Hvor langt vil du gå? {{forumTopicSubject}}
Jeg så i aftes et program i tv på en udenlansk kanal fra et dyrhospital, hvor de viste forkellige "cases". Interessant program, men der var noget som faldte mig for brystet.
Der var bl.a en chæferhund som af en eller anden grund havde et dårligt bagben...De havde prøvet at operere den flere gange uden videre held og til sidst endte det med at de ambuterede benet og lod hunden leve med kun 3 ben....!
Jeg synes at det var forkasteligt at se, og jeg fatter ikke hvorfor man ikke lod hunden sove ind i stedet for. Engang imellem synes jeg at vi mennesker er for egoistiske og "gør for meget" for at beholde vores kære dyr uden skelen til hvordan dyret har det med det som den er udsat for.
Det skal siges at hunden kom sig og lærte at gå på 3 ben, men jeg synes alligevel at det var for meget og jeg kan dårligt forestille mig at en hund som denne har et ordentligt HUNDELIV!.
Hvad siger i og hvor langt ville i selv gå?`
Michael
aug 2005
Følger: 25 Følgere: 26 Hunde: 5 Emner: 267 Svar: 3.432
sep 2004
Følger: 9 Følgere: 9 Hunde: 1 Emner: 24 Svar: 132
For mig at se er der stor forskel på mennesker og dyr. Ikke at dyr er mindre værd, overhovedet ikke, men som jeg ser det skal dyr have lov at være dyr med de instinkter og så videre som de nu engang har. Dette kan være yderst vanskeligt for en chæferhund med feks 3 ben. Det som jeg mener er, at jeg synes at man skal passe meget på SIN EGEN EGO i sådanne situasioner, hvor feks en hund kommer så meget tilskade at den skal have ambutereret nogle vitale lemmer.
aug 2005
Følger: 55 Følgere: 54 Hunde: 3 Emner: 405 Svar: 4.881
Michelle og Jesper, sådan kan man altså slet ikke stille det op, spørgsmålet er om vi ikke i stedet skulle have samme mulighed for mennesker.
Hvor sjovt tror du måske det er, at se en lille pige på bare 4 år, nå at få begge sine ben sat af, før hun aligevel døde af sin kræft ?
Lad os i det mindste nyde, at dyrene ikke behøver at skulle lide unødigt.
jan 2006
Følger: 8 Følgere: 8 Hunde: 2 Svar: 150
Mener på ingen måde, at man kan sammenligne børn og hunde. Vil gøre meget for mine hunde, men der er også en grænse. Har ikke været i en sådanne situation, så hvor grænsen går, ved Jeg heldigvis ikke. :- )
nov 2005
Følger: 41 Følgere: 40 Hunde: 2 Emner: 383 Svar: 11.304
nov 2005
Følger: 41 Følgere: 40 Hunde: 2 Emner: 383 Svar: 11.304
Den var så plaget af gigt, at den slet ikke kunne gå. De bar den ud hver gang den skulle tisse og bar den ind igen.....de kunne ikke holde tanken ud at den skulle aflives for det havde været sådan en god hund i mange mange år......skylder man den så ikke at give den fred ?.....den har sku udtjent sin værnepligt.....egoisme så det batter!!
jan 2006
Følger: 8 Følgere: 8 Hunde: 2 Svar: 150
jan 2006
Følger: 19 Følgere: 59 Hunde: 2 Emner: 1.742 Svar: 21.787
Idag går hun nogenlunde pænt (trækker kun på benet efter lang tids leg) hun virker overhovedet ikke til at have smerter i benet mere, men vil dog i nær fremtid have foretaget en termografi igen for at se om der er følsomme områder tilbage.
Om det er at gå for langt skal jeg ikke kunne sige.
nov 2005
Følger: 41 Følgere: 40 Hunde: 2 Emner: 383 Svar: 11.304
Der var da ingen tvivl hos os...hun skulle da aflives, da det slet ikke var noget liv for hende. Hun var vildt stresset over, at hun heletiden tissede overalt og "skammede" sig når hun gjorde det. Operation var ikke muligt p.g.a knudens placering og hundens alder.
nov 2005
Følger: 41 Følgere: 40 Hunde: 2 Emner: 383 Svar: 11.304
Det syntes jeg ikke det er. Rigtig mange hunde bliver da også opereret for HD og der er da ikke den store forskel.
apr 2005
Følger: 64 Følgere: 61 Hunde: 4 Emner: 146 Svar: 1.591
Jeg var i London for sidste sommer og i en park så jeg en hun som var lam i bagbenene, den havde fået bygget et stativ som holdt bagkroppen og istedet for benene var der sat hjul, den så nu egentlig meget glad ud og løb rundt med en bold som den aporterede til ejeren.
