Sagt om hunden..... Sagt om hunden.....

Har lige fået en bog af svigermor om allle de ting det indebærer at have hund lige fra du beslutter dig for at få den til den igen skal forlade jorden.
Men i den bog står der en rigtig fed lille tekst som en engelsk forfatter ved navn J.K. Jerome har udtalt
HERE GOES:
Hunde er som venner og kammerater menneskene langt overlegne.
Hunden skælder ikke ud og skændes ikke med os, den taler aldrig om sig selv, men lytter, mens vi taler om os selv, og den lader til at være interesseret.
Den kommer aldrig med fjollede bemærkninger, og den siger aldrig onde ting om os.
Den påpeger aldrig vores fejl >>Bare for vores egen skyld<<.
Den erindrer os aldrig på uheldige tidspunkter om vores tidligere dumheder og fejltrin.
Den siger aldrig at vi ikke er så flinke, som vi burde være, hvilket vores nærmeste gør alt for tit.
For hunden er vi altid de samme.
Den er i virkeligheden ganske dum hunden(denne del er jeg altså ikke enig i)
Den tager sig aldrig af om du har ret eller uret, og den er ligeglad med, om du er på vej op eller ned af livets stige.
Den spørger aldrig, om du er rig eller fattig, dum eller klog, ond eller god.
Du er dens kammerat.
Det er tilstrækkeligt for den, hvad enten det fører til held eller uheld, godt omdømme eller dårligt, hæder eller vanære; den holder i alle tilfælde fast ved dig for at trøste dig, beskytte dig og give sit liv for dig, om det skulle behøves.