Hvad nu hvis.. {{forumTopicSubject}}

I morges da den fede og jeg skal på vores første tur, blev vi noget overrasket. Vi går på volden som omringer Fredericia by. Junior er blevet så dygtig, at jeg kan slippe ham, og kalde ham til mig hvis jeg ser eller hører andre komme vores vej.

Junior bliver sluppet og tosser lidt rundt som nu en buller gør bedst. Jeg hører pludselig at nogen er ved at indhente os bagfra, da der kommer en kalden "Holger, Hooolgeeer, kom her". Jeg får selvfølgelig Junior på plads, og i snor og afventer situationen, som der er på vej rundt om hjørnet.

Pludselig titter en lille løs chihuahua frem bag buskene, han er fuldt opsat på at komme hen og snakke med Junior selvom han er lige omkring 10 gange større, og 30 kg tungere. Han kommer tættere, og Junior begynder ligeså stille at dirre for at komme i kontakt med det lille dyr. Da chihuahua'en er lige foran Junior, kan den fede ikke holde sig længere, og han bliver nødt til at give efter, og snuse til den lille sorte fætter.

Så tager fanden ved kræet, den knurrer, rejser børster og laver et udfald mod Junior. Man kan straks se Junior bliver overrasket over at pivedyret faktisk kan sige noget, og gøre noget, og så bliver legen jo endnu sjovere, og den "flue" der strejfede hans snude, gjorde jo ikke engang ondt? Den fede drejer 3 gange rundt om sig selv, og så ved mor at nu er det playtime i Juniors hoved.
Da han ville kunne skade chihuahua'en på et splitsekund, pga hans størrelse, vælger jeg at vende om med ham, og gå de modsatte vej.

Først her kommer ejeren til syne, og får fat i lille Holger, som stadig står og gøer, og bestemt tror han er den største rottweiler i verden. Ejeren er en ung fyr, som jeg skyder til at være 18-20 år, han undskylder til mig, og jeg svarer igen at det er okay, for der skete heldigvis ingenting, og jeg står egentlig med et smil på læben da episoden er meget sjov i mit hovede, og jeg står samtidig med en buller der tænker "lege?" "LEGE??!"
Vi får styr på hundene og går herefter hver sin vej, og så kom tankerne lige pludselig.

Hvad nu hvis Junior ikke havde været en godmodig, legesyg buller, men en arrig satan som ikke ville kunne døje synet af andre hunde, og ikke ville kunne tolerere den lille skids signaler? Så var det gået galt, og chihuahua'en havde måske skulle lade livet, fordi ejeren ikke havde styr på ham.
Hvis ansvar ville dette være? Og hvem ville det i sidste ende gå ud over? Junior er en muskelbasse, og kunne i uvidende øjne sagtens ses som en kamphund..

Sorry det blev lidt langt, men vil gerne have en god debat ud af det, så bær over med mig.