{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.875 visninger | Oprettet:

Når i leder efter en race til netop jer {{forumTopicSubject}}

Det er ikke nyt at racer er forskellige, de har forskellige egenskaber, arbejdsvillighed og ikke mindst sind - og når vi vælger er det ofte ud fra det skrevne ord, billeder og evt. udstillinger eller venners hunde..

Jeg er ekstremt selektiv med de racer jeg synes passer til mig, siger hårdnakket - INGEN spidshunde! De er stædige, egenrådige og ude af stand til at blive lydige nok til mine forventninger... Ja, jeg har fordomme, men tænker jeg ikke er den eneste der tænker generelt om en hel gruppe hunde ; )

Jeg har den her chef, hun har den her lille Finske labbhund - hendes første hund og mit første møde med sådan en.

Jeg har vist hende lidt øvelser - kontakt, følg med i linen, træning af sit og dæk - indlæring af ja og nej.
- Hurtig er hvalpen, lære VIL den!

Jeg tænkte at jeg ville lære den "touch" i aftes, og hold da helt op hvor den hvalp bare tænker hurtigt og prøver sig frem - tante Nina har jo de gode kiks ; )

Jeg er MEGET overrasket over hvalpens lærevillighed, træningsvillighed og pleaser-villighed; troede virkelig ikke en spidshund GAD at bruge tid på træning når der var græshopper at fange og okseknæ at gnave i..

Så gør jer selv den tjeneste inden i bare har fordomme mod en hel gruppe - mød de enkelte racer i deres hjem, arbejd lidt med hunden og se hvordan de er i virkeligheden kontra det skrevne ord =)

Racebeskrivelser er fantastiske, men oplevelser på egen krop gør altså at man får den fulde forståelse - og muligvis får aflivet fordomme (..eller får dem bekræftet!), og måske åbner puljen op med 10 flere racer der kunne passe i ens hjem og liv =)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når i leder efter en race til netop jer
  • #1   25. aug 2012 Fantastisk indlæg, et stort 12 tal for du af mig smiley

  • #2   25. aug 2012 Jeg har for længst fundet ud af at terriere er min type hund. Dedikerede, klodsede, tossede, højlydte og stædige. smiley Min ratterrier Molly, var virkeligt kun MIN hund. Hun sad altid i mit skød, og ville altid sove i min seng. Hun var dog også meget god til at komme med hundesnoren, når hun ville ud og gå. Så måtte vi ud på en laaaang gåtur. Dog overdrev hun ikke med snoren. Hun ville ud 3-4 gange om dagen, og fik jeg andre idéer, så kiggede hun bare undrende på mig. :o) Gud hvor jeg dog savner den dame.. - kogte vi noget kylling hun vidste var en lille lækker lørdagssnack til hende, så stod hun og gøede, hoppede og dansede ved siden af en, ved komfuret for at få en lille forsmag på hvad det nu var. smiley

  • #3   25. aug 2012 Super godt indlæg smiley


  • #5   25. aug 2012 Ja, man skal passe på med sine fordomme smiley
    For mig var en dværgpincher en småfed hund, der var iført et ternet dækken og en oldtudse gammel kone for enden af snoren.


  • #8   25. aug 2012 Jeg eeeeelsker næsten alle racer, men det er ikke ensbetydende med at de alle er noget for mig smiley

    Super fint skrevet Nina.


  • #10   25. aug 2012 Nina: Så skulle du næsten møde en finsk hyrdehund også... Endnu en spids, som MEGET gerne arbejder med ifm. træning...;0)

  • #16   25. aug 2012 Spidshunde tiltaler ikke mig - det er ikke deres sind, men deres udseende der på ingen måde siger mig noget.

    Jeg ligger ikke skjul på at jeg først og fremmest vælger hund ud fra udseende. Jeg skal synes hunden er smuk, før den bliver skrevet på listen over mulige hunde. Bagefter kigger jeg så på hvilke smukke hunde, som slet ikke ville fungere sammen med mig, og de forsvinder fra listen.

    Jeg er mere åben over for at få en smuk hund med et sind der måske ikke passer mig helt end at få en kedeligt udseende hund, som måske passer mig perfekt. Jeg tager udfordringen med sindet op, det er noget jeg er villig til at arbejde med. Det har jeg gjort 2 gange før med gode resultater smiley

    Jeg er endt op med Chinese Crested. En race med et sind jeg har vænnet mig til og har lært at elske de fleste dage - men hund som i mine øjne er noget af det smukkeste der findes - bortset fra Storpudlen, som er min favorit, men er valgt fra fordi den ikke passer til mig.


