1.883 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 20 Svar

Schæfer, familiehund? Schæfer, familiehund?

Vi ønsker os en schæfer, men vi har snakket med et hold venner som siger at det kræver socialiseringen, opdragelse og træning af få en god familiehund ud af en schæfer, er dette sandt?
Ja selvfølgelig skal en hund trænes, opdrages osv, men skal den race det mere end andre, fordi at det er mere en brugshund end en familiehund?
Erfaringer ønskes smiley


 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Sætte spejl og hylde op 400 kr.
  • Rengøring af hus 1.100 kr.
  • Ophængning af fladskærmstv og stort spejl 900 kr.
  • Ophæng af spejl med lys 500 kr.
  • Reparation af vaskemaskine 1.200 kr.
  • Blikkenslager 2.200 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Schæfer, familiehund?
  • #1   1. aug 2014 Jeg har altid haft schæfer i mit barndomshjem og synes det er den mest fantastiske race
    Men ja det kræver socialisering, opdragelse og træning, men det vil jeg så vove at påstå at de fleste (i hvert fald brugs) hunde gør


  • #2   1. aug 2014 Jeg ville nok hvis jeg var jer kigge på højavls schæfer

  • #3   1. aug 2014 Schæfere er skønne familiehunde smiley smiley har selv haft en af slagsen smiley

    Men du skal ikke kigge efter en brugslinie, men en højavls smiley

    Vores schæfer var et kryds af højavls og brugslinie, men hun var nu en fantastisk familiehund alligevel, selv om der var halvt *speedy Gonzales* i hende smiley


  • #4   1. aug 2014 Næsten alle hunde er da heldigvis familiehunde;) nogle racer kræver bare mere aktivering end andre;)
    En schæfer kræver noget mere aktivering end en mops fx;)
    Aktivering kræves ikke kun medens hunden er hvalp og unghund, men hele hundens levetid;)
    Det vil sige, er det du ønsker dig, en hund der ligget på sofaen og er glad bare du traver en tur på en halv time et par gange om dagen, så skal du ikke købe schæfer;)


  • #5   1. aug 2014 En god familiehund er schæferen pr. definition. Den er i den grad en hund, der knytter sig til sin familie.

    Men ja, den kræver både opdragelse, aktivering og træning. Ikke for at blive en god familiehund, men for at tilpasses omgivelserne og for at leve et harmonisk liv.

    Det er en aktiv race, der skal arbejde hele livet.

    Jeg ville så ikke anbefale udstillingslinjer, men i stedet for vælge det aktive liv med en brugslinjeschæfer.

    Og så vil jeg understrege at det ikke altid at unghundeperioden med en schæfer er en dans på roser. Det kræver både blod, sved og tårer - helt bogstaveligt - at komme igennem den periode.


  • #6   1. aug 2014 Okay, så der skal man være indstillet på at den måske kræver lidt mere end f.eks. en Golden retriever?

  • #7   1. aug 2014 Det kræver noget andet end en golden retriever... Det er to vidt forskellige racer.

    En schæfer er som udgangspunkt en race, der hører til i aktive familier, der kan lide at træne og at have hunden som aktiv deltager i livet...


  • #8   1. aug 2014 Okay, der har da givet mig et lille indblik i hvordan racen er smiley
    Man skal ikke være doven for at have schæfer, men det er vi nu heller ikke smiley

    Tusind tak for jeres svar smiley


  • #9   1. aug 2014 Nej, man skal ikke være doven.

    Man skal udover det have ro i sig og kunne skabe overblik. Man skal være parat til at indgå et intensivt fællesskab med sin hund og betragte den som en del af familien og ikke som en hund, der følger med.
    Man skal ikke have et alt for hidsigt temperament og man skal være i stand til at sige til og fra på en ordentlig måde og ikke hidse sig op, når man bliver udfordret af unghundegegenskaberne.

    Schæferen er en følsom hund, den er ultra-lærenem - også hvad angår unoder. Den er klog og kan regne den ud. Den har brug for en tæt relation med sine mennesker og den har brug for at blive forstået.
    Det er ikke en hund, der trives med fremmede hunde - som voksen er den oftest fri for hundemøder.
    Til gengæld er den som udgangspunkt glad for venlige mennesker.
    Det er en hund, der skal opdrages konsekvent, men IKKE hårdt.

    Den kan blive en ven for livet, men den kan også blive en plage, hvis man ikke forstår at møde dens behov og læse dens kommunikation.


  • #11   1. aug 2014 Schæferen knytter sig stærkt til dem, der knytter sig til den. Den er ikke pr. definition en enmandshund, men kan sagtens blive det.

    Tilbyder man den en relation så får man den. Men den er ikke gratis. Kun børn får den foræret smiley


  • #12   1. aug 2014 Enig med CH hele vejen igennem smiley



  • #13   1. aug 2014 CH rammer det spot-on.

