{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.787 visninger | Oprettet:

Hvordan fandt i frem til jeres race? {{forumTopicSubject}}

Øv, hvor er det møg irriterende, at have brugt en krig på at skrive et indlæg, trykker "Opret emne", og så er netforbindelsen røget.... smiley

NÅ... nu gør jeg det kortere.

Da I første gang skulle have hund, hvordan fandt I så frem til en passende race...? Læste I side op og side ned om alle mulige racer, før I traf en beslutning?
Eller var I på forhånd afklaret, måske pga. allerede kendskab til racen...?

Nåede I til et punkt hvor I følte jer helt overvældet, og måtte holde en pause fra racebeskrivelser...?

Tog I til mange udstillinger/opdrættere, før I traf den endelige beslutning?

Er den første race I ejede, også den I ejer i dag?

Jeg er i gang med at læse om racer, da jeg inderligt ønsker en hund, når det rette tidspunkt indtræffer..
Men lige nu føler jeg mig lidt overvældet af racebeskrivelser. Det er en meget stor beslutning for mig, og der er så mange spændende racer der passer, og hvilken én der så den helt rigtige...
Puh, synes det er svært smiley
Heldigvis har jeg ikke så travlt, da tidspunktet endnu ikke er det helt rigtige, og det er vigtigere at beslutningen bliver den rigtige.
Tror jeg bør tage til en udstilling og møde hundene, og deres ejer.

Hav en dejlig aften med jeres vovser, er ikke spor misundelig.... smiley smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan fandt i frem til jeres race?
  • #1   19. jan 2014 Jeg startede mit "hundeeventyr" med et mix (lab/schæfer) der hed Mikey, købt i en stald til 500,- kr. Så der var ikke de store overvejelser der, men nu er det DKK hunde og har selv opdræt. Da jeg skulle have min første tavlehund, kontaktede jeg raceklubben for at høre om racen. Det er ikke en race der bliver udstillet meget, så jeg måtte have fat i nogle opdrættere, for at se deres hunde. Det er så en helt anden race jeg opdrætter, end den oprindelige, men fremgangsmåden var den samme, ud over at jeg denne gang,tog på udstillinger også.

  • #2   19. jan 2014 Da jeg var ung ( 40 år siden) så jeg af og til skotter i gadebilledet, de kom som regel ed ældre damer og virkede meget selvstændige... jeg blev fascineret...

    så da jeg skulle have hund var det den jeg læste om og satte mig ind i.... dens temperament synes jeg var spændende, og den passede til det jeg kunne byde en hund...
    Ville have en mindre hund der kunne komme med rundt omkring, den skulle være robust, kunne klare 1-2 timer lange gåture, men ikke nødvendigvis kræve dette hver eneste dag.

    Jeg ønskede ikke en pleaser hund der skal have opmærksomhed og skal kæles med konstant...

    Det var min første hund/race og til dato den eneste jeg har haft som voksen selv, er på nr. 4 og 5 af slagsen nu...

    I mit barndomshjem var der en Springer Spaniel, og senere Airdale Terrier...

    jeg er også interesseret i Sealyham Terrien, og måske en dag huset vil få sådan en sammen med en skotte ...

    Sidst jeg købte hunde, for 2½ år siden tog jeg på udstillinger, for at se andre racer an og for at tale med opdrættere, men endte jo med skotter igen...

    Jeg synes det er vigtigt at finde en race man kan med og kan lide, men det er endnu mere vigtigt at finde den race hvis behov man kan og vil opfylde, på den måde er muligheden for at få en god hund størst ...


  • #3   19. jan 2014 Hmm det ved jeg faktisk ikke.. har siden jeg var barn ønsket mig en boxer, så da tiden blev til det gav det ligesom sig selv at det skulle være den race smiley

  • #5   19. jan 2014 Jeg læste en racebog i smadder.
    Tog det jeg mente jeg kunne bruge og ignorerede alle advarsler og velmenende råd.

    Jeg endte op med en dobermann fra en hvalpefabrik.. Så jeg HAR lært lektien på den hårde måde.

