{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.871 visninger | Oprettet:

Hvornår er det "farvel" til din hund ? (langt) {{forumTopicSubject}}

I går tog jeg med min kammerat ind på dyrehospitalet, hvor vi fik aflivet hans gamle Golden Retriver tæve på 13 år. Igennem længere tid har hun med al tydligvis vist at hun var gammel og træt. Gåturene var blevet korter og hun fik smertestillende medicin hver dag.Bare det at rejse sig for at hilse familien velkommen hjem, var en kamp for hende. Hun virkede ikke som om der var flere glæder tilbage i livet og hun lå bare altid ned. Jeg er flere gange kommet med "stikpiller" til min ven om, at det nok var på tide at sige farvel til den gamle tøs, men det har i den grad holdt hårdt og i sidste ende er det jo hundeejerns eget ansvar og samvittighed- samt evnen til at se ud over ens egne følelser, hvornår det er tid.
I går kunne den gamle tøs så ikke mere. Hun havde ikke så gerne ville ud og gå morgentur og min kammerat ringede grådkvalt til mig og spurgte om jeg ville tag med ham ind på dyrehospitalet og få hunden aflivet. Selvfølgelig tog jeg med. Hunden måtte bæres til og fra bilen, benene kunne ikke mere...........
Denne hund har altid været en familiehund. Er ikke blevet brugt til andet end at blive kælet og leget med.
Mine to store hunde bliver jo brugt til lidt af hvert (brugshundesport), og jeg ved med mig selv, at den dag, hvor det bliver en kamp for dem at rejse sig fra hundesengen, den dag vi ikke længere kan gå ture på to- tre timer, den dag hvor hundene ikke længere glæder sig til at komme ud på spor- den dag siger jeg farvel til dem. De skal dø med værdighed.......ikke synes hver dag er en kamp.
Men hvad med jer ?
Ved jo godt at det er frygteligt svært at sige farvel til ens firbenede ven gennem mange år.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvornår er det "farvel" til din hund ? (langt)
  • #1   2. nov 2011 Stærke smerter som ikke kan behandles mere, ved uheld større skader end godt er...

    hvis hun ikke er en hund der logrer glad når man kommer hjem eller kan gå en ordentlig tur...


  • #2   2. nov 2011 Min hovedregel hedder : Når der er flere dårlige dage end gode dage - siger jeg farvel !


    Er helt enig med dig , Man må lære at se ud over sin egen sorg og gøre hvad der er bedst for hunden - Det er bare rigtig svært jo smiley


  • #3   2. nov 2011 Men ja kender godt den med stikpiller til folk som har svært ved at tage beslutningen... smiley

  • #4   2. nov 2011 Jeg sagde farvel til Fie, da hendes poter ikke rigtig kunne mere, havde vi været ovre vinteren, kunne jeg måske have trukket den lidt længere.

    Men kunne ikke byde hende en vinter med salt og fugt i de ømme poter.

    Hun har aldrig haft problemer med at rejse sig og er stort set hele tiden gået op og ned af trappen.

    Hun var på fast smertestillende i 3-4 år


  • #5   2. nov 2011 Jeg ved det på dagen.

    Jeg tror ikke jeg ved det før.


  • #6   2. nov 2011 Lea - Jeg har lige sagt farvel til min rotte på 6 år, Hun havde E hofter og kunne se den sidste tid at det gik ned af bakke med hende, hun tabte sig osv. Den dag hun blev aflivet vejet hun 30 kg. Men jeg kunne da godt have haft hende nogle år endnu på smertestillinde, men så er det jo ikke for hundens skyld at den er her, men for min. Så hun var på smertestillende den sidste uge også fik hun fred. Mine hunde skal leve på deres primiser og ikke mine. Vil ikke holde liv i min hund hvis den skal have medicin hele livet, så heller give dem fred.

