Mit menneske / af Lady {{forumTopicSubject}}

At opdrage mennesket er hårdt arbejde,fra første stund må man lære dem, at de skal ned fordi jeg tisser mange gange om dagen.
Mit menneske er opdraget bestemt men kærlig.
Når hun står op om morgen skal vi dele,morgenkaffen, bagefter må jeg bede hende gå ud med mig uanset vejret.
Jeg har lært hende at snoren skal være løs og standse når der er noget jeg skal undersøge.
Når vi så er kommet hjem sender jeg hende på arbejdet, jeg skal jo have mad og legetøj samt engang imellem besøge min ven dyrlægen.
Når hun er gået på arbejdet snupper jeg lige et par timer mere i sengen, indtil min far vågner. Så er jeg nødt til at kæle med ham når han flytter sig for at rede sengen må han lige flytte mig også.
Så går jeg ned med ham og så vil han lege.
Når mor kommer hjem fra arbejde skal jeg underholde hende lidt, så jeg har lært hende at lidt eftermiddagsguf hjælper.
Så må jeg ned og lufte hende ,men hun vil hellere lege. Hun kaster pinde og jeg henter dem, men jeg forstår ikke hvorfor hun så kaster den igen.
Så kommer tiden til at jeg vil have aftensmad og det kan hun godt glemme, men jeg skal nok få hende til at huske det ved at aflevere min skål til hende.
Så får jeg maden serveret og jeg har lært kattene at holde sig til.

Lidt gode råd til dig er : Dit menneske skal lære at holde snoren løs
lære at underholde sig selv engang i mellem
at flytte sig fra stolen eller sofen hvis jeg skal ligge der
At gøre plads i sengen til mig.

Jeg har lært mit menneske at : stå op,at stå pænt , a,at kaste pinde ,at flytte sig i sengen og gøre plads til mig i sofaen.

TIL GENGÆLD FOR DET, FÅR HUN MIN KÆRLIGHED OG TROSKAB