{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.787 visninger | Oprettet:

At købe en ekstra hund? {{forumTopicSubject}}

Hej med jer smiley
Nu håber jeg lidt på I vil og kan hjælpe mig, med mit dilemma.

Min kæreste og jeg er blevet tilbudt ØNSKEHUNDEN, altså en god venindes forældre, har fået et kuld engelske springer spaniels, som for min kæreste og mig er den hund vi ønsker os allermest.
I og med vi kender dem, tæller det selvfølgelig op at det er NU vi gerne vil købe lige en af deres hvalpe, fordi vi kender dem og kender hvalpens mor.
Men men men....hvad er for og i mod en ekstra hund?
Lige nu har vi vores lille prinsesse, Cess, som er en tjekkisk rottehund på 4 år. Hun er ikke steriliseret.

Vi påtænker selvfølgelig en hanhund.

Af faktorer som er vigtige i dette sammenhæng er:
Min kæreste tager på søfartsskole til januar, så jeg står med det hele alene i hverdagene. Jeg har også hest og ville gerne kunne tage den nye hund med ned i stalden. Vil min nuværende hund føle sit snydt? Hun vil selvfølgelig komme på tur inden og efter staldbesøg med den nye hund.
Jeg er tæmmelig bange for at være alene, men vil selvfølgelig ikke forhindre min kæreste i at udleve sine drømme. Derfor har jeg jo en idé om at jeg bliver mere tryg med en ekstra hund. Men jeg kan også bare lære at være alene. Hvad siger I?

Min kæreste har en drøm om, at tage jagttegn engang. Jeg kunne godt være meget interesseret i, at gå med som klapper. Det vil jeg jo allerede kunne gøre nu, uden jagttegn.

Hvad er jeres erfaringer med en lille og mellemstor hund? Eller bare generelt med to hunde?

Hvordan har jeres pasningsmuligheder været efter i er gået fra 1 til 2 hunde? Jeg er IKKE fan af hundepension! Men har det været mere besværligt? Jeg vil helst ha' mine hunde med så mange steder som muligt selvfølgelig.

Har I gjort forskel i regler eller må begge hunde det samme?

Om nogle år, kommer der muligvis også nogle børn på tale.

Jeg frabeder mig kommentarer som "det lyder slet ikke gennemtænkt" o.l. For det her, er en del af vores overvejelse om en ekstra hund: at høre jeres erfaringer smiley

På forhånd tak smiley

mvh Anna


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At købe en ekstra hund?
  • #2   30. okt 2013 For at undgå slåskamp mellem hun og hun smiley vores nuværende er meget hysterisk smiley
    Men jeg kan godt forstå du spørger smiley


  • #3   30. okt 2013 Jeg tænker hvor meget I har læst om springer spaniel? Det er en meget aktiv hund. Jeg har selv haft heste og de er tidsrøvere. Vil du kunne klare det hele alene og samtidig have en hvalp i huset som du skal gøre renlig og være "over" 24/7?

  • #4   30. okt 2013 Så I risikerer at få en hysterisk engelsk springer han? Så tror jeg nok at jeg ville sige nej tak smiley

  • #5   30. okt 2013 Jeg har en FT Cocker hvalp, det er et ret stort arbejde;) det er ikke gjort med nogle spadserture der skal en del frit løb, spor og generel træning til;) vi bor godt til det med 2-3000 m2 indhegnet grund, uden det ville jeg godt nok blive træt, hunden er sød og sjov, men rigtig krævende;) jeg ville nok tænke mig om en ekstra gang;)

  • #7   30. okt 2013 Når dug også har hest og er alene om ansvaret, ihvertfald en stor del af tiden, så ville jeg nok ikke anbefale det lige nu. 2 hunde er ekstra arbejde, ekstra udgifter, ekstra tid, ekstra ansvar men selvfølgelig også ekstra fantastisk smiley

    Pasning og at tage hundene med på besøg mindskes med antallet af hunde, det er helt sikkert! Alligevel påtænker jeg at få nummer 3 til sommer. Det kan godt lade sig gøre. Men tjek evt. Med dit bagland, hvordan de ville have det med pasning af to.
    Det kan sagtens tænkes at du skal ud og finde flere pasningsmuligheder, hvor en del af familien vil tage den ene, men den anden del tager den anden.

