{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.160 visninger | Oprettet:

Når hunden kan mærke.... {{forumTopicSubject}}

...hvordan man har det indeni !!

Ved egentlig ikke hvad jeg vil med dette indlæg men her kommer det alligevel smiley

Jeg kæmper bravt mod en depression for tiden, hvilket er rigtig svært.

Rette dosis af anti-depressiv er endnu ikke fundet og jeg får gjort selv de mindste foremål til totalt uoverskuelige inde i mit hoved(overholder dog hårdnakket mine psykolog-besøg).

Under hele forløbet har min datters lille chi Tyson dårlig forladt min side, hvilket jo faktisk er ret dejligt, for der er jo intet som sådan en lille dejlig varm krop der sidder eller ligger tæt op ad en.

Imens jeg havde det allerværst og stort set ikke orkede at forlade min faste plads i sofaen, havde min datter endda til tider svært ved at få ham til at gå ud på tur, for han ville hellere blive hos mig og kunne sågar finde på at knurre, hvis nogen kom for tæt på(hvilket han hverken har gjort før eller den sidste uges tid, hvor jeg har haft det en anelse bedre).

Lidt forkert opførsel I know, men alligevel dejligt at have en lille sjæl, der er parat til at finde sit mest modige løvehjerte frem for at beskytte en, for tanken er jo fin, selvom det egentlig også har virket lidt åndssvagt og komisk.

Vi har knyttet et meget stærkt bånd de sidste måneder og gæt, hvem der bliver forfærdelig ked af det den dag, datteren flytter og tager "min" lille tyssemysse med sig smiley

Ikke nok med at det bliver hammersvært, at datteren flytter, så bliver savnet af min lille braveheart også rigtig stort smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når hunden kan mærke....
  • #1   25. aug 2011 det er super godt når man har sådan en lille loyal ven til at hjælpe sig igennem de svære tider i livet. du er heldig du har ham smiley

  • #2   25. aug 2011 Åhhh de kære dyr smiley

  • #3   25. aug 2011 De passer på os, de små. Og hvor er det dejligt, at de uden ord, forstår netop, hvordan man reelt har det indeni

  • #4   25. aug 2011 nåhr en lille trold...

    Nu har jeg heldigvis ikke selv haft depression i den kaliber..men dejligt at have en lille ven ved siden, der ikke bebrejder en, fordi man ikke orker noget.

    Håber at du får det bedre...for det er sejt nok ikke at orke det mindste..jeg ved selv hvordan det er at være så psykisk træt at man dårligt kan hænge sammen, og at sove hjælper ikke...


  • #5   25. aug 2011 åh for søren, er ked af at høre du står i en sitution hvor du døjer med sådan noget skidt smiley er der selv, så kender det hele.
    Det godt du har din datters lille nuffe til at hjælpe på humøret, en logrende hale, et lille slik på hånden, det lille glade bjæff smiley ååh man kan da blive helt varm indeni, når de tænker tilbage på os, og viser at de altså også godt kan læse vores krops sprog.

    Jeg har også selv nydt godt af vores loke, de andre er mere neutrale, og lidt ligeglade. men loke, han viger ikke fra min side, og hvis jeg bliver ked af det , løber han efter mig og hopper op i sengen og putter sig hos mig.

    det var et dejligt indlæg der viser hvor meget "menneskets bedsteven" egentlig er vores bedstevenner. hvad enten vi vil stå ved det eller ej smiley !! de skønne de 4 benede pels totter.

    Forresten, så kan jeg anbefale healing, hvis du tror på sådan noget. Jeg har ikke selv været der endnu , men det hjalp på min tante, og jeg har en tid i løbet af september. Jeg har også prøvet diverse forskellige mærker medicin, anti depri, anti psykotisk . og åh. pille-helvede smiley intet af det virkede.. så nu må det overtroiske og det ukendte hjælpe mig. Er villig til at prøve alt for at få det bedre smiley Kamille the, og lene hanssons fredsthe' er også gode, på triste aftener smiley !
    håber du kan bruge det jeg har skrevet smiley


  • #6   26. aug 2011 Hvor kan jeg bare genkende det hele - de kære dyr :O)

    Jeg vidste faktisk ikke selv hvor jeg ville være hvis jeg ikke havde mine. De er mine tro følgesvende :O) Med andre ord de er der altid. Især min Labrador Luna. Hun kan mærke alle fordringer der sker med mig, og følger mig tæt. Holder øje med hvad jeg laver, selv i denne skrivende stund har hun lagt sig mellem mine ben under skriverbordet.

    Det er også dem der får mig ud af døren. Jeg ved de skal ud og aktiveres, trænes og luftes osv, så de kommer de også selvom nogen dage er svære end andre. Bare det at gå en lille tur med Luna i byen, så ved jeg at jeg kommer til at smile. Og føler også lidt at hele byen smiler til mig når jeg har hende med. Hun er forstå virkelig også at charme, og så gør hun alt for en godbid.

    De lange ture i skove med alle hundene og manden er højdepunktet i min hverdag. Og havde jeg ikke mine hunde ja så havde det været skidt. De er jo også ligeglad med om man ikke er smart i håret heller er kommet til at tage to forskellige sokker på :O)

    Derfor bliver jeg også ked af når jeg høre, at de få venner jeg har, er så træt af, at mine hunde er så afhæninge af mig. Og det viser så bare de er forstået det helt forkert. Jeg er vidst mere afhængning af dem end de er af mig. Jeg har selv valgt at bruge alt min tid på dem, fordi det giver mening for mig. Det er ikke en sur pligt, og det bliver det aldrig.

    Så forstå dig virkelig godt. Så tak for denne tråd. Og rigtig god bedring til dig :O)


Kommentér på:
Når hunden kan mærke....

Annonce