{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.709 visninger | Oprettet:

overvejer at give min hund et nyt hjem {{forumTopicSubject}}

Øv er ked af det lige nu smiley

Jeg er i syv-sind, for jeg holder jo af min hund og ønsker ikke direkte at skille mig af med ham, men synes også, at det er synd for hunden.

Jeg har fundet en kæreste på Sjælland, som har katte, vi pendler frem og tilbage mellem ham og jeg. Jeg bor på Fyn. Vi har haft snakket om at flytte sammen næste sommer.

Der er ingen problemer, når vi er ved mig, men hos kæresten er det lidt mere besværligt pga. kattene. Hunden bryder sig ikke om katte (desværre), og vil derfor forsøge at jage dem. Vi har delt lejligheden op i to, således at kattene har soveværelset, gangen og køkkenet. Hunden er sammen med os i stuen.
Andre gange har hunden hele lejligheden minus soveværelset hvor kattene så er inde.

Vi har haft forsøgt flere gange, at have sat "tremmer" for døråbningen til soveværelset så dyrene kan se hinanden, vi håber at de på den måde kan vænne sig til hinanden.

Der hvor jeg synes det er synd for hunden, er når jeg tager til Sjælland (jeg har oftest hunden med), han tager transporten fint (bus + tog), men alligevel synes jeg det virker til, at han stresser lidt smiley
Samt når vi er hos kæresten, så synes jeg det kan virke stressende for hunden, med kattene.

Hunden er desværre ikke den letteste, da han trækker meget i snoren, og virker agressiv overfor andre hunde (hanhunde).

Jeg har en kollega, som er vild med hunden, og som hunden har respekt for, han kan unden problemer håndtere hunden. Derfor har jeg haft vent med ham, om han kunne tænke sig, at overtage hunden - Hvilket han gerne ville, hvis jeg skulle af med den.

Jeg skulle blot lige ud med det,


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  overvejer at give min hund et nyt hjem
  • #1   30. mar 2010 Det er så hårdt at nøgternt se på sit hundehold, at se på hundens livskvalitet igennem hundens øjne og ikke igennem sit egoistiske hjerte.

    Kun DU ved hvad din hund er bedst tjent med, held og lykke med at selv finde ud af det.


  • #2   30. mar 2010 Var det ikke en mulighed at kattene fik nyt hjem?

  • #3   30. mar 2010 PiMalou : Kæresten ville gerne, at dyrene kunne sammen - altså kunne være i samme rum uden at slås.

    Det så jeg også helst, men tror desværre ikke at hunden kan vænne sig til kattene.

    *Tanja* Ja det er hårdt, og har på en måde lyst til at være egoistisk, MEN vil hellere at hunden har det godt hos min kollega, end stressende ved mig.

    Samt jeg synes på ingen måde det er fair for hunden, at jeg er "ked" af at skulle gå med ham pga han trækker så meget. - Det er blevet bedre efter jeg fik en sele på ham, og vi træner også, men for pokker da han er stærk smiley



  • #4   30. mar 2010 Han er fra 2004, så det med trækkeriet er vel ikke noget nyt? Ikke for at være ond, men synes ikke lige at man opgiver en hund man har haft i 6 år.

  • #5   30. mar 2010 PiMalou > Det har ikke noget at gøre med at "opgive" sin hund, men at gøre hvad der er bedst for hunden, og ikke hvad omverdenen syns er bedst.

    Det vigtigste når man har hund er at sørge for den har et godt og indholdsrigt liv... kan man ikke det, uanset hvad grunden måtte være, er det da klart at foretrække en ompladsering fremfor at ejeren beholder hunden og IKKE kan opfylde dens behov.


  • #6   30. mar 2010 Tanja. Ja, jeg kan godt følge dig. Og så må jeg hellere tie stille.

  • #7   30. mar 2010 Du skal da ikke tie stille hvis du har noget at sige smiley

    Jeg syns bare der er en tendens til at man skal beholde sin hund, uanset hvad omkosningerne måtte være for hund og ejer.

    Sålænge hunden er velfungerende ser jeg intet galt i en ompladsering... hellere det end at den får et indholdsløst liv, bliver en belastning osv osv


  • #8   30. mar 2010 Jeg syntes du skal gå af med hunden. Det at hunden trækker er jo fordi han ikke har lært andet, så det problem er vel egentlig større end om den kan med kattene. Katte eller ej så skal der gået og aktiveres med en schæfer, for at den har det godt. Nej hunden er ikke tjent med at du er ked af og gå med ham.

