{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.005 visninger | Oprettet:

Sådan valgte jeg Charlie (lidt lang) {{forumTopicSubject}}

I starten af April gik jagten igang med at lede efter hund.
Jeg kiggede nettet tyndt men ingen fandt mig tiltalende .. Efter at ha kigget i en 14 dages tid fandt jeg over en annonce som jeg fandt spænderne.

Jeg så at der var en hanhund tilbage og det var lige det vi ønskede os. Så jeg skrev til ham og fortalt om os selv og at vi ønskede ham til Juni så om det var en mulighed at de kunne beholde ham ind til da og det var det.

Vi aftalte af vi skulle komme to dage efter og så på ham. Det var den 15 April 2011.
Da vi kom derned var det kun den ene der var hjemme.
Vi kom ind og så hvalpende og moren og nøj de var søde.
Vi sad og snakkede frem og tilbage - da jeg kom i tanke om at jeg da slet ikke havde set den hvalp vi var kommet for. Og nu kommer det sjove men også lidt uheldige. Han vidste ikke helt hvilken en af hannerne det var der var tilbage da det normalt var hans mand der stod for det.

Så vi to billeder af alle han hunde, så han kunne skrive til os hvilken en det var og det skrev han da vi var på vej hjem. HELDIGVIS var det den vi havde kigget på og synes om smiley .. Så det skulle da være ham.

Vi havde valgt nogen navne vi synes om hver især så vi kunne vægle ud fra det. Det var dog Kæresten der valgte navnet til ham . selvom han i starten var imod vi fik hund.. Og han kom til at hedde Chalie...

Sådan valgte vi hund og har ikke fortrudt siden.

Hvordan valgte i hund?

Sorry det blev langt


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Sådan valgte jeg Charlie (lidt lang)
  • #1   19. jul 2011 Jeg skulle have en lille hund jeg kunne have med på scooter, for at vi kunne komme til bla træning. Han skulle bruges til udstilling og til agility og sådan fandt jeg dværgpinscheren. Så fandt jeg kennel og blev skarvet op til hvalp.
    Sådan fik jeg valgt min første egen hund =)


  • #2   19. jul 2011 Jeg boede i Grenå sammen med min kæreste, og jeg plagede hele tiden om at få lov til at få hund.
    Til sidst gav han op, og sagde ja. Da vi boede i lejlighed, blev vi enige om at jeg skulle have en halvvoksen hund. Vores lejlighed var 150 kvm så det var ikke på grund af plads, men fordi vi var bange for en hvalp skulle ødelægge noget. Gulvtæppe, tapet osv.

    Så jeg gik på den blå avis og søgte på amstaff, fandt en hvor mit hjerte lige slog en ekstra gang da jeg så billederne, og ringede jeg på ham.
    Han var ikke solgt!

    Han var 9 måneder, og gudesmuk i mine øjne.
    Min søster og jeg kørte ned og så ham, helt nede ved Oksbøl.
    Da vi kom ind i gården, steg ud af bilen. Hørte vi et par høje VOV VOV, og en stor hund kom ud, det var ham.

    Han kiggede på min søster og så på mig, kom hen til mig og veg ikke fra min side.
    Han fulgte mig overalt, så han måtte med mig hjem. Mit hjerte smeltede da han kom ud og så på mig, han var jo vidunderlig.

    Han har været min bedste ven, mit barn, mit et og alt i næsten 3 år.
    Men mod HD kæmper man forgæves, han tog herfra den 1/7-2011.

    En smerte så stor fylder mig hver dag, der går ikke 5 min hvor jeg ikke tænker på ham.
    Jeg har aldrig prøvet noget så forfærdeligt, som da jeg lagde der på gulvet med ham. Han stoppede med at trække vejret, og blev kold.

    Kongo i mit hjerte bor du nu, og vil bo der for evigt smiley


  • #3   19. jul 2011 Jeg valgte på den forkerte måde... og dette lærte jeg på den hårde måde. Syg hund i 2 1/2 år som endte med aflivning og regninger på over 60000 kr.

