{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.407 visninger | Oprettet:

Hvorfor har i valgt ... {{forumTopicSubject}}

Den race i har ?

Hvad er der specielt ved den race, og hvor meget info læste, eller hørte du om racen inden du valgte den :)?
Har i fået den hund som i regnede med, da i fik info om racen ?


Bare for at høre lidt om jeres specielle racer, og erfaringer med racerne smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvorfor har i valgt ...
  • #1   21. apr 2011 jeg ville frygtelig gerne have haft en pekingeser. men da den skulle bruges til udstilling ville det ikke være et godt match pga pelsen og det at jeg går i skoven hver dag..


    så jeg begyndte at kigge alternativer og en veninde viste mig en dag en japanese - hun havde læst om den ved et tilfælde og syntes det ville være noget for mig..


    så gik jeg ellers igang og ud fra hvad jeg læste ville det være et perfekt match for mig. så kontaktede jeg rr fra dkk og hun tilbød mig en lille jappedreng..

    5 dage efter hentede vi ham - idag har jeg 4 stk af racen


  • #2   21. apr 2011 Jeg har hele mit liv haft et stort ønske om at få en chihuahua smiley

    Da min kæreste så endelig gik med til en hund, skulle det selvfølgelig være en chihuahua, ikke kun pga det var mit store ønske, men også fordi min kæreste aldrig har haft dyr før, så det skulle ikke være en alt for stor hund, hvilke ville ha været for overvældende for ham, og derefter sad vi og snakkede om hvad vi kunne tilbyde en hund hvor vi bor nu, nemlig en lille lejlighed, vi sad så med 3 racer tilbage, chi, poms eller papillion.

    Derefter satte vi os sammen og læste om sygdomme, temperament og behov hos de forskellige racer, han kunne ikke rigtig bestemme sig, smiley så fandt jeg Kaya på Nettet, og vi aftalte at tage ud og kigge på hende, fordi han aldrig rigtig havde set de forskellige racer IRL, og da vi først sad med hende var både han og jeg helt solgt, hun starter med at slikker morten på næsen mens hun bare kigger ham dybt i øjnene, vi sidste bare med det samme, Kaya var vores specielle sjæle hund smiley

    Hun betyder alt for os , hun er vores et og alt, vi 3 har virkelig et specielt bånd!
    Kaya savnede så en at lege med, og vi havde længe gået og snakket om at få en legekammerat til Kaya , jeg blev fuldstændig forelsket i Mika også, og nu har vi så Verdens to dejligste hunde, smiley en chi og en chi poms smiley

    i starten var jeg bange for om jeg kunne give to hunde lige meget kærlighed, om jeg elskede kaya for højt til at kunne give mika lige så meget kærlighed, men det har slet ikke været noget problem,kaya og mika er så forskellige at man simpelthen ikke kan lade være med at elske dem begge lige højt smiley Mika fejede fuldstændig benene væk under os smiley


  • #4   21. apr 2011 Schæfere er jeg vokset op med hjemme, så der har næsten altid været nogle i mit liv - en vane smiley
    Og jeg ville ikke undvære en sådan vagthund, nu hvor vi bor på en gård på landet.

    Jack Ruslerne var lidt et tilfælde. En veninde opdrætter dem, og hun havde 1 ( for 7 år siden ), der var helt særlig. Han var blevet flasket foruden moderens mælk, da han kun var ½ str af resten af kuldet, men senere voksede han almindeligt til.

    Og nr 2 Russel blev det også til et par år senere. smiley
    Ville ikke undvære dem her på gården til at holde små gnavere væk.

    Ruh. Foxterrier fik jeg interessen for, da jeg havde en kollega der opdrættede. Syntes de var enormt smukke og elegante, og var vilde med deres selvstændighed.
    Skiftede dog senere til Ruslerne, som var nemmere temperamentsmæssigt end de ruhårede. Men udseendsmæssigt, halter de bare laaaangt bagefter Fox'erne.. smiley

    Grand Danois har været på min ønskeliste siden jeg var barn. Og nu hvor jeg ( vi ) har tiden og pladsen, er min drøm endelig gået i opfyldelse. Og det bliver absolut ikke den sidste GD vi har !!