  • #9   30. mar 2010 Jeg ville aldrig så meget som overveje at gå af med min hund på grund af det.
    For det første ved ud ikke om jeres forhold holder, for det andet kan han vel gå af med kattene ?? Ved godt man aldrig kan være 100 procent sikker på hvordan forhold udvikler sig, men hvad den dag hvor I måske går fra hinanden, ville du ikke fortryde så ????
    (Ikke at katte er mindre "værd", men kan ikke forstå at det absolut er hunden der skal væk)

    Men som skrevet længere oppe ville jeg aldrig gå af med Zenta, kan fyren ikke tåle/kan lig/vil have/har andre dyr som ikke kan med Zenta, ja så er han bare ikke den rette. Zenta har været her i 3 år og vil altid være her for mig.


  • #10   30. mar 2010 Jeg mener bare, at nu hvor der er en kæreste inde i billedet, er det et problem at han trækker og ikke kan med andre hunde. De problemer må da have været der nogle år snart, men det er først nu, at det er en medvirkende årsag til evt. omplacering.

  • #11   30. mar 2010 Er forøvrig enig i det med adfærdsbehandler og det med at han jagter katte tror jeg de fleste hunde gør, min Zenta gjorde det os til at starte med hjemme hos mine forældre, de har 4 ude katte, men det var kun lige til de lærte hinanden at kende og kattene lod være med at stikke af fra hende. Nu hvor de bare går normalt rundt og hilser på hende er de ikke spændende.

  • #12   30. mar 2010 PiMalou : opgiver ham bestemt ikke pga. trækkeriet smiley

    Og nej intet nyt i det. Desværre formåede min eks ikke at gå tur med hunden mens jeg var i skole, så hunden har desværre ikke ordentligt lært at gå i snor smiley

    Vi træner også at gå i snor/sele -og jo det tager da tid smiley


  • #13   30. mar 2010 Stadigvæk så er trådstarter ked af og gå med hunden. Dette problem løses ikke ved og fjerne kattene. Hunde har krav på aktivering, så ja omplacering. Nej , jeg ville ikke selv gøre det men tage en avises og dunke mig selv i hovedet, for det er førers egen skyld hunden trækker.
    Men hunden er bedre tjent med en omplacering.


  • #16   30. mar 2010 Nej har ikke fået snakket med en adfærdbehandler, troede at jeg/vi selv kunne løse "problemet" med dyrene, men det er da klart at tage med i overvejelserne.

    Jeg ved han ikke vil af med kattene, og han har på ingen måde hentydet til at jeg skulle af med hunden, det er 100% noget jeg selv styrer.

    Selvfølgelig ville jeg da helst beholde hunden. - Det at der er kommet en mand ind i livet har nu ikke noget med det at gøre, det er blot det, at jeg helst vil have hunden har det godt, og det ved jeg den vil have det med min kollega, som vil bruge hunden på arbejdet, han går som vagt.

    Probelmerne med trækkeriet og adfærden overfor andre hunde arbejder jeg med, og har gjort det siden jeg flyttede fra min eks.


  • #17   30. mar 2010 *Hunden* Der går nogle år (regner jeg med) før jeg skal have hund igen, MEN som jeg også har sagt til kæresten, så skal den trænes og trænes med, den skal socaliseres med andre dyr allerede fra hvalp.

    Jeg ville ønske, at jeg havde flere nosser da vi fik hunden, og slået igennem at den skulle til træning og socialiseres. - Men desværre ikke, det var klart eks'en der var dominerende i det forhold.


  • #19   30. mar 2010 Lyder som om du har truffet beslutningen....og så er det vel bare at skille sig af med den.

    Håber dit nye forhold holder og du ikke kommer til at fortryde din beslutning inderligt.


  • #20   30. mar 2010 Hvor er det let bare at sige, så må kattene væk. Kan det tænkes at kærensten er lige så glad for sine katte som Karina er for sin hund ?

    Karina har et godt alternativ på hånden, hvor hun ved hunden vil få et godt og indholdsrigt liv. Det synes jeg må tælle en hel del. Men i sidste ende er det jo kun Karina, der kan mærke inderst inde, om det er det rigtige.


