{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.135 visninger | Oprettet:

Hvor meget kløe må man acceptere hos allergihund? {{forumTopicSubject}}

Hej HG.
Jeg har nu gået og spekuleret over dette i et stykke tid, og jeg håber derfor, at I kan hjælpe mig.
Jeg har Magda, som er en blanding af mops og cavalier på seks år. Lige siden jeg fik hende som 1½ års, har hun kløet sig. Dengang fodrede jeg med Pedigree fra Netto og tænkte ikke så meget over den slags, men hendes kløe udviklede og udviklede sig. Til sidst blev det så slemt, at hun fik skaldede pletter på kroppen, kløede sig selv til blods og pev, når hun kløede. Jeg tog hende selvfølgelig til dyrlægen, og sammen prøvede vi lidt forskellige løsninger og kom frem til et foder, som hun fungerer ganske godt på.

Dette foder har hun nu kørt på i flere år. Hendes pels er blevet silkeblød og udstråler sundhed og velvære. Hun klør sig ikke længere skaldet eller blodig, og piver ikke når hun klør. Men altså... Hun klør stadig. Ikke lige så meget som før dog, men hun klør. Hun stamper i jorden, ruller rundt på ryggen på ru overflader, gnaver sig selv i poterne og klør sig alle steder, hun kan nå. Til trods for dette viser hendes krop ellers ingen tegn på ubehag ved kløen, som den gjorde i gamle dage. Hun har været til adskillige tjek ved dyrlægen siden da, og der er intet at finde på hendes krop, der indikerer, at hun lider eller er generet af kløen.

Mit spørgsmål er derfor: Hvor meget kløe ville I acceptere hos jeres hund? Synes I, det er okay, at min hund klør, som hun gør, når nu hendes krop ikke viser tegn på ubehag ved det - eller burde jeg kæmpe videre med dyrlægen for at få det stoppet fuldstændigt?
Er der nogen af jer, der har prøvet noget lignende med jeres hund, eller måske har et forslag til, hvorfor hun stadig klør? Tror I, det er muligt for en hund at have "tvangstanker" angående dét - altså, at hun har vænnet sig til at klø så meget, så hendes hjerne stadig tror, at hun skal gøre det?

Alle input er velkomne. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvor meget kløe må man acceptere hos allergihund?
  • #1   27. mar 2016 Vi har kæmpet med det i over 3 år - og jeg ville personligt ikke leve med det du beskriver. Det må jo være ubehageligt for hunden også. Og stressede for dig.

    Vi har været udredt for allergi af flere omgange, og har været ved flere specialister. Pt. går vi ved Tina Haaning ved team sydvet i Sommersted (nær Haderslev), og hun er så dygtig. Og hun har fundet ud af at vores kræ ikke er allergisk, men har nedsat skjoldbruskirtelniveau. Så han har en hormonsygdom der giver samme symptomer.

    Efter han er påbegyndt medicin er kløen faldet meget. Vi har stadig meget fokus på det, og renholdelse af hud og pels osv., så han har det så optimalt som muligt.

    Så hvis jeg var dig ville jeg kontakte en specialist i stedet, og få vappi ordentligt udredt smiley

    PS stress forstærker i øvrigt kløe - så der kan også ligge noget der.


  • #2   27. mar 2016 Ikke acceptabelt. Jeg ville gå videre med det.

  • #3   27. mar 2016 Tusind tak for dit super gode indlæg. Jeg var faktisk slet ikke klar over, at der fandtes specialister på det område - men jeg har også stadig meget at lære inde for hundeverdenen. smiley Jeg er glad for at høre, at det har hjulpet meget på din hund - hvor må det være en skøn følelse efter tre års kamp! smiley Det vil jeg helt klart prøve at undersøge nærmere.