  • #7   2. nov 2011 Fie´s aflivning blev "bestilt" tirsdag morgen og hun blev aflivet fredag eftermiddag, tog et par fridage og hun fik lov at brænde helt igennem, uden hensyn tagen til led og poter

  • #8   2. nov 2011 Den dag de ikke længere har livslyst eller for mange smerte til simpel smertestillende ikke kan tage det.

    jeg syntes ikke det et problem at en hund lever på smertestillende så længe den har det godt og ikke bliver pumpet med piller.
    Den skal selvfølgelig stadig kunne gå og komme omkring, for et liv i den hundekurv er ikke et liv.
    Men jeg vil nok ikke forlange den absolut skal kunne gå tur 3 timer, det kan være den er glad ved flere men kortere ture, de bliver jo trods alt ældre i kroppen også smiley

    lige nu har min ene hund spondylose vi kan dække hendes smerter med et kosttilskud, hvilket vi er glade for, men det kan også være hun en dag skal på smertestillende.
    Hun har også allergi, og kommer der en dag hvor den skulle blive så slem at hendes poter konstant er i smerte så ville vi nok lade hende få fred.... heldigvis er hun 6 år og har aldrig haft voldsomme problemer med poterne så det håber vi fortsætter.


  • #9   2. nov 2011 Jeg har heldigvis kun en enkelt gang skulle tage den beslutning hvor tidspunktet var en gråzone med min gamle kat, og som *CH* siger, så vidste jeg det på dagen.

    Jeg vidste godt hvor det bar hen ad for han havde alderdomsbetinget kronisk nyresvigt, men jeg vidste ikke at det skulle blive lige den tirsdag. I et par år derefter havde jeg stadigvæk utrolig dårlig samvittighed og var i tvivl om jeg skulle have ventet længere, indtil jeg endelig nåede et punkt hvor jeg kunne se på fotos af ham igen, og der var et som jeg havde taget lige nogle dage inden han blev aflivet og så kunne jeg pludselig se hvor dårlig han så ud - det kunne jeg ikke da jeg stod i situationen. Så idag er jeg meget mere afklaret med det, men det er en grim beslutning at skulle tage, også selvom det er den rigtige beslutning.


  • #10   2. nov 2011 Jeg har heller ingen problemer med at hunden får smertestillende medicin, hvis den får noget positivt ud af livet og kan nyde det. Men en hund der bare får smertestillende for overhoved at kunne holde ud at trække vejret og egentlig bare leve for ejerens skyld- der trækker jeg grænsen.
    Meget ofte høre jeg om brugshunde der har været brugt rigtig meget gennem deres liv, nu er gået på pension og bare tuller rundt derhjemme. Tror egentlig ikke at sådan en hund nyder pensionstilværelse. En hund der har været brugt (og som har nydt det), vil jo ud og opleve endnu mere- også når den er gammel. Lange ture i skoven. Spor (måske også i skoven, så den prøver noget nyt i forhold til hvad den ellers har lavet, måske) osv


  • #11   2. nov 2011 Enig med Freja.

    Min Whiskey er snart 9, hun er blind på det ene øje, har fået noget allergi, har gigt i ryggen og har virkelig ændret sig meget siden hun blev steriliseret for 1 1/2 år siden. Hun er stadig med på de fleste af gåturene (også de lange) og humøret er egentlig også fint selvom det heller ikke er hvad det har været, men hun har flere og flere sovedage og hun er absolut ikke den hund hun var. Jeg er begyndt at sige "farvel" til hende ligeså stille - ikke at det er tid endnu, men det nærmer sig, og nogen dage syntes jeg at det kommer galoperende imod os.


  • #12   2. nov 2011 Sidder her med våde øjne nu.
    Det er et emne der berøre mig dybt, os selvom det i det tilfælde du fortæller Lea, ikke er en hund jeg kender.
    Håber hunden kom godt over på den anden side og sin kammerat er så okay som han nu kan blive smiley


  • #13   2. nov 2011 M.I. : Ja, nogen gange ligger man ikke mærke til hvor gamle og trætte dyrene er blevet, for man vænner sig jo langsomt til, at "sådan er de bare" og tror at alt er i den skønneste orden

  • #14   2. nov 2011 Jeg vil også sige, det er tid, hvis der er flere dårlige dage end gode.

    Det er svært at sige, men håber jeg kan tage beslutningen til hundens bedste den dag den kommer smiley


  • #15   2. nov 2011 Vores gamle labrador blev aflivet 12 år gammel.

    Hun have været brugt en del til jagt. Hendes bagparti havde det skidt, og den dag vi kom hjem og hun ikke ku rejse sig tog vi afsted med det samme. Hun havde ikke udvist tegn på smerter på det tidspunkt.

    Dyrlægen sagde hun have gigt i bagpartiet, grå stær, og så var hun ved at være døv. + hun havde et par knuder.

