{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.087 visninger | Oprettet:

Farvel min elskede :´( {{forumTopicSubject}}

Jeg sidder med tårer ned af mine kinder, mens jeg skriver dette..

Simba har altid været svær at styre, og haft underlige og meget svære vaner.
Været for vild når der var gæster. (magt kampe i timevis, og lign),
stjålet alt han kunne komme til + ødelægge ting.
Og dette er værre end det lyder...

Men da han nu også er blevet mere og mere agressiv, tør jeg simpelthen ikke mere...
Jeg må ikke længere klippe hans negle, uden han knurrer og blir truende.. Jeg kan ikke komme til ham, når han har ødelagt ting, uden han ligner en der vil angribe.

dyrelægen kan heller ikke undersøge ham..

Normalt er han en virkeligt dejlig hund.. Men disse situationer kan ikke undgås.. Har prøvet at fjerne ting han kunne nå.. - så ødelægger han sine egne eller seng og lign, og blir så agressiv når jeg bare nærmer mig..

Jeg orker ikke mere.. ingen af os er tjent med dette.
Begynder også at frygte at han og min kærestes hund vil komme alvorligt op at slås pga denne udvikling.
smiley

Måtte bare ud med det..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Farvel min elskede :´(
  • #1   8. mar 2009 Har du prøvet med professionel hjælp?
    Lyder trist :o(


  • #2   8. mar 2009 Det er da trist Pia, må jeg spørge om du har haft en adfærdbehndler på ham??? jeg skal ikke dømme dit valg for hvis du føler det er det rigtige at gøre så er det også det smiley

  • #3   8. mar 2009 Det er da skrækkeligt og må være rigtig svært for dig. Spørger ligesom de andre om du har søgt proffessionel hjælp? Og at det selvfølgelig er din beslutning som jeg ikke kan forestille mig hvor svær er. Øv, hvor er det en svær situation...

  • #4   8. mar 2009 Nej har jeg ikke... Har fået lidt råd osv, men intet hjælper.
    Nu er det gået så vidt at både mig og kæresten bliver forskrækkede og ikke er trygge ved ham, når disse situationer opstår. Det virker virkeligt ikke normalt smiley


  • #5   8. mar 2009 jeg har tit været tæt på at opgive.. Og nu kan jeg bare ikke mere.. Ikke efter det er blevet så slemt.

    tør ikke lade nogen passe ham, i frygt for hvad han vil gøre, hvis de ikke kan læse ham.. Er selv blevet bange for ham, når han ter sig sådan. Og ville aldrig nogensinde turde at have børn i nærheden af ham. Og en eller anden dag vil man jo gerne stifte familie.
    Føler han er en tikkende bombe. og det gør så helveds ondt


  • #6   8. mar 2009 Det er synd det er endt sådan.
    Både for jer og hunden :o(
    Jeg føler med jer.

    Hvis I vil gi det en chance mere, synes jeg I skal prøve at få lidt hjælp hurtigst muligt.
    Måske af Lillen.

    http://www.hundegalleri.dk/html/gal_visbruger.asp?userID=5176


  • #8   8. mar 2009 Mange tak for støtten.

    Tror bare ikke det vil gøre en forskel med prof hjælp, eller nyt hjem..
    Min kæreste har meget erfaring med hunde fra tidl arb og lign, og har selv opdraget sin egen hund som er amstaff... (virkeligt en dejlig hund).
    Og han er heller ikke tryg ved min hund længere..

    Lige nu står jeg med blandede følelser.. om jeg selv har nerver til dette mere.. og en fornuft der siger klart stop. og et grædende hjerte.


  • #9   8. mar 2009 man kan ikke gå fra borde uden opsyn i 2 min, uden hunden har taget noget... og når man så opdager det, trækker han ørene tilbage og knurrer, uden man har sagt en lyd. for det når man slet ikke, før han reagerer...

    man kan aldrig bare slappe af, og lade ting ligge på egne borde, uden de så er i stykker når man vågner.
    man er bange når hunden har fundet noget han ikke må.. for enten resulterer det i slåskamp mellem hundene, eller truende adfærd overfor os der er i nærheden.

    det er så frysisk og psykisk hårdt, at det er svært at forestille sig.