  • #5   21. apr 2011 Jeg forelskede mig i min race da jeg var 15 år gammel.
    Det var den smukkeste hund jeg nogen sinde havde set og så havde den også hjernen med sig.
    Så da jeg kom tilbage til Danmark var jeg så heldig at få fingrene i min første - en hanhund - Benjamin. Det er 29 år siden nu og jeg har haft en del siden - alle i lige linie tilbage fra Benjamin.


  • #6   21. apr 2011 Bull terrier - fordi jeg aldrig har mødt en race der kan få mig til at grine på samme måde, og som i samme grad udstråler essensen af livsglæde!


    Jeg knuselsker deres personlighed!

    De elsker alle mennesker ubetinget, hvilket passer mig perfekt, da jeg ikke ønsker en vogtende race.
    Jeg elsker det faktum, at den ikke er afhængig af én person, men elsker alle i familien, og også gerne søger mod gæsterne.

    De oser af livsglæde, og halen står aldrig stille.
    Derudover er jeg vild med deres omstillingsvillighed. En dejlig og rolig sofakartoffel inde, som gerne putter i arm - men en skøn og aktiv hund ude, som gerne er med på lange ture ud i naturen.

    Inden jeg fik Hemingway brugte jeg oceaner af tid på at læse om racen. ALT hvad der var at finde på nettet blev gennemarbejdet og bogmærket og biblioteket blev støvsuget for bøger der bare så meget som nævnte racen kortvarigt.

    Da jeg læste om racen var jeg forberedt på, at få en race der kunne give mig grå hår - og jeg synes faktisk racen, for mig, har været lettere end jeg hvad jeg havde forventet.


  • #7   21. apr 2011 samojede.. se dog på den, den smukkeste race der findes smiley

  • #8   21. apr 2011 Jeg har altid været meget fascineret af dalmatiners udseende (generelt alt med pletter)
    Da jeg så sidste år i marts måned brækkede ryggen og måtte få aflivet min hest blev jeg enig med mig selv om at nu var tiden der til en hund.
    Jeg begyndte så at undersøge hvad jeg ville have for en - og var mange racer igennem - men hver gang faldt jeg tilbage til dalmatineren.
    Jeg har altid ville have en hund der krævede noget og det må man jo sige at en dalmatiner gør - det er IKKE en sofahund. og derud over kan jeg godt lide det ikke er en hund som man ser hver dag.. og ja der jeg så Alba vidste jeg bare at det skulle være hende... og nu kan vi slet ikke skilles ad smiley


  • #9   21. apr 2011 Må man svare selvom man har en blanding ???

    Selma er dobermann/labrador - og det er med fuldt overlæg vi har valgt den blanding smiley

    Jeg har altid synes dobermann var en fantastisk hund og har altid gerne ville have sådan en, kæresten ville dog ikke have en ren en af slagsen.
    Rent faktisk kunne vi ikke finde en ren hund vi begge ville have, det var en umulig opgave, tror vi har snakket frem og tilbage 3/4 år uden at finde en vi begge ville have.

    Vi er ret langt fra hinanden hvad hund angår, han har haft gravhunde, jeg har tidligere haft lab/dob-blanding.

    Da han ikke ville have ren dobermann, var det jo oplagt med lidt labrador i hende (han ville gerne have ren labrador hvis det var)

    Når alle ungerne engang er flyttet hjemmefra, hvilket først sker om mange år, tænker jeg dog vi skal have en ren hund som jeg kan træne med i PH, race dog stadig ikke fastlagt...


  • #11   21. apr 2011 Collie og Dansk Svensk Gaardhund.

    DSG'en fik vi fordi vi bor på en gård og racen er kendt som en rigtig god hund til at fange mus og rotter. Mine bedsteforældre havde også haft et på DSG, så det var ikke det vilde vi læste om dem inden vi købte Freja. Hun er selvfølgelig også super kær og rigtig lærenem, så hende træner jeg også en del tricks med. Vi har fået lige det vi forventede og mere til med Freja.

    Mht. til collien var det straks mere vanskeligt. Vi havde før haft schæfer og der var ingen tvivl om at vi skulle have en stor hund igen. Problemet var bare at familien var rimelig delt om hvor vidt det skulle være schæfer eller collie. Jeg stemte for schæfer, mens min lillesøster insisterede på at få en collie selv om vi så godt som intet vidste om racen.
    Derfor læste vi selvfølgelig en hel del og jeg spurgte også herinde. Man hørte meget om at collier kunne være meget nervøse, mens andre sagde at det var en skrøne.
    Min lillesøster fik os lokket med på en køretur på 2½ time for at se på Molly og så må jeg sige at vi var solgt alle sammen. De havde både hendes mor og far og de var nogle fantastiske hunde begge 2.