    Næste gang var jeg lidt klogere.... Men set i bakspejlet slet slet ikke grundig nok. Dog fik jeg en dejlig race, der for altid vil have en plads i mit hjerte. Tervueren

    Sidste skud på stammen.. En collie.
    Valgt fordi hyrdesindet passer mig glimrende og jeg gerne villle have en hund, der gider træne, men ikke løber på væggene fordi der er en dag eller to, hvor der ikke rigtig sker noget.. Og fordi vi skulle have en hund, der som udgangspunkt fungerer godt med små børn


  • #6   19. jan 2014 Jeg læste side op og ned, gik på udstillinger og talte med opdrættere da jeg skulle have min første og anden hund.
    Første hund var en dværgpincher og da jeg skulle have n´hund nummer to, ville jeg gerne have noget lidt større, så valgte en pincher. Havde fundet en svensk opdrætter og skulle have hvalp, da jeg var færdig med at læse, havde planlagt det måneder i forvejen og glædede mig. Der skete så desværre bare det, at der kun kom to hanhvalpe, hvilket betød ingen hund til mig. Derudover var jeg så "uheldig" at få job lige så snart min uddannelse var færdig. Havde ikke optjent ferie og ikke lyst til at starte med at bede om tre ugers fri uden løn den første dag smiley

    I stedet faldt jeg over en brugt whippet sådan ca ½ år senere, tror beslutningsprocessen tog omkring 10 min smiley
    Min anden hund er også dumpet ind uden at jeg har studeret og besøgt opdrættere, hun er også omplacering af ukendt race.

    Har ikke haft dværgpincher siden min første hund og får det nok heller ikke igen. det jeg synes var så sødt ved den inden jeg fik den, synes jeg i dag er møg-irriterende smiley



  • #7   19. jan 2014 Jeg er rimelig afklaret med hvad jeg kan tilbyde hunden af aktivering, pelspleje, træning, osv.
    Jeg er måske på nogle enkelte punkter lidt i tvivl om, hvad jeg ønsker at racen skal indeholde.
    Dog er jeg også altid MEGET eftertænksom og velovervejet inden jeg tager en beslutning, og det kan muligvis også spille ind.. Altså, at jeg måske gør det svære end det behøver at være.
    Jeg vil bare for alt i verden IKKE tage en forkert beslutning, for min kommende hund, skal ikke ende som omplaceringshund, fordi jeg har været for dum, og ikke har sat mig ordentlig ind i tingene.

    Jeg er selv vokset op med huskyer hos min far, og jeg er helt forelsket i dem, dog vil en husky ikke trives hos mig, så denne bliver det ikke. Vil dog ikke afvise at skulle have dem engang, hvis tilværelsen skulle blive til det engang smiley


  • #8   19. jan 2014 Åh ja læste alt jeg kom i nærheden af om boxere inden Emmi flyttede ind.

  • #10   19. jan 2014 Som helt ung havde jeg sheltie, har haft labrador og blandingshund, da jeg igen efter mange år uden hund skulle vælge blev der læst meget, og da valget faldt på Sheltie igen undersøgte jeg hvilken type jeg gerne ville have inden jeg købte

  • #11   19. jan 2014 Maj-Britt:

    Hahaha, kunne ikke lade være at få et lille smil på læben over købet af din første hund smiley


  • #12   19. jan 2014 Min ex og jeg lånte en bog med de forskellige racer. I første omgang udvalgte vi dem vi synes så godt ud (ja, ved det godt *host host*) og så læste vi racebeskrivelsen. Ud fra Tervueren stod der ting som hyrdehund, samarbejdsvillig, lærenem, så det synes vi jo lød alletiders.

    Vi var kort sagt: Fuldstændig blanke.

    Vi endte hos en god DKK opdrætter, men det var mere held end forstand - og hold da op hvor jeg fik kam til mit hår. En god Tervueren er altså ikke ubetinget en god begynderhund.

    Men så er det jo de siger: "En gang belgier altid belgier - eller en gang belgier, aldrig belgier mere" - jeg hører så til førstnævnte kategori. smiley



  • #15   19. jan 2014 Min første hund, var en g. munsterlænder/schæferblanding. -500 kr i den blå avis. vi kørte derud, observerede hvalpene, og valgte den mest livlige, fik den med hjem med det samme. Næste hund, læste jeg meeeget om -en mops.
    Min mand har førhen trænet jagthunde, og han ville gerne have en pleaser, og Bordercollien kendte vi en del til, fra vores tidligere nabo, så det var meget naturligt at valget faldt på sådan en (uden tavle) Jeg syntes jo selv den er verdens smukkeste hunderace :D.