    Jeg opsøgte den eneste DKK kennel på det tidspunkt som havde min race, og jeg troede DKK var lig med kvalitet og god opdrætter. Jeg skulle have gjort mit arbejde bedre, da DKK tavlen skal bruges korrekt, hvilket jeg ikke gjorde.
    Næste hund, af samme race, skal nok købes i udlandet og avler skal undersøges grundigt, så jeg ved det er en avler med høj moral, og som avler sunde hunde med godt sind.

    Jeg ville selvfølgelig aldrig have været foruden Elmo i mit liv, men det har være nogle hårde år, og jeg er stadig ked af den måde det endte på.


  • #4   19. jul 2011 Først brugte jeg et halvt års tid på at finde ud af hvilke race der passede bedst til os.
    Så undersøger jeg et par forskellige opdrættere på nettet. Vi besøgte to forskellige opdrættere der begge ventede hvalpe. Vi faldt helt og aldeles for den ene. Så tog vi hjem og slog tæven og faderens stamtavler op, og vi kom på besøg til et interview hvor opdrætter skulle godkende os til en hvalp. Efter godkendelsen besøgte vi hvalpene en gang 7-10 gang mens de voksede op. Da hvalpene var 7 uger foretog opdrætter en vurdering af hvilke hvalpe der passede til hvilke købere. Opdrætter kom selv og afleverede hvalpen hjemme hos os fordi de gerne ville se hvordan vi boede og fordi de havde bedst erfaringer med at hvalpen oplevede det som en nænsom overgang…


  • #5   19. jul 2011 Hmm med Lilly var det så forkert som det kunne være smiley
    Jeg havde kigget efter hund i 3 måneder, havde i forvejen Ronja - min Cavalier så det hastede ikke alverden.
    Jeg havde dog kun 3 krav til min kommende hund. Det skulle være en tæve, max veje 10 kg som voksen og så skulle den være langhåret.

    Faldt så over den mest nuttede hvalp på nettet - og vidste med det samme at hun skulle være min: http://gingers.dk/galleri/albums/Lilly%20baby/Lilly11.jpg
    Det ansigt mindene mig så meget om en Cavalier med de store øjne og den korte snude og det var alt jeg så. Anede intet om racerne der var i hende.

    Skrev til opdrætter og hun ville gerne sælge til mig. Der var godtnok en der var kommet før mig, men han ville kun give 800 kr for hende. Jeg ville gerne betale fuld pris på 1200. Og mod betaling aftalte vi at de kom ud og hentede mig så jeg kunne komme ud og se den lille hvalp.

    Men de kom i stedet med hvalpen til mig. Og der rendte den sødeste lille pindsvine-unge rundt på parkeringspladsen. Jeg var solgt på stedet, betalte pengene og tog min lille nye hund med hjem.

    Hvorfor var det alt det forkerte jeg gjorde? Jo, jeg købte hvalp ud af bagagerummet på en bil, uden nogen sinde at have set forældrene. Jeg købte hunden uden nogen form for sundhedstjek, chip eller andet. Jeg købte hende uden at ane en pind om hvad jeg fik for en hund (terrierblanding) og hunden levede ikke engang op til alle mine krav *GG*

    Men har den mest fantastiske hund på 7 år i dag - og fortryder ikke et sekund smiley Men råder andre til ikke at gøre det samme smiley


