{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.863 visninger | Oprettet:

Kenzo bliver straffet på gaden {{forumTopicSubject}}

Faldt over denne artikel, desværre en artikkel der vidner om de vinkler af hundelovens konsekvenser mange desværre ikke tager for gode vare eller vælger at overhøre -
personligt mener jeg ikke en sund lov er en lov der skaber frygt og konsekvenser for de lovlydige og ansvarlige.

********************************************************************
Kenzo bliver straffet på gaden
Af: Trine Møller Pedersen

Vold: Gennem de seneste fire år er Lisa Andersens to amerikanske bulldogs blevet mødt med skældsord og vrede blikke, når hun lufter dem. Vreden er gået voldsomst ud over den ældste hund, Kenzo, der er blevet sparket efter og tjattet til med stokke.

Den ni år gamle amerikanske bulldog Kenzo har ventet på sin ejer, Lisa Andersen, foran SuperBest i Haderslev for sidste gang. Tirsdag eftermiddag blev den igen overfaldet af kamphunde-skræmte borgere.

– Da jeg kommer oppe fra kassen, kan jeg se gennem vinduet, at der står to gamle damer ved min hund. De slår den med deres stokke, og da jeg kommer længere hen mod hunden, kan jeg høre, at de kalder den for en forbandet møghund, fortæller 42-årige Lisa Andersen.

Holder sig fra den indre by
De to damer slog ikke hunden voldsomt, men de prikkede og tjattede til den med deres stokke. Hunden reagerede ikke på at blive chikaneret af damerne. Det gjorde Lisa Andersen heller ikke.

– Jeg tog bare min hund og gik. Folk lytter ikke til mig alligevel, og nu tør jeg bare ikke lade hunden stå alene nogen steder længere, siger Lisa Andersen, der i forvejen undlader at gå ture med både Kenzo og hvalpen Cirkeline i den indre by.

– Jeg kan ikke gå uden for en dør med mine hunde, uden vi bliver mødt af skældsord, vrede blikke og forældre, der hiver deres børn til sig, fortæller hundeejeren.

»Dine hunde er dræberhunde« og »hvordan kan du tillade dig at gå med kamphunde, hvor vi andre går« er de udtalelser, der oftest ryger Lisa og hundenes vej.

Problemet er ikke nyt. Allerede for fire år siden blev Kenzo sparket og spyttet på for første gang foran Føtex i Haderslev.
Skældsordene og hadet mod racen har altid været der, mener Lisa. Og den seneste tids skriverier om de mange overfald, har gjort det hele meget værre.

– Jeg er bange for, det ender med, at hundene kommer alvorligt til skade. Nogen kunne måske finde på at stjæle hvalpen og aflive den, sparke voldsomt til en af hundene eller måske forgifte dem. Det tror jeg slet ikke er utænkeligt med al den had, siger Lisa Andersen.



kilde:
http://www.jv.dk

http://elineasblog.blogspot.com/





Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kenzo bliver straffet på gaden
  • #1   25. mar 2011 Det er simpelthen ufatteligt at folk mener de kan tillade sig det..

  • #4   25. mar 2011 synes det lyder en anelse underligt .. man er tilsyneladende bange for hundene , men ikke bange for at slå og provokere dem ...., alle normale folk ved hvad drillerier kan ende med .. mon nogle her trænger til opmærksomhed smiley

  • #6   26. mar 2011 Lajla - LOOOL... Smæk til trådstarter...

  • #7   26. mar 2011 og Link til artiklen som TS åbenbart ikke lige mente skulle ind smiley

    http://www.jv.dk/artikel/711437:Regionalt--Kenzo-bliver-straffet-paa-gaden


  • #8   26. mar 2011 Ja, jeg synes også det er lidt underligt. Jeg forstår godt man er træt af loven og synes bestemt ikke det er i orden, hvis nogle har behandlet en hund + dens ejer sådan.

    Men altså.. Lad dog være med at forsøge at snyde..


  • #9   26. mar 2011 Ja præcis.. Det virker lidt som om at man nu bare skal finde alle mulige grunde til at loven ikke virker og er dum og træls. Og det er så ligemeget hvornår tingene er sket.
    Hvis man skal opnå noget og blive taget seriøst, skal man nok sørge for at have styr på sådan noget.