  • #19   25. aug 2012 Mon ikke vi alle sammen mere eller mindre vælger ud fra udseende?

  • #20   25. aug 2012 Inge: Jo det tror jeg da bestemt. Men herinde er det fy at sige - for man skal jo ikke vælge efter en smuk hund, hvis den bare er en tom skal.

    Og hvor ofte hører vi ikke sætningen: En god hund har ingen farve. Gu har den så smiley


  • #21   25. aug 2012 Det er helt korrekt. Men her tænker jeg også på farver inden for racen. Mange racer har jo forskellige farver, som man kan vælge.

    Men hvis nu folk de arbejde med det sind de havde fået i den hund de havde valg - mon ikke det gik så? Folk giver måske bare for hurtigt op.


  • #22   25. aug 2012 Men det er der jeg igen hellere vil tage udfordringen op med et andet sind end at gå på kompromis med hvad jeg synes er smukt smiley
    Så forskellig kan 2 hvalpe af samme race heller ikke være - men nu er det også selskabshund jeg har smiley


  • #25   25. aug 2012 Maj-Britt: Det er ikke kun i den forbindelse folk får den i hovedet - det er også når de søger hvalp. Og hvis hunden ikke skal bruges til andet end klappekage og det er en hvid hund de går efter, så er det da den hvide hund de skal have, selvom den måske er mindre heldig af udseende. Vi taler godkendte farver.

  • #26   25. aug 2012 Da jeg valgte Floyd var det absolut ikke efter udseende...

    Har altid sagt jeg aldrig skulle have en sort hund, samt en med langt ansigt, det der semi lang håret, det kunne diskuteres smiley

    Ja, hvad endte jeg op med *GG*



  • #28   25. aug 2012 Maj-Britt, så lyder det da næsten som om vi er enige smiley
    Jeg har altid sagt at en kulsort eller næsten helt sort CC kommer ikke inden for min dør - heller ikke selvom det er den bedste i kuldet. Men må da indrømme at efter jeg har fået Silas er jeg mere åben over for andre farver end hvid smiley

    Jeg valgte den bedste i kuldet fra til fordel for Silas, for den bedste var sort.


  • #30   25. aug 2012 Haha - får jeg pudel bliver den hvid. Intet andet dur og ja bar røv! smiley

  • #32   25. aug 2012 Jeg indrømmer også gerne, at jeg også går efter farve - ja faktisk en hel del endda.

    Jeg er meget obs. på sundhed, linjer og temperament, og jeg har brugt meget lang tid på at lede efter min kommende hvalp, men grunden til jeg ikke har fundet lige dén perfekte endnu, er da 100% fordi jeg samtidig er kræsen med hensyn til farven, for der har da været massevis af gode kuld. (og dog, der har også været nogle helt perfekte, men så har timingen været forkert)

    Jeg giver altså ikke 15.000 for en hund der ikke har hele pakken.

    Men ja, det virker ofte som tabu herinde, hvis man gerne vil have en hund man også synes er smuk. ,


  • #34   25. aug 2012 Ginger: kan ikke lade være med at undre mig, hvis du primært går efter udseende, hvorfor du så har købt en hund som Lilly? Jeg mener, hende vidste man jo ikke hvordan kom til at se ud?

    Jeg må indrømme at udseende ikke siger mig særlig meget. Jeg har længe syntes at malinois på mange måder var en grim hund, udseendemæssigt er jeg meget mere til aussie-typerne, brede ansigter, lidt fylde og masser af pels. Så for mig er det bestemt ikke udseendet, der har indflydelse på valg af hund. Jeg kalder også lille Ducati for "grimme" - på trods af at jeg for hver dag synes hun er smukkere og smukkere! Og efterhånden synes malinosen er den smukkeste hund, der findes smiley Jeg tror bestemt på, at man bliver gladest for sin hund, hvis man holder af dens sind selvom den er mindre køn end omvent.


