Når man må erkende at ens hund er gammel.. {{forumTopicSubject}}

Nogle kan huske Simba, andre kan sikkert ikke.
For at gøre en lang og indvikle historie kort, så er Simba en hund der har været igennem MEGET både fysisk og mentalt.
Han har bestemt trukket det svære lod i livet, og det betyder også at han har noget erfaring og han er blevet hurtig gammel.

Jeg har desperat forsøgt at holde hans skrøbelige krop sammen med fysioterapi, kiropraktor mv, men jeg må nu erkende at han i en alder af 9 år er ved at blive indhentet af tiden.

Hans lemmer er blevet stivere, og han kan ikke gå så langt længere. Han er stadig ved godt mod, og kommer med på de daglige ture. Ofte vil han også stadig gerne lege med de andre hunde, hvilket mest betyder at han står i midten og de andre hunde løber rundt om ham

Jeg har ikke indtrykket af at han har mistet gnisten for livet, det tror jeg egentlig heller ikke kommer til at ske, for med det han har været igennem burde han have mistet gnisten for længe siden.

Men han er blevet gammel, og jeg ved at vi efterhånden har ham på lånt tid, og selvom jeg har givet ham det bedste liv jeg har kunnet, så ville jeg ønske at jeg kunne smertestille ham og give ham et længere liv, men det ved jeg på den anden side også at det ikke er en mulighed..

Nu skal vi bare nyde resten af hans tid sammen