hvor går grænsen (omplacering) {{forumTopicSubject}}

"inspireret" af et par annoncer i markedet, kunne jeg godt tænke mig at høre hvor jeres etiske grænse går for alder på omplacering.

Jeg har selv fået en omplaceringshund på godt 4 år, og det var nok for mig noget af det seneste.

Hvis jeg stod i den ulykkelige situation at jeg skulle af med mine hunde, ville jeg ikke omplacere en hund på 7-8 år, i min verden er det ikke rimeligt, men hvad siger i ?

Dette er ikke en tråd for og imod omplacering, jeg har selv omplaceret hunde af forskellige årsager, så jeg mener ikke der er nogen problemer med omplacering med omtanke.

Se svar (27) >>

Andre forumemner med "hvor går grænsen"

Hvor går grænsen?
Godmorgen hg'er Jeg havde en diskussion med min bedre halvdel den anden dag, om hvad der er utroskab. Jeg mener at det fastsættes af kæresten. Hvis jeg fx syntes det er helt okay at kysse med andre...

Skrevet af: Kitty - 9. okt 2013

hvor går grænsen
Set i en anden tråd....... Ja undskyld mig nu her, en pige er rimelig træt af at hun ikke kan få en sterilation (staves)? i en alder af 22 år ?? det syntes jeg godt nok er tidligt at ville allerede h...

Skrevet af: Jean h - 10. maj 2011

Hvor går grænsen?
Hej alle sammen... Synes lige vi skal have en lille debat om hvor grænsen går, hvor meget finder du dig egentligt i? Jeg finder mig selv i alt for meget, men arbejder dog på det.. Jeg føler at ...

Skrevet af: Michelle C - 27. apr 2011

Se alle forumemner med "hvor går grænsen"

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar

Kommentarer på: hvor går grænsen (omplacering)

Gæt hvem * ! Tilmeldt:
dec 2007
Følger: 51 Følgere: 48 Emner: 502 Svar: 3.231

#1 21. nov 2008 jeg tror det er svære at omplacerer en hund nu ældre den er.. men jeg ved det ikke.. har aldrig prøvet
Camilla aka Pylremor Tilmeldt:
jun 2007
Følger: 25 Følgere: 37 Hunde: 1 Emner: 243 Svar: 8.270

#2 21. nov 2008 Tja........ Ved ikke helt hva jeg skal synes om det....

Min Svigermor har taget en hund til sig der var 7 år... Den havde haft et par hjem, senest en ung fyr som var væk fra den gerne 12 timer dagligt. Og den stod i en lejlighed på 6 sal og krydsede poter....
Da hun fik han var han badet i sit eget tis af angst, han var bange for at blive forladt...

Hun tog ham ind, vaskede ham, redte pelsen nussede om ham. Gik lange ture med ham, og gjorde det de andre ikke formåede.. Var der for ham og svigtede ham ikke..

I dag er han den gladeste gamle dreng, der nyder livet ude på landet sammen med en anden hund, og en masse katte. Han er noget af det mest godmodige og kærlige... Så hvorfor skulle han ikke have denne chance?
Karina og Møghundene Tilmeldt:
aug 2007
Følger: 41 Følgere: 78 Hunde: 8 Emner: 513 Svar: 12.427

#3 21. nov 2008 Punktum var 3½ år da vi orvertog hende - men tror ikke det havde gjort nogen forskel, hvis hun var nogle år ældre. Jeg tror det afhænger af situationen. Tit er hunde på 7-8 år jo til omplacering fordi deres ejere er døde - og så er det vel fint, hvis der er nogen, der kan og vil give dem nogle gode år.

Én af mine veninder tager konsekvent kun gamle/ældre omplaceringshunde ind, og er faktisk på udkig efter én lige nu. Så der findes gode hjem til de ældre også.
* Flatrunner * Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 9 Følgere: 9 Hunde: 6 Emner: 168 Svar: 2.429

#4 21. nov 2008 camilla - godt eksempel på en lykkelig omplacering

Men jeg er mere interesseret i at høre om jeres holdning til omplacering af jeres egne hunde.
Stine M Tilmeldt:
nov 2006
Følger: 62 Følgere: 63 Hunde: 6 Emner: 84 Svar: 6.996

#5 21. nov 2008 Det ville komme helt an på hunden og racen..

Er hunden frisk og rørig,samt lige til at gå til,ville jeg nok lade den nyde dens alderdom,ved en egnet ejer..

Så selvfølgelig helst,at den ældre hund,kom til en jeg stolede og havde meget kendskab til..

