{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.061 visninger | Oprettet:

Mistet min bedsteven {{forumTopicSubject}}

Vi mistede den ene af vores to højtelskede hunde december sidste år - på torsdag er det et halvt år siden.
Han var min, og jeg var hans.

Vi fik to dage efter en ny hund, da broderen til ham vi mistede, ikke skulle være alene. Det ville han ikke kunne lære i en alder af 10 år.

Mit problem er så '''bare''.. Jeg er ikke kommet mig over tabet af min dreng som jeg er vokset op med, jeg siger godnat til ham hver aften, og fortæller at jeg altid vil elske ham. Der går dårligt en dag, hvor jeg ikke tuder over ham.

Vi har jo stadig hans bror, som jeg også elsker højt og er en stor trøst. Ham den nye har jeg det lidt svært med. Han er en skøn skøn hund, han har bare ikke valgt mig som ''hans''. Det er ikke fordi han ikke gider mig, der er bare ikke den samme kemi, som der var mellem mig og ham vi mistede.
Jeg føler mig utaknemlig, for vi har fået en ny skøn hund, og jeg holder da også af ham - rigtig meget endda. Han er bare ikke den gamle, og man kan jo ikke undgå at sammenligne, selvom man ikke skal gøre det..

Mit spørgsmål til jer, som har prøvet dette flere gange end jeg, hvordan griber i det an? Jeg mangler en kæmpe del af mig selv hver dag, og det er ulideligt. Jeg hverken vil eller kan erstatte ham vi mistede, men jeg vil gerne komme videre. Mit savn må godt snart finde ro..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Mistet min bedsteven
  • #1   17. jun 2013 jeg mistede min soulmate sidste juni. Jeg savner ham stadig, nogle dage mangler jeg ham virkelig og jeg kan stadig tude over ham. Men jeg er også ved at komme videre. Jeg fik først ny hvalp her i april, så jeg havde den tid jeg havde brug for til at sørge over min hund, det tror jeg har hjulpet mig rigtig meget.
    Jeg købte med vilje en hund der var langt fra den jeg havde i udseende, dog også fordi jeg altid har drømt om en chihuahua. Jeg vidste bare det skulle være ham, og han valgte også mig. Jeg har knyttet et nyt bånd og fået mig en ny soulmate, som er ligeså skøn som min gamle hund. Men han erstatter aldrig den plads min gamle hund har. Jeg har stadig lidt svært ved at tage ham med hjem til min mor, da det var der jeg boede med min gamle hund. Men det bliver bedre for hver gang.
    Jeg vælger også at tænke på det som at min gamle hund ville have ønsket at jeg fik en ny fælgesvend, så han vidste jeg havde en der kunne være der og trøste mig når jeg har brug for det.

    Jeg kan godt forstå det er svært når du har en hund der minder dig om ham hver dag. Og jeg forstår godt du fik en ny kort efter for at din hund ikke blev alene og ensom. Men du fik ikke den tid til at sørge over den gamle og til at finde en ny soulmate som jeg gjorde. Man får aldrig det samme i en ny hund, som man havde i den gamle. men man kan få et nyt stærkt ligeså godt bånd til en ny.

    Giv dig tid til at sørge, det er helt normalt. Elsk din nye hund for den hund den er, og accepterer at den ikke kan give dig præcist hvad den gamle hund gav. Find de ting den giver dig, og det der gør den speciel. smiley
    Du skal ikke glemme den gamle hund, men du skal heller ikke sammenligne den med den nye, for så vil du altid kun finde fejl i den nye, istedet for alle de gode ting den har. smiley

    Undskyld det blev lidt langt.. Håber du snart kan finde lidt ro og begynde at se fremad. det er rigtig hårdt at være i sorg. Men det skal nok komme med tiden.


  • #2   17. jun 2013 Min erfaring er at der er ikke andet at gøre end at tage sig tid. Den nye bliver aldrig en erstatning, som du siger, men bliver helt sin egen, så det er den udgangsvinkel du skal tage og lade være med at sammenligne de to. Jeg har aldrig selv haft problemer med at sammenligne, men kan godt forestille mig at det kan være svært at lade være.

