{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
5.890 visninger | Oprettet:

Min verden bliver aldrig den samme... {{forumTopicSubject}}

4 min over midnat natten mellem d.3 og 4 september 2015 styrtede min verden i grus. Min soulmate er ikke mere.
Hun var lidt træt i løbet af dagen og vi tog det stille og roligt. Hun patruljerede haven og gravede et gammelt ben op og lagede sig i det høje græs i hundehaven og nød det.
Kenneth og Spunk tog ud og handle og hun ville gerne med, hun fik lov. Da de kom tilbage sagde hun for første gang nogensinde nej til en godbid. Det løb mig koldt ned af ryggen, men slog det hen.. hun gik ind og lagede sig i gæsteværelset som hun altid har gjort. Da de skulle have mad ville hun ikke have det. For første gang i 16 år.
Jeg ringede til dyrlægen og vi talte lidt om hun måske kunne have ondt i maven eller lign og vi blev enige om at se tiden lidt an. Jeg lå sammen med hende i sengen i gæsteværelset en times tid og gik så ud og lavede mad..
Jeg stod og lavede dessert da Walle kom ud og begyndte at pive af mig og gnide sig op af mig..Jeg røg ind i værelset og jeg kunne se den var helt gal. Vi pakkede vores søn sovende ud i bilen og jeg bar hende ud i bagagerummet og lagede mig med hende der.. vidste godt at dette var turen til enden. brugte turen gennem natten til at ligge med hovedet mod hendes pande og ae hende og fortælle hvor højt jeg elskede hende, at hun var verdens bedste hund og mit et og alt. Vores veninde som er vores dyrlæge gjorde kort proces og hun fik bedøvelsen stort set øjeblikkeligt ..jeg fik et sidste snudepuf og så hende i øjnene da hun forlod mig og jeg mærkede hjertet stoppe da jeg mærkede pulsen forsvandt under min hånd. Det er det værste jeg nogensinde har prøvet..

Engang troede DM ville tage hende fra mig.. havde aldrig troet en hjerneblødning blev det springende punkt..

Kommer mig aldrig over det her..

Nu hvor jeg venter på hendes urne kommer hjem er det længste vi har været fra hinanden i 16 år..ved ikke hvem jeg er uden hende.Alt jeg har og er, er jeg pga. hende.. uden hende havde jeg ikke haft mit arbejde, uden hende havde jeg ikke haft min kæreste eller min søn, hun har reddet mit liv på vagt, hun har reddet min søn fra at brænde inde, hun har været min klippe, hende jeg krammede når alt var noget lort... hende jeg altid kom hjem til.. nu er her tomt. Der er ingen snudekys når jeg vågner om morgnen, ingen galoperen rundt når jeg kommer hjem, ingen selskab på toilettet eller i bruseren.. jeg mangler min skygge...

Jeg havde ikke set der her komme.. I dagende op til, gik vi ud til shelteren (5 km tur/retur) vi var til træning og hun var demohund for et hold hundefysser, byggede hule i skoven og spiste mariekiks med min søn..hun var så glad..

Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme videre.. ved ikke hvordan jeg skal spise, trække vejret, eksistere.. vågner grædende, holder facaden for min dreng hele dagen og når han går i seng styrter verden i grus igen. Den eneste jeg har lyst til at kramme er hende..

Jeg mindes hvordan jeg flaskede hende som lille og hun sov på min mave, hvordan hun som lille splittede mit hjem ad, da hun blev redningshund, nætterne på arbejde, dagene på stranden med surf og leg, vores træninger, puttestunderne, hvordan hun hjalp mig efter jeg blev kørt ned, hvordan hun skubbede hovedet ind til en når hun krammede, hvordan hun tog imod vores søn og elskede ham fra dag 1, hendes evindelige nedgraven af ben (kiggede lige om nogen så hende og så gik hun igang.), hvordan hun altid gik op i sin mad og holdt styr på de andre hundepiger.

Hun kom herfra med sin værdighed og sad stadig tungt på tronen i huset..

Da jeg var lille tegnede jeg tegninger af en stor sort hund med et halvt øre.. da jeg var 19 fik jeg hende og nu som 35 årig skal jeg finde ud af hvordan livet er uden hende.. er i tvivl om jeg kan..

https://www.youtube.com/watch?v=HUfAmrcsISE&feature=youtu.be


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Min verden bliver aldrig den samme...
  • #2   10. sep 2015 *kram*

  • #3   10. sep 2015 Det gør mig så frygtelig ondt, Zarah smiley

    Jeg ved hvor meget hun betød for dig og INGEN kan trøste dig reelt, så set hjælper. Kun tiden kan læge en smule smiley

    Mine tanker er hos dig. smiley


  • #4   10. sep 2015 Åh Zarah...det er det mest sørgelige og smukkeste jeg har læst længe...og Nova værdigt! Ligesom hendes sidste tid var hende værdig...

    Jeg kan ikke engang trøste dig, du kender mig ikke...og det føles så overfladisk når jeg siger jeg føler med dig. Men det gør jeg.

    Hvil i Fred Nova...du har haft et fuldt hundeliv og du har om nogen bevist at hunden er menneskets bedste ven smiley


  • #6   10. sep 2015 Hold nu da op .. sidder med tårer i øjnene, kan mærke suget i maven og føle hvor svært det må være....

    den eneste trøst jeg kan give dig i det er, at en hund i en så flot alder med så fantastisk en personlighed, som har budt på så megen glæde i livet for de der var omkring, en sådan hund fortjener at når det er slut skal det ikke være en lang uværdig proces hvor livet ikke kan leves på den måde der åbenlyst var både hund og ejer til megen glæde ... og den hurtige slutning, uden dage med smerter og en lang tid med besvær og begrænsninger fik hun !

    RIP Nova ...


  • #7   10. sep 2015 Det gør mig virkelig ondt at læse Zarah smiley

    Ingen som har fulgt bare lidt med herinde, er vist i tvivl om, hvor meget Nova betød for dig.