  • #5   27. mar 2016 Ja, dengang hun blev "udredt" ved dyrlægen, fik vi en speciel shampoo med hjem, som hun blev vasket i - desværre kan jeg ikke huske, hvad den hed, da det efterhånden er længe siden. Vi gik dog væk fra den igen, da foderskiftet virkede lige så godt, og vi fik at vide af dyrlægen, at der ikke længere var noget at komme efter på hendes pels. Jeg har helt glemt den shampoo, så jeg vil da lige prøve at forhøre mig hos dyrlægen, om det kunne være en god idé at starte op igen - mange tak for rådet. smiley

  • #6   27. mar 2016 Jeg synes også at det lyder som uacceptabelt meget kløe.

    Hvad bliver hun fodret med nu? Og, vær ærlig, får hun noget som helst ved siden af? Godbidder, rester, tyggeben?


  • #7   27. mar 2016 Min hund fik tilbagevendende øreproblemer (3 gange på 6 mdr), og hun fik foretaget en priktest hos en hud-dyrlæge. Så nu ved vi hvad hun er allergisk overfor. Min hund bliver vaccineret mod sin allergi en gang om måneden (vi gør det selv), og der har ikke været øreproblemer i over et år.

  • #8   27. mar 2016 Hvad er hunden allergisk over for?
    Det er da number 1 at finde ud af det, dvs udredning. Derefter kan der udvikles vaccine præcis til din hund. Det er synd at hun skal klø sig. Tænk hvis det var os selv. Det bliver man jo vanvittigt af.


  • #9   27. mar 2016 Mærket hedder Hill's Prescription Diet, og varianten hedder d/d Canine Skin Support.

    Vi har før i tiden været meget slemme til at give hende alle mulige rester, men det stoppede vi fuldstændigt med, efter hendes allergi brød sådan ud. Hun får nu kun rester i form af rent kød og grøntsager, som vi ved, at hun ikke slår ud på. smiley

    Godbidder og tyggeben får hun også en gang imellem - men her er vi meget forsigtige med at prøve os frem til, hvad hun kan tåle. Hun får ikke for meget af det (her tænkes også på vægten), og vi giver altid kun én variant ad gangen, så vi kan holde øje med, om hun slår ud på det. smiley

    Hun er en meget madglad hund, så tanken om aldrig at kunne give hende andet end sit kedelige tørfoder kan godt gøre mig lidt trist - selvom jeg godt ved, at det formegentlig bare er lidt menneskeliggørelse af hunden. smiley Jeg føler dog, at vi har fået godt styr på hendes indtag af andre ting igennem årerne, så det burde ikke være noget, der giver problemer - men jeg vil da helt klart have det i baghovedet og fortsat holde øje med det. smiley


  • #10   27. mar 2016 Hvad er din hund allergisk over for ?

    Kom nu af sted til en specialist og få hunden udredt.
    Når i har fundet ud af, hvad den er allergisk over for, så kan man få lavet en vaccine til hunden. Akkurat som hos mennesker.

    Min hund er allergisk over for 4 forskellige slags husstøvmider og vi har fået lavet en vaccine.


  • #11   27. mar 2016 Dyrlægen fortalte os engang, at vi kunne få taget en blodprøve for præcis at finde ud af, hvad det er, hun ikke kan tåle. Men da alle hudproblemerne forsvandt på det nye foder, synes hun ikke, at der var nogen grund til at bruge penge på sådan en, så det gik vi faktisk lidt væk fra igen. Men jeg kan godt se nu, at det måske er værd at få foretaget alligevel, hvis man kan udvikle en vaccine imod det - det var jeg ikke klar over. Mange tak for rådene - det vil jeg helt klart følge op på. smiley

  • #12   27. mar 2016 Og så vil jeg igen anbefale Tina Haaning. Vi har været ved bl.a. Lene Boysen, som skulle være DK's bedste dermatolog - hun fandt ikke noget. Så har vi talt med ham Flemming som også er dermatolog. Vi startede udredning dengang ved egen dyrlæge, talte med Flemming, kom til Lene Boysen, kom til specialist ved Odense dyrehospital, efterfølgende 2 andre dyrlæger på Odense Dyrehospital, og har nu selv fundet Tina, efter de på Odense Dyrehospital mente, at den eneste mulighed var at give ham Medrol. Gudskelov ville vi ikke det!

