Hvor længe vil jeg savne hende? {{forumTopicSubject}}
ja måske et lidt åndsvagt spørgsmål, men jeg vidste ikke lige hvad overskriften ellers skulle være
i lørdags kl 15.48 var det præcis ½ år siden tascha døde...
og ulykken "hærger" stadig inde i mit hovede... så sent som igår aftes lå jeg bare og så hende dø igen og igen og igen...
det gør bare så sindsygt ondt.... hvorfor kan jeg ikke bare "komme videre" og kun se på det positive vi oplevede sammen???
er selvfølgelig så langt, at jeg ikke tuder dagligt... men der går ikke en dag, hvor tascha ikke er i mit hovede, hvor ulykken ikke køre igennem mit hovede, og hvor jeg ikke vile ønske at jeg bare kunne skrue tiden tilbage, og ændre hele den lorte dag, som ændrede vores liv så pludseligt...
HVORFOR????
jeg føler mig bare så åndsvag, at jeg sidder her og tuder over (hvad for nogen bare ville være en skidende hund)...
hver evig eneste aften siden hun døde, har vi tændt lys i en lanterne ude på hendes grav... og i søndags købte vi en lille hjerteformet krans og lagde ved hende....
det er bare underligt at det er ½ år siden hun døde... for jeg husker dagen som var det igår....
men alligevel, så føles det som om hun har været væk for altid *suk*
jan 2008
Følger: 49 Følgere: 44 Hunde: 1 Emner: 293 Svar: 3.478
feb 2007
Følger: 83 Følgere: 78 Hunde: 4 Emner: 150 Svar: 550
feb 2006
Følger: 20 Følgere: 25 Hunde: 5 Emner: 189 Svar: 2.955
Jeg mistede min gamle 1. juni sidste år. Og tro mig, jeg græder stadig over hende og savner hende INDERLIGT hver dag, men tingene bliver nemmere efterhånden som tiden går.. Jeg har hendes urne stående her, og alene det er en stor trøst i hverdagen, ligesom du har hendes gravsted hvor du kan søge trøst.
Trøste knus fra mig...
sep 2006
Følger: 25 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 196 Svar: 431
jeg har ALTID ønsket at få mine dyr brændt... men i vores tilstand af chok, gjorde vi bare hvad der var mest "naturligt".... noget vi inderligt ´har fortrudt siden...
nu er vi flyttet, og taschas krop ligger i den have vi er flyttet fra *vræl*... vi har dog flyttet graven med.. og jeg tog noget af jorden fra hendes gravsted, og puttede i en glas bøtte, som så er begravet "i stedet" for hende... der hvor vi bor nu...
og så lavede vi et pænt lille stenben, der hvor hun liggger "rigtigt".. og vi kørte forbi den anden dag, og det er der endnu (heldigvis)...
inden vi flyttede overvejede jeg endda at grave hende op, og få hende kremeret.... men det ville bare være uetisk, lige gyldigt hvor meget jeg så gerne ville *suk*
jan 2008
Følger: 23 Følgere: 21 Hunde: 1 Emner: 13 Svar: 252
Tiden hjælper (i mit tilfælde er der nu gået 1 år) og også det at sætte ord på sine følelser/oplevelser og få talt det hele igennem.
Det er sejt at komme igennem bearbejdelsen af sorg, men der er ingen vej udenom, hvis man skal have det godt igen.
mar 2008
Følger: 77 Følgere: 75 Hunde: 9 Emner: 1.503 Svar: 10.037
fandt dette digt for noget tid siden som jeg skal have på pølses urne -- syntes det er så smukt - og selvom det ikke trøster - så er det ganske sandt..
"God looked around his garden and found an empty space
He then looked down upon his earth, and saw your beautiful face.
He put his arms around you, and lifted you to rest.