  • #21   30. mar 2010 *Hunden* : Man lærer af sine fejl. smiley Dog har jeg haft schæfer før - Sammen med mine forældre. Men jeg ved nu klart hvad der skal lægges mere vægt på næste gang smiley

    Jeg stoler fuldt og fast på, at min kollega kan give hunden et godt hjem, og jeg ville ikke lade andre end ham overtage hunden. Han ved hvordan hunden er, og hvordan den skal håndteres smiley


    Jeg har ikke besluttet noget endnu, men jeg fortsætter med at træne hunden og vænne dyrene til hinanden.


  • #23   30. mar 2010 René: Tak for de hårde ord...

    Men NEJ beslutningen er IKKE taget. Som Lene siger, har jeg et alternativ på hånden.

    Og gu ville jeg da hade at skulle af med hunden, men okay, hellere hunden evt stresser her, end har det supert ved min kollega??

    Jeg ville aldrig bede min kæreste om at gå af med kattene, ligesom han heller ikke ville bede mig gå af med hunden.


  • #24   30. mar 2010 Ja, det at forældrene har haft hund er en ting , noget andet selv og have hund.
    Håber det bedste for hunden.


  • #25   30. mar 2010 pia K: Mange tak smiley Det er også sådan jeg ser på det

  • #26   30. mar 2010 Selvfølgelig er det ikke det samme, ansvaret er jo noget mere anderledes. Men sagde ikke at mine forældre havde, men at vi havde sammen smiley Dog var ansvaret jo over ved dem

  • #27   30. mar 2010 Lene N. - Er helt enig med dig.

  • #28   30. mar 2010 Ja, jeg er nu enig med René. Det kan godt være det er hårde ord, men jeg kunne aldrig finde på at opgive mine hunde pga. ny kæreste. Aldrig!



  • #29   30. mar 2010 Sidder stille og ryster på hovedet for mig selv.

    Kigger ned på min loyale hund som lægger ved mine fødder.
    Men hun kan være helt rolig, ALDRIG om jeg vil opgive hende hvad enten hun trækker i snoren, eller fordi der kommer en mand med et par katte i vejen.
    Hun har altid været der for mig og jeg vil altid være der for hende.


  • #30   30. mar 2010 Hvor læser i andre at hunden har et indholdsløst liv? Jeg læser mig kun til hund/kat problemer, og det er noget der kan trænes (eller, i hvert fald forsøges). Ud over det er jeg sådan set enig - hellere væk end at beholde for enhver pris, men en adfærdsbehandler er ikke prøvet endnu så det er vel fair nok at folk foreslår det.

  • #31   30. mar 2010 Jeg har det bare sådan, at hvis hunden har det bedre ved en anden end hos mig, så skal hunden have det bedre - ergo så hellere være ked over man ikke kunne leve op til at give hunden det bedste, men være glad ved at vide, at hunden har det bedre det andet sted.

    Det har hverken noget med kæresten eller trækkeriet at gøre, men at hunden måske er stresset pga. omgivelserne, og at jeg ikke kan give ham det bedste.


  • #33   30. mar 2010 Selvfølgelig er det fair og lækkert at folk foreslår adfærdsbehandler, eller kommer med råd til hvordan samføring/træning kan foregå smiley

  • #34   30. mar 2010 Det er jo egentlig irrelevant hvad andre ville gøre i samme situation.

    Jeg ved, at jeg måske lægger ord i munden på trådstarter, men jeg synes faktisk det er ok at erkende at man ikke længere har lysten/rum/overskud til at have hunden.

    Og så er det jo bare om at komme af med hunden, jo før jo bedre.

    Man skal ikke beholde en hund, der skal indgå et kompromis fordi den dybest set er i vejen i ens liv.


  • #35   30. mar 2010 *HUnden* Nu er det jo så ikke kæresten som vil af med hunden, da han hellere end gerne vil forsøge at få dyren sammen smiley

    Jeg føler blot at hunden virker lidt stresset. Men det kan selvfølgelig godt være at det bliver bedre, når de har delt lejlighed i længere tid end blot en uge smiley




  • #36   30. mar 2010 Kviesgaard .: Mange tak, lige præcist der jeg vil hen smiley

  • #37   30. mar 2010 Ja vi kan alle finde en ny kæreste eller få andre f.eks arbejdsforhold, ingen tvivl om det.

    Men må blankt erkende at hvis jeg fandt kæreste, så ville jeg udsætter det med at flytte sammen, til Fie ikke var her mere.

