{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
779 visninger | Oprettet:
sandie l
sandie l
Tilmeldt:
27. sep 2006 Følger: 25 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 196 Svar: 431

Hvor længe vil jeg savne hende? {{forumTopicSubject}}

ja måske et lidt åndsvagt spørgsmål, men jeg vidste ikke lige hvad overskriften ellers skulle være smiley

i lørdags kl 15.48 var det præcis ½ år siden tascha døde...

og ulykken "hærger" stadig inde i mit hovede... så sent som igår aftes lå jeg bare og så hende dø igen og igen og igen...

det gør bare så sindsygt ondt.... hvorfor kan jeg ikke bare "komme videre" og kun se på det positive vi oplevede sammen???

er selvfølgelig så langt, at jeg ikke tuder dagligt... men der går ikke en dag, hvor tascha ikke er i mit hovede, hvor ulykken ikke køre igennem mit hovede, og hvor jeg ikke vile ønske at jeg bare kunne skrue tiden tilbage, og ændre hele den lorte dag, som ændrede vores liv så pludseligt...

HVORFOR????

jeg føler mig bare så åndsvag, at jeg sidder her og tuder over (hvad for nogen bare ville være en skidende hund)...

hver evig eneste aften siden hun døde, har vi tændt lys i en lanterne ude på hendes grav... og i søndags købte vi en lille hjerteformet krans og lagde ved hende....

det er bare underligt at det er ½ år siden hun døde... for jeg husker dagen som var det igår....

men alligevel, så føles det som om hun har været væk for altid *suk*


     Se svar (14)    >>     
Andre forumemner med "Hvor længe vil"
Ro - hvor længe?
Hej Jeg har brug for nogle erfaringer. I fredags løb vi en 5 km i snevejr. På et tidspunkt får vi kludret og får lavet en dum misforståelse hvor Abby løber videre og Ziva stopper. Måske er hun...
Skrevet af: Trine m. Ziva & Abby - 11. jan 2021
hvor længe
ja jeg har overvejet at købe mig en hund da jeg er opvokset med hundene hele mit liv og sys der mangler en i mit liv.. så vil jeg hører om hvor længe man kan være bekendt at lade en hund være alene...
Skrevet af: nick h - 17. nov 2007
Hvor længe??
Tænkte på hvor længe der går inden man kan mærke på en tæve at hun er gravid??? Hvor meget vil det koste at få tæven scannet, så man evt. ku se hvor mange der er?? Vil det være godt at sætte tæven ...
Skrevet af: BGH B - 27. feb 2007
Se alle forumemner med "Hvor længe vil"

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar
Kommentarer på:  Hvor længe vil jeg savne hende?
  • Ditte S
    Ditte S Tilmeldt:
    jan 2008
    Følger: 49 Følgere: 44 Hunde: 1 Emner: 293 Svar: 3.478
    #1   8. okt 2008 åhhh det er over 1½ år siden min fars hund blev kørt ned og jeg tænker tit på hende så det er ikke nemt at sige

  • malle
    malle Tilmeldt:
    feb 2007
    Følger: 83 Følgere: 78 Hunde: 4 Emner: 150 Svar: 550
    #2   8. okt 2008 hej.. det er meget sværet at komme vidre..jeg mistet min hund sidste år og jeg tænker stadig på ham hver dag og kan se ham for som han stadig var her snøft

  • Fru H D
    Fru H D Tilmeldt:
    feb 2006
    Følger: 20 Følgere: 25 Hunde: 5 Emner: 189 Svar: 2.955
    #3   8. okt 2008 Man siger tiden læger alle sår... Men indtil da gør det så hjerteskærende ondt. For mange vil det blot være "en skidende hund", men for dig var det en trofast ven og ledsager.. Den slags tager tid at komme over.

    Jeg mistede min gamle 1. juni sidste år. Og tro mig, jeg græder stadig over hende og savner hende INDERLIGT hver dag, men tingene bliver nemmere efterhånden som tiden går.. Jeg har hendes urne stående her, og alene det er en stor trøst i hverdagen, ligesom du har hendes gravsted hvor du kan søge trøst.

    Trøste knus fra mig...

