{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.007 visninger | Oprettet:

Hvor går grænsen for aflivning {{forumTopicSubject}}

Vi har her på det sidste snakket en del om hvornår vi ville aflive en hund frem for at behandle... Min morfars hund har både AD og HD i slem grad og halter og har ondt, hun fik så her lige før jul en rigtig slem gang livmoderbetændelse og skulle igennem en stor operation, her valgte Morfar behandling, hvor vi snakkede om vi ville have valgt aflivning...

Så faldt snakken på Joey som jo også har forskellige skavanker, også snakkede vi om, om det var et værdigt liv for ham ikke at kunne holde sig og skulle gå på bakke, eller altid at have irritation i øjnene og have betændelse i tide og utide... Og vi blev enige om at så længe han ikke havde direkte ondt skulle der ikke ske noget..
Men hvordan har i det med aflivning frem for behandling? hvor går grænsen?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Afhentning af fliser 500 kr.
  • Opsætning fjernsyn på væg 500 kr.
  • Frithængende emhætte installation 3.000 kr.
  • Skift af radiatorventil 1.600 kr.
  • Grave 205 kr.
  • Opsætning af loftlampe, ophæng af 2 billeder, ophængning af lille TV, opsætning af spejl 600 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Hvor går grænsen for aflivning
  • #1   2. jan 2009 Kommer an på rigtig mange ting, og jeg synes ikke der kan gives et entydigt svar.

    Det handler for mig, om at man skal se på det forløb hunden skal igennem ved behandling, og på det mulige slutresultat.
    Hvis behandling vil være smertefuld (f.eks. operationer osv), og slutresultatet meget usikkert, så ville jeg abslut overveje aflivning nøje.

    Er prognosen god, kunne jeg bedre se bort fra en svær behandling.

    I sidste ende drejer det sig for mig om hvilket liv hunden kan leve efter behandling, og hvilken behandling der er tale om.


  • #2   2. jan 2009 Hvis det var min hund der havde smerter pga HD/AD og så oven i fik noget andet som den skulle opereres for ville jeg nok også overveje en aflivning, for hundens skyld.
    -Hvis min hund stod til at skulle ha smertestillende eller anden medicin resten af sit liv, så ville jeg nok også overveje at aflive den, for så ville det være for min skyld at den blev holdt i live...
    Man skal overveje meget om det er værdigt for hunden, eller man lader den gennemgå behandling efter behandling for sin eges skyld.


  • #6   2. jan 2009 Jeg syntes det er rigtg svært at sige noget om, for man kan sagtens sige, at selvvfølgelig skal man redde livet for hunden under alle omstændgheder, men ,men, hvis hunden er gammel, og skal igennem en større operation, samtidig med, at den har nogle sygdomme i forvejen, er det så for min egen skyld eller for hundens skyld at man redder livet på den ???????????

  • #9   2. jan 2009 Når en hund mister livslysten og evnen til at have et godt hundeliv. Set fra hundens synspunkt, og ikke fra min.

  • #10   2. jan 2009 Jamen som jeg også selv skriver, havde luna været min hund havde hun også fået fred..
    Og kunne ikke være mere enige med jeres udtalelser..
    Mit største problem i denne sag var bare da vi kom til at snakke om Joey, for i realiteten har han jo også ondt/irriteret i større perioder end han ikke har ondt... Forhåbentlig bliver det bedre engang når han har fået en opfølgende operation, men hvis det fortsætter med at være til gene skal man så fortsætte


  • #12   2. jan 2009 Hvis hunden har kroniske smerter, er psykisk ødelagt uden udsigt til helbredelse, hvis den har et uværdigt liv, synes jeg, det er vores pligt at tage beslutningen om, at give den fred.

  • #13   2. jan 2009 Hvis en hund har smerter, og skal holdes "kørende" med stærk medicin, ja, så er jeg altså den der mener, at hunden skal have fred istedet. Det er ikke et værdigt liv.

  • #14   2. jan 2009 Jeg har en gammel hund (12½ år). Og hun har flere skavanker. hun har for lavt stofskifte, og bliver behandlet med piller hver dag. Og det er så længe hun lever. Hun har fået konstateret for lang blød gane, hvilket dyrlægen godt ville oprere for. Jeg sagde nej hunden er for gammel, og så meget generer det hende ikke. Hun har for et par år siden fået en øjensygdom, der gør at hendes øjne løber og hun har fået tårestiber i pelsen. Hunhar også fornadringer på lungerne hvilket skyldes alderdom.
    Hun er ikke så vild med at gå tur, men vi kommer da ud.
    Skulle jeg aflive hende? Det kunne jeg ikke drømme om for hun har det efter omstændighederne godt. Og det er i samråd med min dyrlæge.
    Men går jeg ud med hende og har en bold med, ja så er der ingen der kan se hun er så gammel. Hun liver i den grad op så man tror det er løgn, og derfor lever hun endnu


  • #15   2. jan 2009 Det kommer an på, hvad stærk medicin er.
    Mange hunde lever et godt liv på f.eks. gigtmedicin.


  • #16   2. jan 2009 Jeg har selv taget gigtmedicin, og det holdte jeg op med da min mave blev fuldstændigt smadret. Man må vurdere udfra hver enkelt tilfælde hvad der er værdigt eller ej.

    Kan mine hunde ikke føre et normalt og værdigt hundeliv, ja, så skal de have fred, for alt andet ville være egoistisk smiley


  • #17   2. jan 2009 En menneskemave har også mange flere år at blive smadret i. Hunde lever gennemsnitligt 15 år, så det er det man skal tage med i sine vurderinger.

  • #18   2. jan 2009 Min mave blev nu smadret efter 1 uge, så jeg valgte alternativ behandling med stor succes istedet smiley

  • #19   2. jan 2009 Jeg er egentlig rimelig hård når det kommer til aflivningen, jeg vil hellere aflive lidt for tidligt end lidt for sent. Det er en 100% egoistisk handling at anskaffe en hund (eller andet dyr) og så har vi ski også bare at sørge for vores dyr har det godt så længe de er her!! Jeg kan slet ikke have når folk ikke tager det ansvar der følger med og så bare lader stå til alt imens deres "højt elskede" dyr bare bliver mere og mere dårlig og hvis livslyst for længst er væk.

    Fik lige flash back til min mosters kat, som nu er på vej til 19 år og som kun er skind og ben. Han kan heller ikke længere ordne sin pels så den er nærmest en stor hårknude. Jeg ved godt ovenstående ikke handler om hunde, men problematikken er den samme.


  • #20   2. jan 2009 Jeg siger om egne hunde at når jeg mener at de ikke har et rimelig liv uden smerte og hvor de ikke er med i dagligdagen skal de have fred. Men det er lidt smag og behag. Syntes dog at man skal se tingene fra hundens side og mindre fra sin egen.

Kommentér på:
Hvor går grænsen for aflivning

Annonce