  • #16   19. jan 2014 Isabelle:

    Nøj en bedårende lille skabning! smiley
    Det må du jo slet ikke gøre mod en hundeskruk tosse som mig smiley

    Skulle jeg vælge en hund på udseende(og nej, det gør jeg ikke), så havde jeg nok valgt en islandsk fårehund.
    Og jeg synes faktisk også at dele af racen er meget passende, DOG har jeg læst at den har større tendens til at gø, og så kan den have lidt svære ved at være alene hjemme. Og så har jeg læst i indlæg herinde, at den kan være en pestilens på træningsbanen, så derfor er den ikke længere med i overvejelsen. Men nyder synet af den smiley


  • #17   19. jan 2014 Vi (min mand og jeg) er førstegangs hundeejer, vores golden retriever er nu snart 10 mdr. Golden retriever blev valgt fordi vi ville have en lærenem, samarbejdsvillighund, der gider lave noget med deres ejere. En hund der kunne holde til lange gåture, men som ikke hænger i gardinerne, hvis den en enkelt dag ikke får så meget aktivering. Min mand ville også have en hund af en vis størrelse, og selvom det ikke burde være grund til valg af hund så er goldens altså nogle smukke hunde.
    Vores golden har DKK stamtavle og så er både mor og far testet for diverse sygdomme og bærer af sygdomme, så hun skulle ikke udvikle arvelige sygdomme.


  • #19   19. jan 2014 Min første hund er ham jeg har nu smiley

    Han skulle jo englig have været familie og skulle jo nok mest have været min mors hund, men jeg tog ham til mig lige fra start og var også mig der tog den endelige beslutning om at det skulle være ham.

    Men min mor gik efter en race som ville være med på sjov leg, var nem at træne og ikke skulle ud på maraton ture hver dag. Ved faktisk ikke hvilke andre hunde hun kiggede på men hun endte med at blive forelsker i Papillonen. Hun ledte efter opdrættere og fandt en sød dame i Horsens som lige havde fået hvalpe. Min mor havde næsten lige mistet sin mor som hed Anna og opdrætteren boede på Annasmindevej smiley

    Men Chico blev min lille dreng, min mor lærte ham hans navn og bestemte hans navn, alt det andet han kan har jeg lært ham og nu er jeg flyttet hjemmefra og har selvfølgelig taget min lille prins med smiley


  • #20   19. jan 2014 Jeg startede med race-restriktionerne i hundesygeforsikringerne og fandt frem til de racer der IKKE var nævnt. Derefter var der ryddet ordentligt ud og så kom størrelse, temperament, etc. først ind i billedet der.
    Det samme er gjort for min næste race, Vizsla, som ligeledes heller ikke har restriktioner og så var jeg på udkig efter en stående jagthund med temperament der passer til mine terrier - et ret nemt valgt faktisk. Det svære var at finde de ordenlige kenneler


  • #21   19. jan 2014 Det var ikke svært. Vi har haft schæfer i familien i mange generationer, jeg er opvokset med den, kender den som min egen bukselomme. Forstår den, kan læse den, elsker dens temperament og væremåde...

    Schæferen er under huden på mig og derfor var det naturligvis også en schæfer jeg valgte da jeg fik hund for første gang for 20 år siden.


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 16 Svar: 2.048
    #22   19. jan 2014 Jeg havde læst hundeleksika, racebøger og internettet i laser, og var tæt på at have besluttet mig for en race. Stamtavle var jeg egentlig ret ligeglad med, men sundheden skulle være i orden, så blandinger havde jeg afskrevet på forhånd.

    Ved et tilfælde faldt jeg over et kuld blandingshvalpe, som jeg blev lidt småforelsket i. Hvalpene var et ups-kuld fra en garvet DKK-opdrætter, og begge forældre var sundhedstjekkede og avlsgodkendte, så efter en kort telefonsamtale besluttede jeg mig for at besøge opdrætteren.

    Hvalpene var selfølgelig pragtfulde, og det samme var deres mor. Opdrætteren var smaddersød, og inden jeg havde set mig om, havde vi siddet og sludret i et par timer, hvor hun tålmodigt besvarede alle mine spørgsmål - og stillede en masse spørgsmål til mig.

    I fællesskab udvalgte vi Gustav, som jeg reserverede smiley

    Det har bestemt ikke været problemfrit at få en blanding som første hund. Gustav viste sig at have arvet springerens temperament, så selvom han lignede en labrador til forveksling har jeg måttet indse, at jeg fik en springer spaniel på steroider.

    Heldigvis fandt jeg ret hurtigt ud af, at jeg trives fint med det høje aktivitetsniveau, og med hjælp fra trænere og opdrætter har jeg fået bugt med de fleste problemer. Trænerne har været gode, men jeg har haft allerstørst glæde af Gustavs opdrætter.