    Hun sov ind i skødet på mig, og det var helt sikkert hendes tid til at komme i hundehimmelen smiley


  • #16   2. nov 2011 Nu som medløbere DKK snob: Min søde, søde kammerat har taget en fridag sammen med den ældste søn (på 4½ år). De to har hygget sig idag og talt om Emma (hunden). Min ven og hans kone brugte aften i går til at tude igennem og min ven taler allerede om at der igen skal liv i huset til foråret (håber dog at kunne få ham til at vente. Han har to børn på 1 og 4 år og både han og konen arbejder fuldtid)

  • #17   2. nov 2011 Lea, jeg kommer pludselig til at tænke på - hvordan gør du egentlig selv. Jeg ved jo, at din mand er dyrlæge - kan han selv aflive Jeres hunde?

  • #18   2. nov 2011 Lyder godt Lea smiley

  • #19   2. nov 2011 Jeg syntes alt for mange hundeejere der byder deres hunde alt for meget, fordi de har svært ved at træffe den beslutning, som er så skide svær.
    Smertestillende medicin dagligt og flere dårlige dage end gode, er "no go" i min verden. Vores hunde giver os betingelselseløs hengivenhed og kærlighed - derfor skylder vi dem, at lade dem sove ind, når de bliver syge eller gamle.

    Det ER den sværeste beslutning, som hundeejer at tage - men vi bør huske på, at når hunden er alvorligt syg og/eller har smerter, så er det kun vores eget behov vi dækker, ved at udskyde den sidste tur til dyrlægen.


  • #20   2. nov 2011 Flittig, JEG får et problem den dag Zenta ikke kan mere det ved jeg allerede nu. Det er det væreste ved at have dyr smiley

  • #21   2. nov 2011 CH: Vi ved det ikke...............(suk)
    Min mand har jo indtil nu, selv stået for alt hvad der har været af operationer på hundene (kastration, miltdrejning, sterilision, snitsår på poterne osv), men lige den der med aflivningen- puha..........
    Ved at han ikke vil overlade det til andre, så selvom det bliver svært for ham, er jeg sikker på at vi selv gør det (og nok herhjemme, selvom hundene ikke har noget imod at komme med ind på dyrehospitalet).


  • #22   2. nov 2011 Uh Lea DET er altså en en grim en at tage stilling til smiley

  • #23   2. nov 2011 Flittig Lise: Du har så evig ret- men hvor er det svært/hårdt og man har det frygteligt både mens man tager beslutningen, mens det står på (aflivningen) og et stykke tid bagefter........Også selvom det var den rigtige beslutning

  • #24   2. nov 2011 Jep..........

  • #25   2. nov 2011 Øv den er svær, tror de fleste af os har tildens til at trække den for længe.
    Det er så svært at se objektivt på det, når der er følelser i klemme.

    Jeg lærte i hvertfald en ting af min forrige hund, en brugshund skal ikke på pension....
    Han var vant til at få 8-10 km bag ved hesten 4-5 dage om ugen, og han elskede det.
    Da han så begyndte at halte ville jeg jo skåne ham - det er det dummeste jeg nogensinde har gjort.
    De sidste år var en pestilens for os begge to, men bagklog kan man jo altid være.

    Skulle Benny begynde at fejle noget, får han smertestillende så længe det er Ok, og så får han lov at arbejde. Når han så ikke kan mere får han lov at få fred.
    Han duer ikke som klappe kage hund.
    Jeg håber bare at jeg også kan gøre alvor af det, hvis det skulle blive aktuelt.

    Ellers vil jeg sige som CH når dagen kommer ved jeg det.


  • #26   2. nov 2011 Selvom man ved det er det rigtige bagefter vil jeg have meget svært ved at tage bslutningen, og finde dagen, for hvorfor ikke lige snuppe et par dage mere ? Og jeg bryder mig ikke om at JEG skal bestemme hvornår.
    Jeg håber (Ved godt det ikke er særlig sansynligt) men at jeg enten vil være stærk nok den dag tiden kommer eller os at hun forlader denne verden af sig selv.


  • #27   2. nov 2011 Auch... Jeg kan lige forestille mig det. Det er ufatteligt svært at stå ved siden af, når det er et dyr, man holder så meget af.. Men også at skulle være aktiv, det må være svært.