    Hun har været, hvis man kan sige det sådan, mig en fast støtte de sidste 7 år og derfor ville jeg ikke give hende nyt hjem på grund af sådan noget her.

    Men sådan er vi heldigvis forskellige smiley


  • #38   30. mar 2010 110 procent enig med Rene smiley

  • #39   30. mar 2010 Tror stadig ikke kattene er det største problem, men manglende træning.
    En schæfer skal trænes for og være en god hund og have det godt.
    Hunden kan sagtens lære det endnu men det kræver at ejer vil det og går til træning med hunden. Erfaring med schæfer har ejer fra barndommen. Men ja omplacering er vejen frem for hunden.
    Og en evt fremtidig hund bør være en lang mindre krævende race.


  • #40   30. mar 2010 René: Dvs. jeg skal "slæbe" hunden med hver gang jeg tager til sjælland? smiley

    Kan da godt se, at det er meget bedre end han får et fast trygt hjem smiley

    Hvis I skulle være i tvivl, så piner det mig meget at skulle af med hunden, men vil hellere have at den har det godt, end at udsættes for mere.

    Men på den anden side, så kunne jeg jo også blot sige til kæresten, at vi må udsætte vores forhold til den dag hunden ikke er her længere smiley


    Jeg fortsætter vist bare med mine tanker, og træning af hund


  • #41   30. mar 2010 "Og en evt fremtidig hund bør være en lang mindre krævende race." Ikke nødvendigvis. Der skal blot stå mere træning på programmet smiley

    Men ja, desværre fik han ikke træning nok som hvalp/ung. At vi træner nu hjælper desværre ikke helt så meget, som hvis han havde lært det fra start af - Ved i hvert fald nu hvad der skal lægges mere vægt på i fremtiden, selvom det desværre er for sent med Don


  • #42   30. mar 2010 Karina, som jeg tidligere skrev, så lyder det til beslutningen er taget allerede inden du smed denne tråd.

    For mig lyder det som om hunden er blevet en klods om benet på dig og din nye kæreste betyder langt mere for dig.

    Så som jeg skrev tidligere, skil du dig blot af med hunden, det er den nok bedst tjent med smiley


  • #43   30. mar 2010 Kviesgaard .: Tak smiley

    som det er nu, er der alligevel ikke andet at gøre end at træne og det gør vi smiley


  • #44   30. mar 2010 René: Beslutning er ikke taget, og nej hunden betyder stadig mest. Men jeg skal vel også have lov til at have et liv udover hunden?

    At jeg har fundet manden, som jeg vil dele fremtiden med, er jo lige meget. Og som sagt, kæresten har på ingen måde ment at hunden skulle væk, han vil at dyrene skulle kunne være i samme rum.

    At jeg kan mærke, at hunden stresser ved transport og katte gør at jeg mener han ville have det bedre ved min kollega, som vil bruge hunden. Jeg træner ham kun, jeg bruger ham desværre ikke.


  • #45   30. mar 2010 Men rené i stedet for at sige jeg skal droppe kærligheden/livet, så kom da hellere med gode råd (udover adfærdsbehandler, som bestemt også er godt) til hvordan jeg kan gøre det bedre for hunden.

    (Og er det ikke bedre, at give den et godt hjem hos en anden i stedet for at aflive den?)


  • #46   30. mar 2010 Rene skriver ikke at du skal droppe kæresten. Han skriver at du skal finde hunden et nyt hjem.

  • #47   30. mar 2010 Du dropper bestemt hverken kærligheden/livet ved at beholde din hund, tværtimod har du min dybeste respekt den dag du kan skrive herinde at
    det lykkedes mellem kat og hund!



  • #48   30. mar 2010 Janni: Jeg håber bestemt også at det lykkedes at få "forenet" dyrene.

    Et andet lille et, hvis nu det kun var hunden og jeg, ville det så stadig være fair for hunden at have ham, når jeg skal læse videre, eller bør jeg vente med det til senere? - Som det er nu har jeg fint med tid til at træne og aktivere hunden, men har jeg også det, når jeg kommer på uni?


    ¤ Søster McFluff ¤: Hvis man ser hvor ironisk det lyder det som René skriver, så virker det på mig som om at jeg skal sætte det på standby til hunden er noget den alder hvor den må aflives.



  • #49   30. mar 2010 Karina jeg forstår simpelthen bare ikke at folk rask væk skiller sig af med deres dyr på grund af det ene og det andet, for mig er dyr for livet, man beholder dem både i godt og ondt, man beholder dem når det er tingene er lette og når de er svære.