    Og så et kæmpe kram til dig. Jeg har altid følt mit hjerte skulle briste når jeg har mistet en kat eller en hund, og det bliver ikke lettere selvom man har prøvet det før. Jeg må indrømme, at jeg hver gang har overvejet om det at miste dem er hele smerten værd, men jeg har da stadigvæk hele huset fuld, for man får jo så meget til gengæld.


  • #3   17. jun 2013 Du skal huske at du har en masse gode minder med din gamle hund. Glæd dig over de minder du har og husk at han havde det godt mens han var din. Det tager tid at sørge, men det bliver lettere med tiden...

  • #4   17. jun 2013 Jeg mistede min lille soulmate og prinsesse 17. november sidste år. Jeg tænker på hende hver dag, og har grædt så mange tårer. Jeg kan nu glæde mig over, at jeg tænker en lille smule mindre på hende, og det er oftere de positive minder.
    Men så sent som i forgårs fandt jeg hendes halsbånd, og begyndte at græde.

    Tid læger alle sår, tænk positivt, og kom ud og nyd verden med din nye firbenede ven. Det der har hjulpet mig, har været at tage nye steder hen med min hvalp, så vi har fået nogle oplevelser som kun har været vores.

    Men det ER hårdt. Jeg håber, at du efterhånden som der går noget tid, vil opdage at du oftere og oftere tænker på jeres gode oplevelser sammen, istedet for savnet og sorgen.

    Kram herfra


  • #5   17. jun 2013 Tusinde tak for jeres beskeder og kram.
    Men det er jo nok tid og positive tanker i den rigtige retninger, der skal til.. Og så huske på, at min nye ikke kan eller vil erstatte ham jeg har mistet.
    Tak for jeres beskeder!!!!!! smiley


  • #8   17. jun 2013 I 2010 mistede jeg min bedste ven og soulmate. Selvom vi kun havde 3 år sammen, så formåede vi alligevel at knytte et stærkt bånd. Mens jeg havde ham passede jeg også andres hunde i ny og næ. Men efter jeg måtte sige farvel til ham pga. sygdom, så var lysten til at passe andres hunde der ikke længere. Jeg savnede ham alt for meget, og det var bare ikke det samme. I dag, næsten 3 år senere, kan jeg stadigvæk se på billeder af ham, og tårer bliver fældet. Ikke hver gang, nogle gange bliver jeg også mindet om de sjove og herlige ting vi oplevede sammen og som han gjorde for mig. Han var noget ganske særligt.
    F.eks. så hjalp han mig med at finde ting som jeg havde forlagt, og det var ikke noget jeg lærte ham. Han beroligede mig også når jeg var hidsig på mine overboer pga. for meget larm sent om aftenen og om natten.

    I noget tid efter hans død hørte jeg stadigvæk lyden af hans halsbånd, og sjovt nok fandt jeg ud af, at det var når jeg havde glemt noget. Eller var kommet til at lave to aftaler oven i hinanden. F.eks. aftenen før en dag hvor jeg havde lavet to aftaler oven i hinanden (og som jeg ikke lige havde set). Der hørte jeg lyden af hans halsbånd og noget sagde mig at jeg skulle kigge i kalenderen. Ganske rigtigt. Det jeg mener med ovenstående er, at din bedste ven vil altid være med dig i sjælen. Det er så hårdt at sige farvel til en god ven der har været der og støttet en, men det er en trøst at vide, at de altid vil være hos jer. Hvis I en dag sidder og mindes, så prøv at lukke øjnene, tag nogle dybe indåndinger og mærk efter. smiley Jeg hører ikke længere lyden af hans halsbånd, men en sjælden gang i mellem hører jeg hans karakteristiske bjæf om morgenen.

    Jeg har ikke fået hund siden, og dette pga. flere ting. Men da jeg ikke kan leve uden dyr, har jeg nu to marsvin, og dem er jeg taknemmelig for. De giver mig en glæde i hverdagen, og hjælper mig til at kunne mindes med glæde.

    Værdsæt din nye hund, og prøv så vidt muligt ikke at sammenlign ham med den gamle. Det er ikke fair. Din nye hund er unik og et nyt væsen der kun ønsker at være der for dig. Tillad ham det, og husk at sorg tager den tid det tager. smiley


Kommentér på:
Mistet min bedsteven

Annonce