  • #10   8. mar 2009 spørgsmålet er om i har kræfter og overskud til evt. at give ham en chance til med en adfærdsbehandlers hjælp.. hvis nej så syntes jeg du skal give ham fred... tror næppe på hunden har det særlig godt... han er jo nogle seriøse problemer, at sende hunden vidre er en virkelig dårlig ide.. man sender bare problemet vidre, og selvom de nye ejer er fuld klar over problemerne og opgavens størelse, er der ingen garenti for at hunden kan klare flytningen.. han kan sådan set blive endnu være, fordi han skal til at starte forfra i en ny flok...

    føler med dig, er selv ejer af en problem hund.. hun har været turen igennem med vores køb og smid ud politik.. vi er nr 7 ejer.. heldigvis er det så gået godt i vores tilfælde, men føler virkelig med dig.. jeg har nemlig sidet og tænkt det samme som diug.. kan jeg forsætte, magter jeg det, er hun farlig osv.. faktisk var beslutningen taget, men kunne ikke.. det er jeg så glad for i dag...
    men puhaa det er noget af det værste....


  • #11   8. mar 2009 Nu har jeg ikke læst alle indlæg,men vist er det meget ubehageligt at føle sig truet af sin hund !!
    Er du 100 % sikker på at han ikke fejler noget,altså et eller andet der kan give ham smerter og ubehag ?
    Det kan sagtens resultere i en truende adfærd,hvis der er konstante smerter...


  • #12   8. mar 2009 Betina G,
    jeg er så enig med dig... man vil så gerne kæmpe. Men har frygt for om man trækker tiden ud, og det ingen nytte har. og om der vil komme farlige konsekvenser i mellemtiden..

    Men inderligt ønsker jeg at kæmpe for hans liv.. og er bange for jeg vil fortryde at ende det.


  • #13   8. mar 2009
    Hanne N
    , jeg har godt tænkt på det.. men da han kun opfører sig sådan i meget bestemte situationer, tror jeg ikke det skyldes en form for smerter..
    det kunne godt virke sådan i 2 situationer.. 1. at han ikke vil ha klippet negle. 2. at han ikke vil lade dyrelægen undersøge ham.
    men nr 3, er at han ALTID blir agressiv når han har ødelagt noget... den slår aldrig fejl.


  • #14   8. mar 2009 men til jer der synes han skal ha nyt hjem.. den er jeg meget modstander af... det ville han slet ikke have psyke til.

    han er ikke engang afslappet når han er på besøg hos de allernærmeste, som vi før har boet sammen med. (mine forældre).
    KUN hvis jeg er med.

    jeg har haft ham siden han var 8 uger, og det mærkes. han er virkeligt "mors hund". og stresset i fremmede omgivelser.


  • #15   8. mar 2009 Nu er der jo ingen af os, der har været i din stue, når han opfører sig som du beskriver - derfor er det også svært at vurdere, hvad der er det rigtige for dig at gøre.

    Som du beskriver problemerne, kunne man måske godt komme i tanker om, at der måske er noget fejlkommunikation mellem dig/jer og hunden.

    Du skriver eksempelvis, at han lægger ørene ned, når han har taget noget - og så knurrer.
    Det fortæller mig, at det jo ikke er en hund, der er kamplysten, men en hund, der er usikker på jeres hensigter omkring ham.
    Har han mon fået meget skældud i den situation?

    De andre ting - negleklipning og dyrlæge - det er også noget, der kan trænes (er selv i gang med et tilsvarende problem), men det kræver, at man helt generelt arbejder med tillid sammen med hunden.
    Den skal have ALT mulig grund til at tro, at man ALTID gør det bedste for den. Det skal bevises for den igen og igen, resten af dens liv.

