Nu er han nok ikke længere min hund {{forumTopicSubject}}

Nu er der gået små 3 uger siden jeg lavede sidste indlæg om Bertil og Fru Nielsen og tingene har udviklet sig rent følelsesmæssigt siden fra vores alle 3 side , må jeg erkende

Jeg kan mærke ;

- at Bertil knytter sig mere og mere til Fru Nielsen
- Fru Nielsen bliver mere og mere afhængig af samværet med Bertil

og jeg ........

- løsner mig mere fra Bertil .......

forstået på den måde , at mine planer for fremtiden sammen med Bertil er sat på stand by , specielt mht. Agillity og målrettet træning.
Mine følelser for Bertil er selvfølgelig stadig varme og fyldt med kærlighed , men der kommer tanker som handler om , at Bertil har en mission og det er at være

- servicehund for Fru Nielsen

Vejen frem har bare været anderledes end med andre servicehundes og opgaverne er så sandlig også anderledes, men resultatet er ens , nemlig ........

- at bedre et menneskes livsvilkår , enten om det er fysisk , psykisk eller socialt.

Bertil er nu det meste af dagen sammen med Fru Nielsen og han kommer først hjem , når han er træt og trænger til en pause.
Når Bertil er hjemme , tusser han bare rundt , sover lidt , hygger lidt , møsser lidt og ellers slapper af.
Det er meget småt med træningen , dog træner jeg stadig lidt lineføring og fri ved fod ved vores små gåture , men det er mest for at bedre ham til gå turene sammen med Fru Nielsen.

Har jeg det så ok med dette arrangement ???

Hmmmmm , ja det har jeg nok.

Det har jeg når jeg ser længere frem end til min egen næse og mine egne behov.
Bertil har det strålende , Fru Nielsen trives fantastisk og jeg kan se de har " noget " sammen.

Jeg har intet imod at dele min hund rent følelsesmæssigt med en dame som Fru Nielsen , men jeg savner selvfølgelig alt det praktiske , lufte turene , træningen og planerne om AG.

Men hvad for jeg så ud af dette arrangement ??

Jeg for glæden ved at hjælpe en ældre samfundsborger med et godt givende otium , med store muligheder for socialt samvær , motion og masser af kærlighed fra en hund uden det endelige ansvar som hun netop ikke længere tør påtage sig.

Jeg betaler noget af det tilbage , som vi alle skylder denne generation af dansker.
Fru Nielsen og de andre dansker der byggede Danmark op efter krigen , arbejdede for at skabe et godt samfund til deres børn og deres efterkommer.

Nu kan alle vores børn få undervisning , understøttelse gennem S.U. , lægehjælp , tandbehandling , bibliotek osv osv
Vi har nu 70 år efter krigen et samfund som bygger på retfærdighed , viden , demokrati og udvikling.

Vi er milevidt fra andre lande som også deltog i krigen.
Når jeg ser noget fra Polen og de andre lande fra den 3. verden , bliver jeg dybt taknemmelig overfor den generation som Fru Nielsen repræsentere.

Så at give hende Bertil er kun en lille pris

Nb. og så hygger jeg mig selvfølgelig ved tanken om at han er en

- slags servicehund , som i min verden er noget af det ypperste en hund kan være.