  • #35   25. aug 2012 Vibe: Det er meget simpelt - jeg var 19 år gammel og kendte ikke rigtig nogen racer ud over Cavalieren.
    Faldt over Lillys billede - hun så meget sød ud, lignede et pindsvin og havde ansigt som en Cavalier - jeg havde dengang kun 3 krav: Tæve, Under 10 kg og langhåret. Jeg fik kun opfyldt 2 af mine krav.
    Lilly er 100% købt udelukkende pga hendes udseende! Og dengang anede jeg da ikke at blandinger forandrede sig så meget smiley
    http://gingers.dk/galleri/albums/Lilly%20baby/Lilly20.jpg

    Anede heller intet om sindet hos racerne i Lilly, jeg fik et chok da jeg i forvejen havde den nemmeste Cavalier og nu havde jeg en terrierblanding med egen vilje. Men jeg gav ikke op og jeg kæmpede med hvad jeg havde fået ind i huset. Også derfor intet kan skræmme mig i dag smiley


  • #36   25. aug 2012 ... og så vil jeg våge at påstå at denne sætning ikke gælder alle: "man bliver gladest for sin hund, hvis man holder af dens sind selvom den er mindre køn end omvent."

    - Jeg hadede Silas' sind det første år af hans liv. Seriøst - virkede hadede det skrøbelige og sarte sind, og nu sidder jeg og skriver at det er Chinese Crested jeg vil have resten af mit liv. Jeg tilpasser mig, det har jeg altid gjort, ellers havde jeg stadig Cavalier.


  • #37   25. aug 2012 Nina: jeg glæder mig til at høre om denne villighed, var ved, når hvalpen bliver unghund og voksen smiley

  • #38   25. aug 2012 Lapper er skøøne(Siger hende der har 3 af slagsen:p) smiley Og det er de fleste spidshunde faktisk også! Men dejligt at læse, at du gav det en chance og derved fik et helt andet syn på tingene! Hvis man kunne give thumbs up til startindlægget havde du helt klart fået 30 med fra mig :o)

  • #39   25. aug 2012 Ginger: for mig er det bare naturligt at holde mere af personlighed end af udseende, om det så er mennesker eller dyr. Men dermed ikke sagt at man ikke kan lære at holde af en, der har et specielt sind. Men som jeg ser det er det mere op ad bakke. Jeg vil da også langt hellere dele mit liv med et dejligt menneske end et smukt menneske.

  • #40   25. aug 2012 Mennesker og hunde er ikke det samme. Jeg er kun så "overfladisk" når det kommer til dyr smiley
    Mennesker kan være virkelig grimme inden i, det ses ikke rigtig hos en hund.


  • #41   25. aug 2012 Nu synes jeg også min egen Lilly var er godt eksempel. Starter ud som pindsvine grå og ender som brun smiley

    Men nej vi er ikke ens og tænker eller vælger ikke ens. Jeg har bare fundet det der fungere for mig smiley


  • #42   25. aug 2012 Haha, Ja det må der være smiley

  • #43   26. aug 2012 Jeg må erklære mig enig med Kathrine: jeg hører dig Ginger men kan ikke forstå dig smiley - og for mit vedkommende kan man godt sammenligne mennesker med hunde - for jeg holder ikke en døddel (er der er ord der hedder det?) mindre af mine hunde end min familie. Og for mig er det ikke muligt at holde så meget af nogen kun på grund af et smukt ydre.

  • #44   26. aug 2012 Jeg vælger hund efter indhold - udseende er ikke vigtigt.

    Det sjove er, at jeg synes mine to hunde (Flax især) er langt flottere end nogen af de andre hunde, både herinde og på diverse træningspladser.

    Jeg har aldrig ejet en grim hund.


  • #47   26. aug 2012 Jeg vælger også efter udseende.
    Jeg har altid ønsket mig en dalmatiner! Der det så blev aktuelt og jeg kunne få hund var det jo det jeg kiggede efter.

    Læste om dem - tænkte at det nok blev en mundfuld men det var det jeg ville have! Så jeg tilpassede mig og jeg har simpelthen fået den bedste hund man kunne tænke sig! Jeg gør så også noget for det smiley og jeg har efterhånden mødt mange som altid har sagt at de ikke kunne lide dalmatinere fordi dem de har mødt har været aggressive - men når de så har mødt Alba har de vendt helt om fordi de er så vilde med hende smiley


  • #48   26. aug 2012 Synes der er racer nok til at man kan få både udseende og sind. Havde jeg været 100% ligeglad med alt andet end udseende, havde jeg da fået en Storpudel, en Afghansk Mynde eller en Bedlington Terrier som er blandt favoritterne. De røg alle af listen.