Jeg ville nok aflive hvis begge bagben ikke virkede men hvis det bare var et ben og Diva fortsat var i højt humør og ikke synderligt svækket i leg, ville jeg lade hende leve med tre ben.
okt 2005
Følger: 7 Følgere: 7 Hunde: 1 Emner: 27 Svar: 429
Den skulle aldrig have haft den operation, den skulle have haft lov til at dø
apr 2005
Følger: 64 Følgere: 61 Hunde: 4 Emner: 146 Svar: 1.591
jan 2005
Følger: 39 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 413 Svar: 5.979
Desværre er det ikke alle der tænker på hvad der er hundens bedste, i stedet for vores eget bedste. Det var da bestemt ikke nogen nem beslutning at lade Simba aflive - men er ikke i tvivl om at vi gjorde det bedste for ham. Også selv om dr. dyr kunne have opereret - men med de ringe odds han gav Simba bagefter... Nope, det ville ikke have været værdigt for lille SImba...
jan 2005
Følger: 39 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 413 Svar: 5.979
jan 2005
Følger: 39 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 413 Svar: 5.979
jan 2005
Følger: 39 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 413 Svar: 5.979
jan 2005
Følger: 39 Følgere: 39 Hunde: 2 Emner: 413 Svar: 5.979
jun 2005
Følger: 24 Følgere: 21 Hunde: 2 Emner: 106 Svar: 3.577
Grunden til mit "modifikationer", at jeg følgelig er klar over, at der er sygdomme og skader som dyrlægen kan helbrede, som ikke havde kunnet ladet sig gøre i naturen.
Nu jeg har 2 hunde, (og måske der kommer een til på sigt *s*) mener jeg, at jeg bør (når den tid kommer) være meget opmærksom på, om een af hundene bliver gigtramt eller andet, der kunne give anleding til, at andre hunde i flokken muligvis ville angribe den sygdomsramte. så jeg mener at der er flere grunde, til at aflivning er det mest humane for hunden.
Vi har vist alle herinde set den der filmsekvens, med en hund (USA) der mangler begge forben.. Og der ved ejg skisme ikke hvad jeg skal sige til det.. For hunden ser jo ovenud glad ud ! Dog kan jeg sige, at sådan kommer mine drenge aldrig til at gå !... Men jeg syntes det er lidt af et dilemma..*s*
/Moster
okt 2004
Følger: 26 Følgere: 26 Hunde: 2 Emner: 470 Svar: 8.276
Hver operation fik kun 25 - 40 % for susses og det var alt, alt for lidt i mine øjne til, at jeg ville ud sætte en turbo aktiv og meget ernergisk ung jagt hund for det... GU var det noget af det aller hårdeste og mest ensomme jeg nogen sinde har måtte beslutte og at tage den tunge, tunge vej da han ikke kunne mere men mistede ginsten i hans øjne.
Dét kom heldigvis meget hurtigt, at han mistede ginsiten, 3 dage og så var det slut - men sygdoms forløbet fra han blev diagnostiseret og til han var død, tog noget der lignede 7 - 8 måneder i medicinsk behandling i de 6 måneder.
Under hele forløbet var det afgørernde for mig netop som mange af i andre også skriver om, HANS livskvalitet, HANS yndlings beskæftigelser, HAN livsglæde og HANS livs lyst osv osv. Valget var derefter egentlig ikke svært - men at udføre det var...
Men jeg véd med mig selv idag, at han fik et godt og fuldt liv omend det var kort...
Så jow, jeg synes også personligt at mange mennesker går alt, alt for langt, grundet i deres eget behov for at undgå smerten ved at sige farvel..
apr 2005
Følger: 46 Følgere: 47 Hunde: 1 Emner: 52 Svar: 1.237
At se sin hund løbe, lege, fange, er det der giver mig livsglæde. Bliver det taget fra ham, hvad har han så af sin naturlige drifter tilbage, andet end en sofahund, som ikke er et optimalt hundeliv.
Jeg vil personligt ikke gå særligt langt i sådanne tilfælde!
dec 2004
Følger: 17 Følgere: 17 Hunde: 5 Emner: 38 Svar: 776
Først vil jeg sige, at de fleste tilfælde er meget individuelle og jeg mener ikke, at man kan skære dem over en kam.
Først vil jeg fortælle, at vi som barn havde en schæfer tæve (dejlig tøs). Hun blev på sine gamle dage opereret for livmoderbetændelse og blærebetændelse (som Ditte også fortæller). Dyrlægen sagde "hun bliver som ny igen". Min far gjorde den fejltagelse at tage mig med. Så dyrlægens ord kombineret med min tuden gjorde, at hun blev opereret.
Stakkels tøs - hun blev aldrig frisk igen og måtte aflives.
Dernæst vil jeg fortælle om vores gamle dreng Jason.
Han blev gammel og svag. Trods et skønt broderskab i mange mange år blev han til sidst holdt uden for flokken og tilsidesat. Det er ikke rart for en gammel dreng - så vi valgte at give ham fred - for hans skyld (som moster gerda også beskriver).
Til sidst vil jeg fortælle om Hugin. Han har været meget syg over en lang periode og vi må også idag tage vores forholdsregler (dog ikke på bekostning af hans livskvalitet). Men jeg kunne aldrig drømme om, at aflive ham under det forløb. Han har måttet gennemgå meget, har haft mange smerter og har også kostet mange penge. Men jeg har vurderet, at det for os begge (alle) har været det hele værd.
Mange vil nok synes, at jeg er gået for langt - men den dag i dag er jeg meget glad for, at jeg lyttede til mig selv og ikke til andre.
Så jeg kan ikke vurderer ud fra en kort beskrivelse hvordan jeg ville handle. Der lægger mange forskellige ting til grund for mine beslutninger.
Det er bla. alder, helbred, flok mv
Hvor langt vil du gå?