Kastration eller ej? {{forumTopicSubject}}

Hej med jer hundeejere derude

jeg har lige et spørgsmål, som jeg håber I kan være behjælpelige med.

Min kæreste og jeg ejer en lille skøn yorkie på snart 2 år. Han er det skønneste lille væsen, og så kærlig!
Det der er med det, det er, at han gøer - konstant. Han gøer af folk der cykler, løber, går forbi ham, og af børn. Det med børn har jeg lidt forståelse for, da han er bange for børn, han gøer af dem fra lang afstand, men så snart de kommer tæt på og jeg løfter ham op, og børnene får lov til at ae ham, så stopper hans gøen. Så jeg kan fornemme det er fordi han er bange for dem, og for at beskytte sig selv, så børnene ikke nærmerer sig, begynder han at gø. Det går så lige an. Men, det underlige er, at han gøer af mennesker, ting og underlige ting. Han har været til hvalpetræning da han var lille, og har omgåes med hunde og mennesker i alle aldre. Da han var lille havde han slet ingen problemer med at løbe hen til mennesker så snart han så nogen for at hilse, men nu er det lige som om, at det har ændret sig stik modsat.. Han gøer kun af folk på gaden når vi går tur. Dvs. han gøer ikke når vi får gæster, er hos nogen, eller når det ringer på døren. Det er ikke kun den eneste ting ved hans adfærd der har ændret sig. Han er også begyndt at gø af andre hunde, (på trods af han har omgåes med hunde SÅ meget i hans levetid). Ikke nok med at han gøer af dem, han bliver også aggresiv, og kan 'angribe' dem, ikke at han bider dem, men han kan hoppe på dem og gø. Det gælder både tæver og han hunde. Jeg tænkte i starten det kunne være fordi, at han-hunde har en tendens til at gnave af andre han-hunde, men det er ikke kun han-hunde han gnaver af, det er også tæver. Men jeg har bemærket at det oftest er store hunde. Vi har snakket lidt om at kastrere ham, men jeg er personligt rigtig meget i mod det, men hvis det er bedst på den måde, er vi selvfølgelig også åbent for det. Men hvornår ved man det er den bedste løsning? Er der nogle af jer hundeejere derude, som oplever samme problem? Er der andet man kan gøre? Vi har også snakket lidt om 'hunde psykolog', hvad er jeres erfaringer med det?

Det har stået på i lang tid nu, at vi snart skal til at finde en løsning. For vi kan nogle gange slet ikke gå med ham, da han er så umulig med hans gøen, overfor alting og intet, men derhjemme og når vi omgåes mennesker vi kender. Så er han bare noget af det dejligste lille væsen. Men det er også bare så synd, hvis han gør det af en grund, som vi ikke kan læse, og derved ikke kan gøre noget ved.

Jeg glæder mig til at høre lidt om jeres inputs!!

til sidst lige et billede af vores øjesten!