Hunden spiller syg {{forumTopicSubject}}
Hej
Er der nogen af jer, der har oplevet, at jeres hund simpelthen spiller skuespil og lader som om, den er syg for at få opmærksomhed?
Min hund er ekstremt dårlig til at være alene hjemme, og i dag, da jeg øvede alene hjemme-træning med ham - jeg var ikke væk mere end to minutter, da jeg har været nødt til at gå helt tilbage til start - og kom tilbage, haltede han pludselig voldsomt på det ene forben, rystede og småpev. Han kunne slet ikke gøres interesseret i hverken godbidder eller sin yndlingspivdyr, han stod bare og så virkelig, virkelig ynkelig ud, som om han havde store smerter og slet ikke kunne støtte på benet.
Da han begyndte at trække vejret, som om han skulle til at hyperventilere, kastede jeg mig ind i en taxa for at tage ham med på dyrehospitalet. Hele turen derinde sad han ynkeligt med poten løftet og pev og var stadig helt elendig.
Men ... det sekund vi trådte ind på dyrehospitalet, som han kender, var der pludselig INTET galt. Han vimsede helt uhaltende og glad rundt og ville da meget gerne have godbidder og lege.
Jeg fik at vide derinde, at hunde godt kunne finde på at lave den slags stunts for at få opmærksomhed, især hvis det er en meget opmærksomhedskrævende hund, men jeg står godt nok tilbage med kæben helt nede på gulvet. Det var skuespil af høj karat.
Har I prøvet det - eller hørt om det?
maj 2004
Følger: 32 Følgere: 33 Hunde: 3 Emner: 152 Svar: 1.317
Min tæve er en KÆMPE pylrerøv, og kan godt finde på at "spille skuespil" hvis hun slår sig - hvis man fx kommer til at træde hende over poten på bagbenet, så kan hun pibe og løfte forbenet. Men jeg tror ikke det handler om at hun bevidst spiller skuespil, nærmere at hun bliver forskrækket og forvirret, og ikke helt kan lokalisere den milde smerte (for stærke smerter skal hun sgu nok kunne lokalisere).
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 417 Svar: 31.391
Min hanhund kan godt "glemme" at han har vældigt ondt, hvis der er en spændende nok afledning. F.eks. har han fået et ordentligt smæk af el-hegnet, hylede og var sikker på han skulle dø, lige indtil an fasan tittede ud fra majsmarken, så var alle smerter altså glemt...
Jeg tror simpelthen ikke på på at hunde kan spille syge på den måde for at få opmærksomhed/for ikke at blive ladt alene...
maj 2004
Følger: 10 Følgere: 15 Hunde: 5 Emner: 78 Svar: 2.571
Så er det nok nærmere tillært adfærd. Hvis han oplever, at han får meget omsorg, når han udviser en speciel adfærd - fx halte, piber osv. - tilstrækkeligt mange gange, kan han begynde at udvise adfærden, for at få omsorg. Men jeg vil ikke kalde det 'skuespil' eller 'stunt', men netop bare en tillært adfærd. Ligesom når vi lærer hunden tricks og øvelser, der jo i bund og grund også bare er en adfærd, vi lærer den.
Men så burde han gøre det på andre tidspunkter også.
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 417 Svar: 31.391
Jeg har redet en ældre hest engang der blev halt hver gang man styrede den i retning af dressurbanen, men på magisk vis blev haltfri hvis man skiftede retning til spring-banen eller skoven.
Så jeg udelukker altså ikke "skuespil", men det at den for det første både halter, hyperventilerer, piver osv og er i stand til at fastholde dette både hjemme og under transporten, men så straks er ok når det lugter af dyrlæge, nej den køber jeg ikke, jeg tror der har været noget galt.
Er alene-hjemmeproblemet stort, kan det faktisk osse få hunden til at køre så meget op at den hyperventilerer og nærmest ender i et eller andet forstadie af chok. Min gamle tæve gjorde det når det var tordenvejr, under militære øvelser o.l. hvor jeg faktisk måtte til dyrlægen med hende, fordi hun var helt fra den, dårligt kunne få vejret og havde kæmpe pupiller...
maj 2004
Følger: 10 Følgere: 15 Hunde: 5 Emner: 78 Svar: 2.571
Herhjemme kan det godt gå lidt vildt for sig, hvis vi går fra dem, mens de er oppe at køre. Det er ikke usandsynligt, at en af dem kommer til skade (det er endnu ikke sket, så vidt vi ved) og derfor halter.
Hvis hunden ikke er glad for at være alene hjemme, kan den, som Michelle skriver, køre sig selv så meget op, at den hyperventilerer, og måske er den så meget oppe at køre, at den kommer til skade (hvis den løber rundt, skraber, hopper o.lign.).
nov 2008
Følger: 8 Følgere: 7 Hunde: 5 Emner: 6 Svar: 39
En tidligere hund - en papillon naturligvis var ganske god til det. Det er også en hund, der har selvbevidsthed og ved det er sig selv, den ser i spejlet.