  • #28   2. nov 2011 Synes det er super svært og tanken alene gør mig ked af det.
    Når jeg ser tilbage på min gamle hund Ronja kørte jeg den for langt ud. Hun var så syg til sidst og det endte med at betændelsen i livmoderen fik hjertet til at gå i stå og hun død naturligt.
    Men jeg burde have taget valget ½ år før - mindst. Det kunne jeg bare ikke dengang.

    Så langt vil jeg ikke køre den ud igen. Men kan heller ikke sige hvornår jeg vil sige stop - for den første er jo nok Lilly og hun betyder alt for mig.


  • #29   2. nov 2011 Enig Tinna, Zenta betyder ALT for mig og alene tanken om hun en dag ikke er her mere gør mig ked af det.

  • #30   2. nov 2011 synes det er voldsomt at skrive (TS) " den dag vi ikke kan gå ture på 2-3 timer"

    Hvad så hvis hunden er frisk men bare så gamme, at det der glæder den er en tir på ½-1 time.....

    I min verden skal der være plads til såvel hvalpens enorme energi, som den ældre hunds faldende energi, så der må en del flere kriterier ind i en helheds vurdering for mig mht hvornår det er tid til at sige farvel...
    Kristisk uhelbrdelig sygdom uden udsigter for et værdigt liv for hunden er lidt mere ligetil, en almindelig ælde, slid og livstræthed....
    De 3 jeg har måttet sige farvel til var sygdom, men skulle det komme dertil at en af dem jeg har nu bliver gammel og træt så håber jeg at kende den så godt at jeg kan tage beslutningen udfra hundens vel og ikke tilgodese min egoisme med ikke at kunne få sagt farvel...


  • #31   2. nov 2011 undskyld stave- og skrivefejl...

  • #32   2. nov 2011 Hanne M: Du kan have ret i det med turen. Selvfølgelig kan en korter gåtur gøre det- men hunden skal føle glæde ved at komme ud og bevæge sig. Hvis jeg skal til at lokke den til at gå tur, så dur det ikke i min verden- heller ikke hvis hunden fortrækker bare at gå i haven i stede for en tur.
    Hunden skal ikke gå med gigtplaget ben i skoven og i og med at jeg ved at mine hunde elsker at arbejde ud over alle grænser, så dur det ikke at hundene lige pludselig ikke kan klare mere ( i hjernen vil den jo stadig ud og arbejde, springe rundt i skoven osv)


  • #33   2. nov 2011 enig i at der er en hårfin balance, men selv en meget aktiv hund kan nyde et stille otium så længe den er smertefri, kan bevæge sig som en gammel nu gør, spiser drikker og kan komme af med hvad den nu skal, så vil jeg nu ikke skelne om hvor turen er om det er indenfor eller udenfor haven...

    ældre mennesker skærer jo også tit ned i de fysiske udfoldelser og i behovet for at udforske verdenen i takt med at kræfterne bliver mindre, men det betyder jo ikke at de nyder det de så orker mindre... så er der funktionsbegrænsning med uden smerter og andre væsentlige gener så bliver min hunde i denne verden...


  • #34   2. nov 2011 min dejlige pomser Bine fik som syvårig en lysken brok den blev sat på plads, mærkede intet til den i mange år....14 år kom den igen dyrlægen sagde den skulle opereres men 80 % chance for ikke at vågne..... syntes egentlig hun havde det godt et par uger MEN så vågnede jeg kl 2 om natten ved at hun skreg, næste dag 25/8 05 blev hun og gamle schæfer Otto aflivet han var 12 1/2 år og træt af livet kunne bl. andet ikke holde på vandet mere og mange andre alvorlige ting......men de er her som himmelhunde og husker dem med glæde.....snart om mange år? kommer Rødtop til hun er 11 nu men rask.

  • #35   2. nov 2011 Vi ved jo alle sammen når vi anskaffer os hunden, at vi en dag skal sige farvel til den igen. Jeg ville sige farvel når hunden er gammel og træt, eller har fået en sygdom som påvirker dens evne til at leve som en "normal" hund, så meget at det ikke er noget ved længere. Selvom jeg uden tvivl ønsker at beholde min hund så længe som overhovedet muligt, tror jeg ikke jeg vil kunne bære at se den blive SÅ dårlig at den ikke længere kan rejse sig, og at alting bliver en smertefuld og trættende kamp. Så hellere sige farvel inden hunden har været igennem for meget smerte og kamp, for den kan jo ikke selv sige til når det er ved at være tid.

