{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.792 visninger | Oprettet:

Schæfer - langhåret vs. korthåret {{forumTopicSubject}}

Da kæresten er faldet lidt for den langhårede schæfer, har jeg brugt noget tid på at sidde og læse om den, men jeg kan simpelthen ikke finde hale og hoved i de informationer jeg får forskellige steder fra, da de er meget modstridende, så nu håber jeg at der er nogen schæfer-folk her på HG, som kan hjælpe med at finde hoved og hale i noget af rodet.

Jeg har læst et sted at den langhårede schæfer for nyligt er blevet godkendt i FCI selvom den ikke har været det hidtil - er dette korrekt?

Har nemlig fået at vide at en bekendt som har haft schæfer hele sit liv - vel at mærke den korthårede variant - at der var tale om en genetisk ''fejl'' når der kom langhårede schæfere frem i korthårskuldene, og at de derfor ikke var godkendte, og at de dermed ikke kunne bruges til udstilling eller kunne få stamtavle.

Har samtidig læst et sted at der skelnes mellem de to varianter - altså den korthårede og den langhårede variant og at disse ikke må ''mixes'' i avlen. Er dette korrekt?

For hvis de så opstår ''spontant'' i et kuld mellem to korthårsvarianter, er de i så fald IKKE godkendte?

Og sidst men ikke mindst. Findes der nogen gode opdrættere som avler langhåret schæfer efter brugslinjer - altså specialisere sig indenfor de langhårede - i tilfælde af at de skelnes som to forskellige varianter?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Schæfer - langhåret vs. korthåret
  • #1   13. aug 2013 Jeg har læst et sted at den langhårede schæfer for nyligt er blevet godkendt i FCI selvom den ikke har været det hidtil - er dette korrekt?
    Ja siden 01.01.2011

    Har samtidig læst et sted at der skelnes mellem de to varianter - altså den korthårede og den langhårede variant og at disse ikke må ''mixes'' i avlen. Er dette korrekt?
    Ja og hvis der skulle komme en kortstockhåret fra 2 langstockhårede forældre, kan stamtavlen ikke ændres til kortstockhåret.

    Og sidst men ikke mindst. Findes der nogen gode opdrættere som avler langhåret schæfer efter brugslinjer - altså specialisere sig indenfor de langhårede - i tilfælde af at de skelnes som to forskellige varianter?
    Nej ikke endnu, det har de simpelthen ikke været godkendt længe nok til. Her tænker jeg på kenneler som avler på forældredyr som opfylder avlsrestriktionerne fra schæferhundeklubben. Vi regner med at have vores langstockhårede tæve avlsgodkendt inden næste hovedavlsskue til august næste år.

    Håber det besvarer dine spørgsmål smiley


  • #2   13. aug 2013 Ja tak Klaus, sådan i store træk i hvert fald.

    Hvad så hvis der kommer en langstockhåret af to kortstockhårede? Kan den så stadig få alm. DKK stamtavle? Og bliver den i så fald stamtavleført som værende en kortstockhåret selvom den er langstockhåret?


  • #3   13. aug 2013 Det er jo metoden til at vi kan få fat i DKK stamtavle langstockhårede, som det er lige nu - fra 2 kortstockhårede.

    Avleren kan vælge at lade dem registrere som langstockhårede eller kortstockhårede (de langstockhårede hvalpe). Hvis du køber en med stamtavle som siger kortstockhåret, skal du bare udstille hvalpen/hunden og få en af schæferhundeklubben's dommere til at beskrive den som langstockhåret, så kan du få stamtavlen ændret hos DKK, uden omkostning!

    De langstockede hvalpe efter kortstockhårede forældre har altid kunne få DKK stamtavle som kortstockhåret, man har bare ikke kunne registrere dem som langstockhåret eller avle på dem, før nu smiley

    Vores 2 langstockhårede er efter kortstockhårede forældre. Quando blev købt med DKK kortstockhåret stamtavle, og Christa med købt med DKK langstockhåret stamtavle fordi kennelmor registrerede hende som langstockhåret da hun bestilte stamtavlerne.

    Jeg mener jeg så en parring på 2 langstockhårede sportshunde fra Jen-Ager, med en lækker helsort han som hedder Buffalo Bill, men det er nogle måneder siden.
    http://www.pedigreedatabase.com/german_shepherd_dog/dog.html?id=480053-buffalo-bill-von-tjarnshaget

    Der var ikke nogen helsorte imellem hvalpene, ellers kunne det da godt have vakt interesse for mig smiley

    Det er den eneste parring med sportshunde jeg har set.