Men når vi kørte bil, så ville hun sidde på skødet af mig. Det havde hun gjort som helt lille hvalp. (ikke noget buhh - jeg ved det...). Men hun skulle have sin plads på passagersædet med sele på. Ikke om hun ville. I laaaang tid skulle hun brække sig efter kort tid, når hun sad der. Det gik efterhånden op for mig, hun spillede skuespil og en dag, da hun starter bræknummeret efter jeg har sagt, hun ikke kan ligge på mit skød, så bliver jeg stram i masken og siger bestemt til hende, at det der cirkusnummer bare ikke virker mere. At nu må hun tage sig sammen mv. Tænke sig, hun stoppede bare prompte og har ikke siden været "køresyg". Det er jo lidt tankevækkende
maj 2004
Følger: 10 Følgere: 15 Hunde: 5 Emner: 78 Svar: 2.571
Jeg kender da ingen hunde, der ikke ved det. :o)
Mine hunde stopper altså også en adfærd, når jeg beder dem om det, selvom de ikke 'spiller skuespil'. :o)
sep 2014
Følger: 8 Følgere: 6 Hunde: 3 Emner: 19 Svar: 132
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 417 Svar: 31.391
Jeg tror ikke på at dyr ved at hvis de lige "får det dårligt" så slipper de for hvadend det nu er de ikke har lyst til.
Men de KAN lære at når de gør x så sker der y -det er jo det vi benytter os af når vi træner og opdrager dem, og jeg tror på det er det der skete med hesten jeg omtalte før, og osse det vi oplever når hunden "skaber sig" fordi den ikke bryder sig om at køre bil/komme i bad/blive forladt e.l.
Men forskellen er jo netop at jeg ikke tror på at denne tillærte adfærd ville blive fastholdt hele vejen igennem til man befinder sig ved dyrlægen. Typisk vil hunden jo stoppe med en adfærd når den bliver afledt med noget andet (og altså i dette tilfælde velsagtens når den skal på køretur senest). Så derfor tror jeg at hunden ikke har skabt sig, men faktisk har været enten så bange/ked af det at det har medført hyperventilation og piveri, eller at den rent faktisk er kommet til skade, men ikke så voldsomt at afledning (i form af ankomst ved dyrlægen) ikke har kunnet trumfe evt smerte/ubehag
nov 2008
Følger: 8 Følgere: 7 Hunde: 5 Emner: 6 Svar: 39
jun 2011
Følger: 14 Følgere: 17 Hunde: 2 Emner: 75 Svar: 4.933
sep 2013
Følger: 1 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 56 Svar: 532
Min hund var en morgen syg, opkast, ingen appetit og ville bare sove/var sløv. Jeg skyndte mig til dyrlægen, og da vi kom derhen, logrede hund og ville meget gerne have opmærksomhed fra dyrlægen. Så stod jeg der med min sløve hund, der ikke var så sløv alligevel Nå men da vi kom hjem, og der ikke skete noget spændende i huset, sov hun faktisk det meste af dagen.
Så det kan nemlig godt være omgivelserne/det spændende, der får hunden til at glemme den har smerter, ligesom Michelle skriver.
mar 2013
Følger: 2 Følgere: 5 Hunde: 2 Emner: 2 Svar: 1.420
Bella begyndte pludselig at halte for noget tid siden, men skaden er nu ovre.. Hun halter stadig, hvis hun får "skældud"...
feb 2013
Følger: 9 Følgere: 23 Hunde: 3 Emner: 79 Svar: 7.314
Min gamle tæve gad egentlig ikke rigtig det der hundetræning. Hun var klart mere til at ligge og hygge på sofaen Nå, men min indstilling var at hunde var kun tilfredse hvis man lavede noget med dem. Så derfor løb jeg agility med hende selvom det var lidt op af bakke og hun egentlig ikke rigtig gad. Pludselig til en konkurrence kunne hun ikke støtte på det ene forben midt under et løb. Sådan i hoppede afsted på tre ben og så vildt ynkelig ud. Jeg stoppede selvfølgelig omgående og sagde til dommeren der kom ilende til for at se hvad der var sket at jeg trak min hund. Jeg var lidt undrende overfor haltheden for jeg synes ikke at have hørt at hun slog f.eks. benet på et spring eller en lyd der kunne indikere at hun havde trådt forkert. Jeg bar min hund ud fra banen og hen til teltet, hvor jeg satte hende ned for at undersøge det nærmere. Så var hun på mirakuløs haltfri når jeg trak hende væk fra banen og stokhalt når vi vendte om at gik mod banen - hm...... Da vi kom hjem var der intet.
