{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.518 visninger | Oprettet:

Hundens rettigheder !! {{forumTopicSubject}}

1) Ret til at blive forstået - Jeg tilhører en anden art, end du gør.Du skal lære mine regler, for jeg lever efter dem og ikke dine.

Her har hundeejeren brug for faktuelle oplysninger om hunde og deres sprog. Læs Anders Hallgrens bog: ”Hundarnas gyllene regler” (hundenes gyldne regler).



2) Ret til mad og vand - Lad mig altid få frisk vand og spise regelmæssigt. Det er en betingelse for, at jeg føler mig tilpas. Vand er det vigtigste for alle/livet.

Sørg for, at din hund altid har en ren vandskål og frisk vand. Det er vigtigt at sørge for, at hunden kan lide det foder, den får. Det kan man mærke ved, at hunden gerne vil spise det, har en glansfuld pels, og at afføringen ikke er for hård eller løs. Hunden skal kunne slappe af efter maden, og den skal have en regelmæssig daglig afføring. Normalt har en hund, som får et godt foder og har en god mave, afføring to gange om dagen. Flere gange kan være et tegn på stress eller for meget foder, eller det kan være for fedt foder eller et foder med et unormalt højt fiberindhold.



3) Ret til beskyttelse - Du er min leder og beskytter. Udsæt mig ikke for fare. Beskyt mig mod det,som er farligt og skræmmende. Lad ikke nogen tiltvinge sig adgang til mig. Lad ikke børn lege med mig uden opsigt.

Tag evt. Pedigrees test i lederskab, så vil du helt sikkert opdage, at din hund ikke vil tage den rolle fra dig. At være leder indebærer, at man tager ansvaret for hele flokken. Der skal være tilstrækkeligt med foder, og ingen må opføre sig dårligt over for eller true medlemmerne af flokken. Det er en ansvarsfuld rolle, man påtager sig som hundeejer, og den må under ingen omstændigheder indebære trusler, men derimod sætte kærlige rammer for alle i flokken.



4) Ret til behandling af dyrlæge - Hvis jeg bliver syg eller får en skade, skal du tage mig til dyrlæge. Jeg har ret til behandling.

Sørg for, at din hund er sygeforsikret, omkostningerne kan blive skyhøje. Tjek hunden en gang om ugen, klip eller fil kløerne, rengør ørene, gå pelsen og trædepuderne igennem, og tjek, at der ikke findes små sår. Sørg for, at din hund har en god mundhygiejne. Det gør du, ved at den får den rette ”tandbørste” til dens mundpleje. Beskyt din hund mod smitte ved at vaccinere den. Og spørg hellere dyrlægen en gang for meget end for lidt, når det gælder din hunds sundhedstilstand.



5) Ret til beskyttelse mod varme og kulde - Jeg er mere følsom over for varme, end du er.Hvis jeg bliver afkølet, kan jeg blive syg.Lad mig ikke stå bundet udenfor, og lad mig ikke værealene i bilen, når det er koldt eller varmt.

De fleste hunde elsker at køre i bil, så sørg for, at din hund sidder på en kollisionssikret måde i bilen, og at solen ikke "steger" den i løbet af turen. Efterlad aldrig en hund i bilen, hvis det er koldt udenfor, eller hvis solen skinner. Selv på en kølig forårsdag varmes bilen op på nogle minutter og forvandles til en varmefælde, hvis solen begynder at skinne. Bilen skal bruges til transport af dig og hunden og ikke være et opbevaringssted. En hund må aldrig stå bundet udendørs uden opsyn eller igennem længere tid og bestemt ikke hver dag. Sørg for, at hundens plads i hjemmet er på et sted, hvor det ikke trækker, og som er rent og blødt at ligge på.




6) Ret til selvværd - Hvis du altid kommanderer med mig og kræver ubetinget lydighed, bliver jeg til sidst til en robot.