    Men okay, der kan jo være en logisk forklaring. Måske troede TS rent faktisk at tråden var fra efter loven blev vedtaget.


  • #10   26. mar 2011 Chardame

    Nej, hvis hun har fjernet datoen, må hun jo have vidst det. Men nu må vi se hvad TS siger, hvis hun vender tilbage.


  • #11   26. mar 2011 Hold da op hvor folk er gode til at brokke sig...

  • #12   26. mar 2011 Det er virkelig en artikel, som kan trække tårer frem, og man føler virkelig med de stakkels hunde.
    jeg vil nu sige, at det ikke kun er listehunde, som er udsat for den slags ting. For mange år siden kom jeg gående med min minipudel på gaden. Han var i snor, og gik pænt på plads. Der kommer en ældre dame gående, og er ved at passere os. Pludselig råber hun "jeg hader hunde" og gav sig til at slå på min lille hund med en stok.
    Jeg blev så chokeret, så jeg ikke kunne få et kvæk ud, og stod helt måløs.
    Jeg kunne aldrig finde på at binde min hund udenfor en forretning, af samme grund. Man aner ikke hvilken psykopat, som pludselig kan komme forbi.

    Men tilbage til artiklen, så synes jeg det lugter af propaganda, når man lægger en ældgammel artikel ind, og bevidst sletter datoen, for at vække sympati for de stakkels hunde, der er ofre for en hundelov.....som først blev indført flere år efter, at artiklen blev skrevet.


  • #13   26. mar 2011 eller måske troede man damerne gjorde det fordi de føler sig utrygge i deres nabolag med sådanne hunde og derfor skriver man fordi de er bange for dem. Hvor står der at damerne siger det var fordi de var bange?? altså må det være en konklusion man har taget på tyndt grundlag. Men hvorfor hænge sig i det??

    Og og, hvor lang er en stok?? 1.10 ca? så er det jo bare at stille sig med en vis afstand, så kan man godt ramme en hund der er bundet uden den kan gøre noget..

    tror i selv det er en urealistisk historie?


  • #14   26. mar 2011
    Hanne

    er artiklen ikke fra 2009?


  • #15   26. mar 2011 Historien er nu ikke urealistisk i mine øjne. Vi har selv oplevet, at Lulu er blevet slået med en rollator, da vi passerede en ældre mand.

    Jeg aner ikke hvad hans motiv var. Om han synes hun var farlig, eller han synes det var sjovt. Jeg ved bare, at det ødelagde Lulus sind i lang tid efter - så i mine øjne er historien ikke urealistisk overhovedet.


  • #16   26. mar 2011 Jeg synes iøvrigt også det er påfaldene at TS aldrig selv kommer med forslag til f.eks. en fornuftig ændring af hundeloven, og kommer andre med forslag bliver disse kategorisk afvist.

  • #17   26. mar 2011 heidi b- så skrevet ét helt år før, og lagt herind nu.
    Måske trådstarter tror, at der ikke er nogen der finder ud af datoen.

    Måske skulle ts have gjort opmærksom på, hvornår artiklen var skrevet, og have fremført, at sådanne nogle ting "kunne" forekomme nu pga hundeloven, og ikke som om det er noget der sker lige nu, og helt sikkert er et resultat af loven.
    At hun sletter datoen, kan jo kun være for at oppiske en stemning imod loven og for at give det hele et mere dramatisk strøg.



  • #18   26. mar 2011 joo men jeg tænker lidt. var der ikke snak om hundeloven i 2009? eller var det godt nok først i 2010 at man begyndte at diskutere det??

  • #19   26. mar 2011 og jeg tænker....hvad er trådstarters formål med tråden, og hvad er formålet ved, at slette datoen

  • #20   26. mar 2011 Mon ikke TS kommer på i aften? Det er jo lørdag og dejligt vejr så mange er nok ude og nyde dette i dag :o)

  • #21   26. mar 2011 Char: Det kan der være noget om. De 4-5+ tråde TS oprettede rundt om op HG samtidig med denne står jo også ubesvarede hen fra TS's. side.

    Derfor det virker mere som propaganda end debat.

    Men det er jo desværre ikke noget nyt ...