Jeg opfattede det som hendes måde at sige 'JEG GIDER SIMPELTHEN IKKE LØBE AGILITY MERE' så det blev det sidste hun så til en ag-bane.
jul 2013
Følger: 2 Følgere: 2 Hunde: 1 Emner: 8 Svar: 14
Men jeg sad og googlede i går og fandt det her:
Og hunde kan finde på næsten hvad som helst for at få opmærksomhed - lige fra at komme og puffe til sin ejers hånd med snuden til at sidde og stirre sin ejer dybt i øjnene til hosten, kaste op, spille lam, spille halt og snappe ud i luften.
Hunde som udviser opmærksomhedssøgende adfærd kommer typisk fra hjem hvor de allerede får rigeligt med opmærksomhed, eller fra et hjem med mere end en hund. Ofte lærer hunden hvad der resulterer i øget opmærksomhed, efter en bestemt hændelse såsom en poteskade eller en omgang med diarre. Herefter fortsætter hunden med den adfærd som gav den den ønskede opmærksomhed.
I de tilfælde hvor hunden "spiller" syg, halt eller lam, er det naturligvis vigigt at man sikrer sig at hunden er rask. Men når det først er udelukket at hunden lider af nogen form for sygdom eller smerter, er behandlingen ligetil. Den opmærksomhedskrævende adfærd bør straks gøres urentabel, hvilket vil sige at hunden på ingen måde må opnå opmærksomhed via adfærden. Dette gør man ved at reagere non-interaktivt når hunden udfører adfærden, f.eks. ved at man vender sig fra hunden og ignorerer den. Endvidere bør ønskværdig adfærd reinforceres gennem belønning.
Min hund har i længere tid haft dårligt bagben og blev opereret for det og fik derfor også en del opmærksomhed og ekstra kæl på den bekostning. Så det er jo nok slet ikke utænkeligt, at han simpelthen er så klog, at han laver sådan et stunt.
For der har INTET været med hans pote siden. Jeg får det naturligvis tjekket, men umiddelbart ser det altså ud som om, at han "spillede skuespil" for, at jeg skulle give ham opmærksomhed og ynk.
jul 2005
Følger: 61 Følgere: 53 Hunde: 5 Emner: 715 Svar: 10.649
Det gentog sig flere gange, når der var optræk til at de skulle ud, inden de så sammenhængen.
feb 2012
Følger: 3 Følgere: 21 Hunde: 2 Emner: 31 Svar: 224
Han havde "ondt i benet" og haltede og kiggede ynkeligt op på mig hele tiden. Og jeg ynkede ham jo og holdt øje og gav opmærksomhed.
Det stod på et par dage indtil jeg tog ham med hjem til min mormor (opdrætter og hundetræner) for at høre om hun kun kunne se hvad der var galt.
Jeg lod dem være alene, gik ud og røg en smøg og da jeg kom tilbage stod min mormor og grinede over hele femøren.
Så snart jeg var trådt ud af døren fejlede hunden intet.
Men da jeg kom tilbage, haltede han igen.
Min medicin mod hans halt var at ignorere ham. Der gik kun til om aftenen, så havde han fundet ud af den gik ikke længere og haltede aldrig mere.
Men ligesom dig TS, stod jeg også med kæben HELT nede ved gulvet!
jul 2009
Følger: 6 Følgere: 17 Hunde: 3 Emner: 52 Svar: 1.323
Elton kom engang slemt til skade med poten, han kunne ikke gå et par uger og blev båret rundt, håndfodret og nusset konstant. Hans energi forsvandt jo ikke fordi han ikke kunne gå, så vi var meget om ham i den tid.
Resten af hans dage spillede han pote-kortet hver gang han ville opnå noget, hvis han eks. vis havde lavet narrestreger, -bidt i et møbel, væltet en plante, eller noget, så stod han med poten oppe når man kom ind i rummet. Eller når jeg var i køkkenet og særligt når jeg skar kød, så haltede han i cirkler omkring mig, og kunne næsten ikke gå
Han var meget meget klog, men kun til egen fordel, -ægte bullterrier
jan 2008
Følger: 1 Hunde: 4 Emner: 28 Svar: 326
Den med om hunde kan kende sig selv i spejlet... To ud af tre af mine hunde er skrækslagen for den den farlige hund inde i det "vindue"
Igen min gamle tæve, der ellers var ret intelligent, hun gik konkurrende baglæns ud af rummet hvis der var et spejl... Hver gang... Glas døre gav samme effekt...
dec 2008
Følger: 2 Følgere: 4 Hunde: 2 Emner: 20 Svar: 240
Min første hest havde også rigtig mange ting. Han kunne blandt andet være halt på alle 4 ben (hvilket var enormt komisk) når han så han skulle på jordfold.
Hunden spiller syg