ALDRIG igen!!! {{forumTopicSubject}}

*ADVARSEL! LANGT*


Som nogle af jer måske husker, havde jeg rigtig svært ved at finde ud af om min morbror skulle inviteres i julen, fordi han har svært ved at omgåes hunde. Vi inviterede ham, og det går jeg aldrig nogensinde med til igen.

Til næste år ser jeg hellere at han sidder hjemme og rådner op, end at han ødelægger min (og hundens) aften..

Her er min lille fortælling (kopieret fra et andet sted jeg skrev om det)

Jeg havde jo taget mit børne/hundegitter med så vi kunne afspærre gangen.
Da min mor kørte for at hente Erik aftalte vi at hun snakkede med ham om at Basse nemt stresser og bliver opkørt, og at han derfor bare skulle ignorere hende totalt. Slet ingen kontakt, især ikke når hun lige fik lov at hilse.
Da han kom var hun bag gitteret og jeg var SÅ stolt! Jeg tænkte virkelig at det godt ville kunne gå. Du ved jo hvordan hun bliver, hun vil SÅ gerne hilse, men hun sad bare helt pænt og kiggede og fulgte med. Hun rejste sig ikke, hun hoppede ikke op af gitteret og hun pev ikke.
Da der var gået 20 min. havde Erik, mor og far sat sig ned ved bordet med en kop kaffe. Jeg sagde til Erik at jeg ville lukke hende ud, og at hun ville komme hen og forsøge at skabe kontakt, men at han bare skulle ignorere hende så hun ikke blev opkørt.
Jeg tog en masse godbidder i hånden, gik op til hende og tog kontakten mens jeg lukkede hende ud. Vi gik hen til de andre og det gik rimelig godt. Hun gik hen og hilste på far, og så hen under bordet og hilse lidt på Erik, hvor han klappede hende lidt. Så satte jeg mig ved siden af ham og bad hende lægge sig under bordet (hvor hun altid er når vi sidder der).
Men Erik kunne bare ikke acceptere den manglende kontakt. Han kaldte på hende, så hun kom hen og stod mellem benene på ham, under bordet. Hun blev smadderivrig og forsøgte at slikke lidt på ham, og skulle undersøge om hun kunne hoppe op på skødet (det kan man ikke når der er et bord). Det fik så Erik til at tage HÅRDT FAT i hele kraven på hende, og hive hende hen mod sig, fordi hun på det tidspunkt prøvede at komme væk fra ham. Samtidig sagde han "sit sit sit sit sit sit sit sit sit" og prøvede derefter at tvinge hende i sit, mens han stod og hev hende ind til sig med den anden hånd. Hun var SÅ utryg, og det hele foregik jo under bordet og mellem hans ben, så det var en virkelig svær situation. Jeg fik hende kaldt til mig, sendte min mor et blik, og gik væk den næste time....
Jeg var virkelig SÅ grædefærdig!!! Hun havde kun været ude af gangen i 5 minutter, og alligevel overskred han hendes grænser så meget, og kunne slet ikke respektere at han bare skulle ignorere hende som jeg havde snakket med ham om flere gange..
Hvis hun var en skarpere hund havde hun bidt ham...

Da jeg kom tilbage tog jeg hende med op på værelset, hvor vi pakkede gaver ind. Bagefter satte vi os til at spise, og der fik hun en Kong, og blev lukket op i gangen igen... Jeg syntes det var så ærgerligt, for hun vil bare gerne være med... Og som sagt er hun altid under bordet der når vi spiser..

Da vi spiste dessert lod jeg hende komme ud i køkkenet, og ligge i sin kurv. Erik sad helt inde i hjørnet, og hun fik ikke lov at komme under bordet igen...

Da vi skulle pakke gaver op, tog jeg hende med ind i stuen efter at de andre havde sat sig. IGEN sagde jeg til ham at han skulle ignorere hende. Min mor har en vane med at tage hunden op i skødet i stolene i stuen, så Basse sætter gerne en pote eller to på ens skød, og tigger om lov. Og hun skal jo altid forsøge at slikke på fremmede.

Han kaldte hende hen til sig da jeg sad og pakkede gaver op, og igen fattede han ingenting. Hun ville meget gerne snakke, og sad ved siden af ham. Da han begyndte at klappe hende, slikkede hun lidt på hans hænder, og vi sagde han bare skulle fjerne hænderne og stoppe kontakten (ligesom vi andre gør) men det forstod han ikke. Han betragtede det som en magtkamp, og stak hovedet helt ned i snotten på hende mens han gentog "jeg er stærkere end dig, jeg er en større hund end du er" og generelt opførte sig truende. Hun forsøgte så at slikke ham lidt på munden, og lidt om sin egen mund, mens hun havde de tristeste mundvige. Hun forsøgte tydeligt at vise ham at hun ikke var farlig, bare ville snakke, og i øvrigt var hamrende hamrende utryg. Han blev ved og tilsidst måtte min mor træde ind og bede ham slippe mens jeg kaldte hende til mig.. Så tog jeg hende i skødet, så hun blev siddende der lidt. Bagefter satte jeg en skammel og andre ting i vejen, så hun ikke kunne komme hen når han kaldte (han er jo blind, så det ser han ikke)..........
Hun var SÅ forvirret, både over ham, og over os andre. Hun forstod ikke hvorfor tingene var så anderledes, hvad hun lavede i gangen, og hvorfor hun ikke måtte gå frit rundt..

Normalt når far rejser sig og går, følger hun efter, i stedet lå hun bare og kiggede forvirret rundt.. Jeg går aldrig med til det igen, og han blev SÅ længe!!! Jeg havde aftalt med mor at han kunne være der til 23, men han blev først kørt hjem sent. Lidt over 12 gik jeg i seng selvom han var der, for jeg gad ikke mere.. Så gik jeg op og puttede med hunden..

Men jeg går aldrig med til at lade dem mødes igen. Og jeg forstår edderperkeme godt at han fik frataget sin førerhund!! Jeg kan slet ikke fatte at han er vokset op med hunde.. Det er SÅ underligt!!!