    Hvis jeg en dag skulle få mig en hund jeg synes er grim, så er det fordi jeg skal bruge den til et bestemt formål.
    Men som jeg har hund i dag - hvor det hele er for hyggens skyld - så behøver jeg ikke gå efter indhold. Mine sofahunde der kan lydighed til husbehov, tjener intet andet formål end at holde mig med selskab.


  • #50   26. aug 2012 <i>Synes der er racer nok til at man kan få både udseende og sind.</i>

    Der er så ikke racer "nok" til at man kan få arbejdsegenskaber til brug i IPO - der findes kun to, så derfor vil man nok - hvis man synes at malinois og schæferhund er grimme - blive nødt til at lære at leve med det ...

    Er det bare en familieting man er ude efter vil jeg gi dig lidt ret ... om det er den ene eller anden, der ligger i sofaen og går en tur i en flexline er nok lidt ligegyldigt smiley


  • #51   26. aug 2012 Martine - nu findes der familie hunde der laver andet end at ligge på sofaen og gå tur i flexliner smiley Alba er familiehund, ligger i sengen, sover hver nat under dynen. Men vi går også til hundesport, selvom du nok finder rally ret useriøst.

  • #52   26. aug 2012 Martine: Det har du ret i - men det er de færreste hundeejere der interessere sig for IPO - mig inkl.

    Og der er da sikkert nogle der synes Malinois er smukke, fx dig - og der er massere der synes, de racer jeg ser som smukke, er mindre heldige at se på.
    Det er jo et personligt valg smiley

    Havde jeg synes en Malinois eller andre brugshunde var smukke, så var det da først det kunne gå galt - hvis jeg havde den på samme måde som jeg har mine 2 selskabshunde.
    Tror de ville blive bindegale af at ligge på sofaen det meste af dagen og blive trænet til husbehov. Jeg kommer aldrig til at træne IPO, Jagt eller anden form for "seriøs" hundesport med mine hunde, det siger mig simpelthen ikke noget.
    Min interesse ligger et andet sted - udstilling.

    Vi er heldigvis ikke ens. Der er en hund til os alle - en med indhold til dig og en smuk en uden til mig smiley


  • #53   26. aug 2012 Ginger -

    Bestemt er vi så - forskellige.

    Det er også derfor at jeg et eller andet sted sagtens kan følge at I vælger hund efter udseende for indholdet er jo alt andet lige ikke ret vigtigt hvis det bare skal være en familiehund. Forstået på den måde at er den sød og rar, sundheden i orden og med et aktivitetsbehov svarende til hvad man selv gider, så er det nok.

    Alle de ting jeg kigger efter når jeg shopper hund slipper I jo for.

    Vores corso er sådan - sød og rar, enormt nem at aktivere nok efter hendes smag, og go til at ligge i sofaen. Hun kunne i realiteten ligeså godt være en hvilken som helst race (blanding)i samme størrelse og opfylde samme krav.

    Det MÅ være nemmere at vælge hund på den måde.



  • #54   26. aug 2012 Anita -

    Aner hat om rally så er ikke i stand til at katagorisere det som hverken u- eller seriøst.

    Men hvorfor tror du at jeg finder det useriøst iøvrigt ?


  • #55   26. aug 2012 Det tror jeg bestemt også det er. Men har også respekt for den måde du og andre brugshunde folk må vælge hund smiley

  • #56   26. aug 2012 Martine - det kunne jeg bare godt forestille mig at folk med "rigtige" brugshunde mener :-).

  • #57   26. aug 2012 Jeg synes nu bestemt ikke rally er useriøst smiley Vil man i championklassen og have medaljer så skal der dælme nørdes med detaljer og præcision, for her trækker skævsidninger, langsomme reaktioner, manglende fokus også ned - det koster det hele. Derudover kræver det da en alsidighed af hunden og en lang række indlærte kommandoer både fra regulær lydighed og over i mere tricksorienterede. Der er da også en grund til at det oftest er schæfere og bordercollier der sidder på sejrsskamlerne. Vi har da ikke nemmmere ved at få gode resultater i rally end i lydighed, tværdigmod - for lydighedmomenterne er kortere og giver derfor hunden flere pauser, hvor en rallybane jo kan være en 2 minutters tid med 17 øvelser.

    Nånå, men bare et input herfra som reaktion på at du tænker sådan om rallyen Ginger smiley - alt er jo useriøst hvis man gør det useriøst smiley


  • #58   26. aug 2012 Hov hov. Jeg taler ikke om rally. Det gør Anita

  • #60   26. aug 2012 Anita

    Jeg mener at det er fedt - virkelig fedt - når folk går op i noget med deres hunde hvis de og hunden får noget godt ud af det sammen.