    Har ingen trøstende ord, men sender de varmeste tanker smiley


  • #8   10. sep 2015 Ååh sidder også med en klump i halsen efter at have læst det... det vigtige er at hun kom herfra med værdighed.. mange, mange tanker herfra smiley

  • #9   10. sep 2015 Åhhh nej , hvor trækker den her tråd tårer !
    Det gør mig så ondt stort kram til dig ! Din hundepige har haft et fantastisk liv dig !


  • #11   10. sep 2015 Du har givet hende det mest fantastiske hundeliv, og man kan virkelig mærke, hvor meget du elsker hende smiley
    Sender stort kram i din retning smiley
    Det må gøre ufatteligt ondt


  • #13   10. sep 2015 Sødeste Zarah, som skrevet på Fb et par gange, jeg er fuldstændig tom for ord.
    Jeg ved stadig ikke hvad jeg skal skrive.
    INTET i hele verdenen kan fjerne den sorg du har, jeg kunne skrive side op og side ned om hvor heldig Nova var, hun var DIN hund og hun kunne ikke have haft et bedre liv, jeg kunne skrive om hvor stor respekt jeg har for dig som hundeejer og som hundefører, sjældent har jeg kendt et menneske som dig der er den grad forstår dine hunde og som formår at give dem hvad de har brug for, jeg kunne skrive at jeg til hver en tid ønsker mig at mine egne piger bliver lige så gamle som Nova og at de takker af mens jeg hvisker at jeg elsker dem, men jeg ved også godt at det er en ringe trøst, du kan ikke bruge det til noget som helst. Ikke endnu.

    Jeg vil bare endnu engang give dig et kram her, sige at jeg er her for dig og du bare skal skrive hvis du har brug for noget eller hvis du mangler en til at lytte, det kan jeg da finde ud af.

    Mit hjerte er knust over at du er knust smiley

    Sov sødt smukke Novapigen smiley
    Ps: Husk en gang imellem lige at kigge ned til Zarah oppe fra hundehimlen af, hun savner dig og har det svært.


    smiley <3 smiley


  • #14   10. sep 2015 Så det godt på FB, men tårene triller ned når jeg læser det her.

    Intet gør så ondt som at miste, intet føles værre og man er magtesløs.

    Det eneste gode der er tilbage er kærligheden og minderne, selvom de kan bringe tårer frem.

    Nova var en ener der ikke kan sammenlignes med andre, hun kan ikke en gang beskrives med ord, det var hendes sjæl for smuk til.

    Men hun fik de bedst tænkelige år med dig ved sin side. Kan aldrig tænke eller tro andet end at du var den bedste for hende og omvendt.

    Jeg kan ikke andet en at håbe og tro på at du møder hende igen en dag.

    Smukke Nova.


  • #15   10. sep 2015 Åååh nej ikke endnu en.... Man kan mærke kærligheden i dit indlæg Zarah, og jeg er sikker på hun er kommet afsted på den bedst tænkelige måde.

    Massere af tanker herfra


  • #17   10. sep 2015 Zarah - Det gør mig så uendeligt ondt. Jeg har ingen ord der kan trøste dig i denne svære tid smiley

    RIP Nova smiley


  • #18   10. sep 2015 Det gør mig meget ondt smiley

    Varme tanker smiley


  • #19   10. sep 2015 Jeg kan ikke lade være med at tænke, at der ikke kunne være en bedre måde at komme herfra. Du hjalp hende til det sidste, og I fik begge lov til at sige farvel efter et langt liv uden lige sammen.
    Sorgen er virkelig prisen, vi betaler for at have en bedste ven med hale.


  • #20   10. sep 2015 Åh Nej. smiley
    Nova er en af de debathunde der har gjort størst indtryk på mig gennem årene. Hun er en af de hunde jeg har følt jeg kendte, på trods af at jeg aldrig har mødt hende IRL. Hun vil være savnet.
    Det er egenligt utroligt at man kan sidde og småtude over en hund man aldrig har mødt.


  • #21   10. sep 2015 RIP Nova smiley
    Kæmpe trøstekram til dig Zarah smiley


  • #22   10. sep 2015 Frygtede den dag ville komme, hvor jeg skulle læse dette smiley Det gør mig så ondt smiley
    Jeg er ikke i tvivl om, hvor meget hun betød for dig, en slags sjæleven smiley
    Hun har fulgt dig igennem svære tider, men også igennem de lykkelige,hun har set dig få kæreste og en skøn knægt hun vidste, at du nok skulle klare det nu, hun var så utrolig klog smiley
    Livet bliver så anderledes uden hende, men mon ikke hun sidder et sted og holder øje smiley
    Din sorg kan ingen fjerne, du har mistet din bedste ven og der vil komme så mange tåre, lad dem komme, for de skal ud.
    Tænker på dig


  • #23   10. sep 2015 Jeg tror, at Nova har været verdens heldigste og lykkeligste hund - hun havde nemlig dig smiley
    Sender dig masser af tanker og kram smiley


  • #25   10. sep 2015 Hvor gør det mig altså ondt, sidder også helt med tårer i øjnene efter at have læst dette.
    Hvil i fred Nova - ingen tvivl om at du var en ener som har bragt masser af glæde og været elsket helt ufattelig højt!

    Masser af tanker herfra.


  • #26   10. sep 2015 Når kærlighed gør ondt, har den været ægte smiley Din beretninger om jeres historie og liv sammen lyser af ægte kærlighed til din Super Nova smiley

    Stor medfølelse herfra smiley


  • #27   10. sep 2015 Hvor gør det dog frygtelig ondt at læse dette! smiley de bedste tanker til dig smiley

  • #29   10. sep 2015 Åh nej, jeg har frygtet denne dag, for det har altid skinnet igennem, hvor meget du holdt af hende. I betød alt for hinanden. Stort kram. smiley

  • #30   10. sep 2015 Min dybeste medfølelse ! smiley

  • #31   10. sep 2015 Åh nej hvor forfærdeligt smiley

    Stort virtuelt kram herfra smiley Jeg kan fuldkommen følge dig. Verden bliver aldrig den samme igen smiley


  • #32   10. sep 2015 Åh hvor gør det mig ondt sarah smiley Kan slet ikke beskrive hvor meget jeg føler med dig smiley

    Nova var sådan en smuk og stærk hund, og jeg har virkelig nydt at følge jer herinde, jeres særlige bånd har altid bragt smil frem..

