skal man for alt i verden rette op på {{forumTopicSubject}}
hundens selvtillid , hvis den er " mærket " i negativ retning pga. tidl. ejers behandling vha. selvtillidsøvelser
eller kan man håbe på , at som tiden går godt og man ser fremskridt , at den vil " rette " sig selv ??
Jeg taler her om lille Bertil , som jo bekendt har været ude hos en psykisk syg dame inden han kom til mig.
Jeg kunne godt se , at han var noget reserveret overfor mig og min mand da vi besøgte ham. Men det der gjorde , at jeg " turde " bliver hans nye mor , var , at han var en " rigtig " hundehvalp i flokken hos opdrætter.
Den første tid herhjemme blev han mere og mere sikker , og nu opsøger han da også fremmede mennesker på gaden , endvidere springer han også op på skødet af vores gæster.
Endvidere havde han også et " stort " problem når han skulle have sele på ( den der fulgte med ham ) , han ganske enkelt krøb væk fra mig , når jeg tog den frem.
Nu har jeg så købt en K9 sele som er meget lettere og hurtigere at give på end den Huntersele han havde.
Nu kommer han så selv hen til mig , stiller sig på måtten og venter på at få selen på , dog stadig med krummet krop.
Alt i alt en rigtig god udvikling , syntes jeg.
Jeg har prioriteret tryghed og kærlighed i hverdagen til Bertil og lagt tricks lidt på hylden.
Men idag lå der så en lille sød besked fra Fru Nielsen , den lød sådan her ;
- Gud ved , hvad " vores " lille hund har oplevet , meget meget kærlig , me3n også meget nervøs.
Ham må " vi " passe på -----
En dejlig tur i solskin , gjort stort og småt
Hilsen Edith
Og så er det jeg tænker ;
- er hunde ikke bare forskellige , nogle sikre , nogle nervøse
- kan jeg gøre mere med nogle øvelser for at hjælpe ham
( vi laver en del spring øvelser , fordi Bertil elsker det )
- eller er jeg på rette spor , med bare at give tryghed og kærlighed , så vil resten komme ??
Forstå mig ret , jeg er " ligeglad " om han er en sikker eller en nervøs hund , han skal bare være sig selv og så dealer jeg med det , eller skal jeg for alt i verden forsøge , at gøre ham mere sikker ??
Jeg har ellers ingen problemer med ham , hverken i relation til hunde eller mennesker , bus , tog osv osv.
Men ja , hans kropssprog kunne godt signalere noget nervøsitet.
Hvad ville i gøre ??
jan 2010
Følger: 42 Følgere: 40 Hunde: 5 Emner: 403 Svar: 3.011
Og Fru Nielsen mener det helt sikkert i en god mening , så no affence
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 552 Svar: 31.069
Nogengange retter tingene sig "af sig selv", ganske enkelt fordi de omstændigheder der gjorde hunden usikker, ikke længere er tilstede.
Andre hunde er "født usikre" eller det er så indgroet i dem, at der skal målrettet træning til for at hjælpe.
Det er i hvert fald min holdning:o)
jan 2010
Følger: 42 Følgere: 40 Hunde: 5 Emner: 403 Svar: 3.011
nogle er nervøse , andre sikre , sådan er naturen bare ..
Men jeg er næsten sikker på , at et eller andet , er der gået galt med prægningen fra han var 8 til 16 uger.
Hans tidl. ejer afleverede ham nemlig om lørdagen og blev selv indlagt om mandagen på psyk. og selvklart har hun ikke kunnet magte en hvalps første vigtige uger samtidig med hendes psykiske sygdom.
Men i vores hjem fungere Bertil perfekt , specielt efter jeg omprioritede min " prægning " og lagde al træning på hylden og målrettet istedet gik efter kærlighed , tryghed og rutiner.
Så må tricksene komme senere
jan 2010
Følger: 42 Følgere: 40 Hunde: 5 Emner: 403 Svar: 3.011
jan 2010
Følger: 42 Følgere: 40 Hunde: 5 Emner: 403 Svar: 3.011
Hvilke øvelser skulle det så være , jeg kunne gøre med ham ??
I det her tilfælde med psykisk sygdom , var det en depression hun fik , og så er det ganske svært , at få en dagligs gøremål gjort incl. hvalpetræning / prægning.
Hendes depression var også så dyb , at hun blev indlagt på psyk. afd.
Men ellers har du ret , en psykisk syg person kan sagtens tage vare på en hund.
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 552 Svar: 31.069
Min første hund var fra et rigtigt kedeligt opdræt og havde altså ikke ligefrem de bedste gener.
Men hun boede i sine første 4 år hos en ret almindelig dansk familie. Far og mor var skilt, og hun boede hos moren. Hun kom en sjælden gang imelem på gåtur ned til et lille stykke privat strand, men blev ellers luftet i haven, eller var på terassen.
Hun var usikker, panisk for høje lyde, agressiv overfor fremmede (både mennesker og hunde) osv.
Og det gik absolut ikke i sig selv -selv intensiv træning var desværre ikke nok.
Det modsatte har jeg osse oplevet. Mine forældre fik ny hund for en måned siden. En hanhund på 3 år. De sidste 2-2½ har han tilbragt alene i en svineboks (ok -de allersidste uger var så i en lænke i/udenfor en stald).
Han er den mest fantastiske lille hund. Super med andre hunde, venlig og selvsikker overfor gæster/fremmede, begår sig godt ude "i den store verden" osv.
Så jeg tror altså at nogen hunde bare er bedre til at tackle det livet byder dem.
Og den slags hunde, tror jeg osse vil være nemmere at gøre til selvsikre og velfungerende hunde, hvis de trods alt skulle have fået et knæk efter det livet har budt dem.
jan 2010
Følger: 42 Følgere: 40 Hunde: 5 Emner: 403 Svar: 3.011
Bertil har mange succeser med sin motorik/ balance , han vinder også lidt tovtrækkeri , jeg klikketræner ham med sit -dæk - plads osv.
Endvidere giver jeg også mange kommandoer igennem dagen til spring på forskellige ting så som , stole - borde -store sten - op i seng osv osv.
Ved i om Tjekkisk Rottehund er mere nervøst anlagt end andre hunde ??
jan 2010
Følger: 42 Følgere: 40 Hunde: 5 Emner: 403 Svar: 3.011
Det er ganske enkelt hans kropssprog den er gal med , nogen gange viser han underdanighed ( uden grund )
jan 2010
Følger: 42 Følgere: 40 Hunde: 5 Emner: 403 Svar: 3.011
Det i har sagt , kan jeg virkelig bruge fremover sammen med Bertil
Det var også bare fordi Fru Nielsens seddel fik mine klokker til at ringe , men hun vil det jo bare så godt for den lille fyr
jan 2010
Følger: 42 Følgere: 40 Hunde: 5 Emner: 403 Svar: 3.011
Vi har lige rundet 5 skønne måneder sammen
Palle P
Jamen , så gør jeg al det rigtige , for det er netop sådan Bertils hverdag er sat sammen.
Tusind tak allesammen for jeres svar , som netop kun bekræfter mig i , at jeg gør al det rigtige for Bertil og at det nok skal komme med tiden
Jeg var sådan set heller ikke nervøs FØR søde Fru Nielsen skrev det lille brev til mig Men hun vil jo også kun Bertil det bedste
skal man for alt i verden rette op på