  • #22   26. mar 2011 Jeg er lidt ligeglad, om TS fortsat er med eller ej! Men hvis den hændelse virkelig er sket??? Så vil jeg påstå, at mange listehundeejere selv er skyld i det! For der er rigtig mange som ikke overholder loven med line og mundkurv.
    Her i byen (lille by) er der flere listehunde, men endnu har jeg ALDRIG mødt en hund med mundkurv, jo en, men det var en tysk turist og hans schæfer!
    Jeg har ikke noget specielt mod listehunde, når bare de overholder reglerne,


  • #23   26. mar 2011 Anne med rotterne.
    Du har ret, her i Nordjylland er der frit slag på alle hylder, også med hensyn til listehunde .....og alt andet....

    Hanne:
    Selvfølgelig må folk ikke slå på listehunde, men jeg er nu lidt loren ved den historie..... og selvfølgelig er det dybt å....... at lade sin hund stå bundet af uden for en butik, UANSET RACE !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!


  • #24   26. mar 2011 Beklager men tror sgu ikke helt på den her historie... For mig virker det nogen gange som om nogle muskelhunderejere søger den der offerrolle og lidt ser spøgelser alle steder... Når jeg snakker med folk udenfor HG så aner de intet om hundeloven elle de meget omtalte muskehunde. Så beklager igen men tror bare ikke på det og så er TS jo også lidt kendt for gerne at ville fremstille sig selv og andre med muskelhunde som et stakkels offer.

  • #25   26. mar 2011 Hold da op, jeg er en smule overrakset over den måde hvorpå folk debaterer. Så vidt jeg har forstået så er det ganske frivilligt at skrive i en tråd, det er også ganske frivilligt om man vil læse de tråde der oprettes, kan man ikke li det der bliver skrevet så kan man jo bare klikke ud af tråden igen.

    Men hvorfor klandre TS for at det er en gammel artikel ? Det kan jo netop være at TS aldrig har læst den før og finder den interessant og vil gerne dele dem. Pointen her er vel det der er sket og at det er chockerende læsning og chockerende hvad folk kan finde på. Den slags er nu ikke nyt, det sker hvad enten I vil det eller ej, og den slags historier er der mange af... rigtig mange af.

    At I ikke har oplevet det, er ikke det samme som at det ikke er sandt og aldrig sker, og det er fuldstændig uacceptabelt at slå et dyr, uanset race, kun afstumpede, kyniske mennesker slår på dyr eller andet.

    At nogen her ligefrem finder det iorden fordi det er muskelhund, og ovenikøbet mener at det er dens egen skyld, er da fuldstændig galimatias og en syg holdning. Dyr er dyr og er ALDRIG skyld i mishandling eller mirøgte af nogen art.



  • #26   26. mar 2011 Og så kan jeg nu finde en del af den slags historier om hysteri og overreaktion pga "muskelhunde" og bare for at være Rasmus modsat så sætter jeg heller ikke dato på, da det ikke er pointen. ;o)

    Dreng på 13 år følte sig truet af menneskemængde, fordi hans hund var hoppet op ad et barn.

    Frygten for at blive overfaldet af en hund har fået folk på mærkerne efter den seneste tids debat om kamphunde. Der opstod nærmest lynch-stemning, da en hund var hoppet op ad et otte-årigt barn i Esbjerg, oplyser politiet.
    En dreng på 13 år blev omringet af 30-40 personer efter episoden, som skete tirsdag.

    Vi måtte rykke ud for at dæmpe gemytterne, siger vagtchef Jesper Hansen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
    Den 13-årige var ude med en hund af blandet race, da den i kådhed hoppede op ad barnet. Derefter begyndte folk at stimle sammen om den 13-årige. Både han og hans familie følte sig truet, siger vagtchefen

    Her er en anden en:

    Den ophedede debat om kamphunde gør, at mange hundeejere føler sig decideret chikanerede på grund af deres hund. Dansk Kennel Klub maner til besindighed i debatten.Tilråb på gaden og anonyme breve i postkassen.

    Det er ifølge Dansk Kennel Klub et af resultaterne af den ophedede debat om kamphunde.

    Foreningen oplever, at stadigt flere medlemmer henvender sig, fordi de føler sig uretfærdigt chikaneret af borgere, der er blevet skræmt ovenpå debatten om kamp- og muskelhunde.

