{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.329 visninger | Oprettet:

Hvornår er det nok? {{forumTopicSubject}}

Jeg har en Landseerhan på 4 år og en Landseer hanhvalp på 5 måneder.
Den store springer simpelthen på den lille for et godt ord. Til at starte med havde vi dem adskilt med en børnelåge for at beskytte den lille bedst mulig, og samtidig give dem mulighed for at snuse osv. Da vi fjernede lågen var der et par episoder hvor den store irettesatte den lille, og så var der en rigtig lang periode hvor der intet var.

Nu er han begyndt at springe på ham jævnligt. Han har bidt hul i øret på den lille to gange og ellers markeret ved ham i nakkeskindet. Det sker fuldstændig umotiveret og særligt hvis den lille er i nærheden af mig.

De sidste par gange har vi skilt dem ad ved at hive den store væk fordi jeg simpelthen bliver nervøs for den lille. Men hvor længe skal vi blive ved med at prøve at få den store til at acceptere den lille? Jeg bliver nervøs for om den lille vil udvikle frygt for andre hunde når han bliver "angrebet" på den måde, så jeg er godt nok i vildrede.

Jeg tænker også om vi skal lade dem "klare" det selv og det derved bliver bedre, men det tør jeg næsten ikke på den lilles vegne.

Nogle gode råd?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvornår er det nok?
  • #1   13. jun 2014 Jeg kan ikke sige hvad du skal gøre Men jeg forstår godt at du har det dårligt med det Det ville jeg heller ikke kunne klare at se på Det er ikke ok at den store bidder hul på den lille Der skal nok komme nogen, der ved hvad du skal gøre smiley

  • #3   13. jun 2014 Hvordan er den gamle normalt overfor hvalpe og andre hanhunde?
    Er hvalpen ved at vise tegn på kønsmodenhed, eller er hvalpepasset bare ved at udløbe?


  • footrot.flats
    footrot.flats Tilmeldt:
    jun 2013

    Svar: 479
    #4   13. jun 2014 Jeg tænker også at hvalpepasset er ved at udløbe.

    Og "umotiveret" er mange ting.... som regel mere et spørgsmål om at vi ikke selv forstår nok.


  • #5   13. jun 2014 Det skal de ikke klare selv. Vi skal beskytte den lille, men altså også beskytte den store. Da jeg fik Mimi, synes Lulu det var en meget dårlig ide. Nu skulle hun jo dele min opmærksomhed og hverdag med en lille grim hvalp, hun på ingen måde havde bedt om. Hun prøvede med at ignorere, det hjalp ikke, så prøvede hun at skræmme hende væk, men det hjalp altså heller ikke. Så blev hun stille og roligt accepteret. Jeg pressede hende ikke, men lod hende ta' tingene i sit tempo.

    Det vigtige hos os var, at Lulu stadig fik opmærksomhed, aleneture og nus i sofaen (eller hvor man nu nusser), hun havde ikke bedt om en lillesøster og skulle ha' fred ind imellem. Man har jo en tendens til, at pusse og nusse med den lille hvalp, afvise den store mere, overbeskytte den lille osv. Men den store skal også ha' pauser fra den lille og ikke finde sig i alt.

    Det var vigtigt for Lulu, at hun vidste, at jeg ikke havde "glemt" hende, så hun ikke var tvunget ud i noget ressourceforsvar. Den lille ta'r ikke skade af at vente ind imellem og skal jo også lære et "nej".


  • #6   13. jun 2014 Folk gad pludselig ikke hilse på hende mere, men kastede sig over den lille grimme hvalp. Nårh, det var så synd for hende, hun forstod bare ingenting. Jeg begyndte så at sige til folk, når de spurgte om de måtte hilse på det lille bedårende væsen, at ja, det måtte de gerne, hvis de hilste på det store bedårende væsen først smiley

  • #7   13. jun 2014 Den gamle var i sin teenageperiode (læs: kønsmodnealderen) meget udfarende og gal på andre hanhunde, men det er ovre nu.

    Det er jeg mest i tvivl om er hvor vidt vi stadig skal forsøge at få dem til at kunne være sammen eller om vi skal smide håndklædet i ringen og skille dem ad for evigt.

    Tror I det vil være muligt at få den store til at kunne acceptere den lille?


  • #8   13. jun 2014 Her tog det 2½-3 måneder inden Nova ikke hakkede ud efter Ipsen når denne søgte kontakt, Nova gik dog ikke af sig selv til angreb, det var kun hvis Ipsen blev for opsøgende ... Nova ignorerede hende helst ... var også ved at opgive at de nogensinde skulle få glæde af hinanden ... men her viste det sig nok at have noget med hormoner og løbetider at gøre .... da Nova var 3 måneder efter løbetid, begyndte de at lege, det gjorde de så lige nøjagtig til hun kom i løb igen, så stoppede de fra den ene dag til den anden .... Nu er hun steriliseret og de lever i fred, men sådan helt som nogen beskriver en symbiose mellem deres hunde kommer der aldrig ...

    Dette tror jeg faktisk til dels skyldes at Ipsen tog "skade" af den manglende venlighed fra Nova, så den socialisering hun fik har gjort at hun ikke i dag rigtig mere gider nås Nova ligger op til leg, man kan ligesom se at Ipsen ikke helt stoler på Nova ....

    Hvordan det er med hanhunde ved jeg ikke, men det lyder som en udfordring, og ja hvalpen får jo nogle knubs, og måske også en mental påvirkning den så bærer med sig overfor andre hunde ....

    Jeg gik virkelig i skræk for at skulle vælge den ene hund fra igen, Nova havde vi fået som voksen og hun var en god hund for os, men Ipsen den der lille hvalp som vi selv kunne præge, og som intet forkert gjorde, hvordan søren skal man vælge ....

    Hvad med kastration af den voksne, kan det være en løsning ... ikke at jeg aner om det har en effekt ... man kan vist prøve en kemisk først for at se om der er en effekt inden man evt. tager skridtet fuldt ud ...


  • #9   13. jun 2014 Ja jeg kan kun sige at mine 2tæver ,aldrig ville kunne finde ud af det, da de blev kønsmodne Men der var så også kun 3mdr s forskeld på dem Det var da ikke hver dag det gik galt Men kunne aldrig vide hvornår de fløg i tottern på hinanden
    Og det havde jeg bare ikke nerver til Man er på stikkerne hele tiden
    Så valget endte med salg af den ene tæve (desværre)


Kommentér på:
Hvornår er det nok?

Annonce