    Derudover, så vil jeg aige, at jeg har ro intakte tæver, der lever i fred og fordragelighed. Og jeg påtænker også, at den 3. Skal være en tæve


  • #8   30. okt 2013 Bare hav i mente at du skal neutralisere den ene hund, eller sørge for pasning af hannen to gange årligt af 4 ugeras varighed, hvis du vælger en hanhund.

  • #10   30. okt 2013 Det er meget sværere at få passet to hunde end en.

  • #12   30. okt 2013 Tak for jeres input smiley Det er rigtig dejligt at læse om jeres erfaringer smiley

    Jeg vil også tilføje at vi bor på landet, med marker, skov og lange gode gåture i "baghaven". Så stimulationen er jeg ikke så nervøs for.

    jeg tænker selvfølgelig meget på, at når min nuværende hund er sådan en rimelig hysterisk hund, vil det smitte hanhunden. Hun bliver nok steriliseret for hun er i hvert fald ikke egnet til hvalpe pga. sine knæ.

    Kom gerne med mere - alt bliver lyttet til og taget med i overvejelserne smiley

    Min kæreste går på 2 måneders ferie nu, inden han starter i skole. Hvalpen er klar den 17. november, så han er hjemme næsten 2 måneder til at lære den at være renlig osv. Det er de også i gang med hos avler.

    Hvad er jeres erfaring med sygeforsikring på hund?


  • #13   30. okt 2013 Hovedsagen er ikke at jeg er bange for at være alene. Men det er også noget af det.

    Min lille hund er med i stalden når jeg kun skal ned og sige hej til hesten (unghest), men et skridt forkert og så er hun færdig. Hun vejer 3 kg, er 25 cm. høj. Hestene har ingen chance for at se den lille spirrevip smiley


  • #15   30. okt 2013 Du får rigtig travlt med en hvalp, en voksen hund, hest.
    Jeg har selv teenagehund og en voksen delehund, ingen hest og jeg har travlt!

    Jeg ville personligt vente hvis jeg var dig, til din kæreste er hjemme igen og I kan gøre det til et fælles projekt.


  • #16   30. okt 2013 Jeg er ret enig med de andre.

    Vi har tre hunde og jeg tager da fx ikke dem alle med på alle ture og går også til forskellig træning med dem, det er ikke noget problem.
    To af mine er intakte tæver, den ene godt nok kun knap 5 mdr, men der er ingen problemer.

    Hvad laver du? Altså arbejde, skole??
    Har du tid og overskud til hest, hund og hvalp.

    Jeg har selv haft hest og hund og måtte sælge min hest da jeg ikke syntes jeg havde ordentlig tid til det hele, da jeg var ene om to hunde, en ung hest, et job og et hus.

    Hvis det var mig ville jeg vælge at vente til kæresten var tilbage. Så kunne han tage jagttegn og gå til træning med hunde.

    Jeg har mine hunde passet privat, det plejer at foregå på den måde (da vi havde dobermann, hvalpen er ikke blevet passet endnu) at de to små ryger ud til mine forældre eller en veninde (dværgpinscher og chi bl) og doberen har været ved en anden veninde eller svigerforældrene.
    Det er mere besværeligt at have to hunde med rundt til folk


  • #17   30. okt 2013 Jeg går i skole og har job. Meget af mit skolearbejde foregår hjemme. Som regel er min skoledag på 2½ time og resten er hjemme.
    Vi bor i lejet hus på landet, hvor vi bliver boende til vi en dag køber noget selv.

    Ang. at vente til min kæreste kommer hjem igen. Det gør han jo sådan set ikke rigtigt. Søfartsskolen uddanner ham til "sømand", så når han er færdig på skole skal han ud og sejle....og sådan vil det jo være til han bliver pensioneret om 30 år, haha smiley
    men han er uanset hvad kun hjemme i perioder smiley

    Min hest står i en stald med ridehus, så jeg er uafhængig af om det er lyst eller mørkt uden for.

    jeg tror også alle hunde er færdige hvis hesten jokker forkert, det var ikke ment på den måde smiley Men hesten har ikke chance for at se min lille hund, hvor i mod det er nemmere at se den lidt større hund. Men det er også muligt det ikke bliver aktuelt.