    Ang. socialisering så er, de schæfere jeg kender, jo pga. deres vogterside, blevet reserverede så snart de er blevet voksne. Fremmede mennesker og dyr siger dem ikke længere noget. Om det er anderledes med højavlsschæferen skal jeg ikke kunne sige.
    De schæfere jeg kender, har nok i deres familie, men er til gengæld 100% loyale, og ikke som labradorerne som oftest bare er lalleglade for alt og alle (ikke nødvendigvis et dårligt træk, bare anderledes).

    En schæfer skal pga. den vogterside have rigtig MEGET socialisering på alt, særligt mennesker, inden den bliver voksen (lige som fx rottweileren og andre vogtende racer), så den har en masse gode oplevelser at falde tilbage på som voksen.

    De mennesker og dyr den lærer at kende inden den bliver voksen, vil altid være en del af dens "flok", mens dem den møder efter, kan have svært ved for alvor at blive lukket ind.
    Ikke at den er aggressiv eller lign. Fremmede er bare ligegyldige, så længe de behandler schæferens "flok" godt.

    Min hund ignorerer alle hunde og mennesker den møder (den hilser kort på hundene i hundeskoven, få sekunders snusen = alm. høflighed, ellers ingen kontakt).
    Det gælder også hunde og mennesker den har kendt i årevis, ser flere gange i ugen, men først mødt efter den er blevet voksen.
    Hun ekstrem god til hundesprog (pga. intelligensen og socialiseringen),

    Mennesker kan kalde og tigge og bede om opmærksomhed, det nytter ikke noget.

    Derimod er det anderledes med de mennesker der kommer i mit hjem. Det er som om, at hvis jeg har godkendt dem til at komme ind i vores hjem, så bliver de mødt med glæde og åbenhed af Kia. De bliver stadig ikke lukket 100% ind, men hun viser da i det mindste at hun kan se dem :o)

    Hun er dog stadig hele tiden obs. på dem i forhold til mig, men her er hun nok ekstra følsom, fordi jeg er alt hun har og vi derfor har et meget tæt bånd, plus at jeg er syg og derfor er hun ekstra beskyttende.

    Jeg ved ikke om det er anderledes med andre schæfere?

    Menneskerne der kommer herhjemme føler sig godt modtaget og opdager som regel ikke at de bliver hyrdet i en position, så Kia altid befinder sig imellem mine gæster og mig. Hun gør det mens hun tuller med en bamse og udviser oprigtig glad og legende adfærd :o)

    Jeg har set samme adfærd hos schæfere i forhold til børnene i deres familie. Schæferen holder andre hunde og mennesker på rimelig afstand ved konstant at cirkle sin "flok" = børnene.

    Derfor må børn i vores hundeskov ikke lege med hundene, udover at kaste pind etc. under opsyn, da deres hunde, har kun set det med schæferne, vil beskytte dem i en grad der vil føre til konflikter hundene imellem.

    Der er for farligt for både børn og hunde og totalt unødvendigt.

    Hvis jeg ligger ned/sover så kommer INGEN, udover flokken, i nærheden af mig og soveværelset. Så overnattende gæster bliver fulgt til og fra toilet etc. om natten af Kia, men de kommer aldrig i nærheden af soveværelset :o)

    Jeg tror en af de største årsager til at schæferen er så god en familiehund, er at de er ekstremt tydelige i deres kommunikation, både verbalt og nonverbalt. Derfor er der ingen tvivl om hvornår de afstandssøgende og/eller dæmpende signaler tages i brug og grænseoverskridelser (som er det der gør at hunde bliver aggressive/farlige) kan nemt undgås. Børnene behøver ikke være ret store før de kan lære at læse racen korrekt :o)
    Alle schæfere jeg møder der er rigtigt socialiseret elsker børn, måske fordi børn har meget samme indgangsvinkel til tilværelsen. Undren og et behov for og et ønske om at lære nyt :o)

    Det er en fantastisk familiehund. En schæfers forhold til børn er i mine øjne unikt pga. intelligensen og følsomheden over for menneskers sindstilstand, som schæferen bringer med i kontakten med barnet.

    Hvad angår en schæfer så er den en hund man skal gøre sig fortjent til, ved at støtte den gennem den ofte meget meget udfordrende lømmelalder. Derefter har man verdens bedste familiehund :o)
    Der omplaceres helt ekstremt mange schæfere når de når lømmelalderen :o(

    Sorry for det lange indlæg. Men jeg ser gerne at alle der anskaffer sig en schæfer gør det på et realistisk grundlag.
    Man får en ekstremt god familiehund men det kræver arbejde at nå dertil.


  • #14   1. aug 2014 Sanne og CH ; hvor er det dejligt at I virkelig sætter jer ind i den race I har, det er jeg dælme fascineret af. Sådan!
    Og det er jeg 100% typen der også vil gøre.
    Det I skriver giver mig et stort indblik i racen, og det er jeg glad for, for jeg ved at det kræver en del, og jeg vil gerne sættes ind i det inden vi får hunden, og det skal min bedre halvdel også.


