Et mindre moralsk dilemma... (Langt) {{forumTopicSubject}}

Jeg har et mindre moralsk dilemma, og kunne godt tænke mig at høre jeres mening :O)

Jeg er den utroligt heldige ejer af Sitta på 7 år, og har været det i snart 4 år. Jeg har overtaget Sitta fra mine forældre så kender heldigvis det meste af Sittas historie, dog ved jeg ikke hvad hun har været igennem som bette hvalp da mine forældre først fik hende da hun var omkring 7-8 måneder.

Nå men mit problem er at Sitta stresser helt ekstremt nemt, og så meget at hendes temperatur stiger osv. Det er heldigvis ikke noget stort problem i hverdagen herhjemme, hun har ingen problemer med at være alene hjemme eller håndtere andre normale situationer i hjemmet.

Der er dog en del situationer som hun har meget svært ved at håndtere. Sådan en ting som at køre bil er, selvom at hun med stor glæde hopper ind i bilen, en meget stressende oplevelse.
Tage hende med ud og besøge venner og familie kan jeg heller ikke uden at hun stresser helt op, og det er på trods af at hun eeeelsker andre mennesker.
Går vi ture nye steder stresser hun også helt op...

Alt sammen ting som jeg er sikker på skyldes manglende socialisering i hendes første år, og som jeg har levet med og accepteret i snart 4 år, men inders inde har det stadig påvirket mig, specielt det at jeg ikke kan tage hende med ud til venner osv, da det på mange måder begrænser mit socialliv.

En veninde har så fortalt mig om de her blomsterdråber som man kan give sin hund, for at dæmpe dens angst, stress osv, og anbefalet mig at bruge dem til Sitta.

Men men men, og det er så her jeg er i et mindre moralsk dilemma.
Jeg føler at det på en måde er at dope min hund, og at det føles meget egoistisk at give hende dem.
Hun har jo indtil videre levet et godt liv uden dem, men måske også et noget begrænset liv.

men for pokker hvor kunne det nu altså være dejligt hvis hun kunne lære at klare de situationer, så hun kan blive en større del af mit socialliv og at jeg evt kunne tage hende med på ferie i et sommerhus osv.
Bare det at kunne køre en længere tur med hende uden at hun skal stresse så meget at hun koger helt op ville jo faktisk også være dejligt....

Men igen er der følelsen af at det er at dope min hund... Tror måske at min største frygt er at hun skal blive presset ud i nogle situationer som hun ikke kan magte, men ikke kan sige fra pga blomsterdråberne?

Så kære HG'erne, hvad ville i gøre hvis i havde en hund der stresser lige så meget som Sitta? Ville i give hende dråberne og håbe på at de kunne lære hende at slappe mere af, eller ville i sige at sådan er hunden bare og så nyde hende som hun nu er? :O)