    Det kan ALDRIG blive useriøst smiley


  • #62   26. aug 2012 Martine - vi er for en gangs skyld enige smiley

  • #63   26. aug 2012 Ginger, det er da også rigtigt smiley

    Finkaninus: Jeg er fuldstændig enig. Tiden, energien og engagementet må da være mere bestemmende for om en sportsgren er seriøs eller useriøs snarere end sportsgrenen i sig selv.

    Lille Solstråle: hvorfor tænker du at det er useriøst?


  • #64   26. aug 2012 smiley

  • #65   26. aug 2012 Natasja: Hvis du knalder den ene pokal hjem efter den anden med de point du har fået, så har du vist været heldig med dine konkurrenter smiley Nu er rallykonkurrencer i DCH jo ret nyt endnu fx er det kun andet DM i år (hvilket jeg ikke ser du er kvalificeret til?). Fuldstændig korrekt, at mange bøvler med kontakten - og i begynderklasserne er dommerne ofte ret milde og trækker ikke alverden fra der. Det kommer måske lidt mere i øvede og for alvor i expert. Jeg har heller ikke haft brug for hjælp til indlæring rallyøvelserne, men det har jeg heller ikke for at få oprykning til klasse B i lydighed efter 2 konkurrencer, hvoraf hun i den første fik 146 ud af 150. LP har jeg selv indlært alle øvelser til og med LP2. Gad vide om lydighed så heller ikke er seriøst?

  • #66   26. aug 2012 Hvad skal man i det rally ???

  • #68   26. aug 2012 Men fordi du ikke tager det seriøst, og har været heldig med nogle pokaler. (det har jeg også i DCH, fordi der ikke er så mange deltagere generelt) - gør det så disciplinen seriøs? Hvad hvis vi er nogen,der faktisk gider træne nogle rallyøvelser dagligt, dagligt træner kontakt og tager til konkurrencer fordi vi faktisk gider prøve at gøre det godt? Jeg har fx ingen oprykkere i expert endnu ud af 4 konkurrencer, og Viska er en godt trænet hund,d er holder kontakten hele vejen og kan sine øvelser, men der ryger nemt point i expert. I forrige weekend blev vi eksempelvis trukket 10 point i en 90 graders vending, fordi jeg ikke kurerede på hælen, men løftede foden. og så mangler jeg pludselig 5 point for at få en pind.



  • #70   26. aug 2012 Men alle kan da også være med i lydighed? kalsse c er netop for de nye uerfarne hundeførere og jeg har da set flere kæmpe sig igennem og i alt få 40-50 point smiley Desuden består med med 110 point ud af 150, der er altså plads til rigtig mange fejl og flere slet ikke gennemførte øvelser.
    At rally henvender sig til en bred skare af hundefolk kan jeg ikke se gør det useriøst. I denne weekend var der en ældre herre med sin finske lapphund. Han har selv gået IPO med sin schæfer og havde tidligere en chow chow der var A-hund i lydighed, hvilket denne finske lapphund også var. MEN han fik ikke engang en oprykker i begynderklassen.

    Det er en tam video du har lagt ind, og denne er da slet ikke målet med rally. Jeg tillader mig at ligge en anden ind, som nærmer sig det mere - men igen er der mange steder der vil blive trukket point fra. Hunden er i øvrigt også lydighedshund.

    http://www.youtube.com/watch?v=SZoiXQL0s2Q&feature=plcp


  • #71   26. aug 2012 Hmm ...

    Uden at skulle gå helt og aldeles i detaljer over et program, som jeg nu kan se udført på to stadier, synes jeg det er ENORMT beklageligt, at ingen fortæller damen med hunden i begynderklassen, at der er noget, der hedder drift, arbejdsglæde osv.

    Det er dælme trist at se en hund, der på den måde *bip*keder sig !