    For mig lyder det som om han er en klods om benet på dig, at du har fået ny kæreste, skal flytte og starte på en frisk og der passer din hund ikke ind mere, og det er for mig at se så fejt.

    Din hund er af ældre dato og er knyttet til dig og din hverdag, selvfølgelig er han da stresset over at møde katte, en ny fyr og et nyt hus, men giv han tid til at falde til og falde til ro.

    Som du kan se længere oppe kunne min Zenta heller ikke med mine forældres katte, men det kan de nu, det kræver bare tid.

    Jeg har selv en schæfer der ikke bliver "brugt" og hun fungere perfekt, hun kender vores dagligdag og rutiner og er en skøn hund.

    Så længe din hund får kærlighed, mad og motion synes jeg helt bestemt du kan tilbyde ham et værdigt hundeliv.

    En anden ting du skal tænke på, hvad hvis han ender som kastebold, vil du byde ham det ??? Ved godt det er din kollega, men hvad når du evt flytter, så er det måske ikke din kollega mere ? Hvad hvis der sker noget så din kollega ikke kan have ham mere ??

    Næh nej jeg ville give den hele armen og få det til at lykkedes.


  • #50   30. mar 2010 Der er en årsag til at mange opdrættere ikke sælger hund til unge mennesker.


  • #51   30. mar 2010 Jeg ville personligt aldrig skille mig af med min hund men hvis du kender en der er glad for den og som gerne vil overtage hunden og give den et godt hjem for livet, og det er det du helst vil, er det vel sådan smiley

  • #52   30. mar 2010 Brug hjernen: Tjah nu er det jo så ikke kun unge mennesker der kan komme ud for noget "gamle" kan også...


    Janni: Jeg føler ikke at jeg kan tilbyde nok, og det har intet med kæresten at gøre, men simpelthen, at jeg ikke kan komme nok igennem til hunden, derfor har jeg også fået hjælp af min kollega til at træne hunden, dvs. han hjælper mig til bedre at kunne træne hunden til at gå i snor. Men jeg kan tydeligt se, at hunden arbejder meget bedre for ham.

    og nej, hunden er ikke en klods om benet.

    Ang det med kollegaen, hvis han af en eller anden grund ikke kan have hunden, så bliver den ikke kastebold, så finder vi en løsning, om det bliver at jeg tager hunden igen, eller aflivning.




  • #53   30. mar 2010 Vi bliver ikke enige, jeg er 110 procent sikker på din hund trivedes hos dig og din hverdag, men at den af andre grunde skal videre i systemet.

    Håber du kan se dig selv i øjene når du aflevere din tro følgesvend til en anden. En hund stoler på sin ejer og vil gå igemmen ild og vand, det omvendte er desværre bare ikke altid tilfældet.



  • #54   30. mar 2010 janni: Jeg tror blot at han vil få det bedre ved en, som bedre kan håndtere ham.

    Men igen, i stedet for at være dømmende, så kom gerne med gode råd smiley


  • #55   30. mar 2010 Jeg synes ikke jeg er dømmende, jeg synes bare det er at springe over hvor gærdet er lavest.

    Adfærdsbehandler ville være et godt bud og så ellers tid og ro til at han kan vende sig til de nye omgivelser.


  • #56   30. mar 2010 Janni: det virker lidt sådan smiley

    Men ja, selvfølgelig skal han/de have tid, og det vil de også få til sommer. Ss.


  • #57   30. mar 2010 svært ikke at være dømmende her,men jeg håber da din hund får det godt.
    M


  • #58   30. mar 2010 Meget enig med René.

    Du har en meget meget intelligent race som sagtens kan lære at gå ordentlig og der kan ske rigtig meget hvis du satte dig for at træne med den og jeg vil vove at påstå at de adfærdsproblemer du pludselig har indset at han har (havde de været tydelige før havde du vel arbejdet på at rette op på dem?) med træning kunne så godt som udraderes.

    Det jeg synes er problematisk her er at du synes at have en sørgelig mangel på selvindsigt og fralægger dig ethvert ansvar.
    Adfærdsproblemerne er ekskærestens skyld ... men hvis skyld er det at du ikke kan/vil rette op på den manglende træning nu ekskæresten er ude af dit liv?