    Masser af kram og varme tanker herfra smiley

    RIP Nova smiley


  • #33   10. sep 2015 Der fik et par tårer sgu frit løb... smiley

    Altid (en meget ringe en nok) trøst at du har walle og funky stadigvæk! Og juice self! Jeg har jo - som du jo ved - været tudeturen igennem efter jeg for 2 mnd siden, mistede Neela... smiley Åh for helved...!!! smiley


  • #35   10. sep 2015 Kæmpe stort kram til dig, Zarah. Ingen tvivl om at I to var soulmates og havde en helt speciel relation - derfor må det være svært at skulle sige farvel. Den dybeste medfølelse herfra og masse tanker.

  • #36   10. sep 2015 Åhh nej.. smiley
    Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive..
    Ingen tvivl om hvor højt og dybt du elskede hende, og omvendt.
    Jeg kan blot sende dig mange medfølende tanker.

    Jeg kender ingen der har gået så meget igennem med en hund, og gjort så meget for at give hende et fantastisk liv, for det har hun om nogen haft smiley


  • #38   10. sep 2015 Du beskriver præcis de følelser vi alle gruer for at opleve. Tak for det.
    Intet kan lette din smerte, så jeg vil bare sende en stor krammer smiley


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 16 Svar: 2.048
    #39   10. sep 2015 Stort trøstekram til dig, Zarah smiley

    Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig, hvor slemt det må være for dig.


  • #40   10. sep 2015 smiley

  • Julie  N
    Julie N Tilmeldt:
    mar 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 21
    #41   10. sep 2015 Pyha, hvor er det dog sørgeligt! Jeg føler virkelig med dig! Sender dig et knus og en masse tanker smiley

  • #45   10. sep 2015 Hvor er det flot skrevet.

  • #46   10. sep 2015 Der findes bare nogle hunde som kravler særligt meget ind under huden på en - og det er intet mindre end frygteligt, når de skal herfra igen. Der vil aldrig aldrig komme en anden hund som kan tage dennes plads fordi man havde et helt særligt bånd.

    Skal snart selv til det og jeg ved heller ikke lige hvordan jeg skal komme igennem det smiley Nogle ville sige det er bare en hund, men har man ikke selv hund ved man overhoved ikke hvad man snakker om. Tabet og sorgen over en hund kan sidestilles med tab af ens barn.

    Jeg føler rigtig meget med dig - tænk på det dejlige lange hundeliv Nova har haft.

    "Grief is the price we pay for love" - Hvil i fred søde Nova smiley


  • #47   10. sep 2015 Åh nej... Nej nej nej.
    Det gør mig ondt, Zarah. Jeg græder med dig. Jeg har aldrig mødt Nova, men din kærlighed til hende og de videoer, du har postet af hende... Det er så tydeligt at hun var en fantastisk hund.
    Det gør mig virkelig ondt.. Jeg kan ikke sige noget, der kan gøre det bedre, men sender dig nu varme tanker alligevel...


  • #48   11. sep 2015 Jeg læser alle jeres kommentare og hver eneste bringer en blanding af smil og tåre. TAK! smiley

    Et af de sidste billeder af hende og et af de sidste af os sammen til træning 3 dage før.. smiley


    profilbillede
  • #49   11. sep 2015 To smukke piger smiley

  • #50   11. sep 2015 Og det sidste billede vi tog sammen..3 timer før... ALTID!

    profilbillede
  • #51   11. sep 2015 Var det da hun var dårlig? En dag vil du være rigtig glad for de sidste billede af hende smiley

  • #52   11. sep 2015 Nej det var inden....

  • #53   11. sep 2015 Alligevel et "pudsigt" sammentræf med sådan et billede få timer før. Det er et meget smukt billede smiley

  • #54   11. sep 2015 Åh søde søde Zarah. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive, er helt Tom for ord, for intet jeg siger ville kunne lindre din sorg. Hun var en speciel hund som jeg tror rigtig mange holde af. Ja selv mig selvom jeg aldrig har mødt hende. Hun og du var så fantastiske sammen, det var der ingen tvivl om.
    Jeg ville ønske at jeg kunne trylle dig hen til det punkt hvor du kunne mindes hende og de dejlige stunder uden at din verden styrtede sammen. Ja bare at kunne gøre et eller andet. Men hun var noget ganske særligt, og hunde som hende efterlader et stort tomrum. Men jeg lover dig at du en dag kommer til et punkt hvor du stadig vil savne hende, men lære at leve med hende i dit hjerte.

    Zarah du er så sej og hvad du gjorde med nova var så fantastisk. Hun blev gammel og var aktiv og glad til det sidste og du gjorde alt for hende.

    Jeg sidder og græder, for jeg føler virkelig med dig, og kan mærke al den kærlighed i din tråd.

    Jeg sender lige et kæmpe stort varmt kram din vej og en masse kærlige tanker. Det hele skal nok gå og nova har det godt sammen med de andre hunde deroppe.
    Du er altid velkommen til at skrive, jeg kan ikke fjerne din sorg, men jeg lytter gerne til hvad end du har brug for at komme ud med.


  • #55   11. sep 2015 Det gør mig så ondt at læse om dit farvel til Nova smiley Så ufatteligt smukt og stærkt skrevet, om et helt fantastiskt stærkt og kærligt bånd, til en helt speciel hundestjerne smiley

    Jeg føler med dig, og kender desværre også smerten ved at sige farvel til en "once in a lifetime" hund. Det gør så ufatteligt ondt, at det slet ikke kan beskrives smiley

    Stort medfølende og trøstende kram her fra

    RIP Nova


  • Beanmor *
    Beanmor * Tilmeldt:
    okt 2012

    Følgere: 1 Hunde: 3 Svar: 225
    #59   11. sep 2015 Jeg føler med dig. Kram. smiley

  • #60   11. sep 2015 Jeg kan ikke skrive noget, der ikke allerede er skrevet herover, så jeg vil blot sende dig tusindvis af varme tanker. smiley <3

    (Jeg måtte sige farvel til min sjæleven igennem 12 år for 10 mdr. siden. Jeg fik både et askesmykke og urne - og det er rart stadig at have ham tæt på.

