Min stakkels altid glade hund {{forumTopicSubject}}

Min lille pige kom til skade med sit ene bagben igår.
Åhh hvor gjorde det ondt at hun har gemt sig så mange timer uden vi har kunne finde hende. Men godt hun til sidst turde vise sig så hun kunne komme til dyrlægen blev lappet sammen, og heldigvis uden skader på bevægaparatet, det er jeg fantastisk glad for, og jeg må indrømme da jeg så benet troede jeg godt nok det blev en dyr fornøjelse, det er fuldtstændig uden betydning, men vi slap med 2700 kr.
Til gengæld har hendes mentalitet lidt et ordentligt knæk. Jeg er totalt chokkeret over at min hund har trukket sig totalt fra os fordi hun er kommet til skade, jeg har ellers følt vi har klikket 100%, og det var faktisk mit indtryk at hun havde stor tiltro til mig, så selvom jeg godt ved det ikke er unormalt, så er jeg dybt skuffet over mig selv.

Hun skal have tid derom hersker ingen tvivl, men på trods af den hårde omgang, så er jeg faktisk midest talt overrasket over så påvirket hun er.
Det har ikke været mit indtryk hun er en pivet hund, men min altid glade, imødekommende, arbejdsivrige, larmende sheltie pige er gået totalt i stampe.!
Hun ligger eller sidder stort set konstant stille, hun kommer ovehovedet ikke når jeg kalder, ikke så meget som overvejer det (hun plejer at være omkring mig hele tiden) Hun bliver let skræmt, hvis hun først er kommet ud i haven, ryster hun som om hun er bange, og hun var hos min mor idag (jeg synes ikke hun skulle være alene hjemme) og hun virkede meget nervøs over det hele, altså ikke at hun tonser rundt, hun ryster og finder ikke ordentligt ro, hun siger INGEN ting, ikke så meget som et lille vuf, hun snakker ellers normalt rigtig meget.
Hun vil gerne kæles og bæres, men ellers bare ligge stille.
Hun ville gerne sove hos mig i nat, hendes hule er ellers under sengen, det burde være godt, men det bekymrer mig ondssvagt nok, selvom jeg nød det.
Hun får smertestillende, så hun burde vel ikke have ondt.
Kort sagt, var hun blevet farvet en anden farve, så tror jeg knapt jeg havde kunne mærke det var Kaya. Hun er simpelthen så påvirket, så hun er sin egen totale modsætning.

Her virker alt for stille, og på en eller anden mærkelig måde tomt, på trods af hun stadig er her, men der er jo så ualmindeligt stille.

Hun får en masse fred og ro, en masse kæl og beroligende snak.
Jeg har ikke været på tur med hende endnu,hun har kun været i haven, men det er min akutte plan at vi er nødt til at komme lidt af sted imorgen selvom jeg ikke tror hun vil bevæge sig overhovedet.

Hun er slet ikke alene pt. det vil jeg ikke byde hende, jeg forsøger ikke at ynke hende, men måske kan hun mærke på mig jeg er påvirket..

Åhh mit spørgsmål lyder, hvad kan jeg gøre for at hjælpe min lille skat?

Hvordan kan jeg få hendes tiltro tilbage?