  • #15   1. aug 2014 Jeg er fuldstændig enig med CH. Og det er absolut den allermest børnevenlige race, jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med.

    Til Sannes indlæg - de schæferhunde, jeg har haft, har bestemt ikke været reserverede - tværtimod. Om det var kendte eller fremmede, der kom på besøg, så har de alle været overbeviste om, at det var dem, der fik besøg.
    Den sidste blev så voldsomt glad, at vi faktisk var nødt til at lukke hende ind, mens gæsterne lige kom ind og satte sig ned, ellers blev kærligheden lige rigelig voldsom - hvis det var nogle, der ikke var vant til hund smiley


  • #16   1. aug 2014 Bente: Hvad med udenfor hjemmet? Overfor fremmede?

    Kia reagerer som du beskriver på mennesker i hjemmet. Hun opfører sig som om at det er besøg til hende, når der ringes på døren :o)
    Men det betyder ikke, at hun ikke, uden de ligger mærke tid det, sørger for at holde dem adskilt fra mig, fysisk ...

    Hun giver dem derfor ekstra meget "kærlighed" jo tættere på mig de kommer ...

    Jeg må også lukke hende væk nogen gange, fordi hun er så overstrømmende i sin kontakt, i hjemmet.

    Udenfor er det en anden sag.

    Begge dele har sine fordele og ulemper :o)

    Jeg tror at Kias reserverthed er hvad der gør hende i stand til at omgås alle dyr og mennesker ... hun er på mentalt, opmærksom, kommunikerende nonverbalt, men hun tager ikke fysisk kontakt.

    Tages der kontakt til hende så reagerer hun fornuftigt, men slutter kontakten så hurtigt som muligt.

    Kun hvis hun er forhindret i at kommunikere bliver hun skarp. Det er hvis hun er i snor og et løst dyr tager kontakt .. det stopper så snart jeg smider snoren og hun kan bruge sit nonverbale sprog. Og det sker hvis hun bakkes op i et hjørne, bogstaveligt talt, og andre dyr står med front imod hende uden hun kan bruge sine signaler (at forlade situationen).

    Hun har én gang i sit liv knurret af et menneske. Det var fordi det menneske udviste en adfærd, der gjorde at jeg blev meget meget utryg, og Kia ikke havde mulighed for at kunne komme til mig (hun var lukket ude i køkkenet og jeg var i stuen med det andet menneske).

    Ovenstående ser jeg som acceptabel adfærd, om end det kan være uhensigtsmæssigt i visse i situationer.

    Men jeg synes at det er spændende at høre hvor stor forskel der heldigvis er på individerne inden for racen :o)

    Børn synes hun er dybt fascinerende og de har hvalpepas :o)

    Billedet er af Kia og Brina og Hektor.
    Jeg synes det er et godt og lidt sjovt billede. De 2 forreste hunde Brina og Hektor har lidt tossede udtryk, mens Kia leger model i baggrunden :o)
    Det er Brina og Hektors faar der tager billedet så måske derfor :o)

    Hektor kommer der ikke længere, da han har et nervøst sind som fik ham til at overfalde 4 andre hunde (Kia inkl.) og 2 mennesker (markering men alligevel med en del åbne sår pga. uheldige markeringer).


    profilbillede
  • #18   1. aug 2014 Mine Schæferhunde ELSKER gæster og de ELSKER børn. Når mine søskende er her er jeg luft for mine hunde. De følger mine søskende rundt, og ligger op til leg med mine søskende og de ser slet ikke mig. De har julelys i øjnene. Ja både hunde og unger.
    Og selvom jeg ikke selv har børn har jeg INGEN betænkeligheder ved at børn og hunde er sammen, også uden opsyn. Jeg stoler på mine hunde og jeg ved de virkelig ser op til ungerne.

    I mine øjne fås ingen bedre familiehund.


  • #19   1. aug 2014 Mine har alle været menneskeglade. Alle som vi synes er fjong synes de er fjong.
    Men de har en kende for meget fast på til at fastholde kontakt med fremmede.
    De kontakter dem overstrømmende og er videre.


  • #20   1. aug 2014 Jeg har feks det "problem" at Zenta bliver overstadig når der kommer gæster. Hun bliver SÅ glad.

  • #21   1. aug 2014 Angående lømmelalder så kan jeg ikke svare. Har kun haft schæfer.
    Mine tre hanner var et helvede og tæven har alle dage været ufattelig nem.
    Monster kontrast!


  • #22   1. aug 2014 Ja og jeg har ikke haft nogen hanner, men kun en tæve fra hvalp og hun var virkelig en prøvelse. MEN jeg var heller ikke så gammel dengang, så måske problemet har ligget hos mig selv.

Kommentér på:
Schæfer, familiehund?

Annonce