    Sorgen har været svær at komme igennem og jeg er ikke helt ude på den anden side endnu, men jeg er på vej. På vej derhen hvor jeg ikke sørger, men blot savner..)

    Ønsker dig alt det bedste i den hårde tid du står overfor. smiley

    ...Sov godt kære Nova. Du har gjort en kæmpe forskel i Zarahs liv og det er det største en hund kan opnå. smiley



  • #61   11. sep 2015 Utrolig smukt skrevet
    Man er slet ikke i tvivl om din store kærlighed til din Novapige, lige så jeg græder
    Kæmpe kram og msnge tanker til dig


  • #63   11. sep 2015 Stort knus herfra

  • #64   11. sep 2015 Årh søde Zarah.
    det er jeg virkelig ked af - bogstaveligt ked af! Efter at have læst din smukke, rørende og søde tekst sidder jeg også og græder..

    Ingen kan være i tvivl om hvor meget Nova betyder for dig og hun vil altid blive husket for evigt.

    kæmpe krammer herfra!


  • #65   11. sep 2015 Hvor er det trist at læse smiley
    Der er bare ingen tvivl om, at du elskede Nova, langt højere end nogen af os, kan forestille os.

    Jeg har fulgt jer i nogle år nu, og har altid været meget imponeret over, jeres begges styrke!

    Selvom jeg aldrig har mødt Nova, har hun alligevel sat sine spor, hos mig.

    Mange tanker og kram herfra! smiley


  • #67   11. sep 2015 R.I.P Smukke Nova smiley

    Kram til dig Sarah, det er hårdt når vi skal sige farvel til vores elskede vovser smiley
    Det er det værste ved at have hund, at vi ikke kan have dem til evig tid smiley


  • #68   11. sep 2015 Øv hvor trist. Det er bare ikke rart at miste en god gammel ven man har kendt igennem rigtig mange år, stort kram herfra smiley
    Nova har haft et fantastisk rigt og langt hundeliv og hun kom herfra med værdighed. Så hun har været en rigtig heldig hund.
    Sov sødt Nova - måske du render ind i min glade gadedreng på den anden side af broen. Ham tror jeg du vil kunne lide smiley


  • #69   11. sep 2015 alle har sagt det rigtige, jeg er tom for ord men stor tanke til dig, har også fulgt Nova og dig......

  • #70   11. sep 2015 Hvil i fred, smukke Nova smiley

  • #72   11. sep 2015 Jeg fik en knude i maven, da jeg så dette forumemne på min forside.. smiley

    Jeg kan ikke skrive noget, som ikke allerede er skrevet flere gange foroven.
    Men du har min aller DYBESTE medfølelse Zarah. Det gør mig virkelig virkelig ondt.
    Så jeg sender istedet en masse tanker og "kram" din vej smiley

    Og så synes jeg du skal have denne med, hvis du ikke allerede har læst den. Jeg synes den er så fin smiley


    profilbillede
  • #73   11. sep 2015 Åååhh Nova.
    rigtig god rejse smiley


  • #75   11. sep 2015 Sidder og piver nu.. Frygtede også den dag jeg skulle læse dette.
    Utroligt smukt skrevet. Sorgen over en hund er en voldsom proces, og ofte ensom.
    Har fulgt Nova fra dag 1 her på HG .. Hvor er du heldig at have haft hende i så mange år, helt igennem dejlig hund. Og hvor var hun heldig at have en sådan fantastisk "mor" som dig. Større kærlighed findes ikke.
    Frygter selv jeg snart skal sige farvel.. For jeg ved hvor forfærdeligt det er.
    RIP smukke smukke Nova .. Og stort trøstekram til dig smiley


  • #76   11. sep 2015 Åh hvor gør det mig bare ondt
    Har fuld Novas og din rejse igennem livet de sidste par år så jeg har fået et indblik i hvor højt du elsker hende og hvor gode i var for hinanden
    Masser af varme tanker og krammer her fra


  • #78   11. sep 2015 Det er jeg ked af at høre smiley
    Det er det vi alle frygter. Dagen hvor vi skal sige farvel smiley

    Stort kram herfra smiley


  • #80   11. sep 2015 Det gør mig så forfærdeligt ondt på dine vegne Zarah. Jeg håber du finder et fodfæste uden Nova, men husk du har hende med dig hver dag, for hun er en del af dig og det vil hun altid være.



  • #81   12. sep 2015 Kære, kære Zarah

    Du har min dybeste medfølelse!

    Det var en utrolig smuk afsked.

    Ved andre følsomme tråde om afdøde sjælevenner har jeg selvfølgelig haft medfølelse med ejeren/ejerne, men denne historie om jeres afsked trak virkelig tårer!

    Jeg ønsker dig alt mulig styrke til at gennemleve denne sorg!

    Jeg ved, at stort set intet, jeg skriver, vil kunne trøste eller hjælpe dig, men mit formål med alligevel at skrive er at vise dig, at du har den dybeste medfølelse fra mig, og, som man tydeligt læser, også fra mange andre.

    Kære Nova

    Dit liv virkede som det mest fantastiske, jeg kunne forestille mig!

    Jeg er sikker på, at du vil passe mindst lige så godt på din mor fra Paradiset For Enden Af Regnbuen, som hvis du stadig legede ved hendes side ??

    Hvil I Fred ??


  • #83   12. sep 2015 Tak for alle de søde hilsner. smiley de betyder meget.. har haft en lortenat. Vi har fået nye naboer på bagsiden og de holdt indflytter fest og spillede Himmelhunden på repeat. Behøver jeg at sige at den trak tåre HVER gang!