    At du så mener at du sagtens kan magte endnu een af denne race som selvf. skal have masser af træning giver jeg ikke en døjt for. Hvis ikke du kan/vil træne den hund du har hvorfor skulle du så ville træne den næste?

    Enhver kan stå i en situation hvor man af een eller anden grund må af med et elsket kæledyr. Og det er der intet galt i ...
    Men som minimum bør man da så lære af sine erfaringer.

    Ud fra dine indlæg virker det ikke som om du har tænkt dig at lære af det ...

    Synes det er okay du går af med hunden når ikke du kan/vil putte mere træning på programmet. Med den indstilling så vil du stå i præcis samme situation hvis du anskaffer dig en lige så krævende race næste gang.

    Det mest positive er dog at du har fundet hunden et dejligt hjem hvor den er ønsket og hvor der er en der er indstillet på at rette op på den manglende træning du har lagt i ham ...


  • #59   30. mar 2010 Sanne - vel sagt!

    T


  • #60   30. mar 2010 Det virker også på mig som at du har vaægt allerede, men jeg ville helller aldrig selv gøre det! Da jeg mødte min nuværende kæreste var Balto 4 år gammel, og ALDRIG om jeg så meget som ville overveje at skille mig af med min hund pga en ny kæreste.

    Men hvis det ene og alene er fordi du ikke føler at din hund får dækket sine behov både fysisk og psykisk, så kan jeg godt forstå dig til dels....


  • #61   30. mar 2010 da jeg mødte Tine havde hun Jesse en border collie som absolut ikke er min type hund,men jeg kunne da ikke drømme om at bede hende skille sig af med en trofast hund.
    M


  • #62   30. mar 2010 Jeg læser på uni og har hund. Mit studie kræver tilstedeværelse fra 9 til 16.30 hver dag + lektier og projekt. Jeg har ikke noget der hedder "smutter lige på fredagsbar eller på cafe med vennerne efter skole", men det er det valg jeg traf da jeg købte min hund, og det lever jeg fint med.

    Kan du ikke det skal du lade være med at købe hund igen før du er færdig med studiet. Det ER hårdt, og det kræver ekstra at være en del af fællesskabet når man ikke har tid til at lege med de andre efter skole fordi man skal hjem til hunden. Og det skal man, og det er ikke hundens skyld, for hunden har ikke valgt sit liv, det har dens ejer.

    Hertil skal tilføjes at jeg har en race der er i den "nemme" ende af skalaen (opdragelsesmæssigt), og her er jeg glad for at jeg talte mig selv fra at købe en brugsrace som sandsynligvis ikke ville trives med mit travle studieliv.


  • #63   30. mar 2010 Mine forældres hund kunne heller ikke lide katte, hun sad virkelig og savlede over de katte mine forældre havde, men alligevel er det lykkedes at føre dem sammen, og nu elsker hunden de katte der er i hjemmet. - det samme problem var der med kaniner, marsvin, fugle osv .... hun er glad for dem alle nu.

    Det kan godt lade sig gøre at føre dem sammen, hvis man selv gider at arbejde med det, det kan godt være at det kræver hårdt arbejde, men det skal nok lykkedes hvis man ikke giver op.

    Hvis hunden bare er en klods om benet på dig, så er den bedre tjent andet sted - og det lyder helt klart som en løsning for dig.


  • #64   30. mar 2010 Hvor læser I at jeg IKKE træner med hunden?

    Siden jeg flyttede fra eks'en har jeg trænet med hunden, og gør det stadig.

    Og nej hunden er ikke en klods om benet, ja gu kan det være besværligt, men det er ikke en hindring!

    Og jo hunden kunne heller ikke gå ordentligt i snor før jeg flyttede for mig selv, men vi træner på det på alle vores ture, og min kollega har været så rar, at hjælpe mig med at kunne træne bedre.

    jeg passer studierne, og hunden, går ikke til fester eller lignende. Og vil højst sandsynlig heller ikke begynde på det ved næste uddannelse.






    C K H .; Hvordan fik I dem lært at kunne sammen?


  • #65   30. mar 2010 Karina J- de var i stue sammen, men hunden var i kort snor hele tiden ... lige pludselig accepterede de hinanden allesammen, på trods af at hunden virkelig var slem i starten.

  • #66   30. mar 2010 Min hund er også lidt FOR glad for katte alligevel lykkedes det hende nu på snart 3. år at bo sammen med een i perioder 2 katte :o)

    Man kan komme meget meget langt med træning :o)


  • #67   30. mar 2010 Sanne: Var det med samme metode som C K H?

