{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
626 visninger | Oprettet:

Bange for at være alene hjemme {{forumTopicSubject}}

Vores hund er bange for at være alene hjemme. Naboerne kan høre hende hele tiden, og når vi endelig kommer hjem, er den helt vildt glad, og kan slet ikke holde op med at søge kontakt til os.

Den har bl. a. ødelagt vores væg ved siden af døren ud til baggangen. Hun har i perioder også skidt og tisset indenfor.

Når hun er alene hjemme, går hun i vores 'mellemgang' og forgangen og toilettet - de andre døre har vi været nødt til at låse, ellers kan hun hoppe op og åbne døren.

Nogle, der har haft samme problem, eller ved hvad man kan gøre ved det? smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Bange for at være alene hjemme
  • #1   17. jul 2009 Få fat i en D.A.P til stikkontakten

    http://www.dyrlaegevagten.dk/frame.cfm/cms/id=914/sprog=1/grp=3/menu=2/

    1. Inden hunden skal være alene er det vigtigt det simuleres hjernemæssigt, ikke kun fysisk, den skal lave nogle øvelser hvor den bruger hjernen og på den måde bliver træt.

    2. Inden man forlader hunden skal man 15min-½ time sidde stille roligt og slappe af, så man sørger for at man forlader en afslappet hund - dvs. efter den halve time skal man ikke lige pakke taske eller noget, det gøres inden.

    3. Når hunden skal være alene er det meningen den skal synes det er SÅ kedeligt at den bare ligger sig til at sove.

    4. Lav et fast ritual når du forlader hunden, fx. giv den nogle godbidder, et tykkeben, el. lignende - så bare venter på at du går, så den kan få noget guf.

    5. Evt. ikke lad hunden have hele huset til rådighed (hvilket din heller ikke har), dog er det vigtigt at den kan se hoveddøren/bagdøren.


  • #2   17. jul 2009 Hvordan har i vænnet hende til at være alenehjemme ??

  • #3   17. jul 2009 Alene hjemme træning - Gældende for hunde i alle aldre.

    Det er ikke naturligt for hunden at være adskilt fra flokken. Mange hunde har problemer med at være alene hjemme og dette kan udmønte sig i destruktiv adfærd eller hylen/gøen. Begge dele kan være meget generende og belastende for ejer og omgivelser og kan måske i sidste ende resultere i en aflivning af hunden. Det er derfor vigtigt at give sig tid til at lære hunden at være alene.

    Man bør starte med træningen lige så snart hvalpen er faldet til i sit nye hjem (efter en lille uges tid). Når man begynder alene hjemme træningen, bør hvalpen være træt, da den så ikke vil være så tilbøjelig til at blive urolig. Sørg derfor for, at den har været ude at gå tur inden du starter. Beskæftig hvalpen med en rolig aktivitet, som f.eks. at slikke på et afkogt marvben smurt med leverpostej indvendigt, eller vent til den er faldet i søvn. Gå ud af døren og ind igen med det samme. (Bliver hvalpen urolig, når du tager nøglerne eller i dørhåndtaget, så må du først træne dette indtil hvalpen er ligeglad med det.)
    Dette gøres mange gange, indtil hvalpen ikke længere reagerer. Efterhånden bliver du stående et par sekunder, inden du går ind igen. Øg derefter med sekunder tiden, hvor du bliver stående udenfor døren. Jo langsommere du går frem på dette tidlige trin, desto større er din sandsynlighed for at lære hvalpen at acceptere dit fravær. Det gælder om at udvide hvalpens tærskel uden at overskride den, sker dette vil hvalpen nemlig få en ubehagelig oplevelse med at være alene.

    Skulle hvalpen begynde at pibe eller gø, så lad være med at gå ind til den. Vent et øjeblik for at se, om den skulle holde op. Sker dette ikke hurtigt, så afled hvalpen ved at lave en lyd udenfor. Når hvalpen har tiet stille et par sekunder, så gå ind til den og lad som ingenting.
    Når du er nået op på 5 minutter udenfor døren, kan du øge tiden med halve minutter ad gangen, og når du er oppe på et kvarter kan du øge med fem minutter ad gangen. Snart kan du gå væk fra huset eller lejligheden, og benytte chancen for at løbe et ærinde imens du træner din hvalp i at være alene.

