det havde jeg ikke set komme {{forumTopicSubject}}

jeg har jo min dejlige Chihuahua Enzo som nu er lidt over 1 år. og jeg er simpelthen rigtig lykkelig over racen som sådan og hans personlighed, vi passer bare så godt sammen.

en ting jeg bare ikke havde set komme er:

jeg er simpelthen blevet helt paranoia mht pasning af ham osv.

jeg tør ikke lade nogen som helst passe ham af frygt fot at han skulle løbe væk. jeg er konstant bange for at han finder et lille bitte smuthul i haven som jeg ellers har hegnet af med dobbelt hegn. han er simpelthen sådan en udbryder konge så han kan finde ud de mindste steder.

vi var så på camping for nogle uger siden, og der sidder vi i al idyl i forteltet og hygger og vupti så han enzo klemme sig ud UNDER lynlåsen, altså det lille sted hvor den ikke når til jorden.

det er så slemt at jeg har mareridt over det, og jeg tør simpelthen ikke overlade ham til nogen. mine forældre er super gode til at passe ham og der er jeg også tryg. de bor i en 250 stor lejlighed med 2 døre inden man når ned til gaden, og en stor afhegnet terasse så der kan han ikke smutte ud.

vi er så lige blevet inviteret på ferie i efterårsferie til paris af mine forældre, men manden og jeg bliver simpelthen nød til at takke nej for der er ingen jeg stoler nok på til at overlade dem enzo i den lille uge vi er afsted.

mine sviger forældre er super søde ved enzo og elsker ham men jeg har set flere gange at hvis fx svigerfars mobil ringer og han har dårlig forbindelse, så åbner han døren og går ud og glemmer at lukke den. og så er enzo altså væk.

han er simpelthen så nysgerrig.

om morgenen når jeg kører på arb er jeg ved at få tvangs tanker omkring om jeg nu også har låst og lukket døren og alle vinduer. jeg har 40 km på arbejde hver vej, og jeg kan godt finde på at vende om efter de første 15 km for at tjekke om døren er låst. det er rigtig mærkeligt, men det er bare fordi jeg elsker ham søå højt at det ville være det værste hvis der skete ham noget, og han kan jo smutte ud en milliard andre steder end en labrador eller en dobermann kan.


nu må i ikke misforstå mit indlæg. jeg kunne aldrig finde på at skille mig af med ham ! det er bare sjovt at jeg er blevet så påpasselig fordi jeg elsker ham så meget. om jeg så skal blive hjemme fra alle ferier de næste 15 år så gør jeg med glæde det !

jeg havde kalkuleret med alt andet men det her kommer bag på mig.

er der andre der har det sådan eller er det mig der er ved at blive skør fordi jeg er så bange for at der skulle ske ham noget ?