når man skal sige farvel... :O( {{forumTopicSubject}}

Nu har vi sagt farvel til vores gamle Vabber...
det er jo aldrig nemt, og vi viste jo at det gik den vej, men alligevel...

Torsdag, i sidste uge, ville hun ikke spise sit foder, hvilket var helt nyt for hende, da hun levede og åndede for at ÆDE... ALTID...
så vi ville lige give hende weekenden over for at se om hun bare ikke lige havde lyst den dag, men søndag, stod det i stråler ud af begge ender selv om hun kun spiste en meget lille håndfuld mad...
Mandag ringede jeg til dyrlægen...
Så kommer det egoistiske... Jeg bestilte tid onsdag eftermiddag, da min datter skulle på klassetur fra mandag til tirsdag, og arrangement tirsdag aften... (burde nok ikke havde ventet, men kunne ikke gøre andet)
Onsdag tudede jeg bare hele dagen, og brugte dagen indtil klokken 12.30 hos en veninde.. kune slet ikke med tanken om at skulle sige farvel...
klokken 13 hentede jeg min søn på 6 år... han synes det var træls at hun skulle væk, men ellers forstod han det ikke rigtig alligevel...
Da vi kom hjem var vaps gået på sin sidste tur rundt i området, (det gjorde hun engang imellem)
klokken 14 var hele familien samlet og vi tog en masse billeder og hyggede os med hende indtil klokken 15.45, så satte vi hende ind i bilen og sagde et sidste farvel, inden jeg kørte den lange tur (på kun 6 km)
Til min store skræk var hun helt frisk og slet ikke så træt at se på som hun plejede... men da dyrlægen skulle give den første bedøvelse, fik han lkige at se hvor fine hendes tænder var... :O) ja hun kunne bare ikke lide dyrlæger... !!!
hun fik lige en mundkurv på og så fik hun det første lille prik... 6 minutter senere sov hun stille og roligt... da han skulle lægge nålen i åren til at give hende den sidste "coktail" med fandt han store knuder, (mest sansynligt kræftknuder) op af begge forben og ned langs siderne ven patterne...
hendes årer sprang da han prøvede at give hende sprøjten... derfor måtte hun have den direkte i hjertet... det var hårdt at se på men hun havde fortjent at få fred... ! det var det bedste for hende og vi skal nok klare os...
hun gav det sidste gisp 16.26 onsdag eftermiddag... 11 år 6 mdr og 5 dage gammel... jeg har haft hende i mede end 1/3 af mit liv... det er godt nok svært ikke at greæde, men samtidig så kan jeg godt se nu at hun var vag...!

FARVEL gamle jas, du var en ener...