Vær opmærksom på, hvor stimulerende det kan være at lære sin hunds måde at forstå og se omverdenen på. Stress og prestige passer ikke sammen med hundetræning, det avler mere stress og skaber modvilje hos begge parter.En hund, som føler samhørighed, tryghed og har en lærer, som forstår forskellen mellem mennesker og hunde, er en hund, som gerne vil og kan lære.




7) Ret til almindelig behandling - Du skal ikke bede mig undskylde,hvis du er i dårligt humør. Sådan noget kan jeg ikke forstå.Hvis du er irriteret, så lad det ikke gå ud over mig. Det er din venlighed, som er grundlaget for min lykke.

Overdrevne bevægelser, skrig, råben, fysisk irettesættelse og skrækindjagende opførsel over for hunde skaber ingen forståelse. Hunden bliver bange, afgiver signaler om bekræftelse og/eller prøver at komme væk. Hvis den ikke fysisk kommer væk, så lukker den sig inde, så godt den kan, i sig selv. Og kan enten vælge at forsvare sig eller havne i et hjælpeløst stadie, og ingen af delene betyder, at hunden forstår, hvad der sker.



8) Ret til omsorg - Ingen har fået det dårligt af for megen omsorg og kærlighed. Derimod kan manglende omsorg gøre det. Lad mig mærke, at du holder af mig, og at du kan lide mig.

Sørg for, at du har din hunds ve og vel i tankerne hver dag og andre gange hele tiden. Det skaber et stærkere bånd mellem dig og din hund. At vise hunden påskønnelse, så den får øjenkontakt med os, gør, at vores "sjæle" mødes, og det kan mærkes.



9) Ret til at slippe for at lide - En dag bliver jeg gammel. Mit liv er meget kortere end dit. Men lad mig ikke lide. Mit liv hviler i dine hænder.

Hvis man lader den gamle hund fortsætte sit liv, fordi vi har vænnet os til, at den er der, er det ikke et tegn på omsorg for hunden. Når hunden ikke længere selv har en god livskvalitet, har vi mulighed for at aflive den. Med vore dages assistance fra dyrlægen kan hunden få lov til at sove stille ind. Det er vigtigt, at vi i denne situation ikke stresser hunden ved højlydt at give udtryk for vores sorg, når tidspunktet er kommet. I stedet skal vi vise os som den stabile og trygge leder, som vi forhåbentlig altid har været for vores bedste ven.Lad sorgen falde over dig, når hunden ikke længere rører på sig; det er klogt og en nødvendighed. At miste en ven er noget, man kan mærke, og vi har derfor brug for at kunne slippe vores sorg fri.



10) Ret til selvbestemmelse - Lad vores forhold være gensidigt. Giv mig lov til også at udtrykke min vilje. Jeg vil ikke passivt beordres. Jeg vil gerne føle, at jeg selv har lidt styring over situationen.

Selvbestemmelse er en del af bevarelsen af den enkeltes sundhed og indebærer, at alle medlemmer i en flok/familie skal have mulighed for at påvirke sin situation, i hvert fald en gang imellem. Tænk på hunden som et individ med egne interesser og dermed også behov for en vis selvbestemmelsesret, uden at man af den årsag tror, at hunden ikke ”adlyder”.



11) Ret til mental stimulans - Det ligger helt nede i mine gener – en arv fra mine forfædre – et behov for at sætte hjernen på arbejde. At løse problemer, lugte, lære og balancere. Læg ikke alt til rette for mig. Giv mig opgaver. Du er min leder, aktiver mig.

Rent videnskabeligt ved vi i dag utroligt meget om hjernen, dens funktion og opbygning. Hundens hjerne er til for at føre individet igennem livet på en klog og sikker måde. I dette indgår samarbejde, finde føde, søge partner til reproduktion og om nødvendigt kunne forsvare sig selv og flokken. Hvordan disse egenskaber udnyttes, er der ingen færdiglavet opskrift på, og de er i allerhøjeste grad ”fleksible”. Det giver os mulighed for at skabe et kvalitativt liv for vores hund, også selvom vi kun har den for selskabets skyld. Få ideer og tip ved at læse Marie Hanssons bog ”Min bästa vän” (min bedste ven).