    Da jeg skulle have hund nr. 2 var det en selvfølge, at den skulle komme fra et seriøst opdræt. Racen valgte jeg gennem læsning og udstillinger. Nu er der jo ikke så mange opdrættere af ruhåret vizsla i Danmark, så valget af opdrætter var ret let.


  • #23   19. jan 2014 De fleste af mine hunde er flyttet ind ret tilfældigt. Den første, en broholmerblanding, fik jeg i skødet med et Værsgo en lørdag eftermiddag. Jeg havde kendt den og dens søskende fra de blev født og skulle egentlig ikke ha haft hund, men Ziggy var den sidste hvalp i kuldet og ham der havde fået dem, var træt af hvalpene, så jeg tog den. Skøn hund, der voksede op med min datter og blev aflivet pga sygdom da hun var 8 år.

    Så fik vi ikke lang tid efter en lab, osse lidt tilfældigt. Fik ham 2 mdr før jeg fødte min datter nr 2, så de voksede op sammen. Han fik desværre kræft og blev aflivet da han var 10 år...

    Derefter fik vi Freya, som var en blanding af alt stort, og hende sku vi nok aldrig ha haft. Hun var opvokset på Lolland, hos en mand og hun var skrækslagen for alle mønd, trafikken, hurtige bevægelser... alt. Hun blev som den sidste i kuldet aflivet da hun var knap 3 år, da hun havde bidt ud efter et barn helt uden grund.

    Emma fik vi da vi så et opslag hos dyrlægen at denne 5 årige australske terrier skulle ha nyt hjem pga familien skulle flytte i lejlighed. Hun kom, så og sejrede. Endelig havde jeg fundet min race... ved et tilfælde.

    Luka er fra samme opdrætter og den eneste hund der har været planlagt fra starten...


  • #24   19. jan 2014 vi havde valgt lidt forskellige racer ud læste om de forskellige hunde hvad de havde af sygdomme osv udseende tja en fransk bulldog er ikke just en skønhed smiley men den var med på listen fordi den rent størrelses og aktivitetsmæssigt passede ind dog ville skæbnen jeg fik øjnene op for en lækker lille ulddut (japansk spids) en smuk lille hund der ikke kræver det vilde motion eller pelspleje og stadigvæk er størrer end mine katte når den bliver "stor" den har ikke har mange sygdomme osv så vi besøgte en opdrætter hørte om racen og jah nu har vi haft hende i 11 dage smiley

  • #25   19. jan 2014 Jeg startede mit hundeliv med en schæferblanding fra dyreinternatet. Da hun ikke kunne mere og jeg skulle have ny hund faldt valget på border collie. Jeg var på det tidspunkt allerede bidt af hundetræning, så det skulle være en race der duede til noget. Jeg kendte et par bordere og havde læst om racen i forbindelse med at jeg hjalp min mor med ny hund. Mor fik dog en bearded collie. Nu har jeg 3 og en mere på vej + et kuld på 6 i hvalperummet

  • #26   19. jan 2014 Anette:

    Ja var inde og lure på dine hvalpe, tillykke med dem smiley

    Da jeg var lille ville jeg også have en border collie(havde nok set den i en film eller lign. smiley ).
    Den har mange dejlige egenskaber, men dens utrættelighed gør alligevel at jeg ikke har haft den med i overvejelserne smiley


  • #27   19. jan 2014 Første race er den vi har nu, siberian husky.

    Vi startede med en racebog, derefter besøgte vi opdrættere. Vi valgte så den race, der bedst passede sammen med os.


  • #28   19. jan 2014 Jeg forelskede mig i cavalieren da jeg var barn. Jeg havde set en på gaden og synes den var så kær at se på. Da jeg kom hjem kiggede jeg mine forældres hundeleksikon igennem, fandt hunden og besluttede mig for at den skulle jeg have når jeg blev voksen. Dvs. udelukkede på grund af udseende, ikke smart.

    Da min barndomshund, en cocker spaniel døde, skulle mine forældre have ny hund og ønskede en race som var et nr. mindre, en rolig familiehund uden behov for så meget aktivering og som ikke fældede. Jeg anbefalede dem at kigge på cavalieren. De var på hundeudstilling, undersøgte forskellige racer men faldt for cavalieren ligesom mig. De fik verdens dejligste hund (som dog fælder 10% så meget som den gamle).
    Hendes væsen bekræftede mig i at cavalien var en hund for mig, så da jeg skulle have min egen første hund var der ingen tvivl om racen.
    Næste gang jeg skal have hund vil jeg dog undersøge mere end 1 race.
    Havde jeg forelsket mig i en anden race udelukkede pga. udseende så kunne det have gået rigtig galt.


