Mit værste mareridt til dato.... {{forumTopicSubject}}

I går ved 17.30 tiden var Eisa og jeg ude og gå en lille tur gennem skoven og over markerne.... Eisa har en stor forkærlighed for vildt, oftest rådyr, som vi nærmest vader i her hvor vi bor... så derfor var hun i sele og snor.
Bedst som vi går, kommer der pludselig 2 rådyr springende fra markskellet og ind på marne hvor vi gik...Eisa sprang frem...og det stykke hvor snoren sidder fast springer .... Jeg råber af mine lungers fulde kraft og hun vender om og kommer tilbage og jeg roser med " dyyygtig....., samtidig med at jeg tager fat i selen, men det viser sig at den er sprunget i flere syninger/ samlinger...og inden jeg når at se mig om er hun i vildt kapløb efter rådyrene.... Jeg kalder og kalder...velvidende at hun har lukket lyttelapperne... Det var endda en sikkerhedssele hun havde på...

Jeg skal spare jer for mine tårer, afmagt, hul i maven og forfærdelige tanker om hvad der kunne være sket. Vi bor i et KÆMPE skovområde, med en bred og strømfyldt år og en landevej som omkransning....
Det lykkes mig at skaffe et par naboer, min kære ven Nico og en af hans veninder + et par arbejdskolleger, som alle hjælper mig med at lede, kalde og pifte.... Men væk er hun, som sunket i jordens overflade... Jeg når sågar at efterlyse hende hos politiet...
Endelig kl. 20.15 finder min kollega hende, lang pokker i vold..... Kort efter kunne jeg genforenes med min skønne, dejlige og møgfrække " Flapøre". Hun halter lidt, men har ellers ingen skrammer..

Tak til alle der hjalp. Jeg er jer ubetinget taknemmelig.