{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.479 visninger | Oprettet:

Hundesitter [SF - hundelov - denne uge] {{forumTopicSubject}}

Medlemmer af hundesitter har fået denne mail, skal nok slette hvis den allerede har været her. smiley


*SF vil tage hundeloven op i denne uge

Hundeloven skal ændres, hvis det står til SF's dyrevelfærdsordfører, Ida Rosendal Damborg, der i løbet af ugen vil tage hundeloven op med Socialdemokraterne og De Radikale. Ida Rosendal Damborg er slet ikke er tilfreds med den nyværende hundelov og foreslår bl.a. et “hundekørekort” som et muligt løsningsforslag.

Den nuværende hundelov blev vedtaget 1. juli 2010. I denne kommentar kan du læse mere om hundelovens forbudsordning og få inspiration til et etisk løsningsforslag som kunne give mange danske hunde et bedre liv.


Virker hundeloven som den er?

På hundesitter.dk mener vi ikke, at det kan dokumenteres, at hundelovens forbudsordning er god nok – vi mener faktisk at den nuværende hundelov er baseret på uvidenhed omkring hundes adfærd.

Vi kan f.eks. se at visse hunderacer ender med at blive endnu mere asociale, da de slet ikke har mulighed for at socialisere med andre hunde, da de altid skal holdes i snor og have mundkurv på. Dette fremmer uheldig adfærd som f.eks. angst, aggressivitet og beskytterinstinkt hos den enkelte hund.

Også hundesitter.dk´s dyrlæge Sabine Förderer, mener at den danske hundelov skulle opbygges omkring mere veldokumenterede tiltag. Hun mener at vi har brug for regler der virker og som er lette at håndhæve.


Forslaget er velment, men udtrykker uvidenhed

“Forslaget om hundekørekort er velment fra SF, men et forslag som dette vil kræve alt for meget bureaukrati og koste alt for mange penge. Og hvis ting er for besværlige, så har de en tendens til at løbe ud i sandet”, siger hundesitter.dk´s dyrlæge Sabine Förderer.

I sidste ende tror vores dyrlæge således ikke på at et hundekørekort kan håndhæves, og hun mener at et sådant forslag vil gøre det endnu lettere for dårlige hundeejere at undslippe systemet, fordi det hele drukner i papirarbejde: "Reglerne skal simpelthen være lettere at håndhæve og ikke ramme den lovlydige, gode hundeejer".

Sabine Förderer mener at det nuværende forbud primært rammer de lovlydige hundeejere, mens de mindre lovlydige hundeejere stadigvæk løber om hjørner med systemet: "Det sker at forbudte hunderacer bliver registreret som lovlige blandingshunderacer i det danske hunderegister. Hvis dette sker, er der ingen der kan anklage ejeren for ulovligheder. I uheldige tilfælde kan den dårlige hundeejer også skjule hundens sande natur, ved at lade være med at gå til dyrlægen, hvis hunden er syg eller undgå at få hunden chipmærket". I sådanne tilfælde vil det være hunden det går ud over.


Det er ikke bare hunderacen der er problemet

“De fleste hundeejere er godt klar over at det som oftest ikke er hunden den er gal med. Visse racer kræver erfarne hundeejere og har bare mere tendens til at udvikle uheldig problemadfærd hvis de ender med at komme i de forkerte hænder", siger Sabine Förderer.

Hun fortsætter: "Vi ved også at udenlandske statistikker har vist, at over 80% af de såkaldte "kamphunde", der er registeret som problemhunde, har en ejer der har været fængslet. Man kan sammenligne det med at du har et barn der opvokser i en familie hvor moderen eller faderen har været fængslet – det er rigtigt uheldigt og skaber naturligvis problemer som ikke ses i velfungerende familier. Man kan altså ikke bare lave en liste over forbudte hunderacer og så tro at problemet er løst. Visse racer skal naturlig stadigvæk forbydes, mens jeg mener at der også må være racer der skal have lov til at være i landet"


Vi bør se hvilken lovgivning der har virket i vores nabolande

Dyrlæge Sabine Förderer understreger at vi bør lære af udenlandsk lovgivning - således har f.eks. visse delstater i Tyskland meget velfungerende regler på området: "Disse regler har været gældende i mange år, og vi bør derfor lære af vores nabolande i stedet for at prøve os frem på området".


