{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.272 visninger | Oprettet:

Er hunde "bare" en vare? {{forumTopicSubject}}

Nu får jeg nok nogle over nakken for mit indlæg, og det er heller ikke for at provokere at jeg bringer emnet op, men jeg forstår det bare ikke. Jeg kommer uden tvivl til at fornærme nogle med mit indlæg, men det er virkelig ikke personligt - jeg undrer mig bare.

Så håber at blive klogere efter denne debat, som jeg håber forbliver i en sober tone, trods vores forskelligheder...

Herhjemme er vores hunde, famliehunde, altså medlem af famlilen... Selvom vi har to ST som meningen var skulle have været brugt til avl, blev det desværre ikke sådan, og det var der så ikke noget at gøre ved. Vi elsker jo hundene alligevel.

Jeg oplever gang på gang at folk der avler, dvs. private, kenneler osv... skiller sig af med deres hunde hvis de ikke lige bliver som forventet..

Er hunde for nogle, bare en vare? Jeg mener; er der nogle der ser på deres hunde som en "brik" i deres "spil"? Det er nok lidt groft sagt på denne måde, men det er for at vise hvad jeg mener.

Det har jeg bare rigtig svært ved at sætte mig ind i, så hvis nogle har lyst til at uddybe det for mig, så vær endelig velkommen.

Jeg ved det er et følsomt emne, og jeg beklager hvis jeg har fornærmet nogle!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Er hunde "bare" en vare?
  • #2   10. maj 2011 Min første hund, Canis, er købt som familiehund og ham kan jeg aldrig undvære. Mine piger er købt som min hobby - at fremavle top-cavaliere (eksteriør, sundhed og temperament).

    Jeg er glad for alle mine hunde, men jeg har lige fra starten af, når jeg har fået en af pigerne, haft i baghovedet, at hun "kun" er købt, for at kunne opfylde mine forventninger til hende som avlshund. "Duer" hun ikke, kommer hun et andet sted hen.

    Hvorfor skal hun gå hos mig og være en "skuffelse" og bare en af flokken, når hun kan blive den eneste ene for en familie? Jeg har flyttet en tæve ned til mine forældre (hun er stadig min, men trives ikke med de andre) og jeg har givet en hvalp af egen avl væk, da hun var 6 mdr., fordi hun ikke blev, som forventet. Det er forfærdeligt, at sige farvel til dem, men når jeg ser, hvor glade de er i deres nye hjem og hvor glade de nye ejere er, er det slet ikke et problem for mig længere :o)

    Jeg tror ikke, at det er alle hunde man kan omplacere og nogle racer er bestemt bedre til det end andre (cavalieren er rigtig nem, at flytte), men jeg synes det er forkert at tro, at man altid selv kan tilbyde en hund det eneste rigtige hjem for den.


  • #4   10. maj 2011 Jeg er enig med Kennel House of Hunters. Jeg har ikke problemer med at en opdrætter (eller seriøs hundesportsudøver for den sags skyld) "udskifter" en hund som af den ene eller anden grund ikke kan bruges til det den er købt til.
    Dog self med den forudsætning at det nye hjem vælges med så stor omhu at hunden ikke skal omplaceres flere gange.

    LANGT de fleste velfungerende hunde kan uden problemer skifte hjem -self ikke mange gange og det er noget hø hvis de ender som kastebolde. Men at skifte hjem en enkelt gang er altså ikke noget en almindelig hund tager skade af.
    -og det mener jeg uanset hvorfor den skifter hjem.

    Tilgengæld har jeg det svært med de opdrættere der sælger ud af pensionerede avlshunde.
    Hunden har tjent ejeren godt gennem mange år, og år den så bliver 7-8 år, er det pludselig "dur ikke væk", lige når den har en alder hvor den faktisk oftest ville have bedst af at nyde sin alderdom i trygge og vandte rammer.


  • #5   10. maj 2011 MMJ: Jeg tror man skal være passioneret opdrætter, for rigtig, at kunne sætte sig ind i det. Tænk på, at hvis jeg ikke havde min interesse for opdræt, havde jeg slet ikke pigerne. Jeg har Canis, som er min bedste ven og behøver egentlig ikke mere. Pigerne er jo købt til det ene formår, at kunne bringe min hobby og passion ud i livet. Når man køber hunde med det formår, tror jeg ikke, at man får helt det samme forhold til dem, som hvis man køber dem for at de skal være "bedste ven".

    Og som House of Hunters skriver, hænger det bare ikke sammen, at man beholde de hunde, som ikke "duer" - det gør enten, at man ikke kan komme videre i sit opdræt eller at man får alt for mange hunde, som man ikke kan tage sig ordentligt af.


  • #6   10. maj 2011 Majbritt-> Du skriver at dine piger er en hobby, for mig lyder det altså nærmere som en forretning, og det er der stor forskel på i min verden smiley Mine hunde er for mig en hobby.

    Jeg kan følge jeres svar meget langt henad vejen, og har stor respekt for at I "står" frem og begrunder jeres valg.

    Tror det hænger meget sammen med hvordan man ser på det at have hund smiley Og så er det som en anden også skriver nok svært at sætte sig ind i når man ikke selv er opdrætter.

    Jeg mener jo at hunde er vores venner, og ikke en "ting" som skal vælge og vrages.