    Jeg synes vi fik det vi forventede med Molly. Hun er super sød og utrolig lærenem. Hun er samtidig den første hund jeg har gået til træning med, og jeg må da nok indrømme at det er en hel del nemmere end det havde været med en schæfer. smiley


  • #13   21. apr 2011 Jeg faldt for bullmastiffen da jeg var 14år gammel.
    Jeg er opvokset med Rottweilere og holder også meget af racen. Men da jeg flyttede hjemmefra og mit liv faldt på plads så det også passede til en hund gik jeg på jagt efter en Bullmastiff.

    Jeg læste meget om racen og var i kontakt med både dyrlæger, hundetrænere og opdrættere. Dog har jeg erfaret at det er meget få der er enige om hvad en bullmastiff er og ved der er godt og skidt ved den. smiley Men sådan er det vidst med alle racer smiley

    Men jeg fik indtryk af alle var enige om det var en stor, glad, frisk, modig og trofast familiehund. Så jeg valgte efter en del besøg hos forskellige opdrættere, min højt elskede Bullmastiff Hector.
    Han passer på mange punkter det jeg ledte efter. Men har skam også fået mere end jeg regnede med smiley Blandt andet en glimrende jagthund smiley
    Han er en fantastisk hund at træne med. Han går lydighed, forsvar og spor rigtig flot.

    Han elsker alle hunde som elsker ham. Han lever og ånder for sin familie og så kan han simpelthen få mig til at grine på selv de mest triste tidspunkter smiley

    Vi har aftalt at han bliver mindst 60år gammel. Så er jeg sikker på jeg ikke skal leve uden ham smiley


  • #14   21. apr 2011 Berner fordi jeg blev smaskforelsket i den første jeg mødte, og har derefter kun hørt / læst godt om dem. Så der var ingen tvivl fra min side smiley

    Synes de har en fantastisk personlighed!

    Jakob.


  • #15   21. apr 2011 Inde i mit inderste hjerte er jeg fuldstændig solgt til muskelhundene.

    Men pga. omgivelsernes fordomme , har jeg aldrig ejet sådan en hund.

    De hunde jeg har haft , har jeg fået fordi mit hjerte løb over med mig.
    Enten pga. skilsmisse i omgangskredsen eller anden årsag.

    Min smukke lille Bertil trængte til et stabilt hjem efter at have været hos en psykisk syg dame .

    Men en muskelhund for jeg aldrig , selvom det er dem der taler mest til mit øje og mit sind.


  • #16   21. apr 2011 Jeg har nu fået hængt mine malet billeder af hundene op på væggen og dem der beundre dem siger alle , som talt med en tunge :

    - det var dog utroligt så forskellige hunde , du har valgt dig.

    Jeps , mine hunde er meget forskellige , både af sind og historie , men jeg har elsket dem alle som en.


  • #17   21. apr 2011 Vi har en Golden og en labbe.

    Jeg har altid gerne ville have en golden, alle dem jeg mødte inden jeg fik Balto var jeg dybt forelskede i ! Om jeg fik det jeg forventede NEJ ...... fordi vi dengang ikke undersøgte markedet godt nok vi købte ham ved en ganske alm familie, og han var den eneste tilbage ud af kuldet ! Han er lidt sin egen ..... OM DET ER vores egen skyld jooo måske :0) Han har aldrig ikke ville trænes med, han nyder bare at være til i ens hverdag ! Og han er en charmer der elsker alt og alle så på den måde fik vi hvad vi ønskede os men ELLERS IKKE !

    Så fik vi Cocio ..... BANG vi var solgt hun er lige hunden, og lever bestemt op til racebeskrivelsen for en labbe, hende bliver man aldrig sur på og hun gør aldrig noget FORKERT og det er sandt ! Hun skulle endeligt have været brugt til udstillingshund og avl men efter vi fik hende i røgen vidste det sig at hun havde en 2 er på den ene albue SÅ NEJ !

    Nu er vores hunde bare hygge hunde og vi nyder dem i fulde drag på hver deres måde for de er meget forskellige og det er helt ok :0)

    Vi får ingen andre hunde en golden eller en labbe de passer fuldt ud til os BUM .