Et godt råd til politikerne

Som du og jeg, har vores dyrlæge også sit helt eget bud på et løsningsforslag til politikerne:

Mit hjerte siger mig at vi skal skabe velfungerende, sociale hunde, der kan bevæge sig frit og leve et godt hundeliv, hvor de ikke skal gå med mundkurv og i snor hver gang de bevæger sig ud foran en dør. Det er efter min mening det rene dyrplageri at kræve at visse hunde altid skal gå med mundkurv og i snor, bare fordi de har en bestemt race. På den anden side skal vi undgå at aggressive hunde bider eller overfalder uskyldige hunde, børn eller voksne.

”Jeg tror på et løsningsforslag, hvor de hvis udvalgte racer kun må opdrættes hos politigodkendte, dvs. registrerede danskere opdrættere . Hvis al import af visse racer, samt blandingsracer forbydes, vil det være ret let at gennemskue lovgivningen på området”.

Hun forklarer videre: ”Hvis man vælger et sådant løsningsforslag, skal den godkendte opdrætter være særligt uddannet og ligeledes stå til ansvar for de ejere som opdrætteren sælger hvalpe til. Hvis opdrætteren sælger flere hunde der senere skaber problemer, vil det nemlig være let at lukke den registrerede kennel, fordi opdrætteren simpelthen ikke har gjort sit arbejde godt nok”.

Dyrlæge Sabine Förderer mener også at opdrætteren skal stå til ansvar for at den enkelte ejer gennemgår et kortvarigt kursus i at holde hund, dvs. får et ”hundekørekort”, før hvalpen overdrages; at alle hvalpe chipmærkes og registreres i det danske hunderegister, samt sørger for at alle hanhunde i kuldene kastreres før de når den kønsmodne alder.

”Ved at kastrere hanhundene inden de når den kønsmodne alder, kan vi føre kontrol på ikke reglementeret avl, ligesom risikoen for problemadfærd som f.eks. dominans, aggressivitet overfor andre hunde, samt beskytter aggressivitet kan nedsættes. Disse data er veldokumenterede”.

Sabine Förderer mener dog ikke at alle tævehundene automatisk skal steriliseres: "Hos tævehunde kan en sterilisation i visse tilfælde fremme en uheldig dominant alle aggressiv adfærd, og det bør derfor ikke være generelt lovpligtigt at tævehundene neutraliseres".


Useriøse ejere bliver sorteret fra

Dyrlæge Sabine Förderer afslutter med at tilføje, at hun ikke mener at det vil være et problem for opdrætteren at varetage disse ansvarsområder: “Hundeopdrættere er dybt professionelle og vil helt sikkert kunne varetage de ansvarsområder, som jeg har nævnt ovenfor. I sidste ende vil hvalpe af sådanne hunderacer komme til at kræve mere forarbejde og koste mere, da der følger mere ansvar med. Dette ser jeg dog ikke som et problem, nærmere som en fordel, da det udelukker en del af de useriøse ejere”.

Sidst men ikke mindst opfordrer dyrlæge Sabine Förderer alle hundesitter.dk´s medlemmer til at deltage aktivt i debatten omkring hundeloven: "Hundeloven kan nå at ændre sig, så vi må ikke bare opgive kampen for at få den rette lovgivning til vores hunde. Mit løsningsforslag er bare ét blandt mange løsningsforslag og jeg er sikker på at mange af hundesitter.dk´s medlemmer har værdifulde ideer og forslag til politikerne".

Læs mere om forbudsordningen på Justitsministeriets hjemmeside


Hvad mener du?

På hundesitter.dk byder vi alle venlige hunde velkommen og vi glæder os til at høre mere om hvad du synes om den nyværende hundelov. Klik ind på vores forum og vær med i debatten.*


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hundesitter [SF - hundelov - denne uge]
  • #1   18. nov 2011 Syntes sgu det er for useriøst. Er selv ejer af en af disse omtalte racer og jeg ville aldrig aldrig i livet gå med til at neutralisere hunde på så dårligt et grundlag som dette denne dyrlæge udtaler.