    Jeg tror i bund og grund, at du har en samojede, der er blevet usikker på sine omgivelser, og er nået dertil, at den bliver nødt til at sige fra overfor grænseoverskridelser.
    Der er heldigvis et langt stykke vej fra knurren og markering til regulært bid - men har den fået skældud for adfærden, er vejen blevet kortere.



  • #16   8. mar 2009 Allerførst et skulder klap for at du skriver herinde og tænker over det inden du bar er løbet til dyrlægen med ham og afliver ham..

    Mine tanker og meninger om denne smukke hund er at den måske ikke føler sig tryg ved den dyrlæge du har?? Har du prøvet at skifte?? og ellers har du prøvet at få den i bedøvelse og grundigt undersøgt?? så man har udelukket sygdomme før man begynder at behandle??

    Når dette er gjort vil jeg sige at der er såå mange herinde der har haft sååå gode opevelser og resultater ved Lillen at jeg tror på hvis den ingen sygdomme har og du har tid råd og overskud så ville det helt sikkert kunne hjælpe jer.. Hun hjælper med at få dig og hunden til at forstå hinanden knytte bånd osv.. og det vil helt sikkert kunne gøre man kan stoppe denne adfærd inden den starter, eller give hunden så meget selvtillid og få den til at stole så meget på du altid kun vil den, det bedste at i vil kunne have en super dejlig hund derhjemme igen...

    Hvis du er sikker på den ikke kan skifte hjem psykisk så er det dig der ved det og ikke en masse herinde du skal følge dit hjerte og vis hed om hunden.. ikke andres tanker om det synd med aflivning for det kan i og hunden ikke bruge til noget.. selvføgelig er det da sørgeligt med aflivning men en hund har jo ikke ondt bagefter så den mærker det ikke, det kun dig der bagefter vil have det på samvittigheden hvis du ikke har prøvet alt inden for så vil du altid tænke på om det kunne have gået anderledes osv..

    men helt klart prøv dyrlæge og fx Lillen først og derefter kan du overveje det igen og se på hunden hvilken hund det er blevet...

    Ønsker det bedste for dig og din hund..



  • #17   8. mar 2009 Jeg vil give CH fuldstændig ret. Det lyder helt sikkert som en bange og misforstået hund

    Under alle omstændigheder koster det ikke noget at ringe til Lillen og høre hendes mening, frem for at aflive hunden og bagefter komme i tvivl om man nu også havde gjort alt hvad man kunne.


  • #21   8. mar 2009 Jeg tror Steen A. J har fat i noget, igen der er spids i din hund, og det er ikke en nem hund, den er dominerende. Nu er han i lømmel-alderen, og det kan lyde som om han tvivler på dine signaler, og derfor prøver at overtage jeres dialog, hvor han er lederen, og beder dig gå et andet sted hen eller forsvinde, når han er ved at gøre noget galt. Samtidig er han jo også ved at vinde, han kan mærke i bliver utrygge/bange og derfor bliver han ved, og hvis i ikke stopper det, ender det med han bider eller andet. Prøv at læse det link Steen har sat ind. Kontakt en kennel der har samojede spids, få nogle råd til træning omkring denne race og kommunikation. Eller prøv at finde en anden familie, der har erfaring inden for denne race og har overskuet til at arbbejde intens med ham. For det lyder som om han "bare" mangler en leder!! smiley

  • #22   8. mar 2009 Ej hvor trist smiley

  • #24   8. mar 2009 Hvor er det trist for jer.

    Har I ikke allerede taget beslutningen om aflivning siden overskiften er "farvel min elskede"?


  • #25   8. mar 2009 Jeg vil giver Lillian ret, det kræver meget af jer, hvis i vil beholde ham, men men men det er guld værd i den sidste ende, det kan jeg skrive under på, har næsten stået i samme situation som jer, på kanten af en aflivning, men jeg fandt via CE den bedste adfærdstræner jeg kunne få, og har den dejligst hund som hviler i sig selv idag. Men det kræver også at man erkender at det faktisk ikke er hunden den er galt med, men os som ejer...

Kommentér på:
Farvel min elskede :´(

Annonce