  • #4   13. aug 2013 Okay. Tak for svarene Klaus, så fik du lige givet mig lidt ro i sindet. Skal have hund med stamtavle, og må indrømme at min bekendte gjorde mig lidt nervøs for om vi overhovedet kunne få stamtavle på hvis vi valgte en langstockhåret schæfer.

    Vi har ikke planer om at skulle have hund før en gang til næste år som det tidligste, da vi lige skal have sparet nogle penge sammen så vi er sikret til den første tid med hvalpen. Vi bruger så tiden på at undersøge forskellige racer - vi var næsten blevet enige om en anden race, men så faldt kæresten altså helt for den langhårede schæfer og må da indrømme at jeg også synes at racen lyder som noget der kunne passe godt ind hos os, men der er jo ikke andet for end ud og snakke med opdrættere - igen smiley

    Hold da op det er dælme godt nok en lækker hund du har linket til der *Savle savle*


  • #5   13. aug 2013 Ja han er vildt flot ham Buffalo Bill smiley

  • #6   13. aug 2013 Det er denne parring jeg snakkede om (link fjernet)

  • #7   13. aug 2013 Det er godt nok nogle lækre hunde begge 2. Kan da kun være nogle lækre hvalpe der kommer ud af en sådan parring. Næste skridt må værre at finde nogle kandidater blandt opdrættere som vi kan tage ud og snakke med. Må lige ind på schæferklubbens hjemmeside og kigge smiley Tusind tak for hjælpe i hvert fald Klaus.

  • #8   13. aug 2013 Der er 3 gode sites at kigge på.

    schaeferhunden.dk
    schaeferhund.dk
    dengyldnepote.com

    Der avles primært efter schæferhundeklubbens avls anbefalinger, men husk at checke det altid.


  • #9   13. aug 2013 Tak for links Klaus, dem vil jeg da lige kigge nærmere på smiley

  • #10   13. aug 2013 HUSK også - foruden forskellen i pelsen at der også er to forskellige linjer at tage stillling til.
    Brugslinjer og udstillinglinjer. De er ret forskellige, så der skal man lige være obs.

    Langstockhårede findes i begge populationer.


  • #11   13. aug 2013 *CH*- Vi skal have ud fra brugslinjer, så det har vi allerede taget stilling til (eller det har jeg bestemt :P). Jeg ønsker mig en hund jeg kan bruge til agility og til Rally lydighed, og derudover er jeg også af den personlige holdning at en schæfer af brugslinjer er kønnere end en fra udstillingslinjer - som oftest.

  • #12   13. aug 2013 Jeg så da lige en annonce herinde med schæferhvalpe. Der var en sort langhåret. Begge forældre havde vidst nok schh III.

  • #13   13. aug 2013 Herligt, så er det bare i gang med at lede smiley

    De dukker heldigvis op i rigtig mange kuld, så der bliver sikkert nogle gode nogle at vælge i mellem smiley


  • #14   13. aug 2013 Casper: Det er sødt af dig at nævne det, men vi skal først have hund engang til næste år, da vi skal have sparet nogle penge sammen til ''akut-kontoen'' først smiley

    *CH* Ja, vi skal i hvert fald ud og snakke med nogle opdrættere. Kan se at det er lidt af et arbejde jeg har kastet mig ud i med alle de opdrættere, men tilgengæld er der jo også større chance for at vi finder den helt rigtige opdrætter smiley


  • #15   14. aug 2013 Jen-ager. har pt. et kuld efter den samme helsorte han som i snakkede om før. Der er en langhåret helsort han i kuldet. kr. 8000.-

  • #16   14. aug 2013 Snow: Det er desværre bare lidt før tid smiley Vi skal først have hunden engang til næste år, da vi skal have sparet nogle penge sammen til ''akut-kontoen'' først. Har det bedst med at være sikret, i tilfælde af der skulle komme noget uforudset dyrlæge eller lign., så jeg har pengene til det inden jeg får hunden hjem smiley Men de helsorte langhårede er bestemt lækre.

  • #17   14. aug 2013 Sabrina...Det er det helt bestemt...Jen-ager har kuld hele tiden...Men som skrevet så kommer der langhårede hvalpe i de almindelige kuld også...Vær opmærksom på pelsen på de langhårede...Hvis du skal bruge den aktivt, så lad være med at vælge efter forældre som har pels næsten til jorden...Den pels undgår jeg..

  • #18   14. aug 2013 Snow K: Tak for rådet, det vil jeg da lige skrive mig bag øret i hvert fald. Den skal bruges rimelig aktivt da jeg meget gerne vil gå til både agility og Rally lydighed smiley Er godt nok helt overrasket over hvor mange schæfer kenneler der er at finde rundt i.

Kommentér på:
Schæfer - langhåret vs. korthåret

Annonce