    Udover det vil jeg ikke udtale mig om selve programmet smiley


  • #72   26. aug 2012 Hvis man nu synes det er sjovere at lave et stykke godt arbejde med sin hund end at råbe lakrids på banen, så er det vel i orden? Jeg synes rally er sjovt fordi viska synes det er sjovt og dermed gør det muligt at få nogle gode point. Men de er ikke kommet gratis, vi har trænet rally lige fra starten. til sammenligning trænede vi til klasse C i 2 måneder før vi gik op og fik 146 point i vores første konkurrence. og det er da fordi vi har trænet bla på rallyøvelserne (og selvfølgelig en masse andet). Men vi har altid fået ros både til lydighed og rally for kontakten. En kontakt som jeg ser mangle endnu mere i dchs lineføring (og dkks for den sags skyld) end de gode rallyhunde- og førere.

    Jeg ved ikke om det er mig, du synes er nedladende - det har ikke været meningen. Men jeg tager da rally seriøst - ellers gad jeg ikke bruge tid på det smiley


  • #73   26. aug 2012 Natasja

    Okay - hvis man ikke arbejder med hundens naturlige drift og med dens glæde ved arbejdet, bryder jeg mig ikke om det smiley


  • #74   26. aug 2012 Natasja: Jeg har ikke trænet med nogen, der ikke arbejder med hundens drift og arbejdsglæde i rally.

  • #75   26. aug 2012 Vibe R -

    Hende med den hund i begynderprogrammet har IKKE kælet for detaljerne - heller ikke kørt særligt meget drift på den hund. Og glæden i hunden ? Nej vel ?


  • #76   26. aug 2012 <i>Derudover så har jeg ved et par trænere fået direkte besked på at de ikke opildnede hundene ved f.eks bold, da det gør dem for vilde...</i>

    Det hørte jeg også fra ejeren af en super super lækker ung tæve, som var med på mit lydighedskursus igår, at hun havde fået at vide. Endelig ikke for meget bold .. Ævl !!!!!!


  • #77   26. aug 2012 Martine: fuldstændig enig, også derfor jeg linkede til en anden video. Og fint hvis hun er glad for at være med, men vil hun længere i rally, så skal der ske noget alvorligt ved hendes træning.

    Natasja: jeg ved ikke, hvorfor det skal være så negativt at tage rally seriøst? Muligvis alle kan være med i begynderklassen og de fleste med en bestået (70 point ud af 100) - men alle kan ikke være med i de højere klasser og slet ikke hvis de gerne vil på podiet..

    Jeg ved ikke om du selv har trænet dch's lydighedsprogram? For mig at se, kræver det ikke meget mere end rally, og da slet ikke at rykke op.


  • #78   26. aug 2012 Vibe R -

    Med al ære og respekt .. så er borderen jo heller ikke ligefrem en hund, der vælter over i arbejdsglæde smiley

    En hund som denne her - ja, lidt uretfærdigt måske, men lad mig nu bare komme med den som eksempel - er en hund med drift, arbejdsglæde og udstråling .. mindre kan gøre det, men altså ... sådan skal lydighed se ud i mine øjne smiley

    http://www.youtube.com/watch?v=Yq_DgHL3liU


  • #79   26. aug 2012 nej nej det er den slet ikke smiley Det er tilgengæld en lækker video du har smidt! Og jeg er fuldstændig enig i at det er målet.
    Men sådan noget ser man sjælden, hverken i rally eller lydighed heller ikke i de høje lydighedsklasser. Den flotteste lydighed jeg har set er når jeg har været ude og se IPO (der er OGSÅ kedelige imellem, men langt langt færre i alm lydighed). Måske det så er fordi at de folk er bedre eller mere obs på at træne med drift, hvor driften bliver mere "glemt" i andre sportsgrene, fordi man kommer til at fokusere for meget på øvelsen end hundens drift I øvelsen.


  • #80   26. aug 2012 Et eksempel er at der er helt ok at hunden traver ind med apporten i dchs lydighedsprogram.

  • #81   26. aug 2012 Vibe R -

    Ja, jeg ser heller ikke lydighed flottere end den i IPO. Men det koster jo altså også, hvis hunden er langsom i øvelserne eller ikke udstråler glæde ved arbejdet (hos de fleste dommere ihvertfald) - og det synes jeg er en god ting smiley


  • #82   26. aug 2012 Det synes jeg også smiley og netop en af grundene til jeg vil igang med det. jeg synes det er drønærgeligt, når dødsyge, kedelige fri-ved-fod'er eller lineføringer kan give 10-taller bare fordi hunden er i den rigtige position.

  • #84   27. aug 2012 Det følger jeg lige lidt med i! For Mystikken skal altså gå lydighed - Også selv om hun er en Lapphund! smiley

Kommentér på:
Når i leder efter en race til netop jer

Annonce