12) Ret til fællesskab - Luk mig ikke ude fra fællesskabet. Jeg har brug for at føle nærhed og kontakt. Det at være lukket inde i bil, bur, "hunderum" eller stå bundet føles som et fængsel for mig. Det kan godt være, jeg tilpasser mig, men jeg forstår det aldrig. Jeg vil være sammen med dig!

For at hunden kan ”begå sig” blandt mennesker, er det nødvendigt, at vi træner den i dette. Når hunden får mulighed for at vænne sig til forskellige miljøer og situationer, bliver den til en tryg, voksen hund. En hund egner sig ikke til at leve for sig selv, da den er lige præcis som vi mennesker, nemlig et flokdyr.



13) Ret til selskab - Selskab er lige så vigtigt som luft for mig. Jeg er et flokdyr. Hvis du går fra mig, må det ikke være mere end i alt fem timer på en dag.

Hvis man allerede har anskaffet sig en hund og derefter indser, at det tager mere tid, end man troede, at passe hunden, skal man løse situationen på den bedste måde. Der findes hundedagpleje, slægtninge, gode naboer og lignende, som kan være behjælpelige et par timer om dagen, hvis vi har fuldtidsarbejde. Og på den måde kan både hunden og du have det godt. Du slipper for at skynde dig hjem, og når du kommer hjem, kan du nyde naturen sammen med din hund, som tidligere på dagen har haft selskab af andre.



14) Ret til at slippe for tvang - Tving mig ikke til at præstere over min formåen. Lystrer jeg ikke, forstår jeg måske ikke, hvad du vil. Tro ikke straks, at jeg er trodsig.

Som hundeejer er det helt nødvendigt at forstå, at vores sprog ikke er hundens, selvom nogle ord synes at fungere til fælles aktivitet.Læs hundebøger om hundesprog og flokliv, og træn dig selv i at kunne ”læse” din hunds sprog, som er rigt, ofte konstant igangværende og næsten altid lydløst.



15) Ret til uddannelse - Jeg har brug for at gå i skole. Jeg skal lære alle de forskellige regler, der gælder for at kunne passe ind i dit samfund og i din familie. At gå på kursus med sin hund er sjovt og lærerigt. Tænk på, at det er dig, som er kunden, og dermed er det dig, der bestemmer over din hund. Lad ingen påstå, at man gennem vold kan lære hunden noget andet end angst og frygt. Vær en aktiv kursusdeltager, og vær mest fokuseret på din hund og ikke på andre i gruppen.




16) Ret til opdragelse - Jeg vil så gerne være afholdt. Lær mig, hvordan jeg skal opføre mig blandt andre, så vil jeg gøre dig stolt over mig.

Alle i et samfund skal kende til lydighed og familiens regler. Det er gennem din måde at lære fra dig på, at din hund får denne kundskab. Vær aktiv med din hund, selv når den har lært principperne. At fungere sammen med sin flok er for hunden at leve.



17) Ret til ikke at blive mishandlet - Hvis du slår mig, siger det ikke specielt meget om, hvad jeg har gjort for at fortjene det – men det siger vældig meget om dig. En aggressiv handling fra dig gør mig bange og usikker.

Ingen er født vrede, ingen vil være vrede. Det er en rettighed at slippe for at være så bange, at man udvikler aggressivitet, som er et forsvar baseret på tidligere erfaringer og/eller chok.




18) Ret til motion - Findes der noget bedre end lange gåture i skoven? Jeg har brug for motion et par timer hver dag for at have det godt. Ude i naturen er virkeligheden.

Det er kun mennesket, som kan synes, at livet findes indendørs eller i en bymidte. Naturen er livets vugge. Der findes alt det, som vores ”sjæl” har brug for, for at vi udvikles, lærer og nyder. Udnyt din hunds naturlige anlæg for friluftsliv, så vil du selv få en bedre livskvalitet. Vær aktiv med din hund udendørs, og tag ikke dagens bekymringer eller en tændt mobil med dig.

;O)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hundens rettigheder !!
Kommentér på:
Hundens rettigheder !!

Annonce