  • #84   12. sep 2015 Det er ikke lige den sang, du har brug for at høre pt. Føler med dig. Kram. smiley

  • #85   12. sep 2015 nej det kan man ikke påstå... smiley

  • #87   12. sep 2015 Zarah:

    Nova er ikke borte. Hun er blot gået i forvejen smiley


  • #90   12. sep 2015 Tak Isabelle.. jeg føler i DEN grad hun er borte.. for jeg kan ikke kramme hende, få snudekys, blive lagt på eller bare ømme mig over hun bider mig i fingrene når hun tager mine godbidder... smiley (og så tuder jeg igen.)

  • #92   12. sep 2015 Sender lige et kæmpe kram din vej Zarah, tænker på dig/jer disse dage smiley

    Da jeg mistede min Vaks, var jeg også bare helt i kulkælderen i et par uger. Du er så stærk og sej, og du gjorde alt for hende, og du gjorde det der var bedst for hende. Du skal nok klare dig igennem det, selvom det garanteret føles helt umuligt lige nu, hvilket er helt forståeligt.
    Det er ok at være i sorg og græde, og føle hele verden bare er tom osv. Det er helt naturligt..
    Så en masse varme tanker din vej. Det gør det ikke lettere for dig, men ja..


  • #93   12. sep 2015 My.. jeg er bange for det her ikke bliver nemmere... det var lettere da min far døde.. sådan helt ærligt..

    ville hellere have mistet en arm..


  • #94   12. sep 2015 Mit hjerte græder med dig. Ord er alt for fattige. Kram. smiley

  • #95   12. sep 2015 Det kan jeg godt forstå Zarah, og det vil se helt håbløst ud lige nu, og vil slet ikke sige at du en dag ikke tænker på hende eller savner hende hver dag, for selvfølgelig kan du det. Men en dag, kommer du til det punkt, hvor du bliver nød til at kigge fremad, og have hende med dig i hjertet, savnet og det hele, men ikke lader det overskygge hele din verden.

    Jeg er så dårlig til at sige den slags, for jeg aner ikke hvordan man skal sige det, uden det lyder som om at du glemmer hende eller kommer 100% over hende osv. For det tror jeg ikke du gør. Men det bliver ligesom bare en nødvendighed at man en dag vågner og skubber det i baggrunden, uden at glemme hende eller smerten, men simpelthen for at kunne leve, og være der for dem du elsker.

    Du står midt i det hele lige nu, og der går lang tid inden du får en hel dag hvor du ikke græder over hende. Men en dag ude i fremtiden, skal det nok komme, også selvom det tager flere år.

    Men glemme hende, skal du ikke, og savnet vil du altid have, og du vil græde om 10 år når du ser et billede eller en video, sådan er det bare med så stor en kærlighed tror jeg. Det er ikke særlig opmuntrende, men det er naturligt og det er bagsiden af den fantastiske følelse det er.

    Håber ikke det lyder alt for dumt..


  • #96   12. sep 2015 smiley

  • #97   12. sep 2015 Ja det er forfærdeligt, man tror det bliver lettere men det gør det aldrig. Hund nr 1, 2 eller 3 er det lige hårdt hver gang..
    Nu har jeg altid haft 1 hund ad gangen. Tænker så om det gør det bare en smule mindre smertefuldt at miste en hund hvis man har flere. Eller hvad?


  • #98   12. sep 2015 Pia: det var da en underlig konklusion! Så folk der har flere børn græder ikke så meget hvis den ene skrider i svinget..?
    Underlig indstilling.


  • #99   12. sep 2015 Sarah det er ikke en indstilling, det er et spørgsmål.. Da jeg jo ikke har prøvet det..
    Nogle har fortalt mig at det er sådan,
    Så zarah det var bestemt ikke MIN mening..er ked af du tager det ilde op.
    Det var ikke hensigten. Nogle siger når man mister en hund skal man skynde sig at få en ny, det har jeg aldrig selv gjordt, da jeg skulle have tid til at sørge..
    Så undskylder jeg hvis du opfattede det negativt skrevet..




  • #100   12. sep 2015 For min part ramlede min verden, da gamle-hunden blev aflivet sidste år.
    Det gjorde det ikke mindre smertefuldt at vi havde en 11 ugers hvalp på det tidspunkt.
    Det hjalp blot til at jeg ikke blev helt zombie-agtig, da han stadig skulle have opmærksomhed, på tur, trænes osv.
    Men om det blev nemmere at sige farvel fordi vi havde en ny? Nej..


  • #101   12. sep 2015 Kunne jeg heller ikke forestille mig..jeg græder over alle dyr jeg har haft, små som store.og savner dem stadig. Men har som sagt aldrig haft 2 hunde samtidig ..

  • #102   12. sep 2015 Det er jeg VIRKELIG ked af at læse Zarah... smiley
    Der er så mange der har skrevet det jeg tænker...
    Ingen hund vil nogensinde tage hendes plads i dit hjerte.... Og forstår 100% at du hellere vil miste en arm!
    Jeg kan ikke skrive noget, der trøster, hjælper eller lindrer den ufattelige smerte du føler lige nu....
    Ville bare lige udtrykke min medfølelse... Og som du kan se i tråden, er vi mange der har fulgt din og Novas færden... Og vi er mange, der virkelig inderligt føler med dig....

    Hvil i fred smukke Nova smiley


  • #103   12. sep 2015 Pia - uanset om der er andre hunde i huset eller ej, gør det allerhelvedes ondt! Da jeg sagde farvel til min lille tykke ven for 6 år siden, faldt hele min verden fra hinanden... Selvom vi havde to andre hunde... Det gjorde fysisk ondt på mig at miste ham... Jeg græd mange tårer i pelsen på de andre to... Men det var ikke Jesse... HAN manglede.... der manglede ikke bare en hund... det var HAM der manglede...Jeg gik helt i baglås...
    Jeg forstår Zarah fuldt ud! selvom de andre var der, var der så ufattelig tomt... helt tomt....det var ikke rart at komme hjem (selvom de var glade) og det var ikke rart at gå i seng (selvom de var der) for HAN manglede.... Og det gør han stadig...
    Det er svært at sætte ord på....
    Der skulle gå 5 år før jeg igen var klar til at byde en ny hund velkommen ... Før jeg åbnede mit hjerte for en ny ven...
    Selvom der var 2 andre hunde....


