Hunde er bare sjove... {{forumTopicSubject}}

Vores kære Valde har været grund til en god griner de sidste par aftener, onsdag aften slæber han en pind hjem fra gåtur, den er lidt over en meter lang, ikke specielt tyk men nok til at han skulle kæmpe lidt for det, han slæbte den ca 1km ( han finder tit sære ting at slæbe med hjem når vi er på vej hjemad ) han efterlod den så i haven efter at have tygget lidt på den.

Torsdag aften lukker vi ham så i haven for lige at tisse og efter lidt tid kan vi høre han klynker lidt ude ved døren, der står han så med den lange pind i munden og kan ikke komme op af trappen fordi pinden sætter sig på tværs i gelænderet, jeg hjælper ham så med bare at få fat i den ene ende så han kan komme videre op, da han så er kommet de 5 trin op sker det samme ved døren og vi er ved at brække os af grin da forpoterne ligesom forsøger at gå videre men resten ikke følger med, han får dog selv løst problemet og tager den med ind i køkkenet og får den så nærmest afbarket, han fik lov til det nu hvor han havde kæmpet sådan for at komme ind. Efter ca 5 minutters gnavning spørger jeg ham om han er ved at være færdig og om den så skal ud i haven igen? han kigger op på os og ser ud som om han forstår hvert et ord, hvorpå han så tager pinden i munden og stiller sig ud til døren, her kan jeg næsten ikke gøre andet end at grine, men får da skyndet mig at åbne døren for den kære bamse så han kan komme videre med sin mission, jeg skynder mig så med ud i haven og roser ham og giver ham lidt godbidder. det var helt fantastisk.

Nogle gange forstår de mere end man lige regner med, det er bare så fantastisk at have hund!