Bold-glad - godt/dårligt {{forumTopicSubject}}

Riiini har tidligere ikke været særlig legesyg. Han har nu været kastreret et år, været alenehund hos os siden påsken og siden da, er han begyndt at blive meget legesyg og fjollet - på den gode måde.

Men jeg synes måske at hans bold-glæde er ved at tage lidt overhånd - om muligt ??
Han er virkelig fixeret på den lille tennisbold, han leger virkelig meget med den. Han vimser rundt på gulvet og i sofaen (han må godt være i sofaen) og leger med bolden, nogle gange ser det nærmest ud som om han dribler med bolden, i sofaen skubber han den ud over kanten med snuden, så den falder på gulvet og han kaster sig efter den.
Vi er begyndt at tage bolden med ud på nogle af vores gåture, så vi kan lege med den. 'Den er også super god til at aflede hans opmærksomhed fra de hunde som han ikke bryder sig om.
Men nogle gange så er han så fixeret på at jeg har bolden i lommen, at han glemmer hvad vi oprindeligt gik tur for.
Modsat det, så er det også en fornøjelse at se hvor fokuseret han kan være på mig og gå flot på plads ved siden af mig. Tror næsten at jeg kunne bede ham om at hoppe på tungen (hvis han forstod det) når bare bolden er belønningen.

En af hans ynglingshobbies med tennisbolden er at pelse den eller drible den rundt med snuden.

Til gengæld kan han næsten gå ud af sit gode skind, pive og virke fuldstændig ulykkelig indenfor, hvis bolden ryger ind under sofaen og han ikke kan komme til den. Hvis han kunne ville han grave gulvet væk for at komme ind til bolden, og er meget utålmodig når vi så kravler ned på gulvet for at hente bolden frem under sofaen.

Fakta er at vi har fået en hund som er blevet enormt legesyg, men kan han blive for fixeret på den bold. Eller vil han finde et naturligt forhold til bolden efter et stykke tid.
Vil det hjælpe hvis jeg udnyttede bolden som belønning til at lære ham alle mulige tricks ?