  • #18   21. apr 2011 Fordi min kæreste tvang mig... jeg ville have en mops, men han ville meget hellere have denne bulldozer... som den søde kæreste JEG er, giver jeg mig og nu er kæresten på tvungen ferie i 1000 år, så nu hænger jeg på det fede dyr..*G*

  • #19   21. apr 2011 - Maria -

    Ja , vi er jo nok flere end først antaget , der kæmper den daglige kamp imod fedme smiley LOL


  • #20   21. apr 2011 Bertil - Hahahaha ja det er VI nok smiley

    Hummer er bare så uheldig at se tyk ud uden at være det... med alt den overskydende hud, danner det sig deller ALLE steder... herren har jo deller på sine ankler? *GG*


  • #21   21. apr 2011 Vi blev interesseret i racen ud fra dens utrolig smukke udseende. Vi har begge en svaghed for muskuløse hunde (Staff, amstaff, pitbull, bullterrier).

    På det tidspunkt var racen faktisk ukendt for mig så jeg skulle jo straks igang med at læse alt hvad jeg kunne komme til. Og der var bare ikke noget jeg ikke kunne lide.
    Egenskaber, temperament, aktivitetsniveau, udseende, personlighed, ja alt er bare så perfekt til os smiley


  • #22   21. apr 2011 Rottweileren er jo en helt fantastisk hund! Så hvorfor ik? smiley
    Vi ønskede en god vagthund, men samtidlig en hund som er god til børn, derfor faldt valget på Rottweileren! Så selvfølgelig dens gode drift! Og sidst men ikke mindst, så er den jo simpelthen så smuk smiley

    Vi har læst alverden om racen.. Tror alt på Google er læst om racen, jeg lånte flere bunker bøger.. Og så snakkede vi med en masse som havde racen selv..

    Mutti er vokset op med Rottweiler, og det har været far drøm altid med en rottweiler, så selvfølgelig blev det en Rottweiler smiley


  • #23   21. apr 2011 Fordi jeg ønskede mig en mindre, aktiv og kælen hund. Er vokset op med schæfer og ville gerne have en hyrdehund da jeg flyttede for mig selv. Jeg var fanget af norsk buhund indtil min veninde skrev at en IFér ville være lige mig. Og så sandt som sagt. Men jeg havde nok ikke læst det med småt for havde aldrig drømt om at jeg ville få en hund med stress. Jeg holder nu af hende alligevel og ville aldrig bytte hende for en million.

  • #24   21. apr 2011 Vi valgte racen Siberian Husky efter at have læst om spidshunde og besøgt flere kenneler med racer af spidshundetypen.
    Husky'en passede os temperaments- og størrelsesmæssigt.
    Racen er meget speciel, sjov at være sammen med, egenrådig, sprængfyldt med personlighed osv. Racen skal bruges for at trives.

    Vi læste en masse bøger og besøgte flere husky-ejere inden købet. Det viste sig dog hurtigt at vores hund er helt anderledes end alle de hunde, vi oplevede før købet. Vores hund er meget træningsvillig og lærenem. Racen kan sagtens holdes som familiehund, så længe man tager de rette forholdsregler samt lytter til hundens behov. Man skal forstå ulvens tankegang, for at kende sin husky godt.
    I dag forstår vi hvorfor der er så stor forskel på racens individer: De fleste husky'er lever i hundegårde, og her opleves altså en helt anden mentalitet end ved de hunde, som lever blandt mennesker inde i huset.

    -Malene



  • #26   21. apr 2011 Begge mine drenge har jeg valgt fordi de var mine på forhånd.

    Det lyder corny, men da jeg så Balto gik det meget stærkt med at få ham hjme. Det var aldeles uovervejet, det eneste vi havde i tankerne var at han var lab (muligvis blanding) og det har vi altid haft i familien hjemme hos mig. Også havde en skøn farve, og en super dejlig mor. Han var den næstsidste han tilbage i kuldet, ikke den mest påtrængende og ikke den mest tilbageholdende.

    Meegò har jeg valgt ene og alene på udseendet. Har ingen anelse om racerne i ham, men hans øjne fortalte mig at han skulle være min.

    Så selv om jeg drømmer om en SBT eller andne hund af den type, så faldt mit hjerte for ngoet helt andet, og jeg ville ikke bytte for ngoet i verden.


Kommentér på:
Hvorfor har i valgt ...

Annonce