    Det har kostet en formue, som i en formue!! Og det er jo små iriterende at han har skulle leve med det i 3 år (pengene er ligemeget), fordi alle havde fokus på allergi. Så mit råd er igen, find en specialist, der kigger hele vejen rundt, og ikke kun på allergi.

    Vi bor i Odense, og kører frem og tilbage til Sommersted.


  • #13   27. mar 2016 Jeg kan se du bor i Nordsjælland. Vores hund har været hos Lene Boysen, der er hudspecialist i Rudersdal dyreklinik.
    Eftersom din hund stadig klør sig, så er problemet ikke kommet til livs.


  • #14   27. mar 2016 Jeg kan også på det varmeste anbefale Tina Haaning.
    Hun skiftedes til at være på sydvets 3 klinikker


  • #15   27. mar 2016 Puha, det lyder til at have været en lang og besværlig vej for jer... smiley Men hvor er det godt, at I er ved at få styr på det nu. smiley

    Jeg er lidt ked af, at jeg slet ikke kendte til disse specialister før, for det lyder jo som den helt rigtige vej at gå - men hvad, man lærer jo hele livet. smiley I skal i hvert fald have mange tak for jeres meget brugbare råd. Jeg vil helt klart prøve at få fat i en specialist og få opklaret dette én gang for alle. smiley


  • #17   27. mar 2016 Mange tak for dit svar. smiley

    Vi har prøvet mange forskellige slags foder hos dyrlægen, men det her er dét, hun fungerer allerbedst på - men ellers tak for rådet. smiley

    Det er dejligt at høre, at din Silke har været symptomfri i så mange år uden medicin! smiley Jeg er dog nået frem til, at jeg gerne vil få taget sådan en test på Magda, så jeg kan få helt styr på, hvad det præcis er, hun ikke kan tåle. smiley


  • #19   28. mar 2016 Mange tak for dit svar, Palle. smiley Hun er sygeforsikret, men desværre er det først sket, efter jeg har overtaget hende som voksen - så jeg er i tvivl om, hvorvidt forsikringen vil dække, da det jo på ingen måde er noget, jeg kan bevise, at hun har fået, efter forsikringen blev tegnet... Men jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at kunne betale dét, en udredning kommer til at koste. smiley Efter at have læst alle jeres kommentarer, har jeg fået vildt dårlig samvittighed over at have ladet hende gå og lide i så mange år i troen om, at hun havde det godt... smiley Så nu skal det være slut!

  • #22   28. mar 2016 Hehe, jeg kan godt se, at de to ting måske modsiger hinanden lidt... smiley Men det, jeg mente i forhold til problemer, er bare, at vi har fået nogenlunde styr på, hvad hun kan tåle og ikke tåle i forhold til godbidder og tyggeting - altså, hvad der får hende til at slå mere ud end normalt. Men du har ganske ret i, at hun jo har problemer, siden hun stadig klør sig så meget. Det skal dog lige nævnes, at jeg måske har fået det til at lyde værre, end det egentlig er. Det er ikke sådan, at hun klør sig så voldsomt 24/7 - det kommer i perioder eller ved små "anfald" i løbet af dagen. Men du har helt ret i, at det må være frygteligt at klø sådan, og når jeg tænker ordentligt efter, har jeg nok også hele tiden vist, at det var galt - ellers ville jeg vel ikke være i tvivl? Men ja, jeg er meget glad og taknemmelig for alle jeres besvarelser, og jeg vil helt klart få hende tilset hos en specialist. smiley

  • #23   28. mar 2016 Palle:

    Jo jo i de små perioder har medrol været fint nok, men vores dyrlæge mente at sidste udvej var Medrol livsvarigt, dagligt, der var ikke andet at gøre. Så vi et lager med hjem - som stadig ligger i skabet, for jeg var ikke klar til at give op. Heldigvis! Når kræet ikke er allergisk.
    Men havde jeg ikke kunne få svar i DK, så havde vi taget ham til Sverige, eller USA.


Kommentér på:
Hvor meget kløe må man acceptere hos allergihund?

Annonce