His garden must be beautiful, he always takes the best"
aug 2007
Følger: 8 Følgere: 7 Hunde: 1 Emner: 272 Svar: 1.110
sep 2006
Følger: 25 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 196 Svar: 431
HØRT... for tascha var bare den bedste *suk*
jeg snakker lidt med min kæreste om det... men tror ikke nogen ved hvordan jeg inderst inde har det..
min mor gider jeg ikke snakke med om mit savn.. for hun begyndte allerede en måned efter hendes død, med at nu måtte jeg da snart komme videre... så det gider jeg ikke...
jan 2008
Følger: 9 Følgere: 6 Hunde: 3 Emner: 39 Svar: 209
sep 2006
Følger: 25 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 196 Svar: 431
men dyrlægen lyttede bare på hende og rystede på hovedet...
mar 2008
Følger: 77 Følgere: 75 Hunde: 9 Emner: 1.503 Svar: 10.037
derfor - giv dig selv lov til at sørge -- opsøg evt en psykolog der kan give dig lidt redskaber til at håndtere sorgen - og ikke mindst brug en god ven eller os her på hg til at vende vrangen ud ind i mellem
sep 2006
Følger: 25 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 196 Svar: 431
d. 4/4-08 mistede vi verdens dejligste og GLADESTE hund.
Vi havde begge hunde med ude ved min hest, da vi skulle vidre til fødselsdag bagefter. min kæreste ville lege med tascha, som de så tit har gjort, ved at springe med hende..
hun var en SUPER springer, og kunne springe 90 cm fra stående stand... så han satte et lidt højt spring op (et spring til heste), og tog tilløb og løb hen mod springet med tascha ved sin side...
thomas kom over og tascha satte af.. hun må have fået sat forkert af, for hun hoppede direkte ind i bommen, og på en underlig måde, landte bommen oven på tascha (midt på hende)...
tascha begyndte at skrige og thomas tog hende op.. hun skreg to "lange" skrig, hvorefter jeg råbte til thomas at han skulle prøve at sætte hende ned, så hun lige kunne komme sig... men idet han bukker sig ned mod jorden med hende, falder hun livløs om i hans arme, og så ligger hun bare der, helt livløs på jorden..
jeg SKREG og gav dusty og min hest (vi stod uden for ridebanen), til en veninde, og vi spurtede afsted til bilen...
jeg sad med tascha på skøddet ned til dyrlægen, jeg sad bare og rystede og skreg, og forsøgte febrilsk at mærke hendes lille hjerte slå... men det gjorde det ikke.. så jeg råbte gentagne gange "HUN ER DØD, HUN ER DØD"..
i løbet af 3 minutter var vi ved dyrlægen.. vi tonsede ind igennem døren.. men han gjorde ikke andet end at lytte på hende, og kunne konstatere hjertet ikke slog... han rystede på hovedet, og sagde at der ikke var noget at gøre...
thomas (min kæreste) tog tascha i hans arme, og vi gik ud mod bilen... der brød thomas sammen (hun var HANS hund)... så jeg indså at jeg måtte være den stærke, og "gemte" min sorg væk....
på vejen hjem i bilen, sad thomas bare og græd og græd, og sagde undskyld til hende.. han mener det er hans skyld... og jeg sad med lille dusty, og forsøgte at holde ham ovre ved mig..
da vi kom hjem lagde vi tascha på køkken bordet, og stod bare og kiggede på hende... men jeg indså at jeg stadig måtte være den stærke, og tog initiativ til at få fundet et tæppe hun skule begraves i... hun fik sit ynglings legetøj, tyggeben og godbidder med... og så måtte jeg jo grave hullet...
heldigvis kunne/ville thomas selv ligge hende ned, for det tror jeg ikke jeg havde kunnne....
og så måtte JEG begrave hende... MIG, som aldrig har kunne begrave nogen af mine andre dyr...
men JEG måtte være den stærke, for thomas´s skyld...
sep 2006
Følger: 25 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 196 Svar: 431
og siger til aham at hvis der overhovedet er nogen der er skyld i noget som helst, har vi begge lige meget..
for det var mig der foreslog at vi kunne tage dem med der ud.. og det var mig der foreslog ham, at han kunne springe med hende, så min veninde kunne se hvor dygtig hun var...
men det vil han ikke høre på thomas
sep 2006
Følger: 25 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 196 Svar: 431
og når dusty sover, så SOVER han.. så ha vågner ikke bare...
den anden nat vågnede jeg, og ville tjekke om han levede.. og jeg løfter ham op.. og han er helt slap...
blev mega bange og tændte lyset, og så løfter dyret lige hovedet, mimser med øjnene, og lukker dem igen..
når dusty sover, så sover han tungt
Hvor længe vil jeg savne hende?