{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.447 visninger | Oprettet:

Når bølgerne går lidt højt, ang hundeopdragelse {{forumTopicSubject}}

Opdrætteren til min yngeste hund, der er en jagttype på 2 år, kontaktede mig idag for at høre om alt gik godt, Fint med det, men så begyndte han at sætte spørgesmål ved mine opdragelsesmetoder, og fremhævede hans egne synspunkter, som ligger langt fra mine.
Jeg er vel til Anders Hallgren osv, og han er til hundehvisker (Cæsar Miller) metoder.
Vi diskuterede i en time, og jeg følte at jeg hele tiden skulle forsvare mig og mit hundehold.
Nu sidder jeg og syntes mit forhold til opdrætter er blevet ændret, og jeg syntes ikke, at han behøvede, at blande sig i hvordan jeg opdrager mine hunde.
Jeg har 35 års erfaring med hunde, så er ingen nybegynder,
At jeg har købt en hund af ham, giver ham vel ikke lov til at presse sine holdninger ned over mig.
Hvor meget blander I jer som opdrætterer I ?
Og hvor meget hører I som købere efter?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når bølgerne går lidt højt, ang hundeopdragelse
  • #1   3. jan 2012 ingen opdrætter skal blande sig i min opdragelse. Spørger jeg om råd kan vedkommende komme med sin mening, men jeg retter mig kun efter de råd jeg evt mener jeg kan bruge. Uanset om der er Millar eller Hallgrens metoder.

  • #2   3. jan 2012 Jeg har det nøjagtig ligesom "Brug hjernen..." smiley


  • #3   3. jan 2012 Jeg vil squ ikk høre på hvordan ande mender jeg skal opdrage mine hunde.. om det er opdrætter eller ej.. det fint hvis man spørger omkring det eller hvis man siger at jeg har et problem med at den tisser inde eller hopper op også kan opdrætter evt sige har du prøvet og gøre dit eller dat..

  • #4   3. jan 2012 Jeg må sige, at jeg oplever, at Audi's opdrætter er helt fantastisk.
    Jeg har en race, som faktisk kun bruges til jagt - og skal bruges, da den ellers slet ikke vil trives. Racen sælges som regel ikke til ikke-jagtfolk. Til trods for at jeg fra start havde meldt ud, at hun ikke blev jagthund men agility-hund på aktivt plan, og hendes opdrætter er jagtmenneske med stort J, har han hele tiden fulgt os med stor interesse og aldrig stillet spørgsmål til min opdragelse og træningsmetoder. Tværtimod føler jeg, at han har stor respekt for det jeg laver. Han har endda været ude og se os til konkurrence - det blev jeg vildt glad for.


  • #5   3. jan 2012 Det er lidt sent at din opdrætter begynder at interessere sig for dine metoder/synspunkter hvad angår opdragelse af hunden... Hvis opdrætter vil stille spørgsmålstegn ved dette burde h*n have gjort dette, da i henvendte jer ang. køb af hvalp - og så kunne h*n have afvist jer, hvis ikke jeres metoder/synspunkter var acceptable....
    Mon ikke det er opdrætters egne metoder der i virkeligheden stilles spørgsmålstegn ved - hvofor ellers ringe for at diskutere dette med dig??


  • #7   3. jan 2012 Det kan jo ske din opdrætter ligger inde med guldkorn du overser da du på forhånd er uenig?
    Hvis opdrætter ellers er ansvarsbevist - og har noget at have det i bør du nok revidere din holdning. Selvom man har haft hund i dekader kan man altid lære noget nyt - især af en racekender.


  • #8   3. jan 2012 Be ham om at klappe i og lade dig være.

  • #9   3. jan 2012 Opdrætterne af mine hunde har altid hjulpet og kommet med forslag hvis jeg har bedt om hjælp, og det har været meget værdsat, selvom vi måske ikke altid er enige, men der er ingen af dem som uopfordret har spurgt til de metoder jeg bruger eller som har blandet sig, eller stillet spørgsmålstegn ved den måde jeg holder hund på.

    De har begge respekteret at hunden er min, selvom den kommer fra deres opdræt, og med mindre den nye hundeejer fuldstændig har mistet grebet om hunden eller hunden direkte vantrives, så ser jeg ingen grund til at opdrætter blander sig uopfordret og begynder at diktere træningsmetoder. Det er at gå over grænsen for mit vedkommende.


  • #11   3. jan 2012 Altså jeg har jo aldrig ringet til ham og bedt om råd.
    Jeg har 5 hunde og de har det fint indbyrdes, og det fungerer herhjemme.
    Der er vel altid noget der skal ordnes og justeres, med så mange hunde, men jeg vil gerne selv bruge mine egne metoder og holdning.
    Jeg accepter hans metoder, for hans hundehold, og vil gerne have at han også accepterer mine synspunkter.
    Når vores holdninger er så langt fra hinanden, blev jeg rodet ind i en diskusition som jeg egentlig ikke ville.