  • #106   12. sep 2015 Jeg forstår så sandelig også zarah, er glad for at du skriver dett-T-, da det er svar på mit spørgsmål.. Har aldrig forstået de mennesker der siger man evt skal få en ny hund mens man har den gamle, da det gør det "lidt lettere" at sige farvel .. Sådan er det heller ikke i min verden, men man ved det jo ikke før man har været der..
    Føler med zarah, det er helt sikkert. Og er da ked af ,at hun blev ked af mit spørgsmål..det var ikke meningen..


  • #107   12. sep 2015 Her er stadig tomt og helt forkert, efter at Laika døde i julen, også selvom jeg er flyttet til et helt nyt sted siden, hvor hun aldrig har været. Så mangler hun her alligevel.
    Og det har ikke gjort det mindre smertefuldt, at der var andre hunde. Men det har fået mig op om morgenen. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde var stået op igen, hvis ikke de var her smiley


  • #108   12. sep 2015 Joy var lige knapt et år da Faith døde, jeg elskede Faith over alt på jorden, hun var min lille terapi hund og uden hende havde jeg ikke været, hvor jeg er i dag. Jeg havde endnu ikke knyttet mig rigtigt til Joy og selvom hun prøvede, at trøste hulkede jeg bare og sagde hun jo ikke var Faith. Stakkeks Joy smiley
    Vi gik de samme ture, som jeg havde gået med faith i sær stranden var et godt sted, at græde ud. I dag er jeg ligeså knyttet til Joy, hvis ikke mere, hun er noget så kær og min bedste ven smiley
    Men jeg savner stadig Faith, og det sker, at der triller lidt tåre, men nu kan jeg også tænker på alle vores gode stundet sammen og hendes sjove påfund.
    Sorg tager lang tid, men en dag kan man deale med den og mindes. Men lige nu gør det bare ondt og det skal der være plads til for, hvor er det bare ubeskrivelig hårdt smiley


  • #109   12. sep 2015 I har fuldstændig ret. De 3 her, min søn og min kæreste gør at jeg kommer op, at jeg trods alt smiler af og til og ikke er gået i totalt sump.

    De har det også svært, men sammen må vi videre.. uden dem ved jeg ikke hvor jeg var endt.


    profilbillede
  • #110   12. sep 2015 Sorg tager tid og går i bølger, men det er unægtelig noget nemmere, at komme videre, når man er sammen med nogle man elsker smiley

  • #111   12. sep 2015 Puuh, sikke en tråd! Tårerne løberne ned af kinderne og kan slet ikke stoppe igen. Det er virkelig en af de værste ting i denne verden. At skulle tage beslutningen om at det er tid til at sige farvel... Jeg føler virkelig med dig.


  • #112   13. sep 2015 Jeg ved ikke hvordan, men man kommer videre. Hver gang jeg har sagt farvel til en hund, har jeg tænkt: Jeg skal ikke have flere hunde, for det gør alt for ondt at sige farvel smiley
    Men efter et stykke tid, har jeg også indset at jeg aldrig nogensinde ville kunne undvære den glæde at have hunde i mit liv, selvom jeg ved at en ny hund = et smertefuldt farvel på et tidspunkt.
    Men det opvejes gudskelov af de mange gode timer og oplevelser, som man deler med sine hunde. Det kan bare ikke være anderledes.

    Zarah: Du skal nok komme igennem det. Du har stadig 3 dejlige hunde, barn og mand, som elsker dig, og har brug for dig. De er guld værd, når man er ked af det. Mange trøstekram her fra


  • #113   14. sep 2015 Sorg handler ikke om at komme videre, men om at lære at leve med den - håber at du med tiden, med et smil på læben, kan se tilbage på jeres mange dejlige stunder sammen. Varme tanker din vej.

  • #114   14. sep 2015 Tror jeg forstår hvad det er Pia tænker, tror bare de der har sagt til hende at det er "nemmere" når der er flere enten har sagt det forkert, eller det er opfattet forkert ... det jeg synes der er nemmere når man har flere er at der er nogen man skal tage sig af, nogen man skal være der for, hvorimod, den gang jeg kun havde en hund og mistede den, der havde jeg så megen mere tid til at flade hen i minderne og sorgen .....

    Det er på en eller anden måde lidt det samme der sker, tror jeg når du i #93 skriver det på en måde var nemmere da du mistede din far, sådan var det for mig, når et menneske dør så er der også ofte mange praktiske ting og spørgsmål man skal tage sige af, det gør måske lige at tiden efter det den umiddelbare reaktion går lidt nemmere, og så er der skabt en lille bitte afstand når man endelig får tid til at sidde ned og mærke efter ...

    Stadig er den der tid efter når man har mistet noget røv ...rent ud sagt ... nogen kommer man aldrig helt over om det så er hunde eller mennesker ...nogen tab lærer man at leve med, og nøjes med minderne og glæden over man var en del af deres liv, hunde som mennesker ... nogle vil for evigt mangle i ens hverdag uanset hvor meget og mange andre man får puttet i den ......


  • #115   14. sep 2015 Kunne ikke være mere rigtigt skrevet Hanne ..tak ...