  • #6   19. jul 2011 Jeg havde jo border collie i forvejen og var ikke i tvivl om at det skulle være racen igen. Jeg havde gennem længere tid kigget meget efter hvordan de forskellige linier artede sig ved fårene og tænkt meget over hvilken en type jeg ville arbejde bedst med.
    Min veninde havde en super super lækker hanhund fra Skotland, og den havde enormt mange af de kvaliteter jeg kunne lide, og der var ingen tvivl om at det var faderen http://www.google.com/imgres?imgurl=http://www.come-bye.com/Register%2520Pics/Astra%2520Mars.jpg&imgrefurl=http://www.come-bye.com/AI/AIRegister.htm&usg=__heGQ2j4PXSzmFTYyvF87OSPRSQU=&h=499&w=400&sz=55&hl=da&start=0&sig2=xXpsFXJ52VLfaLrkNhI5OA&zoom=1&tbnid=L5ektEpFukB6JM:&tbnh=164&tbnw=155&ei=F3MlToLqGIresgbxsom6CQ&prev=/search%3Fq%3DAstra%2BMars%26hl%3Dda%26client%3Dsafari%26sa%3DX%26rls%3Den%26biw%3D1263%26bih%3D669%26tbm%3Disch%26prmd%3Divns&itbs=1&iact=hc&vpx=408&vpy=78&dur=181&hovh=251&hovw=201&tx=97&ty=102&page=1&ndsp=15&ved=1t:429,r:1,s:0 til dette kuld, der var gennemslagskraften. Den var dog blevet udstationeret til USA, og det var simpelthen for dyrt at købe derfra. Her i Europa var det svært at finde direkte afkom, der blev brugt i avl. Rigtig mange var solgt til Japan.
    Til sidst fandt jeg dog et kommende oldebarn i Tjekkiet med nogle super lækre andre linier, og så blev der betalt depositum.


  • #7   19. jul 2011 Jeg har lidt af en sjov historie......... Jeg havde nok været omkring 8 års alderen, jeg havde plaget og plaget min mor om at vi skulle da have en hund, og hun var faktisk også helt solgt for at få en hund, vi sad på mcdonalds og så ved siden af lå der en tank så min mor kig ind og købte Den blå avis.. Min mor havde jo længe set sig varm på en Dansk svensk gårdhund og hun ringede så på en annonce da vi kom hjem fra maccen... Damen var da flink og min mor sagde til hende om vi kunne komme nu og se på hendes hunde ( som vi var oberbevist om det var en dansk svensk gårdhund) det ville damen da gerne at vi gjorde, men så inden vi skulle afsted ringer min mor hvad hvis jeg køber hvalpen med det samme?.. (stadig uden at vide at det ikke var en dansk svensk gårdhund) så sagde damen ej det kan man da ikke bare, jeg skal lige have lov at sige ordentlig farvel, men min mor insisterede og damen sagde så ja til vi kunne komme og hente en hvalp....... Vi kom så afsted og ja der var sku ikke nogle danske svenske gårdhunde, men pegingesere og min mor gloede lidt, for der var 10 hunde i en lille bitte lejlighed og der var så dunkel og mørkt, og damen lignede en heks (for mig da jeg var lille så jeg var møgbange for den dame haha) Men min mor kunne ikke stå for den lille hund og ergo så købte vi ham.......Han lugtede simpelthen så forfærdelig og hele toget stank simpelthen efter Rockys besøg.. Det første vi gjorde da vi kom hjem var at lige give ham fred og dagen efter fik han et ordentlig bad og neeeeeeeeeeej det var en helt anden hund der livede op..... Her havde vi så heller ikke fået chippet og vaccineret eller noget som helst som hed stamtavle.. Men han levede dælme i 15 år så helt ved siden af var han dog ikke.......Men tror også det var andre tider dengang i dag er jeg 26 år..

  • #8   19. jul 2011 Jeg havde fundet en god kennel og var på besøg for at møde både mennesker og hunde. Min datter på 13 var med. Det var hun også da vi skulle hente hvalpen tre uger senere. Opdrætter havde udvalgt to han-hvalpe som vi kunne vælge imellem. De var jo lige søde så datteren fik lov til at vælge. Så hun valgte den der kom og snakkede mest med hende.Fint nok med mig for der var jo ingen forskel på dem. Vi tog hvalpen med ind og opdrætter scannede chippen og sagde "det er jo så Jack the Ripper ham her" Og så var der overhovedet ingen tvivl om at det skulle være ham. Om natten havde jeg nemlig drømt at hvalpen hed Jack. At han så endte med at blive kaldt Charlie er jo en anden sag.

Kommentér på:
Sådan valgte jeg Charlie (lidt lang)

Annonce