  • #69   30. mar 2010 Min internatshund hadede katte. Og hun mente det alvorligt. Men hun lærte og bo sammen med kat. Og de blev gode venner. men det er træning træning og træning. Og masser at tålmodighed.
    Og så kræver det du får ro på hunden, og at du kan få den til og være rolig når du vil have den rolig.


  • #70   30. mar 2010 Jeg har en låge mellem køkkenet og stuen.

    Snor er ikke en løsning for mig da Kia i snor ikke er sig selv men en vagtsom vov der bider først og spørger bagefter. Derfor skal det herhjemme foregå uden snor ...

    Djaxa (katten) gider ikke Kia, hvor Kia meget gerne vil have poterne og tænderne i Djaxa (hun bider hende IKKE for det er NO GO herhjemme men hun vil gerne nappe og hyrde katten og det er uønsket adfærd indendørs (ja jeg ved godt at hun ER en hyrdehund, men lige hvad det her angår så er hendes hyrdeadfærd altså uønsket).

    Derfor er AL kontakt mellem dem på kattens initiativ. Djaxa bestemmer i stuen og forgangen og her er der INGEN kontakt mellem dem uden opsyn... Kia må kun komme der inviteret (på den måde har Djaxa sit helle her).

    Kia har køkkenet og soveværelset. Igen er al kontakt på Djaxas initiativ da hun jo bare kan holde sig væk hvis hun vil slippe for kontakt. Men her har Kia så til gengæld helle.

    Djaxa gider som sagt ikke Kia og har aldrig gjort det (Djaxa var allerede oppe i årene da Kia kom til :o)) og Kia kan bare ikke forstå det for hun synes jo hun er evigt dejlig :o).
    Jeg forlanger ikke at de kan sammen. De har ikke valgt hinanden :o)
    Men de skal kunne tolere hinanden og i løbet af årene kommer denne tolerance tydeligere og tydeligere til udtryk.
    De søger hinanden hvis een af dem bliver utryg (de opsøger samme rum men tager ikke kontakt), hvis een af dem kommer til skade eller har brug for hjælp skynder den anden sig at hente mig ...

    Djaxa har desværre ikke forstået at hvis hun sætter i løb så trigger det automatisk Kias hyrdeinstinkt, hvor Kia, hvis Djaxa bevæger sig stille og roligt har lært at ignorere hende

    Vi har i 4 mdr. haft en anden kat (en hittekilling) i huset og den kunne sagtens gå i fred fordi den ikke satte i løb og her lykkedes det at træne rigtig meget med Kia så hun kan stoppes i kattejagt så længe det tages INDEN instinktet tændes og der går længere og længere tid inden det tændes.
    Det har virket rigtig godt på mange områder træningsmæssigt at hun er blevet bedre til ikke at tænde for hurtigt samt meget meget god til at slukke med det samme der igen trænger en tanke og en kommando igennem instinkttågen.

    Jeg har lært Kia at al omgang med katten er en god ting. Hver gang kattene kommer i nærheden og hun udviser ønsket adfærd får hun ros og godbidder. Hvis hun opfører sig meget pænt må hun endda være i stuen sammen med kattene og mig og så kan sådan en stor bjæfertøs ellers opføre sig yderst eksemplarisk :o)

    Med masser af træning kan jeg nu sidde i sofaen med dem alle sammen så de ligger op af hinanden uden problemer ... Kia ved at hvis hun udviser uønsket adfærd så bliver hun sendt tilbage til sin kurv i køkkenet og det ønsker hun ikke.

    Jeg kan også have både Kia og den mindste af kattene i sengen om natten (Djaxa er for anspændt hvilket gør Kia anspændt så ingen af dem kan slappe af hvor den lille bare ligger sig til at sove og dermed slapper Kia af).

    Fik hjælp af en adfærdsterapeut til sammenføring ...

    Hver sag er forskellig. Du skal nemlig ikke kun tænke på hunden men også kattene.
    Djaxa er en meget meget egn kat hvorfor det er meget svært at sammenføre dem hvor killingen er ligetil og nem at arbejde med.

    Sørg for at kattene altid har en mulighed for at slippe væk.

    Men med masser af træning, ros og godbidder kommer i langt ...


Kommentér på:
overvejer at give min hund et nyt hjem

Annonce