  • sandie l
    sandie l Tilmeldt:
    sep 2006
    Følger: 25 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 196 Svar: 431
    #4   8. okt 2008 ville bare ønske jeg ikke havde været så snot dum at begrave hende da hun døde smiley

    jeg har ALTID ønsket at få mine dyr brændt... men i vores tilstand af chok, gjorde vi bare hvad der var mest "naturligt".... noget vi inderligt ´har fortrudt siden...

    nu er vi flyttet, og taschas krop ligger i den have vi er flyttet fra *vræl*... vi har dog flyttet graven med.. og jeg tog noget af jorden fra hendes gravsted, og puttede i en glas bøtte, som så er begravet "i stedet" for hende... der hvor vi bor nu...

    og så lavede vi et pænt lille stenben, der hvor hun liggger "rigtigt".. og vi kørte forbi den anden dag, og det er der endnu (heldigvis)...

    inden vi flyttede overvejede jeg endda at grave hende op, og få hende kremeret.... men det ville bare være uetisk, lige gyldigt hvor meget jeg så gerne ville *suk*

  • Charlotte og Monty-bassen
    Charlotte og Monty-bassen Tilmeldt:
    jan 2008
    Følger: 23 Følgere: 21 Hunde: 1 Emner: 13 Svar: 252
    #5   8. okt 2008 Hvor meget taler du med nogen om ulykken, om din hund, om savnet?

    Tiden hjælper (i mit tilfælde er der nu gået 1 år) og også det at sætte ord på sine følelser/oplevelser og få talt det hele igennem.

    Det er sejt at komme igennem bearbejdelsen af sorg, men der er ingen vej udenom, hvis man skal have det godt igen.


  • Hundemutter - nu med dkk racevinder .
    Hundemutter - nu med dkk racevinder . Tilmeldt:
    mar 2008
    Følger: 77 Følgere: 75 Hunde: 9 Emner: 1.503 Svar: 10.037
    #6   8. okt 2008 du vil savne hende resten af livet -- dog vil smerten blive lettere at bære for hver dag der går --

    fandt dette digt for noget tid siden som jeg skal have på pølses urne -- syntes det er så smukt - og selvom det ikke trøster - så er det ganske sandt..

    "God looked around his garden and found an empty space
    He then looked down upon his earth, and saw your beautiful face.
    He put his arms around you, and lifted you to rest.
    His garden must be beautiful, he always takes the best"

  • J L
    J L Tilmeldt:
    aug 2007
    Følger: 8 Følgere: 7 Hunde: 1 Emner: 272 Svar: 1.110
    #7   8. okt 2008 Nogen vælger at få psykologhjælp, når de mister et familiemedlem. En hund er jo et familiemedlem. Hvis du ikke føler, at du kan komme videre, så prøv da et par samtaler hos en psykolog. Denne kan måske få dig til at tænke din hunds død på en anden måde.

  • sandie l
    sandie l Tilmeldt:
    sep 2006
    Følger: 25 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 196 Svar: 431
    #8   8. okt 2008 His garden must be beautiful, he always takes the best"
    HØRT... for tascha var bare den bedste *suk*

    jeg snakker lidt med min kæreste om det... men tror ikke nogen ved hvordan jeg inderst inde har det..

    min mor gider jeg ikke snakke med om mit savn.. for hun begyndte allerede en måned efter hendes død, med at nu måtte jeg da snart komme videre... så det gider jeg ikke...

  • $ Camilla $
    $ Camilla $ Tilmeldt:
    jan 2008
    Følger: 9 Følgere: 6 Hunde: 3 Emner: 39 Svar: 209
    #10   8. okt 2008 Jeg mistede min Nuggi d. 20 december 2004 og fælder stadig en tåre over ham. Tænker på ham dagligt og ligesom dig, gennemgår jeg ulykken igen og igen og igen. . . . . Kan ikke lade være med at tænke på hvad jeg kunne have gjort anderledes, for at have forhindret det skete. Og bliver ved med at kunne høre ham skrige og bliver ved med at se det hele for mig. - Jeg kommer aldrig over det, men det er blevet lettere at leve med nu.

  • sandie l
    sandie l Tilmeldt:
    sep 2006
    Følger: 25 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 196 Svar: 431
    #11   8. okt 2008 Mette J - ja jeg så ulykken ske.. jeg hørte hende skrige og jeg så en livløs hund på jorden, da jeg bad min kæreste prøve at sætte hende ned, for at hun kunne komme til sig selv.... og sad med hende på skødet og jeg skreg de 3 månutter på vej til dyrlægen.. for jeg mærkede febrilsk efter hendes lille hjerte.. men det slog ikke... forsøgte endda med "kunstig åndedræt" (forsigtigt) og hjertemassage....

    men dyrlægen lyttede bare på hende og rystede på hovedet...