Men ville da overveje det meget nøje,hvad der ville være det bedste for den..
Charlotte - Brains before beauty H Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 20 Følgere: 19 Hunde: 4 Emner: 98 Svar: 2.525

#6 21. nov 2008 Jeg ville ikke selv omplacere en af mine hunde i den alder hvis jeg stod i den situation, medmindre det var til nogle gode venner hvor jeg vidste den ville få det godt.
Famøse Famse Janie. . Tilmeldt:
jun 2005
Følger: 85 Følgere: 77 Hunde: 5 Emner: 119 Svar: 8.033

#7 21. nov 2008 Kommer helt an på hvad jeg ser i de enkelte hunde.

Ville den kunne fungere i min flok ville jeg nok ikke tænke så meget over alderen

Selv omplacerer jeg ikke under nogen omstændigheder !
Karina og Møghundene Tilmeldt:
aug 2007
Følger: 41 Følgere: 78 Hunde: 8 Emner: 513 Svar: 12.427

#9 21. nov 2008 Fruit batten...
Er helt enig med dig i, at de fleste hunde tager omplaceringen i stiv pote. Dem vi har taget ind, har opført sig som om de har boet her altid, lige fra starten af.
Og Punktum, som nu er 12½ år gammel ville kunne omplaceres den dag i dag, og ville være glad og tilfreds, bare der var varmt, mad i skålen og et par hænder til at nusse indimellem
Camilla aka Pylremor Tilmeldt:
jun 2007
Følger: 25 Følgere: 37 Hunde: 1 Emner: 243 Svar: 8.270

#10 21. nov 2008 Jamen han er også en dejlig hund. Noget så grim men der er helt klart noget over ham.. Griner.....
DA vi kom med Enzo som hvalp der begyndte Paw at pive og savle og gøre ved. Han var så spændt over den lille nye. Og han vogtede over ham som var det hans egen hvalp altså.. .Han er bare en skøn hund og jeg er så glad for at svigermor gav ham chancen
* Flatrunner * Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 9 Følgere: 9 Hunde: 6 Emner: 168 Svar: 2.429

#11 21. nov 2008 det kan selvfølgelig være svært at tænke den utænkelige tanke, men vi kan altså alle komme ud for noget der gør at vi ikke kan have vores hund/e

Der er rigtigt mange herinde der siger at de ALDRIG kunne finde på at skille sig af med deres hund, men der kan altså ske ting som vi ikke selv er herre over, og det kunne være i den situation man skal vurdere om den hund man har gående på 7+ år skal videre eller sige farvel til denne verden

Hvis jeg skulle omplacere en hund af den kaliber, ville det udelukkende kunne blive aktuelt hvis det blev til en hunden kendte, så tit og havde været hos ofte
***René** * Tilmeldt:
jan 2006
Følger: 19 Følgere: 59 Hunde: 2 Emner: 1.742 Svar: 21.787

#12 21. nov 2008 Fie ville ikke blive omplaceret hvis der skulle ske mig noget, der er skrevet hun i så fald skal aflives
Michelle Tilmeldt:
jan 2007
Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 552 Svar: 31.069

#13 21. nov 2008 Det afhænger helt af hunden synes jeg. Jeg kender til en omplaceringshund der kom i sit nye hjem da den var ca 8 år, og den har ifølge ejer klaret det i stiv pote:o)

Men jeg kender bestemt osse hunde i den alder som jeg ikke vil mene det er rimeligt at omplacere (men det gælder jo uanset alder).
Problemstillingerne er måske nok nogen andre end med unghunde, og det er andre ting der skal overvejes inden man afliver/omplacerer, men jeg mener stadig der skal kigges på det enkelte tilfælde.
Stine M Tilmeldt:
nov 2006
Følger: 62 Følgere: 63 Hunde: 6 Emner: 84 Svar: 6.996

#14 21. nov 2008 Med de 2 jeg har nu,er der kun 3 personer i mit liv,der i mine termer,ville kunne få lov til at overtage dem..

Jeg ved,de ville få et pragtfuldt liv ved dem,på hver deres måde..

Den gamle Chili,var der kun en der ville,få lov til at overtage.. ellers var hun blevet aflvet,havde jeg stået i den situation..
Famøse Famse Janie. . Tilmeldt:
jun 2005
Følger: 85 Følgere: 77 Hunde: 5 Emner: 119 Svar: 8.033

#15 21. nov 2008 Jeg mener så mine aldrig vil blive omplaceret uanset hvad.

