{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.104 visninger | Oprettet:

Har været ved dyrlægen med Mille :-( {{forumTopicSubject}}

Jeg var på arbejde idag, da telefonen ringede. Det var min mand, som lød helt febrilsk. og fortalte at vores hankat i et uopmærksomt øjeblik var hoppet ned på Mille med en sådan kraft, at hendes ene øje var poppet ud af øjenhulen. Han forsøgte at få fat i vores egen dyrlæge, men da hun var på kursus, blev han henvist til Biersted Dyreklinik. Ligeledes fik han telefonnummeret på en specialist i Århus, da det umiddelbart forlød, at Mille skulle tilses dernede alt efter skadens omfang. Specialisten beroligede dog min mand med, at han havde informeret dyrlægen i Biersted om, hvordan hun skulle gribe det an.
I første omgang var der også nervøsitet for, at hendes hornhinde havde taget skade, så dyrlægen undersøgte øjet med kontrast, Mille fik skubbet øjet tilbage og sammensyet øjenlågene og fik krave på. Dyrlægen kan selvfølgelig ikke garantere for, at Mille's syn ikke har taget skade, så lige nu krydser vi fingre og tæer. Vi skal kontakte vores egen dyrlæge samt specialisten i Århus mandag. hvor vi får den endelige tid til, at Mille skal have fjernet stingene.
Er bare så ked af det. Føler mig som jordens dårligste hundeejer. Er møgbange for, at min lille hund får men, og har mest lyst til at aflevere min hankat til en kollega, som har ytret ønske om en Maine Coon.
Jeg skulle være begyndt til hundetræning på onsdag - det kan jeg godt droppe, ligesom jeg tænker, at der sikkert heller ikke bliver mulighed for udstilling. Er også møgnervøs for det økonomiske aspekt i det. Konsultationen idag var 3000kr, og jeg ved ikke hvad resten kommer til at koste. Vi er ikke fattige, men har ej heller oceaner af penge. Desværre har jeg været så DUM, at jeg udskød at få sygeforsikring på hende. Men vi vil gøre alt, hvad vi kan for den lille, og så må jeg tage et lån, hvis det kommer der til.
Er der nogle der har oplevet noget lignende? Alle erfaringer og gode råd søges! Vær sød ikke at komme med bebrejdelser, for lige nu dunker jeg mig selv i hovedet og tænker, om jeg overhovedet er værdig til at have hund. Er virkelig bare så forbandet ked af, at hun risikere at miste synet/øjet!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Har været ved dyrlægen med Mille :-(
  • #1   31. jul 2010 puha det lyder godt nok ikke rart, håber hun kommer sig uden men!!

  • #2   31. jul 2010 Sikke noget forfærdeligt noget, men du er ikke en dårlig hundeejer. Hvordan skulle du kunne forudse både at katten ville ramme hunden og at hunden lige var der hvor katten var. Det kunne du på ingen måde.

    Vi har haft en Chihuahua, hun er stadig i min profil, hvor øjet også poppede ud. Med en fantastisk indsats fra 2 dyrlæger bevarede hun sit øje, og der var minimaler skader bagefter.

    Skal lige høre om I har fået noget salve med hjem til at smøre hendes øje med? Det fik vi til vores Chi.

    God bedring. Jeg kan godt forstå at du/I er chokeret, det ser så grimt ud, at det er svært at forestille sig at det overhovedet kunne ske.


  • #3   31. jul 2010 Tusind tak! Vi har ikke fået salve med hjem, men smertestillende og antibiotika. Hvad er det for noget salve, for så vil jeg da få fat i noget

  • #4   31. jul 2010 uha det var da lige til at få helt ondt i maven over at læse...håber godt nok at din hund kommer sig ovenpå igen. Men son tidligere nævnt, så er du ikke en dårlig ejer...det er hverken din eler kattens skyld, det kunne sikkert lige så godt være sket i en voldsom leg med en anden hund.

