åhh nej! - pelsuheld {{forumTopicSubject}}

Bliver simpelthen nød til at dele min seneste fejltagelse med jer – for den er simpelthen for træls at sidde med selv.
Jeg har sådan set altid synes jeg har været en vældig god hundeejer overfor Cleo. Jeg har haft fornøjelsen af at bo med hende i over 9 år og har i den tid aldrig blevet sur på hende, råbt af hende, taget i hende, ladet hende være længere tid alene end 6 timer, givet hende andet end det bedste foder jeg kunne støve op. Aldrig udsat en dyrlægetur, har altid haft hende med mig på ferier osv. Så alt i alt synes jeg faktisk Cleo og jeg har klaret det meget god. Men det gik desværre galt onsdag eftermiddag.

Min søster skulle til eksamen i VNT (læder Pædagog) Og da jeg er færdig tilbød jeg naturligvis at hjælpe hende med opsætningen af hendes udstilling. Og naturligvis tager jeg Cleo med over i værkstedslokalet. Her sipper jeg Cleo fri og vi går i gang med at sætte udstillingen op. Cleo løber rundt og leger på gulvet. Pludselig ser jeg en meget meget rød Cleo. På gulvet ligger der en masse farvepulver (det er fuldstændig uskadeligt farvepulver som hverken støver eller på nogen måde er giftigt (man kan hvis man vil spise det). Det bruges f.eks. til at arbejde med maling, trylledejs farve osv. til vuggestuebørn og andre som kunne tænkes at komme til at spise lidt af farven. Desuden går det af med vand. Derfor kunne jeg sagtens se det morsomme i at Cleo nu var 60% pink. Pedellen kom ind og synes Cleo så utroligt morsom ud og tog nogle billeder og nussede hende. På igen tid var pulveret fordelt i hele Cleos pels (det sad på vores hænder og når vi rørte Cleo fordelte det sig). Så på igen tid var hele Cleo pludselig pink Så synes jeg nu alligevel det var lidt voldsomt så jeg tog Cleo med hjem til min søster igen for lige at skylle det af.

Vandt rammer Cleo og der sker bare intet!!! Jeg kan mærke en lille stemme inde i mit hovedet begynde at sige ting som ”åhh nej, eeej, nej nej nej” osv. Jeg fatter derfor Cleo shampoo og kommer en vældig portion i pelsen på hende. Det skummer op og heldigvis ser skummet blive fint pink så jeg sukker lettet op og skulder hende. Men ak og ve det er kun noget af farven som kommer ud. Derimod har farven nu fordelt sig perfekt over hele Cleo pga. skummet. Jeg vasker hende en gang derefter og skummet er bare hvidt, hvidt, hvidt. Der kommer ikke det mindste farve af. Med vandtro må jeg nu erkende at resten af farven simpelthen ikke kan gå af. Og ja resultatet er nu at jeg står med et styk perfekt farvet babylyserød Cleo… Suk suk suk… Det positive var at Cleo synes legen i farvepulveret var en fest og hun nyder at snakke med alle de folk som allerede har været over at hilse på fru. Pink. Alt imens hendes ejere står ved siden af og skammer sig lidt og håber farven snart forsvinder.

Så nu må jeg hygge mig i weekenden med min lyserøde Malteser – håber I andre også får en super hyggelig weekend.