    Tak for jeres input. Haha I kan godt høre jeg gør hvad jeg kan, for at argumentere FOR en ekstra hund, ikk? Og det er ikke fordi jeg ikke lytter. I skal vide jeg lytter og overvejer...jeg vil helst bare ha' en ekstra hund, fordi nu så vi dem uden bagtanker. Og en af dem har bare valgt os og vi er helt pjattet med ham smiley


  • #19   30. okt 2013 Jeg ville ikke have tid - med job, skole, hest, hund og hvalp...

  • #20   30. okt 2013 Udover alt det praktiske, som de andre har skrevet, man selvfølgelig skal tage højde for, så var opmærksom på at spørge ind til sundhedsresultaterne på forældrene, selvom det er en person, I kender, i skal have hvalp fra. Og hvis I har gjort det, beklager jeg selvfølgelig, at jeg lige smider en reminder.

  • #21   30. okt 2013 Nu spørger jeg måske dumt, men 2 hunde, og hest, laver du ikke andet, eller skal det på et tidspunkt, .. har ikke set din alder men hvad med uddannelse, arbejde o.lign ?? eller har du hele dagen til rådighed og vil havde det i al den tid kæresten er væk ....

    Har IKKE forstand på jagthunde træning, men kan ikke tro andet end det egentlig skal startes forholdsvist tidligt og at der skal trænes flere gange ugentligt med de ting en jagt hund nu skal kunne .... Jeg ville ikke få hund 2 før kæresten er hjemme igen på daglig basis til at tage sig af hunden og dens specifikke træning...

    Selvfølgelig kan man gøre noget med den ene hund og ikke med den anden, tror jeg en del gør, specielt hvis de har forskellige racer, jeg ville så aldrig gøre det ... bare det at se den ene blive ked af det hvis vi kun tage en med der fx skal til dyrlæge ...

    Og får du en hanhund så ville jeg absolut ikke OVERVEJE at sterilisere tæven, den skal uden tvivl steriliseres .... ellers får både han og tæve en stresset tid, eller I skal have den ene passet væk fra hjemmet 2 x 1 mdr. hvert år, eller endnu værre ender med et UPS kuld som så mange andre vi læser om herinde fordi man ikke har taget sine forholdsregler, en satset på " det går nok "

    Mht. til pasning af 2 hunde har det stort set her vist sig umuligt, man kan spørge folk om at passe 1 hund, når man spørger om de kan passe 2 kan man næsten se de ser opgivende ud fra start ..... så det har gjort mange ting om ikke umulige så meget besværlige for os .... og vi undgår helst ting hvor hundene skal passes da vi simpelthen ikke bryder os om at spørge .....

    Vi har så 2 tæver sammen uden problemer ... ville faktisk aldrig have 2 af forskelligt køn ..

    Alt i alt synes jeg ikke tidspunktet lyder velvalgt ...


  • #22   30. okt 2013 Du skal i hvert fald tænke dig meget grundigt om - jeg er alene med mine hunde, og jeg har hvalp pt - det er dælme hårdt. Jeg ville ikke kunne klare hest ved siden af også. Nu har jeg så også en meget aktiv hvalp, men det er en engelsk springer jo i den grad også.

  • #23   30. okt 2013 Alt handler jo om prioritering.
    Vi har da både hus, arbejde, børn og flere hunde, og hundene har det bedre end flertallet af danske hunde. De bliver brugt til de er lavet til, og elsker deres liv.
    Til gengæld ser vi så ikke ret meget tv. Vi bruger vores tid med flokken.


  • #24   30. okt 2013 ok du har så lige svaret på noget af det jeg spurgte til , mens jeg skrev ....

    så når han generelt skal være så meget væk, så skal du stå med en jagt hund ??+
    Og en dag i fremtiden skal du så ikke have enten uddannelse der tager længere daglig tid, eller have job .....

    nej synes også du skal arbejde mere med din angst og ikke tror på at en hund mere kan klare den siden af sagen for dig .... den skal også luftes i aftenens mulm og mørke når kæresten er taget af sted ....


  • #25   30. okt 2013 Jeg er enig med de andre. Desuden vil jeg spørger om der er tavle på hvalpene? Er der ikke det kan i ikke gå til markprøver og den slags, og det er jo rimelig ærgerligt. Hvis drømme er at det skal blive en god jagthund. Desuden, så skal den altså trænes meget. Er du vimmer de har ild i måsen! smiley

    I øvrigt så vil jeg anbefale at du arbejder med din angst for at være alene, i stedet for at anskaffe en vagthund.