  • #29   19. jan 2014 Den første hund jeg købte var en lille gravhund, købt fra en lade 61/2 uge gammel ( jeg var ikke klogere), den blev 7 år, inden hun var blevet 2 år fik jeg en gravhund mere og ham har jeg endnu. Har også haft en blanding mellem papillon og shelti, som blev aflivet 1 år gammel, hun bed vores søn ( hun var bange for alt og alle). Så besluttede jeg mig for at undersøge hvilken hund der passede til mig og da jeg gerne vil træne både lydighed og agility så faldt valget på en shelti ( min mand ville ikke have en stor hund), men men sheltien blev 45 cm. høj og har desværre gigt pga. dårlig avl. Så nu har jeg drømmehunden. Den skønneste border collie tror ikke jeg skal have anden race nogen sinde:) måske lige med undtagelse af en korthåret collie, synes de er gude smukke:)

  • #30   19. jan 2014 Jeg deltog faktisk i entråd på hundegalleri engang, hvor emner var, hvis du skulle have en hund som bar markant anderledes end din nuværende, hvilken skulle det så være..
    Da jeg i min barndom havde husky, skrev jeg i tråden at hvis jeg faktuelle have en tæppetisser engang, så skulle det være den grimme pjuskede spagetti Bolognese hund..

    Da jeg så 4-5 år senere måtte erkende at en husky for mig er et fremtidsprojekt med ukendt starttidspunkt - men i hvert fald ikke foreløbig, måtte jeg jo vælge mellem ingen hund eller anden race. Og så gik jagten ind..

    Først ridsede jeg mine krav op. Størrelse, aktivering, temperaments ønsker osv. Og så kiggede jeg alle spidshundene igennem uden at noget sagde tag mig..
    Så var det jeg opdagede den gamle tråd en aften - og jeg tænkte hvad fanden var det for en hund jeg havde skrevet om den gang.. Og læste om bolognesen og blev ved med at læse om den, og finde nye spændende artikler og skønne billeder..
    Og så besøgte jeg en opdrætter, og der var bare en super skøn hund! En som sad på mit skød og bare ja. Der var kemi. Det var racen.


  • #32   19. jan 2014 Emma:
    Utrættelig var måske også forkert ordvalg.. Alle hunde bliver jo trætte, med den rette aktivering.
    Altså min realistiske forestilling er at min kommende hund vil få 2 timers motion, inkl fodersøg og lydighedsøvelser dagligt. Da jeg har bil, vil det være nemt at komme til skov, strand, og sø, hvilket ville blive 1-2 gange om ugen. Derudover selvfølgelig hvalpe- og lydighedstræning, og så hvad hunden ellers er egnet til og synes er sjovt. Jeg har ingen præferencer, så det kan for min skyld være agility, rally, spor osv.
    Træning tænker jeg 1-2 gange om ugen.
    Derudover vil der(hvis MR-scanningen af knæene siger god for det, hvilket jeg forventer) også komme nogle korte løbeture engang imellem(2-3 km).
    Ovenstående er for mig realistisk. Når jeg hører om at hunde har brug for meget aktivering, eller at racen har brug for mindre aktivering... Hvad er så meget/lidt aktivering? Ovenstående synes jeg jo ikke er super meget aktivering.

    Tror mit problem er, at jeg er meget selvkritisk, og er så bange for ikke at gøre det godt nok, selvom jeg VED at jeg har mere at tilbyde end så mange andre, jeg kender der har hund, og at jeg tænker mit valg grundigt igennem.



