Kastration eller ej - instinkpræget hund {{forumTopicSubject}}

Jeg har jo 3 intakte hanhunde.

Luffe, PBGV 4½ år
Buddy, PBGV 2½ år
Humle, Broholmer 9 mdr.

Denne gang handler det om Buddy.
Buddy er en hund, der er en slave af sine instinkter og hormoner.

Han er støver med stort S. Han er ukontaktbar udenfor matriklen, fordi næsen og jagtinstinktet tager over.

Han er SÅ hårdt ramt når der er tæver i løbetid. Han hyler og skriger. Går totalt fra maden i op til 2 uger. Er rastløs - og bare sølle.

Siden vinterferien har det været helt galt. Humle blev passet alene - og siden flokken blev ført sammen igen har Buddy først humpet Humle og nu prøver han at humpe Luffe konstant. Han går og småklynker ind imellem, vimser omkring Luffe - og det er træls for Buddy selv og for Luffe (og os andre også).

Han forsøger ikke at humpe andre hunde, hverken når han er i snor eller i hundeskoven. Og han humper ikke mennesker - og har aldrig gjort det.

Jeg overvejer om det skyldes, aat Humle nu er 9 måneder, og begyndt at lugte anderledes og blive kønsmoden - men jeg ved det ikke. Men det er jo ikke Humle han humper...

Vi har nu besluttet os for, at han skal kastreres - eller dvs. næsten.

For Buddy er også en lidt nervøs anlagt hund. Og hvordan vil det påvirke hans temperament og sind? Han er en meget aktiv hund - vil det forandres?

Han har også i forvejen en ikke særlig god pels - og jeg har hørt, at det kan blive værre ved kastration?

Jeg er ikke nervøs for overvægt - Buddy er meget meget småtspisende, på grænsen af at være undervægtig - og kan godt tåle lidt ekstra på sidebenene..

Og hvad med hans plads i flokken? Hvordan vil de andre opfatte ham? Vil de tryne ham?

Synes beslutningen er svær - men noget skal de gøres...

Hvas siger I?