Kommunikation på flere niveauer {{forumTopicSubject}}

Jeg er sjældent i tvivl om hvad Kaoz vil, vil have, ikke vil have og hvor han gerne vil hen - han fortæller mig kort og godt konstant hvad han lige har brug for, og det gør jo livet meget lettere som hundemor

Han kommunikerer direkte MED mig - og ikke til mig med hundesprog, som fremmed hunde feks gør det.
- Dæmpede signaler har han skam også, det er den DIREKTE kommunikation jeg finder så evigt facinerende

Som i sikkert allerede har opdaget, så er det temmelig koldt ude - og bor man i Bogense, så kræver det voldsomme mængder salt. Ingen sne på fortovene, men derimod et fint lag af hvide krystaller der gør så forbandet ondt i en hunds tæer.

Jeg har vaner som alle andre, og som hund kender Kaoz dem alle og ved hvad han kan forvente i visse situationer..
- Feks er snacken efter hver tur blevet indlært fra første gang jeg gik med ham; når vi kommer hjem får en hund noget lækkert at gumle i mens man falder til ro efter træning/gåtur/hundeleg/strandbadning og hvad vi ellers finder på at lave.

Som vanligt sitter han sig afventende på sit tæppe: Om lidt kommer moar med noget lækkert, jeg venter bare på min udedyne imens"
- Han får sin snack og jeg klapper ham og går indendøre.

5 min efter kommer han ind, kæler lidt og virker så "lassie-agtig", hans blik og postur siger "se på mig", og jeg spørger ham naturligvis "hva så ko?" - og han traver hen foran sin kurv og lægger sig fladt på siden - han har ondt i futterne af salten, og vil gerne have creme på, der er ingen tvivl, og han får hvad han ønsker og kan derefter falde til ro og sove
- Jeg skal ikke tyde potevaskning (selvom den ellers er klar nok i sig selv), han ved lige nøjagtig hvad han skal gøre for at få mig til at forstå

Der er utallige eksempler, nogle har i hørt om før og andre er bare en del af vores hverdag, en så vanlig del, at jeg til tider glemmer hvor meget han faktisk laver om på sin adfærd, kun for at få mig til at forstå.

Hunde er ekseptionelle væsner, min egen er et vidunder unden lige i mine øjne. Så klog og nærværende... Min hund