  • #26   30. okt 2013 Haha det er selvfølgelig rart at vide det ikke er en god vagthund smiley Min erfaring med dem jeg har kendt af dem, de har dog været gode jagthunde smiley

    Jeg ved godt det kan lyde stressende med alle de ting jeg har gang i, men jeg ser dog aldrig fjernsyn og sidder sjældent stille smiley

    CC: Du skal ikke undskylde. De er tjekket for patella. Men nu sad jeg lige og læste racebeskrivelse; jeg ved ikke om de er tjekket for cataract og PRA smiley Det vil jeg spørge dem om i morgen smiley


  • #28   30. okt 2013 Super, det lyder meget fornuftigt. Hellere være på den sikre side. Der er set masser af og for mange eksempler herinde på, at folk køber en hvalp, der senere viser sig at have en lidelse, der er arvelig. Og det er rigtig synd
    Det tænker man nemlig som det første ikke altid på, når man forelsker sig i en hvalp.


  • #29   30. okt 2013 Hvis du har tænkt det hele igennem, så Go For It, men som andre skriver, så tjek forældrenes sundheds status, og er det med DKK stamtavle, kan du få hjælp til at finde ud af mere. Og lige en ting, hvis I bliver "bidt" af jagt, og hundetræning, så er det ikke sikkert, at du får tid til din hest mere smiley Held og lykke med den nye hundebasse.

  • #30   30. okt 2013 Til det ang min alder og uddannelse. Jeg er 24 år, jeg går på jordbrugsteknologuddannelsen - jeg er færdig om 1½ år. Og der skal jeg i job. Altså, jeg er ikke i gang med gymnasiet fx. og langt fra en færdig uddannelse smiley

    I forhold til det med børn, det var mere ang. erfaringer. Er det et plus at de har hinanden (hundene) eller er det ikke noget at bemærke?

    Jeg har også tænkt meget på, at de ville have hinanden. Det er helt rigtigt, hvad får Springeren egentlig ud af at være med ved hesten? smiley
    Jeg ville strukturere min dag, til at så snart jeg kom fra skole, eller inden jeg møder (nogle dage møder jeg først kl 12), skal der være en lang god tur i en af de nærliggende skove. For begge hunde.
    Jeg er ikke bange for at være ude om aftenen i mørke. Kun inden for.
    Jeg bor oven på en butik, så så længe den er åben er der ingen problemer. Problemet opstår efter kl. 22. Hvor min plan er at gå i seng, så jeg ikke bemærker det smiley

    Hihi der er mange imod-svar,men Katrine - du nævner også mange gode sider ved at have to hunde smiley


  • #31   30. okt 2013 Jeg ville tænke mig om en ekstra gang, hvis jeg var dig.
    Jeg har en Border collie på 5 år og en på 8 mdr., en datter på knap 2 og en mand der arbejder sygt meget lige pt. Jeg har rigeligt at se til, men jeg er enig med Malene. Mine hunde bliver trænet hver dag og får masser af motion og bliver brugt, men der er ikke meget tid tilbage at gøre med, når hele flokken har fået deres behov dækket.
    Det handler om prioritering.
    Men er du klar til det, så er det (hvis de 2 hunde er et godt match) fantastisk at have 2. Mine elsker hinanden og får sindssygt meget ud af hinanden og min datter er vild med vores unghund og det er heldigvis gengældt.

    Der er plusser og minusser ved begge dele, du er nødt til at kigge godt igennem hvad der kan hænge sammen hos jer.
    Held og lykke med det.


  • #32   30. okt 2013 Og ja den er forresten med stamtavle smiley

    haha min hest ryger ingen steder. Jeg er ikke stævnerytter, jeg er fritidsrytter. Min kærlighed til de kære dyr vil ingen ende tage og de er det sidste nogen vil kunne tage fra mig. De kan tage mit hjem, mit job, alle mine ting. Men ingen kan røre mine dyr smiley og de får alle (om muligt for) meget, meget kærlighed smiley og tid smiley


  • #33   30. okt 2013 Tak Mette smiley
    Jeg kan sagtens høre hvor stressende det lyder. Men det er lige så meget glæden ved det smiley

    Jeg lytter og tænker over alt hvad I skriver smiley


  • #34   30. okt 2013 Jeg vil sige: Lyt til din mavefornemmelse. Jeg har flere gange været ret tæt på at få en hund mere. Men tvivlen har altid naget, og den fik lov til at vinde, for jeg synes ikke, at det er fair at tage et levende væsen ind i sit liv, hvis man ikke er 100 % sikker. Og jeg er simpelthen så glad for, at jeg ikke har gjort det.
    Livet kan hurtigt skifte, og så er det sgu svært at stå med to hunde- det er ikke nemt heller med en hund, men pasning, bolig og tid er nemmere, hvis der kun er en hund.