  • #33   19. jan 2014 Jeg er vokset op med terriers(Airdale og ruhåret fox), Riesen schnauzer og ar altid kommet i brugshundemiljøet. Min far har også "flirtet" med doberen en periode. Min første hund var en glat håret fox. Hende fik jeg da jeg var 13 af min familie. Så hende valgte de racen på.
    Min næste hund skulle have været en hvid schæfer.. det blev så tilfældenes dans der dumpede Nova (i min profil) ned i skødet på mig da jeg var 19. Hun er blanding af dober/schæfer. Så overtog jeg en husky på8 år (han døde et år senere af en hjerneblødning.) så fik min daværende kæreste en hvid schæfer som han tog med da han flyttede. Så dumpede tilfædet igen en Walle ned i skødet på mig og jeg fik min hvide schæfer. Hun er dejlig men desværre en ener. De hvide er i dag kørt i en retning af noget som desværre ikke længere indeholder hvad jeg søger i en hund (Stort set) , min nye kæreste har en schæfer. Hun er dejlig, men også som schæferhunde er flest.. i forbindelse med mit arbejde skulle jeg bruge en ny hund. Jeg kiggede på Lab og cocker men fandt en herrerløs springer spaniel på en strand. Da han var vel hjemme hos sin familie måtte jeg lige tjekke dem ud og opdagede at de havde en FT model. Så startede jeg med at lære linier og tage ud og kigge osv. og 2 år senere købte jeg Funky. (FT springer Spaniel.) og i hende har jeg fundet min race. Det tog så ca.30 år at ramme 100% rigtigt.


  • #34   19. jan 2014 Min første hund var en langhåret dværggravhund, jeg fik den til min 10 års fødselsdag og hun fulgte mig i 15 år.

    Min far havde korthårede gravhunde og settere og han fandt det naturligt at opfylde mit ønske.
    Jeg har siden altid haft mindst en langhåret dværg i huset og Xingu, som er min 14-årige søns, er faktisk fra samme opdrætter som min egen første gravhund, Isa, med hendes indtog i mit barndomshjem blev grundstenen lagt til venskabet med hendes opdrætter smiley

    Senere i mine teenageår arvede vi et par aldeles uopdragne og helt uimodståelige amerikanske whippets fra en gammel tante, der kom på plejehjem.
    Det blev starten på en ny kærlighed, jeg elskede de to og var helt sikker på, at deres plads en dag skulle erstattes af nye eksemplarer af racen.

    Der kom dog et par ft. spaniels til og flere gravhunde inden min mand for 8 år siden forærede mig en whippet.
    Jeg gik i mange år på jagt og til lydighedsprøver og her var whipperne ikke velegnede.
    I dag har jeg kun "klappekage" hunde og jeg kan simpelthen ikke ønske mig skønnere hunde til det formål.
    Lotus, som min mand gav mig, blev ikke så gammel, men siden er først Alfa, så Ghini og nu Yota flyttet ind og jeg nyder hvert minut, som jeg tilbringer sammen med de tossede tøser.
    Elsker det elegante udseende og sindet. Det ene øjeblik en arrogant, lidt sart diva, det næste en gudsbenådet, driftstærk sprinter uden antydning af prinsessemanerer smiley



  • #35   19. jan 2014 Jeg ved egentlig ikke hvor min fascination omkring rotten kommer fra..
    Der er mange i min familie, som før i tiden var dødsens ræd for racen..

    Men har siden jeg var ret så ung, vidst at jeg ville have sådan en basse en dag..
    Og læste mange bøger og sider omkring racen som helhed allerede dengang, og det gjorde mig blot endnu mere forelsket i racen..

    Jeg har den dag i dag, stadig svært ved at se mig med en anden race, men har dog to andre racer som er ret interessante for mig..
    Dog tror jeg bestemt altid at jeg vil ha en rotte i hjemmet.. Jeg elsker den for alle dens egenskaber og særheder smiley

    Wictor var/er min første hund, og trods mange advarsler om at overtage fuldvoksen rottehan, så er han dælme det bedste valg, jeg nogensinde har taget for mig selv..
    Jeg ELSKER den gamle dreng uendelig højt, og priser mig stadig ekstremt lykkelig over at jeg fandt hans salgsannonce herinde, og blev udvalgt til at være hende der skulle overtage ham smiley


  • #36   19. jan 2014 det varede længe inden jeg fik overtalt min mand om at vi skulle have hund. så Jowina som nu snart er 13 år er min første hund som voksen.

    jeg havde længe ønsket mig en hund, så alt det med hvad jeg kunne tilbyde en hund, og hvordan hunden skulle være, det havde jeg nogenlunde på plads.

    jeg har ikke læst nogen bøger inden køb.
    og da Jowina pludselig kom ind i vores familie, var det faktisk lidt et tilfælde.
    Vi var ved dyrhandleren for at købe fiskefoder og så en annonce på japansk spids hvalpe, der tilsyneladende passede perfekt til vores ønsker og bedst af alt de var salgsklare lige til vores sommerferie.

