{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.418 visninger | Oprettet:

når hvalpen skal i bad første gang {{forumTopicSubject}}

Hej smiley
Jeg har en lille dejlig hvalp som er en blanding af dværgpinsher og Chihuahua, vi har haft ham snart 3 uger, og synes snart tiden er kommet til et bad, men er der nogen der har et godt tips til hvordan man vænner den til det ?
Det skal lige siges han stadig er en meget forsigtig dreng og til tider nervøs især når vi ude.
Håber der er nogen der har et par gode råd, så han ikke får en dårlig oplevelse med det.
Hilsner og vov fra rikke og niko smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  når hvalpen skal i bad første gang
  • #2   18. okt 2012 Hvorfor skal han bades? Ville ikke bade medmindre han har rullet sig i noget meget ækelt, og slet ikke på den her års tid. Og ikke ved en forsigtig og nervøs en som du skriver han er... Lad ham nu finde sig godt til rette...

  • #3   18. okt 2012 de fleste hunde har ikke brug for at komme i bad særlig tit, så medmindre han har rullet sig i noget der stinker eller lign. ville jeg ikke begynde at bade ham, det kan sagtens vente til han er mere tryg
    mine to kommer i bad 1-2 gange om året, den ene er en langhåret chi


  • #5   18. okt 2012 Som de andre også skriver, så vent med at bade ham til det er nødvendigt...
    Bine er snart 5 år, og har kun været i bad 1 gang i hele hendes liv.


  • #6   18. okt 2012 Det er en god ide at starte meget forsigtigt op. Det værste man kan gøre er at tvinge hunden og dermed gøre det til en ubehagelig oplevelse.
    Start med poter som en skriver, og sørg for at gøre det til en god oplevelse. Masser af nus og godbidder, og gå aldrig så langt at hunden bliver trykket af det.
    Specielt når det er en korthåret hund, er det ikke strengt nødvendigt at bade den.


  • #7   18. okt 2012 Tak for jeres svar smiley
    Han lugter meget af tis, og klør sig også en del, men har også selv tænkt på at vente lidt endnu, så han ikke bliver mere nervøs end han er smiley
    Heldigvis går det stærkt fremad med ham, og han bliver mere og mere modig for hver dag, og mere og mere lege syg smiley så det rigtig dejligt


  • #9   18. okt 2012 Hvis han lugter kan du også vælge at give ham en omgang med tør-shampoo. Det har jeg indimellem brugt på hvalpe, hvis det enten var for tidligt eller for koldt til at putte dem i bad, men lugten var for streng smiley

  • #10   18. okt 2012 Du kan til en start vænne ham til at træde i lunt vand, for eksempel i en lille kattebakke, og så leg en glæde for vand ind. Langsomt væn hvalpen til at blive våd. Gå endelig ikke for hurtigt frem, og det er mindst ligeså vigtigt at vænne hvalpen til at blive tørret igen med et håndklæde for eksempel.
    Og som Pia siger, er det en god ide med vådservietter til en start.


  • #11   18. okt 2012 Hvis det især er når han er ude, at han er nervøs og han ellers virker helt tryg inde sammen med jer, så kan du langsom vænne ham til det.
    Hvor skal det foregå fremover?
    Hvis det f.eks. er i vasken, så sæt ham derop UDEN vand, måske med et håndklæde lagt i bunden og giv ham en omgang lækre, lækre godbidder. Ned igen - øvelsen overstået. Gentages flere gange. Når han er helt tryg og forhåbentlig synes vasken er et herligt sted, så en lille bitte smule vand i, og det hele gentages. Efterhånden kan du forøge mængden af vand i bunden og til sidst prøve med en bruseslange, eller hvordan du nu vil gøre det. Sørg for at han kan stå sikkert fast, det er det håndklædet i bunden afhjælper.


  • #13   18. okt 2012 Det lyder som nogen gode råd smiley og tak
    Men hvad er tør shampoo, og hvor køber man det ? Det har jeg aldrig hørt om, men det var måske bedre til at starte med!