  • #35   30. okt 2013 Julie: Jeg plejer også at lytte til mit hjerte.. Men her det svært. For præcis som du skriver, de praktiske ting hvis tilværelsen skifter, er ikke nemt med en hund...og slet ikke to, Jeg er meget sikker i min situation i forhold til bolig, uddannelse og job, og ikke bange for kæresten skrider. MEN ingen kan vide sig sikre.
    Mit hjerte siger JA! Min hjerne siger: Tænk, tænk, tænk smiley


  • #36   30. okt 2013 Ja Anna, det er mega stressende, men man får også en masse igen. jeg elsker at arbejde med mine hunde. Det er den hobby jeg har, så der er ikke andre ting der tager tid fra hundene, udover familie og venner smiley

    Vi kan kun fortælle om vores erfaringer, mine hunde bliver stadig trænet efter vi er blevet forældre. Det er meget vigtigt for mig, især når jeg har valgt den type jeg har. Men jeg kan altså love dig, det kræver noget planlægning og at manden er indforstået med at det SKAL der være tid til. Sådan en mand er jeg heldig at have.
    Her tænker jeg på at der nok kommer børn på tale om nogle år. Så det skal I jo også lige have med i tankerne.


  • #37   30. okt 2013 Ja træning skal der være tid til. Jeg løber agility med min lille stjernehund, det kunne også blive en mulighed for den nye.
    Min lille hund er også jagthund (bare mus og rotter), vi gik på hvalpehold og lydighed i jagtforening, så jeg har grundlæggende styr på hvad den nye hund har brug for i forhold til at snuse, søge, aportere m.v. Selvfølgelig skal man stadig overveje det, men jeg synes min viden og erfaring er god nok til en hund ekstra.

    Ååh de mænd kan vi li'! Min er også meget forstående for den tid dyrene kræver. Altså en ny hund vil blive "hans", ligesom vores nuværende er "min". Vi bruger begge tid på hundene og det er vores begges hunde. Men det er bare for at sige, han er meget inforstået og han er en super dygtig hundeejer og træner smiley


  • Eva
    Eva Tilmeldt:
    jul 2012

    Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 16 Svar: 2.048
    #38   30. okt 2013 Det kan sikkert lade sig gøre, men det bliver meget hårdt!

    Jeg bor alene og har to hunde, en lab/springer blanding på 22 måneder og en vizsla på knap 6 måneder. Stort set al min fritid går med hundene; træning, gåture, fodring og mere træning tager sammenlagt mindst 4 timer om dagen - og så skal der selvfølgelig også være tid til at nusse, børste osv..

    Den ældste, som er meget tæt på den engelske springer, når det gælder energi og temperament, var noget af en prøvelse som unghund, og er det til tider stadig. Han er for så vidt lydig nok (det har forresten kostet rigtigt mange træningstimer), men han har frygteligt svært ved at styre sin begejstring. Den yngste, som er en ret så aktiveringskrævende fartdjævel, er faktisk helt afslappende selskab i sammenligning.

    Dét, som for mig gør det sjovt og overskueligt, er, at de to har meget glæde af hinanden. Det skal ikke forstås sådan, at opdragelse af og leg med den yngste er overladt til den ældste, men det "tager toppen".

    I din situation ville jeg nok overveje projektet en ekstra gang. Med en engelsk springer i huset kommer du næppe til at slappe af de næste par år.


  • #40   30. okt 2013 skal - skal ikke....den del står helt op til dig t.s. men vælger du hund nr to så tag en tæve jeg har pomeranian tæver, en collietæve og en papillion tæve og en gammel omplacerings bl. af d.g.s. ohg labrador......de går fint sammen der er faktisk aldrig optræk til skænderier dem imellem.

  • #41   30. okt 2013 Det der med ingen problemer - min tæve kan med langt de fleste hunde, men nogen tæver er der problemer med.