    Men hos min dyrlæge kan man få ens regning på afbetaling...lige som hos tandlægen. prøv at forhøre dig om dette, så kan det måske virke mere overskueligt smiley


  • #6   31. jul 2010 Åh sikke en forfærdelig historie! Jeg tror jeg ville besvime af skræk hvis det var mig der så et så forfærdeligt syn. Jeg forstår slet ikke at du kan bebrejde dig selv, det skal du overhovedet ikke på nogen måde. Ingen kunne have set det komme, og der er jo massevis af mennesker der både har hund og kat. Og ja som andre skriver kunne det jo have været sket i hvilket som helst andet tilfælde. Du må ikke bebrejde dig selv, du gør det hele meget værre. Men ja jeg kan godt se det er svært. Og sikke noget med den forsikring. Jeg lavede forsikring på Mille inden hun kom hjem, fordi jeg vidste der ville komme mange dyrlægeregninger til en lille hvalp. Men du havde jo overhovedet ikke set dette komme, og du må ikke bebrejde dig selv.
    Selvfølgelig er du en god hundeejer, og er værdig til at have en hund, netop fordi du bekymrer dig så meget, og at i gjorde noget med det samme. Havde i ladet hende værre eller ikke taget til dyrlægen pga. penge o.l. ja så er der tale om at være dårlig hundeejer, men det er du overhovedet ikke!

    Håber den lille bette kommer sig, og trøstekram til jer alle derhjemme.


  • #7   31. jul 2010 Det var noget salve der skulle være med til at hele skaden på øjet. Der blev efterladt en lille åbning ved øjet, som vi hver dag et par gange om dagen skulle smøre noget salve ind under i de 3 uger øjet var syet sammen.

    Det kan selvfølgelig være at man ikke gør det mere, da det er en 7 års tid siden det skete.


  • #8   31. jul 2010 Når hun må have fået et kæmpe chok det lille pus. Rigtig god bedring til hende

  • #9   31. jul 2010 Fy for pokker, jeg troede godt nok ikke, at øjnene kunne falde ud :/. Stakkels lille basse og stakkels jer. Jeg forstår så heller ikke, hvad du dunker dig selv i hovedet med (udover det med forsikringen, men det er jo bare ærgerligt). Hvordan skulle du have forhindret et uheld som det?

  • #10   31. jul 2010 Giver mig ro, at andre også har oplevet lignende.

    Lige nu sover hun på tæppet ved siden af mig. Hun har taget det rigtig flot den lille - hun er en rigtig fighter. Er også taknemmelig for, at hun ikke har smerter, og at der ikke skete mere. Han vejer trods næsten dobbelt så meget som hende. Men det er bare så bund trist, at hun skal igennem det her. Hun er dog stadig bare dejlige Mille - hun har spist og drukket, og ville også jage natsværmere i haven, hvilket jeg dog stoppede hende i. Hun skal lige vænne sig til kraven og til at hun ikke kan se på det ene øje, så hun går ind imellem lidt sjovt. Hun har også bare villet sidde i skødet det meste af aftenen, men har ikke vist tegn på at hun har smerter eller er aggressiv.
    Specialisten talte om, at hvis hun skal have fjernet øjet, så skal vi tage stilling til silikone eller protese. Hvad er fordele/ulemper ved de to muligheder?
    Har tilgivet Scapey, men er blevet noget mere opmærksom på, hvor han er, når Mille er i nærheden, så det ikke gentager sig.
    Øjet er syet helt sammen, så vi kan ikke komme til at smøre.


  • #11   31. jul 2010 I forhold til den dårlige samvittighed er det nok det, at jeg jo har det totale ansvar for det her lille liv - men man kan selvfølgelig ikke beskytte dem mod alt, Desværre

  • #12   31. jul 2010 Åh det lyder ikke godt hvis hun skal have fjernet øjet! Ved desværrre intet om silikonen, men kan kun sige held og lykke!! Håber det går vel med hende.. Kan sagtens følge dig med den dårlige samvittighed, men det er ikke din skyld smiley

  • #13   31. jul 2010 Jannie
    Næh, hun kunne jo også være gledet og landet uheldigt/løbet ind i noget osv osv osv. Jeg forstår nu godt, du i første omgang tænker på, om du kunne have forhindret, at det skete, men jeg synes ikke, du har grund til dårlig samvittighed. Brug hellere energien på at hygge om patienten :), og så håber vi,, hun snart bliver frisk igen og i kommer jer over den rædselsfulde oplevelse


  • #14   31. jul 2010 Pu ha da... Rigtig god bedring med hende...

Kommentér på:
Har været ved dyrlægen med Mille :-(

Annonce