Ændret adfærd. {{forumTopicSubject}}

Hej allesammen

Jeg har sådan en sød lille Dansk-Svensk på snart 3 år. Hun er en ret reserveret type.

Hun bor hos min familie som består af mig 19 år, min lillebror 6 år, min far og min stedmor. Hun var førhen den eneste hund i huset omringet af mange katte (bortset fra en periode hvor vi havde købet en hund som blev importeret fra Grækenland, som blev aflivet da den ikke kunne "reddes"). Hun plejer altid at være "mors hund" - og jeg er hendes mor. Hun bor på mit værelse og sover hos mig (under min dyne). Når jeg har hende med ud fremmede steder, render hun mig lige i rumpen og forlader aldrig min side.

En dag havde jeg hende så med ude hos hesten, og hun fik stød af hegnet - selvfølgelig blev hun bange, men så var der ikke mere i det. Lidt moderlig kærlighed og hun var tryk igen.

Men så gik der et par uger hvor hun blev mere og mere "bange" for at være der. Hun var ikke vitterlig glad når jeg tog hende med ud til hesten - så det er jeg stoppet med.

Men nu har hun også ændret adfærd her hjemme. Vi har købt to hanhunde (også fra Grækenland) som er søde, ingen problemer der. Hun leger med dem og har det sjovt. Men problemet er først opstået for et par måneder siden.
Det går ud på at førhen når jeg kaldte på hende, kom hun glad løbende - men nu ligger hun og kigger på mig med halen mellem benene som hvis jeg ville straffe hende eller som jeg var sur. Selvom jeg lyder optimistisk og lokkende. Hun er heller ej mere på mit værelse i dagligdagen, men ligger nede i stuen hos min far og stedmor. Jeg ved ikke om det er mig der har gjort noget, eller om det er de nye hunde der har en indflydelse på det. Men det går mig lidt på - for jeg savner min hund.

Undskyld det lange indlæg. Men man har brug for historien for at kunne danne sig et billede af situationen