  • #117   14. sep 2015 Hvor jeg forstår dig !! mistede min smukke søde skønne pige sidste år og nej man kommer ikke over det - men du er nødt til på et tidspunkt at acceptere det. Jeg var så langt ned og talte med en clavoriant som blev anbefalet som kunne tale med døde dyr - hun sagde til mig at den kærlighed vores dyr har til os den dør aldrig - og at jeg skulle vide at kæledyr føler udelukkende 100% kærlighed og hvis du mærker efter er hun der sikkert stadig. Jeg forstår dig - jeg kan ikke sige det bliver fint o.s.v. - nej for kender smerten alt for dybt - men videre kommer du med hendes kærlighed dybt inde i dig. Og den vil være der altid og hun vil vente på dig når din tid kommer...... mange mange tanker fra mig

  • #118   14. sep 2015 Jeg vil sige, ikke at det gør det nemmere, men du er heldig at du har mand, barn og de andre hunde.


    Jeg tror aldrig man kommer sig over det... men jo man lever med det. Jeg har stadig svært ved fotos og video... og det er over 4 år siden.


  • #119   14. sep 2015 Nu kender jeg dig ikke. Men af hvad jeg kan læse havde i et utrolig stærkt forhold. Det gør mig virkelig ondt at læse. Jeg ved ikke hvad jeg kan skrive til dig, for jeg ved at det ikke hjælper jeg igennem det alligevel. Men tro mig, jeg er virkelig ked af det på dine vegne!

  • #120   14. sep 2015 Glæd dig over at du fik 16 år. smiley
    Min eneste ene har dårligt hjerte og jeg ved at hver dag kan blive den sidste. Han er 7 år, og det kan ske når som helst.
    Dertil skal det lige siges, at han pt. har det godt og er en glad og frisk hund smiley . Men dyrlægen siger, at hjertet højst sandsynligt lige pludseligt vil holde op med at slå fra det ene øjeblik til det andet.


  • #121   14. sep 2015 Heidi: er ked af at din hund er syg, men at sidde i min tråd og prøve at give mig dårlig samvittighed hjælper hverken dig eller din hund. Og fordi hun blev ældre end din gør det ikke nemmere!

  • #122   14. sep 2015 Kram til dig, Zarah. Jeg har fulgt dig på sidelinjen, og set hvilket bånd I har haft. Det er virkelig fascinerende, og sikke et forbillede. Jeg ved hvor hårdt det er at miste noget der har SÅ stor en plads i hjertet. Jeg sender dig en masse tanker og virtuelle kram.

  • #123   14. sep 2015 Sorg kan aldrig sammenlignes. Jeg har haft en del dyr gennem tiden, og de har alle sat et poteaftryk i mit hjerte. Men nogle har bare større poter end andre, og ved dem tager det lang tid, før sorgen bliver lettere at bære.

    Min gamle Rollo var min soulmate, og jeg tror, at der går længe, inden jeg finder en hund, der når i niveau med ham.

    Sorg er ikke sort/hvid. Sorg har mange niveauer og ansigter, og ingen kan sige, at bare fordi hunden blev gammel, så bliver sorgen mindre. Nærmere tværtimod for jo længere har hunden trådt sit aftryk dybt og inderligt ned i ens hjerte for at blive der for evigt.

    Kæmpe krammer Zarah. Tag dig ikke andres ord for nært, for sorg føles forskelligt for alle, og ingen kender helt nøjagtig din sorg. smiley


  • #124   14. sep 2015 Jeg prøver ikke at give dig dårlig samvittighed, og lige meget hvor mange år et kæledyr bliver så gør det forfærdeligt ondt når man mistet det, men vær lykkelig for de 16 år, for det er ikke mange hunde der bliver så gamle.

  • David H
    David H Tilmeldt:
    feb 2013

    Følger: 1 Svar: 3
    #127   14. sep 2015 SE youtube: Brent Atwater. Hun ser lidt farvestrålende og "amerikansk" ud, men hun er klog og dygtig. Køb også hendes bog om Animal Reincarnation and Afterlife, kan ikke lige helt huske titlen. Læser du tysk, kan du bestille bøger af Beate Seebauer tiertalk.de
    Lys og kærlighed til Spunk.


  • #128   14. sep 2015 Hele pointen er, at det ikke kan måles....

    Elmo blev kun 2 1/2 år..... det føles som om jeg havde ham i 20 år. Kan godt være enig i, at der måske er forskel på de hunde man ejer... man elsker/elskede dem alle... nogle sætter bare større spor end andre.


  • #130   14. sep 2015 Av hvor gjorde det smerteligt ondt at læse smiley Er rigtig ked på dine/jeres vegne smiley Beskrivelsen du har givet minder mig så meget om da jeg mistede en der stod mig meget nær (menneske) og kan hundrede procent sætte mig ind i hvilken smerte og sorg du gennemgår lige nu, og hvor gør det ondt!

    Det eneste jeg kan sige er at tiden læger alle sår. Hun vil altid være et lille skår i dit hjerte, et lille stykke der mangler, men på et tidspunkt vil du være i stand til at tænke tilbage på hende med et smil istedet for tårer smiley

    Uendelige kram til dig, hvor føler jeg bare med dig smiley


  • #131   14. sep 2015 Og så skal du desuden hver dag minde dig selv om hvilken fantastisk hundemor du har været, når hun har været ved din side så længe! Og det er super godt du skriver dette indlæg, for du skal have bearbejdet din sorg, og nogle gange er det godt bare at gøre folk opmærksomme på ens tilstand, om de kan hjælpe eller ej smiley Jeg mistede min hvalp for to år siden, og kan huske den ekstreme sorg jeg var i, og hvor svært jeg havde ved at hendes ting stadig var her, men på samme tidspunkt ville jeg ikke skille mig af med de sidste fysiske minder jeg havde om hende. Det gjorde forfærdeligt ondt, men jeg lover dig det bliver nemmere selvom du ikke kan se det nu smiley

    Jeg fandt glæde i ham jeg har nu, og brugte alt mit savn til min lille pige, på ham i stedet for, ved at give ham alle de kys og kram jeg kunne, og hver gang jeg savnede hende, så kiggede jeg på min lille dreng og værdsatte at jeg havde ham i mit liv smiley

    Mærkelig kommentar fra Pia... Andre hunde kan ikke erstatte en hund man har haft med sig gennem så mange år af sit liv. Men håber du ligesom jeg kan finde lidt trøst i dine andre hundebørn i denne svære tid....