    - Vi får mange henvendelser fra frustrerede medlemmer med velopdragne hunde, der får tilråb, når de går på gaden med deres store hunde. Vi har sågar et eksempel på en kvinde der fik et anonymt brev, hvor der stod noget i retningen af "vi holder øje med dig" og "din hund er en af dem", selvom der aldrig havde været problemer med kvindens hund, fortæller Liselotte Christensen, der er konsulent i Dansk Kennel Klub.

    Og en anden, som minder om TS artikel

    Ældre dame tævede hund med avis
    Billund
    En ældre dame blev ved 18-tiden i aftes, så sur på en hund, at hun slog den med en avis.

    En 10-årig pige var ude at gå en tur med underboens hund i Grindsted ved 18-tiden og havde et kort øjeblik sat hunden ved Rema.

    Kort efter hørte hun, at hunden, der er en Rottweiler-blanding, peb og løb hen til den.

    Henne ved hunden mødte hun en ældre gråhåret dame, der stod og slog på hunden med en sammenfoldet avis.

    Pigen bad den ældre dame om at lade være og derefter forsvandt kvinden, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Stig Simonsen.


    Men det er vel aldrig foregået, eller også er det bare dem med "muskelhunde" som spiller ofre ?


  • #27   26. mar 2011 Jeg har sikkert også bare fundet på vores episode ;O)

  • #28   26. mar 2011 Chardame

    Det må være det ;O)
    - Jeg må finde på noget endnu bedre til næste gang


  • #29   26. mar 2011 Anne med rotterne - der var en der skrev; Så vil jeg påstå, at mange listehundeejere selv er skyld i det! For der er rigtig mange som ikke overholder loven med line og mundkurv.

    Det kan aldrig nogensinde være en hunds skyld at den bliver slået og så er jeg fuldstændig ligeglad med hvilken race det er eller om ejeren har været en båtnakke og ikke overholdt loven, hunde kan trods alt ikke selv ifører sig hverken snor eller mundkurv. Man stiller sig ikke op og tæsker en hund fordi ejeren er en idiot.

    Chardame - Jeg ved ikke hvad de andre gør når de cykler rundt herinde på HG, men jeg slår i alle tilfælde ikke noget op for at se om der er en debat jeg kan deltage i, og slet ikke hvis det er tilbage fra 2009. Jeg kan ikke se at der er noget ivejen for at man tager et emne op igen, for der kan være kommet nye medlemmer til HG, eller der kan være kommet nyt viden på bordet siden, eller det kan være et emne som et medlem brænder for og finder relevant.

    Jeg vil ikke stille mig til dommer for hvad andre gør, eller hvordan andre formulerer sig, jeg deltager i de debatter jeg finder interessant eller relevant for mig eller jeg mener at jeg kan bidrage med noget.


  • #30   26. mar 2011 Det håber jeg da at det er det der menes, i så fald misforstod jeg det der blev skrevet.

    Hvad enten man tror på historien omkring Kenzo, så kan umuligt være TS skyld, da det trods alt er en artikel og ikke en historie der er skrevet fra fri fantasi.

    Men som jeg skrev længere oppe så findes der mange af den slags historier så hvad gør den ene mere sand end den anden ? Hvorfor skulle man opdigte den slags ? Jeg har faktisk set en mand vappe en rottweiler en på hovedet da han gik forbi den ude foran et center, hunden sad stille og roligt med ryggen til manden. Så hvis han kan opfører dig sådan, kan andre så ikke ? Eller er det så heller ikke sandt, og nej det var ikke et klap, men et ordentlig VAP så hunde for sammen, og selv da gjorde den ingenting, men stod med et stort spørgsmålstegn i øjnene, og et såret udtryk i sit dejlige fjæs.

    Jeg har set folk banke på bilruder hvor der sidder hunde i, for at få dem til at gå amok. Måske I bare ikke handler så meget som vi andre gør ;o)


  • #31   26. mar 2011 Anne

    Nej, overhovedet ikke ;O) Som jeg skriver, så ved jeg vitterligt ikke hvad mandens motiv var - og man kunne intet læse ud af hans ansigt, så grundene kan jo være mange


  • #32   28. mar 2011 Jamen, det er da en god ide at straffe hunden bare for at være en listehund.. Mennesker er sgu et mærkeligt dyr.. Hunden ved jo ikke at den er ulovlig..

Kommentér på:
Kenzo bliver straffet på gaden

Annonce