  • Hundemutter - nu med dkk racevinder .
    Hundemutter - nu med dkk racevinder . Tilmeldt:
    mar 2008
    Følger: 77 Følgere: 75 Hunde: 9 Emner: 1.503 Svar: 10.037
    #13   8. okt 2008 for et års tid siden læste jeg en artikel hos lægen om sorg i forbindelse med kæledyr - her skrev lægerne at det var nøjaktigt de samme centre i hjerne vi aktivere når vi er omkring vores kæledyr som når vi pusler vores børn.. derfor er det ikke så underligt at vi ofte føler stor sorg - tillægger man så der ud over fordomme om at det er noget pjat og skam der gør at man ikke fortæller omverden om hvor skidt man har det - ja så er det næsten umuligt at bære byrden...

    derfor - giv dig selv lov til at sørge -- opsøg evt en psykolog der kan give dig lidt redskaber til at håndtere sorgen - og ikke mindst brug en god ven eller os her på hg til at vende vrangen ud ind i mellem

  • sandie l
    sandie l Tilmeldt:
    sep 2006
    Følger: 25 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 196 Svar: 431
    #14   8. okt 2008 jeg har lige ændret i hendes profil.... fået skrevet en mere "fyldig" beskrivelse af hvad der skete

    d. 4/4-08 mistede vi verdens dejligste og GLADESTE hund.

    Vi havde begge hunde med ude ved min hest, da vi skulle vidre til fødselsdag bagefter. min kæreste ville lege med tascha, som de så tit har gjort, ved at springe med hende..

    hun var en SUPER springer, og kunne springe 90 cm fra stående stand... så han satte et lidt højt spring op (et spring til heste), og tog tilløb og løb hen mod springet med tascha ved sin side...

    thomas kom over og tascha satte af.. hun må have fået sat forkert af, for hun hoppede direkte ind i bommen, og på en underlig måde, landte bommen oven på tascha (midt på hende)...

    tascha begyndte at skrige og thomas tog hende op.. hun skreg to "lange" skrig, hvorefter jeg råbte til thomas at han skulle prøve at sætte hende ned, så hun lige kunne komme sig... men idet han bukker sig ned mod jorden med hende, falder hun livløs om i hans arme, og så ligger hun bare der, helt livløs på jorden..

    jeg SKREG og gav dusty og min hest (vi stod uden for ridebanen), til en veninde, og vi spurtede afsted til bilen...

    jeg sad med tascha på skøddet ned til dyrlægen, jeg sad bare og rystede og skreg, og forsøgte febrilsk at mærke hendes lille hjerte slå... men det gjorde det ikke.. så jeg råbte gentagne gange "HUN ER DØD, HUN ER DØD"..

    i løbet af 3 minutter var vi ved dyrlægen.. vi tonsede ind igennem døren.. men han gjorde ikke andet end at lytte på hende, og kunne konstatere hjertet ikke slog... han rystede på hovedet, og sagde at der ikke var noget at gøre...

    thomas (min kæreste) tog tascha i hans arme, og vi gik ud mod bilen... der brød thomas sammen (hun var HANS hund)... så jeg indså at jeg måtte være den stærke, og "gemte" min sorg væk....

    på vejen hjem i bilen, sad thomas bare og græd og græd, og sagde undskyld til hende.. han mener det er hans skyld... og jeg sad med lille dusty, og forsøgte at holde ham ovre ved mig..

    da vi kom hjem lagde vi tascha på køkken bordet, og stod bare og kiggede på hende... men jeg indså at jeg stadig måtte være den stærke, og tog initiativ til at få fundet et tæppe hun skule begraves i... hun fik sit ynglings legetøj, tyggeben og godbidder med... og så måtte jeg jo grave hullet...

    heldigvis kunne/ville thomas selv ligge hende ned, for det tror jeg ikke jeg havde kunnne....

    og så måtte JEG begrave hende... MIG, som aldrig har kunne begrave nogen af mine andre dyr...

    men JEG måtte være den stærke, for thomas´s skyld...


  • sandie l
    sandie l Tilmeldt:
    sep 2006
    Følger: 25 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 196 Svar: 431
    #17   8. okt 2008 jeg forsøger tit at få ham til at indse at det ikke er hans skyld....

    og siger til aham at hvis der overhovedet er nogen der er skyld i noget som helst, har vi begge lige meget..

    for det var mig der foreslog at vi kunne tage dem med der ud.. og det var mig der foreslog ham, at han kunne springe med hende, så min veninde kunne se hvor dygtig hun var...

    men det vil han ikke høre på thomas smiley

  • sandie l
    sandie l Tilmeldt:
    sep 2006
    Følger: 25 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 196 Svar: 431
    #18   8. okt 2008 jeg våger også nogen gange og tror at dusty eller diva er døde...

    og når dusty sover, så SOVER han.. så ha vågner ikke bare...

    den anden nat vågnede jeg, og ville tjekke om han levede.. og jeg løfter ham op.. og han er helt slap...

    blev mega bange og tændte lyset, og så løfter dyret lige hovedet, mimser med øjnene, og lukker dem igen..

    når dusty sover, så sover han tungt

Gå til toppen
Kommentér på:
Hvor længe vil jeg savne hende?

Annonce