    dyrhandleren kunne endda give gode ord om racen og opdrætteren med på vejen, så vi kørte ud og kikkede på de skønne hunde og selvom min mand skulle bruge mange år på at blive overtalt til at få hund, skulle han kun bruge få minutter til at blive forelsket i den japanske spids smiley


  • #39   20. jan 2014 Jeg kan slet ikke huske en tid i mit liv, hvor jeg ikke har ønsket mig en hund. Men ja, min bror er enormt allergisk overfor pels og fjer (alt muligt andet) og har astma, så ingen hund til mig.
    Et par år efter jeg var flyttet hjemmefra gik det pludselig en dag op for mig at jeg jo bare kunne købe en hund, nu jeg ikke boede hjemme mere smiley Og så gik den vilde jagt ind.

    Først hoppede jeg med på fransk bulldog bølgen, men energiniveauet er så lavt med dem, at jeg overvjede boston terrier istedet.. En dag gav min mormor mig en gammel racehundebog, som jeg havde savlet over, da jeg var barn (og tegnet i!) og da jeg sad og kiggede i den, kunne jeg jo se, hvilke racer, jeg havde drømt om som barn.
    -Kerry Blue (er stadig en stor drøm)
    -Bedlington terrier (findes desværre ikke i sort..)
    -Siberian Husky
    -Norsk buhund
    -American Akita
    -Cesky terrier
    -Dværgschnauzer!
    (Spidshundene var helt klart en drøm om at eje Silver - en tegnefilmshund.. smiley )

    Men dværgschnauzeren! Kendte et eksemplar fra nogle af mine forældres venner, verdens sødeste nemmeste hund. Jeg snakkede lidt med dem om det, søgte og læste ALT om racen, kiggede billeder osv. og til sidst fandt jeg frem til en opdrætter. Hun tiltalte mig hovedsageligt, fordi hun bruger sine hunde til så meget andet og mere end udstilling. Hun havde også ret små linier og en kombination af hvalpe på vej. Der kom så kun én hvalp - en tævehvalp med en lille hvid plet på brystet (drømmehunden!) og jeg fik lov at få hende! (købe, men whatever!)

    Det er helt sikkert at jeg næste gang skal have en anden race (bedlington eller kerry blue (eller dværgpudel!)) men jeg vil altid have dværgschnauzer i huset også! Verdens bedste hund! smiley smiley


  • #40   20. jan 2014 I mit barndomshjem var der Ruhårede Foxterriers, så min første egen hund var sådan, som jeg fik da jeg var 13 år gammel. Det var den hund jeg startede til hundetræning med og som fik mig hooked på at træne med hunde. Hun flyttede med mig da jeg flyttede hjemmefra. Da hun ikke kunne mere skulle jeg jo have mig en ny hund. Jeg havde på det tidspunkt fattet interesse for Irsk Terrier; beskrivelserne af dem tiltalte mig. Meeeen jeg ville jo træne lydighed og agility, så jeg måtte jo nok hellere få mig en lidt mere egnet race. Læste stolpe op stolpe ned og snakkede med mine hundevenner. Var bl.a. omkring Border Collie, Bouvier og Schnauzer. Så mødte jeg en Irsk Terrier og så var jeg solgt. Det var kærlighed ved første blik smiley Så måtte jeg jo få enderne til at mødes og tage udfordringen med at træne med sådan en op. Jeg har ikke et sekund fortrudt. Det er simpelthen 'min' race og jeg har pt min fjerde røde djævel smiley Og jeg elsker at træne lydighed med ham; han er altid klar til fest og gør sit ypperste for at få sin belønning. En gang imellem er han er drillepind, men han er det med en charme som kun en Irsk Terrier kan præstere og så gør det ikke noget smiley
    I min barndom hørte jeg ofte min mormor fortælle om den skønne Dobermann hun passede som ung i det hus hun tjente i. Og siden dengang har jeg egentlig altid drømt om at prøve at have sådan en. Så i 2012 fik jeg min første Dobermann. En skøn tæve af brugslinjer. Hun bliver helt sikkert ikke min sidste smiley og hun er rigtig godt match til ireren rent mentalt og for pokker hvor jeg nyder at træne sammen med hende. Hun er så blid, lærevillig og lærenem og samtid et letantændeligt energibundt der kan blive ved og ved og ved.