  • #132   14. sep 2015 Åh nej smiley Jeg har nydt dine tråde om Nova og set hendes billeder et utal af gange. Så smuk og værdig en ældre dame har jeg aldrig set!
    Hun levede det fedeste hundeliv, det er jeg ganske overbevist om.
    Hvor må det føles tomt.


  • #133   14. sep 2015 Kære du ... sorg er et begreb der ikke er til at forklare men sorgen er der og det tager kortere eller længere tid at komme over det , helt over det kommer man aldrig men efterhånden kommer der tidspunkter hvor smilene bliver flere og glæden over de dejlige stunder og år man havde med sin Soulmaid kommer mere frem igen . Til sidst vil man kunne tale , se billeder , videoer mm uden at græde men med stille glæde og en evig kærlighed til den / dem man har sent over The Rainbow Bright . Mvh Helle og hendes Soulmaid Aslan .. snart 16 år

    profilbillede
  • #136   15. sep 2015 Føler med dig zarah. Har selv prøvet at skulle sige farvel til min elskede vuf, og smerten og sorgen er næsten ubærlig. Trøstede og varme tanker til jer.

  • #137   15. sep 2015 Alberto: du har tydeligvis ikke læst mit indlæg ordentligt.. Og der er det jo med hvordan men opfatter det skrevne..det er det der er ulempen nogle gange.. Eller at folk bare VIL opfatte det negativt..ærgerligt ..har altid deltaget i debatter med positivt sind, men man får jo desværre nogen"øretæver" indimellem..det må man tage med.
    Og CF tak .. Det var nemlig et spørgsmål , kendetegnet ved ?
    Og det viser sig jo også at der er bare lidt om snakken.. Det ER tydeligvis LIDT og jeg understreger LIDT nemmere at have nogen at stå sorgen igennem med.
    Hunde eller mennesker..


  • #138   15. sep 2015 Kære Zarah, det gør mig vel nok ondt. Nova er en af de hunde herinde, jeg altid har fulgt med stor interesse, din kærlighed til hende er altid kommet så tydelig igennem i dine indlæg og din kærlighedserklæring til hende i startindlægget trak tårer, selv om jeg kun kendte hende via hg.

    Du og Nova har tydeligt fortjent hinanden og været gode for hinanden. Selv om sorgen fylder alt nu, vil du på et tidspunkt igen kunne se tilbage på alle de gode år og smile af dem.


  • #141   16. sep 2015 Pia, nu vil jeg ikke diskutere på en tråd der helst kun skal handle om Nova, men forstå mig ret, nogle spørgsmål er måske lidt for direkte og hårde at stille, men kan se på din forklaring at det bestemt ikke var meningen, så undskyld at jeg opfatter det sådan smiley

  • #142   16. sep 2015 Helt i orden.. God dag til dig smiley

  • #144   20. sep 2015 Tusind tak for alle jeres hilsner.. har læst hver og en og flere gange. Jeg er rørt over alle jer der har fulgt med..

    Jeg er stadig helt ødelagt og mangler hende så grusomt meget... her er så tomt.


  • #145   20. sep 2015 Vi føler alle med dig..

  • #146   28. sep 2015 Så kom dronningen hjem igen.. smiley Kan ikke åbne kassen.. har bare siddet i gangen med den og grædt øjenene ud af hovedet.. Ramt af virkeligheds-toget. smiley

    Men hun er hjemme igen.. efter den længste adskillelse i 16 år. 24 dage blev det til.. smiley

    tror aldrig mit hjerte bliver helt igen.. smiley


  • #148   28. sep 2015 Åh jeg har sådan tænkt på dig. At hun snart måtte komme hjem igen. smiley

    (Jeg ventede 20 dage på min den gamle.
    Jeg åbnede kassen med det samme og gav urnen en kæmpe krammer og kys og ønskede ham velkommen hjem. )


  • #149   28. sep 2015 Åh altså smiley

  • #150   28. sep 2015 Men meget passende at min super Nova( stjerne) endte med en blodrød Super måne..

  • #151   28. sep 2015 Ja det var da et naturfænomen der var et værdigt farvel ... jeg fik nu en form for ro da først urnen kom hjem...

  • #152   28. sep 2015 Hanne : den ro ramte også mig da jeg sad med kassen på gulvet i gangen.. nu er hun hvor hun høre til.. også selvom jeg ikke kan pakke den ud lige nu.
    Den står pt. derinde hvor hun sov der bliver den til jeg kan pakke den ud..


  • #153   28. sep 2015 smiley smiley smiley smiley smiley

    Jeg har ikke så mange ord. Sender dig blot et stort cyperkram.


  • #154   28. sep 2015 smiley smiley smiley smiley
    Jeg er aldrig en tudemarie over ting jeg læser, men det her var da en undtagelse af format! Hold op hvor kan jeg mærke din smerte som en knude i maven.

    Jeg håber du hurtigt når til den dag hvor du kan tænke tilbage på hende med smil fremfor tårer.


  • #155   28. sep 2015 Ord er fattige. Jeg kan kun sige, at jeg forstår din smerte, og at du skal tage den tid, du har brug for. Det er et kæmpe tab for dig.

    For søren, jeg føler mig jo nærmest knyttet til Nova, og jeg har ikke engang mødt hende. Dine fortællinger om hende er fantastiske.


  • #156   28. sep 2015 Alt det du har skrevet er den største frygt at miste sin soulmate, min ligger stadig ved siden af mig men tankerne stryger lige i det at miste hende..
    Tårerne triller som om det var mig der havde mistet min soulmate, men det er dig og det du har skrevet der rammer en lige i hjertet...

    Må hun hvile i fred og stadig kigge forbi dig og passe på dig.


  • #159   11. okt 2015 smiley smiley smiley smiley Stort trøstekram til dig som savner din Nova-stjerne !

  • #160   11. okt 2015 Det er en rigtig smuk hyldest smiley <3 smiley

Kommentér på:
Min verden bliver aldrig den samme...

Annonce