De ville som Fie blive aflivet.
Heidi - Shelly lelly <3 . Tilmeldt:
nov 2005
Følger: 62 Følgere: 80 Hunde: 2 Emner: 534 Svar: 3.710

#16 21. nov 2008 det kommer an på hunden..

hvis jeg havde haft en hund fra hvalp og dne var 7-8 år og jeg ikke kendte nogen i familien der kunne ta den, så havde jeg nok fået den aflivet - men igen kommer an på hunden og hvordan den personlighed er.

sådan en som nico ville aldrig kunne omplaceres, bare det at han skal passes ude er nok til han ikke vil spise osv. og han går helt i panik.

så han vil aldri blive omplaceret, andet end da han blev det fra mig og så til mine forældre, men der var han også vandt til at komme.

så det kommer helt an på hunden og ikke alderen vil jeg sige
Karina og Møghundene Tilmeldt:
aug 2007
Følger: 41 Følgere: 78 Hunde: 8 Emner: 513 Svar: 12.427

#17 21. nov 2008 Mine ville HELT klart blive omplaceret, hvis der skete mig/os noget. De er sunde, raske og psykisk stærke og ville ikke have nogen som helst problemer med at falde til i et nye hjem - heller ikke hvis det var hos helt fremmede (ved dog, at der ville være folk omkring os, som ville tage dem)

Den eneste, der er lidt speciel og ikke helt passe på beskrivelsen, er Lanka, men hun har så til gengæld også fået charmet sig ind et par steder, hvor jeg ved, de ville give hende et kærligt og forstående hjem!
*Ib* Tilmeldt:
jun 2006
Følger: 4 Følgere: 67 Hunde: 5 Emner: 906 Svar: 17.432

#18 21. nov 2008 For mig er det ikke så meget alderen, der er afgørende, men hvad hunden har med i "bagagen"

Nogle gange kan en ung hund være så skadet af sine oplevelser at det mest humane vil være at aflive frem for at omplacere ( igen?).. Både for hunden og for den familie der ellers skulle have haft hunden.

Modsat kan en ældre hund, der har haft en tryg og stabil hverdag og som hviler i sig selv vel sagtens omstille sig til at få en ny familie..
Når jeg feks. kigger på min tervueren, som er 7 år, så kan jeg se at allerede efter første møde med fremmede menesker, så vil hun gøre alt for at komme hen og blive nusset af dem, og allerhelst vil hun sidde på skødet af dem..

Kort sagt... det kommer an på hunden..
Charlotte - Brains before beauty H Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 20 Følgere: 19 Hunde: 4 Emner: 98 Svar: 2.525

#19 21. nov 2008 Jeg fik Andy da han var 4½ fra min bedste veninde, hun fik ham da han var 2 fra en ung fyr. Andy er en skøn hund og jeg elsker ham meget højt, men han er meget selvstændig og egen, jeg tror det er fordi han har skiftet hjem så meget, at han vil klare sig selv. Hvis vi skal nogle steder kan han ligge i bilen i flere timer og vente på os.
Hvis jeg skulle ende i kørestol eller hvad ved jeg, var der kun 3 steder Blue kunne ende, Andy ville jeg aflive.
* Flatrunner * Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 9 Følgere: 9 Hunde: 6 Emner: 168 Svar: 2.429

#20 21. nov 2008 tak for en saglig debat, jeg kan se at der er enkelte der deler min holdning, men at de fleste ikke ville ha problemer med det.
*Brak's Bullmastiff * Tilmeldt:
okt 2006
Følger: 66 Følgere: 62 Hunde: 7 Emner: 274 Svar: 4.727

#21 21. nov 2008 mht en omplaceringshund, vil jeg slet ikke kigge på alderen....men hvordan er dens fysik og psyke, og hvorfor skal den omplaceres...kan jeg tilbyde den et bedre liv?

den ældste jeg selv har taget ind var 11mdr og det er jo ingen alder, men hunden var skadet psykisk så det var et stort og langsigtet arbejde at rette op på hende...senere kom fysiske lidelser til og hunden blev givet tilbage da jeg ikke kunne forsvare at have hende blandt min familie+dyr pga dårligt temper.

men jeg er ikke bleg for at tage en ny eller ældre hund ind igen...eller omplacere en af mine egne, uanset alder....
Charlotte - Brains before beauty H Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 20 Følgere: 19 Hunde: 4 Emner: 98 Svar: 2.525

#22 21. nov 2008 Syntes nu ikke ligefrem det ville være let at aflive Blue, men jeg står med en meget aktiv hund, som er vant til at arbejde, den slags hjem hænger ikke ligefrem på træerne. Men håber nu heller aldrig at det ville blive aktuelt, kan slet ikke forestille mig et liv uden mine drenge :o)
Charlotte - Brains before beauty H Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 20 Følgere: 19 Hunde: 4 Emner: 98 Svar: 2.525

#25 21. nov 2008 Nej og det handler jo heller ikke om at holde liv i hundene bare fordi man ikke kan nænne at aflive dem. Det gør jo ikke ondt på en hund at blive aflivet og det ville jeg hellere gøre end at aflevere min hund til nogen jeg ikke kender og hvad gør de så med den?
Charlotte - Brains before beauty H Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 20 Følgere: 19 Hunde: 4 Emner: 98 Svar: 2.525