  • #7   10. maj 2011 Nu har jeg ikke læst alle folks kommentarer, men her kommer mit svar til starten af tråden..(:
    Som avler må man sørge for at få den bedste kvalitet for at lave de bedste hunde, og derfor kan jeg godt se at en avler ikke kan beholde en hund med fejl.. Ikke blot fordi hunden ikke vil blive brugt hos avler, og ingen nytte vil tjene, men også fordi hunden nok har bedre af at komme ud et sted hvor der fokuseres mere på den.. De gode hvalpe sælges jo også!(:

    Min hund, Flora, har selv en lille ubetydelig fejl i pelsen hvilket gjorde hun ikke kunne bruges i avl, men vi er lige så glade for hende som hvis hun ingen fejl havde, men vi avler heller ikke.. (:

    Tror primært det er for at få det bedste resultat ud af sin avl at man fravælger de "dårlige" hunde..


  • #8   10. maj 2011 Rikke -Min Gaia har jeg fra en aussie-opdrætter som faktisk har brugt en hel del tid og penge på at hente hende fra belgien. Denne opdrætter har flere aussies i forvejen (så hun er altså ikke grøn indenfor racen) og er en dygtig hundefører.
    Men hende og Gaia fungerede ikke sammen træningsmæssigt og Gaia udviklede sig ikke som håbet, så avl blev ikke relevant for hende.

    Det betyder altså ikke at tidl ejer ikke holdt af hende -da de var herovre med hende, var jeg på INGEN måde i tvivl om at det var hårdt for dem at skulle af med hende.

    Men alternativet var jo at Gaia blev "tilovers" -hos mig er hun i centrum sammen med Reiki. Og Gaia og jeg fungerer rigtig godt sammen på træningspladsen osse (samt mine forventninger til træningen nok er lidt mindre end tidl ejers).

    Hun har bestemt ikke bare været en ting der bare ryger videre når man ikke kan bruge den. Og der var heller ikke tale om forretning, for i så fald havde jeg da skullet betale en god slat penge for hende -hun har da været dyr at anskaffe og have gående i de to år de havde hende.

    Men hvis ikke man vil sælge en hund der ikke kan bruges, ja så må man endten undlade at avle, eller man må anskaffe sig flere hunde end man har tid og plads til.


  • #9   10. maj 2011 Hov -og som forretning tror jeg godt nok det ser skidt ud. Lad os sige hunden har kostet 10.000. Dertil kommer diverse sundhedstests og udstillinger indtil man finder ud af at hunden ikke dur til avl.
    -sådan en hund sælges for hvad? 2-4000 når nu den ikke kan bruges til avl? Eller måske foræres den væk til et godt hjem.


  • #10   10. maj 2011 Rikke: Hvis jeg tænkte forretning, ville jeg ikke skille mig af med ret mange hunde, for det ville der ikke være råd til :o) Og i mine øjne er forretning noget, man tjener penge på - det kan man ikke just sige, at jeg gør på min hobby.

    Hvis jeg drev en forretning, ville jeg ikke gøre alt det ud af mit opdræt, som jeg gør (køb af avlsdyr i udlandet, udstilling hjemme og i udlandet, sundhedsundersøgelser ud over det krævede mv mv mv) og jeg ville ikke have så høje krav til mine avlsdyr, som jeg har.

    Sidste år brugte jeg 85.000 på hunde (udstillinger, træning, sundhedsundersøgelser, kørsel mv.) og fik 22.000 ind på hvalpesalg - dårlig forretning!! :o) Jeg har 1-2 kuld om året og kommer aldrig til, at have overskud, så jeg vil nu i høj grad beskrive mit opdræt som værende hobby. Jeg gør det af kærlighed til min race - ikke for pengene.


  • #11   10. maj 2011 Mange tak for fyldestgørende og meget velbegrundede svar! smiley Det var lige disse svar jeg havde brug for, så jeg kunne blive klogere og muligvis få droppet mine "fordomme"



  • #12   10. maj 2011 For mig, bestemt ikke, jeg forstår det heller ikke rigtigt, men vi må jo forstå, at for at vi kan få vores søde skødehunde, familiehunde osv. må kennelerne jo altså sælge. (:
    - Walter, er hjemme hos os, og blandt venner og familie ikke bare en hund, han er hele familiens øjesten, og aldrig, om vi i hele vores liv ville sælge ham. Og jeg ved, at hvis nogen prøvede at tage ham fra mig, blev det over mit lig. d:
    - jeg ville aldrig kunne gøre det. Men det jo forretninger (:


  • #13   10. maj 2011 Amanda-> Hvis du læser Majbritt's svar ovenover vil du se at det ikke er en forretning. Det er bare folk som os der ikke ved bedre, der fejlagtigt tror det smiley Det var derfor jeg bragte emnet op, og syns jeg har fået nogle rigtig gode svar.

  • #14   10. maj 2011 Jeg kan kun være enig i de ting f.eks kennel house of hunters skriver:-)

    Noget helt andet er, at når folk nu reklamerer over en hund de har købt hos opdrætter, tja så opfattes den jo som en vare på samme måde som et køleskab eller et fjernsyn.

    Som de andre skriver, så er det ikke en overskudsforretning at opdrætte hunde, derfor er der simpelthen ikke plads til de hunde, der ikke lever op til forventningerne, ikke at man ikke holder af hundene. for den dag man ikke gør det, og ikke har sit hjerte med, der bør man holde med sit opdræt


Kommentér på:
Er hunde "bare" en vare?

Annonce