  • #41   20. jan 2014 Emma:

    Det føles på en måde betryggende, at du (selvfølgelig på begrænset information) tror at en border collie muligvis ville kunne trives hos mig.
    Ikke fordi jeg er blevet "hooked" på BC'en, men fordi jeg er meeeeget i tvivl omkring aktivitetsniveau.. Altså, når jeg læser at en bestemt race har et højt aktivitetsniveau, så bliver jeg helt afskrækket, selvom racens øvrige egenskaber faktisk tiltaler mig.

    Den mængde aktivitet og træning jeg kan tilbyde en hund, synes jeg jo ikke er meget....? Tværtimod synes jeg at det er MINIMUM af hvad en hund bør have....?
    Men igen, så forholder jeg mig også meget kritisk, og føler jo nærmest at en race som BC ikke kan trives andre steder end hos en fåreavler(hedder det det..?), hvor den skal hyrde dagen lang smiley

    Min største bekymring ved at skaffe en hund er, ikke at kunne give den det den har behov for, og det er nok fordi jeg føler at en BC skal hyrde hver dag, en jagthund skal jage hver dag osv osv.
    Jeg har det med at tænke og bekymre mig liiidt for meget nogle gange smiley

    Det er rigtig rart at læse jeres historier. Jeg kan jo se at jeres interesse for racer har skiftet lidt igennem tiden, og at man måske har haft en race, som man senere hen finder ud af ikke var helt "rigtig", og så senere hen fundet frem til drømmeracen smiley


  • #42   20. jan 2014 En god blanding af raceleksika, hjemmesider, snak med opdrættere eller folk med erfaring indenfor de interessante racer - og besøg på udstillinger.

    Er endt med to vidt forskellige racer, men som alligevel har nogle lighedspunkter - og de er begge perfekte på hver deres måde smiley


  • #44   20. jan 2014 Min daværende kæreste ville have en tervueren (!!!!!), nfw !!
    Jeg ville have en schæfer, så vi gik på "kompromis" - jeg bildte ham ind, at en langhåret schæferhund var næsten det samme som en tervueren smiley

    Så sådan en blev det - en langhåret, dobbeltsidet kryptochid hanhund med en farlig fin DKK-stamtavle - fundet i en annonce i Berlingske Søndag. Ikke enormt meget gennemtænkt smiley :D

    Siden ham, har jeg brugt lidt længere tid på at studere linier, sundhed og den slags smiley
    Har også skiftet race - den jeg har nu fandt jeg ret enkelt. Jeg googlede "verdens bedste brugshund", og så kom Malinois op smiley

    Jeg er faldet pladask og hårdt for mallen - har tre hanner nu, den ældste 8 år, den yngste 5 måneder smiley


  • #45   20. jan 2014 Mja vi gjorde det vel også "På den forkerte måde" haha. Jeg har altid haft hund hjemme, så det skulle vi også have (mig og min kæreste). Han ville gerne have en kat?! No way. Da vi så gik tur en dag, så vi en makker med en lille hvalp, og min kæreste sagde så "sådan en vil jeg gerne have". Mig fluks efter manden og spørge til race og avler, som han gav mig nr. på. Og hende ringede jeg til. Hun havde så ikke flere, men henviste til JRT klubben. Der kiggede vi, og alle steder på nettet, og syntes det var besværligt. Så jeg oprettede en annonce på G&G og søgte en hunden i den race - og ja så skrev Anita, og wupti så så vi på hvalp, og købte ham.
    Alt det jeg IKKE Kunne finde på i dag. Men fra vi valgte ham, til ham kom hjem og stadig, læste jeg stolpe op og ned om racen, træning og alt det der. Men altså, ret forkert rækkefølge smiley
    Jeg kunne aldrig have fået bedre hund! Han er perfekt til mig, også selvom han nu har allergi.


  • #46   20. jan 2014 På H.C. Andersens Boulevard lå "Byens formidlingskontor for hunde".
    De havde en telefonsvarer, som de opdaterede to gange om dagen.
    Jeg ville have en Schæfer, Rottweiler eller Dobbermann, men dem kom der aldrig nogen af smiley
    Til gengæld var der en GD på 8 måneder.
    Den endte dog med at blive 10 mrd. inden jeg besluttede mig.
    Senere blev det til et par Boxere, og da vi solgte butikken, og skulle til at flyve et par gange om året, måtte jeg finde en race under 5 kg.
    Valget blev en Yorkshire Terrier smiley
    En intelligent lærenem lille reserveret race.
    Den næste race bliver en Lagotto Romagnolo (håber jeg) smiley



Kommentér på:
Hvordan fandt i frem til jeres race?

Annonce