Hvor meget kløe må man acceptere hos allergihund? {{forumTopicSubject}}

Hej HG.
Jeg har nu gået og spekuleret over dette i et stykke tid, og jeg håber derfor, at I kan hjælpe mig.
Jeg har Magda, som er en blanding af mops og cavalier på seks år. Lige siden jeg fik hende som 1½ års, har hun kløet sig. Dengang fodrede jeg med Pedigree fra Netto og tænkte ikke så meget over den slags, men hendes kløe udviklede og udviklede sig. Til sidst blev det så slemt, at hun fik skaldede pletter på kroppen, kløede sig selv til blods og pev, når hun kløede. Jeg tog hende selvfølgelig til dyrlægen, og sammen prøvede vi lidt forskellige løsninger og kom frem til et foder, som hun fungerer ganske godt på.

Dette foder har hun nu kørt på i flere år. Hendes pels er blevet silkeblød og udstråler sundhed og velvære. Hun klør sig ikke længere skaldet eller blodig, og piver ikke når hun klør. Men altså... Hun klør stadig. Ikke lige så meget som før dog, men hun klør. Hun stamper i jorden, ruller rundt på ryggen på ru overflader, gnaver sig selv i poterne og klør sig alle steder, hun kan nå. Til trods for dette viser hendes krop ellers ingen tegn på ubehag ved kløen, som den gjorde i gamle dage. Hun har været til adskillige tjek ved dyrlægen siden da, og der er intet at finde på hendes krop, der indikerer, at hun lider eller er generet af kløen.

Mit spørgsmål er derfor: Hvor meget kløe ville I acceptere hos jeres hund? Synes I, det er okay, at min hund klør, som hun gør, når nu hendes krop ikke viser tegn på ubehag ved det - eller burde jeg kæmpe videre med dyrlægen for at få det stoppet fuldstændigt?
Er der nogen af jer, der har prøvet noget lignende med jeres hund, eller måske har et forslag til, hvorfor hun stadig klør? Tror I, det er muligt for en hund at have "tvangstanker" angående dét - altså, at hun har vænnet sig til at klø så meget, så hendes hjerne stadig tror, at hun skal gøre det?

Alle input er velkomne.