  • #36   2. nov 2011 læner mig op ad: "når der er flere dårlige dage end gode"
    sådan blev det med Jesse.... ham havde jeg sagt farvel til gennem længere tid......
    en dag var det bare nok, og han gav tydeligt udtryk for, at han ikke var den samme glade hund, som han havde været.....

    dagen efter løb han logrende ind på klinikken, myssede alle han mødte, og slikkede mig på hånden lige inden hans øjne faldt i.......

    har fortrudt det hver eneste dag lige siden, og så alligevel ikke... det var det eneste rigtige for ham.... men AV!

    frygter den dag, den beslutning skal tages for de andre.......


  • #37   2. nov 2011 Vi er igang med den "proces" lige nu, hvor vi finder ud af hvornår nok er nok.

    Vores shibapige har en hjertefejl som gør at hun mister pusten ved for meget bevægelse, og hun sætter sig ned og hiver efter vejret. "Anfaldende" ser rigtig grimme ud, men varer max op til 10 sek, før hun igen er i fuld firspring.

    Nogle dage virker rigtig dårlige, men de fleste dage virker fantastiske uden anfald.

    Hun er ude og gå i skoven hver dag mellem 1 - 3 timer, og på flere små ture i løbet af dagen, og dette klarer hun snildt.

    Jeg tror vi ved hvornår tiden er inde, når tiden er inde.


  • #38   2. nov 2011 Min gamle tæve blev 14 år. Hun havde det godt, lige til det sidste døgn hun levede. Mandag var jeg ude ed begge hunde, hvor vi spillede fodbold og gik spor. Hun var glad og sprang rundt. Tirsdag morgen var hun dårlig, havde høj feber og ville ikke noget. Kontekter dyrlæge, og hun får medicin mod infektion. Tirsdag aften falder hun om, afsted til dyrlægen, som ikke kunne ultralydskanne om aftenen. Afsted onsdag til ultralyd og en halv time efter var hun aflivet, en stor svulst i leveren satte en stopper for hende. Men det gik stærkt, og tak for det, der var ingen tid til at tænke over om hun skulle elve videre, for det kunne hun ikke. Min unge han er på smertestillende hver dag, og han har da nogle øv dage. Men indtil nu flest gode dage

  • #39   2. nov 2011 Maj- Britt: Håber også at mine hunde er "friske" til det sidste. Uanset hvad, koster det hjerteblod at have kastet sin kærlighed på et andet væsen(menneske som dyr)

  • #40   2. nov 2011 Har selv fået det tæt på livet med ens hund ikke er den samme som før..

    vores lille tæve på 8 år fik i mandags konstateret sukkersyge pga homonsvingninger og falsk drægtighed så med daglige indsprøjtninger og special kost skal vi til og vænne os til en ny tilværelse, hun er så begyndt og blive mat i øjnene og har svært ved og se hvor vi er henne når vi kalder, og gider heller ikke rigtig spise mere, ved godt det er tidligt i forløbet og overveje om der skal fred til men når man ser tilbage på de film og billeder vi har af hende ser vi en hund der altid var glad og elskede og lege, men idag ser vi en helt anden når hun ligger og kigger, nu skal vi til test på fredag for og se om hun også skulle ha lever svigt og underlivsbetændelse fra blodprøven så krydser fingre.

    men tåre får man godt nok i øjnene ved tanken om ens bedste ven endag ik er her mere smiley


  • #41   2. nov 2011 Jeg har min Simba på knap 9, som har døjet både med fysiske og adfærdsmæssige problemer altid. Massage, kiropraktor, svømning og water walk træning har været en fast del af hans liv..
    Han kan holde til en gåtur på max en time i streg, men han kan stadig både lege med de andre hunde og hoppe op og ned af sofaen mv. Lysten til alt er der stadig, det har den altid været.
    Smertestillende er no go ..
    Det eneste han skal er at have et dejligt liv smiley


  • #42   2. nov 2011 Tror jeg har det som CH, jeg ved det også først på dagen, jeg tror ikke jeg kan bestille tid og gå og vente i flere dage og skulle sige farvel, det ville gøre alt for ondt og hunden vil kunne mærke noget er i gærde.

Kommentér på:
Hvornår er det "farvel" til din hund ? (langt)

Annonce