  • #15   18. okt 2012 Ja det kan du jo have ret i lille sol stråle, det er også fordi han stadig er ret nervøs og usikker, at jeg betænker mig ved at putte ham i bad

  • #16   18. okt 2012 Jeg synes bestemt du skal bruge noget tid og energi på at træne det ordentligt fra starten, for det er synd hvis hunden får en dårlig start på det. Bliver det trænet på den rigtige måde kan du få en hund der synes at det at bade er det bedste - og er det ikke bedre end en trykket hund der føler det som et overgreb?
    Det er bestemt ikke alle hunde der vænner sig til det, og har du først etableret en skræk for bad er det synd.


  • #17   18. okt 2012 Petra, fuldstændig rigtigt - og unægteligt helt nødvendigt, hvis man som jeg bl.a. står med en 60 kg's basse, så er det en umulighed at slæbe den ind i badet, hvis den først har fået en skræk for det.

  • #18   18. okt 2012 Elektra blev nødt til at komme i bad for ca en uge siden (da hun var ca 10 uger), hun var blevet tisset på af Bohema og en hanhund. xD

  • #19   18. okt 2012 Han klør sig måske fordi han har lopper.

  • #20   18. okt 2012 Hmmm jeg er da vist en dårlig hundemor ! Mine er ikke blevet tilvænnet noget mht bad, de er bare blevet badet !
    Har lidt med hundene som med mine unger, er det nødvendigt er der ingen grund til at trække det, så skal det bare gøres, uanset om det er medicin, bad, klør osv !


  • #21   18. okt 2012 Kirsten: Jeg har selv problemet med min 40 kg internathund. Han er hunderæd for det - det går fremad, men bare det at få ham ud på badeværelset har taget træning, træning og atter træning. Det er frygteligt. Så vi nøjes med en våd klud, og så træner vi. Han bliver nok aldrig glad for det, desværre.

  • #23   18. okt 2012 Hvis hunden udvikler vandskræk er det langt fra bare et bad. Og hvis hunden bare synes det er et bad når man starter træningen, går det jo bare det hurtigere. Min hund synes ihvertfald ikke bare det er et bad..

  • #24   18. okt 2012 Jeg har selv en lille hvalp på 9 uger(chi/dsg-blanding).. Han var lidt nervøs i starten men så gik jeg selv i bad, mens han var på badeværelset.. Han kom tættere og tættere på, fordi han var nysgerrig.., og så satte jeg mig ned i bruseren. Han var ret nervøs, men han var for nysgerrig til at holde sig væk, og da jeg så sad derinde var det nok ikke så farligt,,. Til sidst stod han helt inde under den og nu ELSKER han at være i bad (jeg er nød til at have ham ude af badeværelset hver morgen!:-)

  • #25   18. okt 2012 Jeg vasker aldrig mine hunde...Jo med vandslangen leger vi ude på græsplænen...
    Er af den holdning, at en hunds pels og hud, slet ikke en hvalp har godt af at blive rigtig vasket...
    De eneste hunde jeg har vasket var mine storpudler inden udstilling og klipning.


  • #26   19. okt 2012 Nej lopper har han bestemt ikke, det blev tjekket som det første.
    Men endnu en gang tak for alle jeres råd, tænker vi venter lidt endnu, og prøver den med at bade for åben dør, for han vil altid gerne være der hvor jeg er, så det må ihvertfald prøves.
    Og generelt er jeg enig i at det bare er et bad, men det er jo noget andet når han er nervøs og usikker, det kan jo så risikere at han bliver endnu mere nervøs, og det fortjener han ikke, men vi er på rette vej det går stærkt fremad med ham, så med tid og tålmodighed skal vi nok få klaret det bad, nu vi har fået så mange gode tips smiley


Kommentér på:
når hvalpen skal i bad første gang

Annonce