  • #42   30. okt 2013 Taler vi en FT eller en standard?

  • #43   30. okt 2013 vil da også lige fortælle mine fordele og ulemper ved at have anskaffet mig hund nr to

    Umiddelbart mener jeg ikke at min gamle tæve endnu har direkte fordele af at have en "lillebror" men vi har fået matchet temperamentet så godt at hun også kun har meget små ulemper som vi begrænser bedst muligt

    Jeg ville have en hund til for at få en til mere målrettet jagt/markprøve træning - fordi når Sasha ikke er her mere om forhåbentligt mere end 4 år, så har jeg formentlig blebørn og vil IKKE have tid til hvalp

    vil sige det faktisk vil blive sværere for jer at have hvalpetid når du har job om 1,5 år og kæresten stadig kun er periodevis hjemme - så hvis den skulle holde stik så ville i først få hund nr 2 når hesten enten er ude af bileldet, eller jeres nuværende hund er??

    to-4 timers arbejde/skole dagligt er da en masse fritid - jeg har selv 7 timers arbejde dagligt - og det har da været en lille prøvelse med alene hjmme træning når de fleste uger er med 10 timers dage og en fridag

    ang om hundene må det samme så har vores gamle altid været i sofa, men der kommer Djangp (unghunden) ikke -. det er Sasha fristed, og han accepterer det rigtig fint, og Sasha ved at hun kan slippe for ham deroppe

    Det kræver næste dobbelttid for os fordi gerne vil gå i hvert fald halvdelen af turene med dem hverfor sig, og så er jeg to gange i ugen væk med den lille til hundetræning



    min bekymring i dit tilfælde ville være hvordan jeres meget lille hund vil håndtere hvlapen, jeg vill i hvert fald vælge en hvlap med meget godt hundesprog - fx den hvlap der mægler mellem de andre hvalpe når de slås.

    test dem evt hver for sig på jeres tæve i rolige omgivelser

    og så lad aldrig de to hunde være alene sammen - lad den gamle få fred for hvalpen - i hvert fald indtil i VED at de virkleig respekterer hinadnes grænser

    fx vil min unge gerne bide lidt i ører og min tæve kan ikke stoppe ham - hun siger ikke fra -derfor er de kun alene sammen i buret i bilen hvor vi ved han ikke prøver på noget - når de er alene hjmme er der et hundegitter mellem dem


  • #44   30. okt 2013 Jeg tænker lidt........ Din kæreste vil gerne have jagttegn? Dvs. at hunden skal bruges til jagt? Og det skal være hans hund? Det bliver ikke nemt, hvis han er så meget væk. Det kræver træning, træning og atter træning at få en god jagthund. Hvem skal gå til træning med den?

  • #46   31. okt 2013 Tak for jeres meget konstruktive svar! smiley

    Vi snakkede om det i går. Bla. at når vi en gang får børn er der slet ikke tid til en hvalp...så går der i hvert fald mange år. Nu har vi tiden til at opdrage den, indlære alle signaler, socialisering osv.
    Vi har snakket med forældre, ingen problemer fra deres side med hund nr. to.

    MEN det skal selvfølgelig ikke være en hastesag.

    Vores nuværende hund, er super god i hovedet, bortset fra hendes hysteri. Her mener jeg at hun gør. Alt andet klare hun til UG. Hun er lydig på tur og i sammenkomster, hun kan de basale ting som: sit, dæk, bliv, på plads, søge, op, ned, alle de nødvendige komandoer i agility, rul og "bang, du er død". Hun er ikke sådan rigtig bange for noget, hun er stadig nysgerrig og undersøger ting. Så der vil de nok have glæde af hinanden.
    Hun kan sige fra, så hvis den nye hvalp vil bide i øre, skal hun nok sige fra smiley

    Men jeg vil også tænke over det med, når jeg kommer i fuldtidsjob om 1½ år. For det er jo helt rigtigt, at det er lange dage når de er vant til jeg er mere hjemme.

    Lige nu er min kæreste hjemme de næste to måneder, så dér kan han træne at blive renlig, være alene hjemme osv.
    Den almindelige lydighedstræning skal jeg jo gå til smiley Det skal ikke lyde som om det er hans hund alene...det er også min smiley


Kommentér på:
At købe en ekstra hund?

Annonce