    Når du er nået op i tid, så husk også ind imellem kun at gå ganske kort, så hvalpen aldrig kan være helt sikker på, at du bliver længe væk, når du går ud af døren.

    Undgå for mange faste ritualer
    Pas på ikke at få for mange faste ritualer, der kan fortælle hvalpen, at du går for at blive væk i længere tid (bestemte tasker, jakker, rækkefølge i morgenritualerne, m.m.). Pak tasken i god tid - gerne dagen i forvejen - og stil det hele udenfor døren mindst 1/2 time før du går. På den måde kan du gå ud af døren uden for mange "forvarsler" om at du går.
    Tænk også over måden du tager afsked med hvalpen på. Det er bedst bare at gå uden at sige noget til den, ligesom det ikke er godt at ynke eller snakke trøstende til hvalpen, når man kommer hjem, da dette kan forstærke en eventuel ubehagelig følelse over dit fravær. Skulle det ske, at hvalpen har bidt noget i stykker mens den har været alene, så lad være med at skælde den ud. Hvalpen er ikke i stand til at forbinde reprimanden med den forbudte handling, og hvad der ofte fortolkes som at hvalpen "skammer sig" er blot signaler, som hvalpen viser, for at dæmpe din vrede.

    Hvalpen må ikke være for længe alene
    Husk også, at en lille hvalp ikke bør være alene en hel arbejdsdag. Få i stedet nogen til at komme efter et stykke tid og blive hos hvalpen indtil du kommer hjem. Generelt bør en voksen hund ikke være alene mere end 6-7 timer, og tiden er selvfølgelig væsentligt kortere for en hvalp. Får du alligevel problemer med, at hunden ikke kan være alene, kan du få hjælp til at løse problemet hos en kompetent adfærdsbehandler.

    Videokamera - et uvurderligt redskab!
    Det er en rigtig god idé at optage hvalpen på video, når du går fra den. Det giver dig den bedste information om din hvalps sindsstemning, når den efterlades alene. Kan du se, at hvalpen bliver urolig over at du går fra den, så bør du gå tilbage i træningen. Ligger hvalpen bare og sover, kan du have ro i sindet og fortsætte din træning. På denne måde kan du opdage tidlige tegn på uro over at være alene og dermed undgå at problemet vokser sig stort, fordi hvalpen bygger dårlige erfaringer op.


    Opsummering:

    Beskæftig hvalpen med en rolig aktivitet når den er træt eller vent til den er faldet i søvn
    Gå ud af døren og ind igen med det samme. Dette gøres mange gange indtil hvalpen ikke længere reagerer
    Langsom øgning (sekunder ad gangen) af tidsrum udenfor døren
    Ved 5 minutter udenfor døren - øgning af tid med halve minutter ad gangen
    Ved 15 minutter udenfor døren - øgning af tid med 5 minutter ad gangen
    Husk ind imellem kun at gå ganske kort tid
    Undgå faste ritualer før afgang - pak taske i god tid!
    Undgå ynkende eller trøstende afsked med hvalpen
    Undgå overdreven gensynsglæde

    Kilde: www.hundeejerskolen.dk/alenehjemme.html




  • #4   17. jul 2009 et bur kunne måske hjælpe? jeg brugte til min hund og hun er så tryg nu at hun ikke behøver det mere. det giver en tryghed at de ikke har alt den plads.

  • #5   17. jul 2009 Et begrænset kan osse gøre 'trikket' er ikke ild med at have 'burhøns'

    Eller endnu bedre hva med at finde en hundesitter i de timer hunden skal være alene *SS*


  • #6   17. jul 2009 Okay, mange tak for jeres svar. Håber det vil hjælpe smiley

Kommentér på:
Bange for at være alene hjemme

Annonce