  • #12   3. jan 2012 Fellows opdrætter er klart en af mine forbilleder - hun ved sindssygt meget om min race og jeg synes det er fantastisk at kunne trække på hendes viden smiley
    Jeg er ret sikker på vi er ret ens rent trænings/opdragelsesmæssigt - vi ligger ihvertfald ikke milevidt fra hinanden smiley
    Nu bor jeg i jylland og hun på Sjælland, så vi render ikke lige hinanden på dørene smiley

    Jeg tror min opdrætter er glad så længe hunden har det godt smiley


  • #13   3. jan 2012 Vores opdrætter kom med ideer ved afhentning, men ellers ikke mere ..
    Jeg synes, man selv skal styre det, når man trods alt har betalt for en hvalp. Personligt gør jeg tingene på den måde, jeg mener er korrekt smiley


  • #14   3. jan 2012 Opdrætterne til mine hunde er velkomne til at komme med deres meninger, jeg er i min ret til at bruge hvad jeg vil, og lade resten være.... Har en enkelt gang følt mig trpdt for nær, og fortalte så at det havde jeg helt fod på selv, og så var den ikke længere....
    Jeg kan også spørge om råd, men det er ikke sikkert jeg fælger dem....

    Det er din hund, færdig slut....


  • #15   3. jan 2012 Vores opdrætter var sød, og solgte ikke til de metoder. Hun spurgte i telefonen hva man gik ind for. Og så skulle hun møde os et par gange for at være sikre på at vi var gode nok til lige den hund vi ville have. Vi blev godkendt vi har sendt billeder, men har ikke snakket med hende side. Ville blive sur hvis hun ringede og sagde hvordan vi skulle opdrage en hund, man er vel selv ejer over egen hund. Dog går jeg ikke ind for ham der Cæcars metoder da jeg finder dem som dyreplageri.

  • #17   4. jan 2012 For år tilbage solgte vi en Tervuerenhvalp til et par, som blev grundigt informeret om vigtigheden af en god socialisering.

    Da hunden var omkring et år gammel skulle vi passe den i en ferie. Hunden var bange for alt. Ikke bare for alt, men for ALT.

    Begrundelsen var, at første gang de tog den lille hvalp med ud, var den blevet bange for et eller andet. Derfor var de kommet frem til den geniale konklusion, at så var det nok bedre den ikke kom nogen steder, og det eneste vi hørte var, at det gik fantastisk godt.

    Dette par fik vores oprigtige mening, med meget store bogstaver, uden overhovedet at have bedt om den.

    Fortsættelsen af den historie har ikke noget med tråden at gøre (sorry TS), men kommer lige med i telegramstil for fuldstændighedens skyld. Og måske interessant for dem der gerne vil vide hvor galt det kan gå:

    De ville egentlig gerne have vi fandt et andet hjem til hunden.
    Det gjorde vi samme aften.
    Næh, de ville ikke af med den alligevel.
    Et par måneder senere ville de godt af med den alligevel.
    Vi fandt igen hurtigt et hjem til den.
    Næh, de ville ikke af med den alligevel, men: "det ender nok med at vi snart vil af med den".
    Så fik vi nok, og de fik en skideballe af format, og nu synes vi godt nok de skule give slip på den stakkels hund.

    Tavshed. Ingen kontakt.

    Efter yderligere et stykke tid fik vi en mail fra dem, med alle de bloddryppende detaljer om da Simba var blevet kørt over af en lastbil, og deres stakkels unger, som havde stået og set det hele, og bla bla bla.

    Da vi efter et par måneder eller 6 var færdige med at tørre øjnene, fik Charlotte opdateret vores hjemmeside med historien om Simba's tragiske endeligt.

    Efter endnu nogen måneder fik vi en mail fra et par på Fyn, som havde set vores hjemmeside, og undrede sig over at Simba skulle være død, for de var da ret sikre på, at Simba gik rundt hjemme i deres stue.

    ???????

    5 minutter senere var vi på Fyn, og der var Simba...lyslevende ;O)

    De havde fået ham fra et hundeinternat.

    Resten må man så gætte sig til. De har formodentlig ment, at det var okay at "straffe os for vores indblandig" ved at aflevere Simba på et internat, og bilde os ind at han var blevet kørt ihjel.

    Tilfældet Simba er så det eneste tilfælde hvor vi har haft "glæde" af vores kontrakt med bod ved overtrædelse af bl.a. punktet om omplacering. ;O)



  • #18   4. jan 2012 Kors en historie! Arme hund.
    Jeg har desværre oplevet det samme - dog ikke så grelt som hos dig. Sådanne folk har jeg ikke meget tilovers for


Kommentér på:
Når bølgerne går lidt højt, ang hundeopdragelse

Annonce