Man kommer helt i tvivl {{forumTopicSubject}}

Vi blev på vores aftengåtur mødt af en rigtig sød dame som ville hilse på vores hund.
Det fik hun selvfølgelig lov til - især fordi Lulu har godt af,at have en masse succesoplevelser ude i byen.

Damen fortalte at hun tidligere havde været meget bange for vores race ( det tænker jeg ikke videre over eftersom mange mennesker misforstår racen) men at dette var gået over, efter hun havde mødt en på hendes træningsplads.

Vi taler noget tid, og damen fortæller at hun selv har en blandingshund, som også er meget sky, fordi den pågældende hund har været opdrættet i en stald, og at hun stadig arbejder med det den dag i dag, og at det er vigtigt, at vi får gjort noget ved det, f.eks. på træningspladsen, men at det jo er svært, eftersom vores race går ind under kamphundekategorien (det tænker jeg heller ikke videre over, eftersom at den i manges mund, mere eller mindre fejlagtigt udnævnes til noget sådant)

Lulu tør efterhånden op for damen, og begynder at pjatte lidt rundt med hende, og hoppe op, og tygge lidt på hendes fingre.
Damen siger så til Lulu, at det må hun ikke, for det kunne jo være hun kom til at låse i kæben.Umiddelbart efter det skilles vi, fordi Lulu fryser, og gerne vil hjem.

Den sidste kommentar fik mig til at tænke.
Troede damen mon at Lulu var en pitbull?
Vi har før oplevet at folk forveksler bullterrieren for at være en pitbull, men heldigvis har de fleste vi har mødt været begejstrede for racen og kendt til bullterrieren.

Jeg vil bare nødigt have det, at vi skulle eje en forbudt hund, hængende over hovedet. Vi bor trods alt i en lille by, og forudsætningen for, at vi må have hund i lejligheden er, at folk ikke pludslelig går og giver vores udlejer et dårligt rygte med, at det skulle være en farlig race vi ejer..

Bare et lille tankespind herfra