  • #2   18. nov 2011 Dejligt at loven tages op til revision. Jeg har lidt de holdning at man skal have hundekørekort før man skaffer sig hund lidt lighesom til bil. Ved godt at jeg personligt selv har fået hund før kortet, men dette bliver taget til foråret.

    Nå men i min verden skulledet fungere sådan at kommer politiet og stopper dig og din hund kan de jo se på hundens adfærd om det er noget der skal holdes øje med. Fx. Hvis hunden starter med at være agressiv overfor betjenten og lign. Har hundeføreren ikke kortet burde der falde en klækkelig bøde. og i særlige tilfælde ved fx en agressiv hund, skal hunden fjernes.

    Jeg ved godt der er rigtig mange hunde i danmark men der er også mange biler. så når betjentene alligevel er på fodpatrulje kan de jo tjekke. ved godt nogle hunde aldrig kommer til byen, men hvis betjentene har tid kan de jo lige stoppe fru jensen på gåturen hilse på hunden og se kortet. ligesom de kunne finde på at gøre ved en bilist.

    håber det gav mening smiley


  • #3   18. nov 2011 Krydser fingre for en mere brugbar hundelov der er nemmere at håndhæve.

  • #4   18. nov 2011 Jeg syntes så hun er inde på noget af det rigtige.. Jeg vil i forvejen blive "opdrætteren fra helved", med mine krav, og de er egentlig ikke langt fra det hun har gang i...
    MEN en neutralisering af vores afkom er jeg ikke enig i, vi laver jo opdræt af en grund, hele tiden med det formål at forbedre vores eget og racen, og dermed ville vi også have brug for noget af det vi selv laver, men man kan af gode grunde ikke beholde alt man ser potientale i... Så den står jeg lige af på....


  • #5   18. nov 2011 Og vil lige pointere, at en neutralisering altså ikke nødvendigvis er af med bollerne, man kan lave et lille indgreb hvor sædstrengen bliver cuttet, men dermed er der ingen forskel på hunden og den ser indtakt ud...



    Men som skrevet, jeg er bestemt IKKE enig i dette, det er jo det samme at dræbe rent Dansk opdræt af racerne..


  • #6   19. nov 2011 Tænker at en løsning ku være at man skulle droppe forbudte racer. Det kan alligevel ikke håndhæves.
    Nej, man skal gøre hundetræning og en årlig vaccination lovpligtig, og det skal gælde alle racer også de små. På den måde kan man nemt holde kontrol med dk's hunde psykiske og fysiske tilstand på hundejers egen regning.
    Og så skal tilfælde af overfald straffes meget hårdere med kæmpebøder.


  • #7   19. nov 2011 Hvad sku en årlig vaccination ku gøre af forskel?

  • #8   19. nov 2011 Det er for at alle hunde skal ha et årligt sundhedstjek. Der er mange hunde i dag, som lider af at folk ikke gider gå til dyrlæge med dem for et alment sundhedstjek. Kløer, tænder, vægt ovs.
    Det ku forhindre meget misrøgt.


  • #9   19. nov 2011 Ja, se jeg syntes måske du er inde på lidt der, hvis nu der var et EDB system hvor Dyrlæger,Politi og DHR har fælles adgang til, når en hund så har været til sit tjek, skal der krydses af i dens "profil" er man overskredet med 14 dage og intet er reg. sendes en reminder ud, reageres der ikke, sendes polit ud..

    Dyrlæger kan også godt observere hvordan hundene begår sig omkring mennesker og evt.andre hunde i konsultationen, dette kan så blive lagt ind i Hundens "profil"

    Betaling, sker via bruger betaling, noget til dyrlæge noget til adminastration, samt hundeskat..

    Ja ja jeg brainstormer bare, alt andet næsten vil være bedre end det skide forbud der har ramt alle de forkerte...


Kommentér på:
Hundesitter [SF - hundelov - denne uge]

Annonce