#26 21. nov 2008 Da jeg var 18 købte jeg en schæfer blanding til 500 kr ved en luset opdrætter. Bobby stolede kun på mig og var agressiv overfor andre hunde, jeg mødte min nu bedste veninde som er en kanon dygtig hundetræner, hende og hendes mor og jeg gjorde alt for at træne Bobby og give ham selvtillid, vi kom desværre ingen vejne. En dag angreb Bobby en gravhund ret voldsomt og jeg indså at jeg ikke kunne magte ham.
Vi fandt et nyt hjem til Bobby efter længere tids søgen, to meget søde mennesker. Vi var ude at besøge dem med Bobby og fortalte om alle hans dårlige sider, de ville gerne have ham med det samme, men vi tog ham med hjem og bedte dem tænke over det.
De ville stadig gerne have ham og hentede ham så, manden havde haft schæfere før og trænede meget med dem.
De hentede Bobby fredag og jeg snakkede med dem i weekenden og konen fortalte hvordan alt var perfekt. Tirsdag morgen ringede min telefon Bobby var hoppet over deres havelåge og havde slået benet og ville hverken drikke eller spise, hun spurgte om jeg ville have ham tilbage.
Dybt ulykkelig tog jeg beslutningen i samråd om at få Bobby aflivet.
Samme eftermiddag ringer kællingen til mig og beder mig ringe til HENDES mand og fortælle ham at Bobby var blevet aflivet.....
Det hele var åbenbart løgn, Bobbys ben fejlede ingenting men hun gad ikke ham mere.... Vi havde virkelig taget alle forholdsregler med at finde et nyt hjem.... Puha får det helt skidt og tåre i øjnene igen her 10 år efter Bobby blev kun knap 2 år....
Charlotte - Brains before beauty H Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 20 Følgere: 19 Hunde: 4 Emner: 98 Svar: 2.525

#27 21. nov 2008 Og lige min pointe med den lange historie. Jeg omplacere ALDRIG en hund igen til andet en nære venner og familer.....
Og køber desuden aldrig igen en billig hund uden tavle....
Lene N Tilmeldt:
maj 2008
Følger: 6 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 30 Svar: 5.459

#28 21. nov 2008 Jeg ville personligt vurdere hver enkelt af mine hunde, hvis jeg skulle blive så syg, at det blev nødvendigt at skille mig af med dem. De 2 ældste Esibelle (knap 12 år) og Havanna (7½ år) er der kun et enkelt hjem, hos venner jeg og hundene kender rigtig godt, jeg kunne forestille mig de skulle ud i. Ikke fordi de er problemhunde men på grund af deres alder.
Jaffa 3½ år er som udgangspunkt ikke omplaceringsegnet, så kun enkelt hjem jeg kender, og som kender hende, kunne komme på tale. Celtia 1½ år ville til gengæld være nem at overtage.

Jeg vil hellere aflive end lade dem gå videre til hjem, jeg ikke er meget meget sikker på er egnet.
Charlotte - Brains before beauty H Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 20 Følgere: 19 Hunde: 4 Emner: 98 Svar: 2.525

#30 21. nov 2008 Nej og det er lige netop det, det kunne have været et godt hjem, men man kan aldrig vide det :o(
Trine K Tilmeldt:
nov 2008
Følger: 14 Følgere: 11 Hunde: 2 Emner: 144 Svar: 5.214

#31 21. nov 2008 Min Farmor og Farfra fik en hund der var 6 år gammel. Damen de fik hende fra kunne ikke gå ret godt så hunden blev næsten ikke luftet og til sidst indså hun at hun ikke kunne passe den længere så fik min Farmor og Farfar den og det gik rigtig godt. Men hunden er død nu han blev 13 år. Men både hunden og mine bedste forældre fik nogen rigtig gode år ud af det

Gå til toppen

Kommentér på:
hvor går grænsen (omplacering)

Ny
{{recommendation.headline}} Byd velkommen Bruger: {{recommendation.userName}} Kr. {{recommendation.price | thousandNumberSeperatorFilter}} Byd!

Andre tjenester

Tjekbil: Indtast nummerplade og se bilens historik, synsrapporter og restgæld
Findmåltidskasse: Sammenlign leverandører af måltidskasser i dit område
Bilhandel: Indryk gratis salgsannonce og bliv vist på en lang række af Danmarks største sites

Ny
{{recommendation.headline}} Byd velkommen Bruger: {{recommendation.userName}} Kr. {{recommendation.price | thousandNumberSeperatorFilter}} Byd!

{{ group.groupName }}

hvor går grænsen (omplacering) {{forumTopicSubject}}