{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
805 visninger | Oprettet:
Helle L
Helle L
Tilmeldt:
4. jan 2007 Følger: 2 Følgere: 1 Hunde: 2 Emner: 9 Svar: 111

At forberede sig på døden? {{forumTopicSubject}}

Inspireret af [url= http://www.hundegalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?MSG_ID=252478]denne[/url] tråd, er det jeg kommer til at tænke: Hvordan forbereder man sig på ar skulle af med sin hund?

Jeg er i den heldige situation, at mine forældres hund er flot igang med sit 14. år på denne jord smiley
Hun har det dog ikke supergodt, og nu er jeg nervøs for at jeg pludselig en dag kommer hjem til mine forældre og får af vide at hun ikke der mere!

Jeg har i tidens løb måtte sige farvel til min egen elskede hest, samt til en af min mors heste. Min bukkede under for en mærkelig sydom, så det vidste jeg desværre ville ske.
Min mors døde af alderdom (28 blev han sgu'!), så det var også "okay".

Jeg lærer bare aldrig at forholde mig helt til at miste et kæledyr, og da slet ikke en hund. Mine forældres gamle hund har virkelig en speciel plads i mit hjerte! Hun Har altid haft en evne til at se når jeg har haft det skidt, selvom jeg ikke har været hjemme! Så kradser hun min mor på armen, og min mor ved hun skal ringe til mig! Jeg kan slet ikke forestille mig at komme hjem til mine forældre uden at blive logret i gulvet...


     Se svar (12)    >>     
Andre forumemner med "At forberede sig"
At forberede sig til avl?
Ja nu må jeg altså høre hvordan i har gjort, eller hvordan i gerne så andre gjorde det. Til at starte med skal jeg gøre klart. Jeg har INGEN tæve hund, og det er heller ikke planen før engang om m...
Skrevet af: Anya - 14. maj 2013
Godt de hygger sig.....
Jeg er i gang med at forberede aftensmaden........og mens jeg gør det, så sidder der self. en vapper på hver side af mig, sådan er det altid - og fint nok, for de kan sagtens finde ud af at flytte si...
Skrevet af: Frosset bruger - 24. mar 2006
Forberedelserne til at flytte.
Vi er begyndt at søge lejligheder, og håber stærkt på at få en lejlighed med tilladelse til en hund. Vi har fundet flere, men de ligger lidt ud fra centrum. Men det må vel være sådan det bliver, hvis...
Skrevet af: Adopt, don't buy! . - 8. apr 2012
Se alle forumemner med "At forberede sig"

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar
Kommentarer på:  At forberede sig på døden?
  • Rikke N Andersen
    Rikke N Andersen Tilmeldt:
    okt 2005
    Følger: 10 Følgere: 12 Hunde: 4 Svar: 720
    #1   2. sep 2008 ja den er svær men kender det godt mine forældre har ikke haft hund nu siden 2000 og det piner mig fordi min far vil genre men min mor tror hun har allergi selvom hun kan komme og besøge mig og jeg har to hunde

  • *Malene*
    *Malene* Tilmeldt:
    nov 2006
    Følger: 30 Følgere: 29 Hunde: 3 Emner: 166 Svar: 2.041
    #2   2. sep 2008 Jeg tror aldrig man kan forberede sig på døden, men man kan lære at acceptere den. Det kommer jo til os alle en dag.



  • Rikke N Andersen
    Rikke N Andersen Tilmeldt:
    okt 2005
    Følger: 10 Følgere: 12 Hunde: 4 Svar: 720
    #3   2. sep 2008 kira vræl nej hvor gør det mig ondt

    sender de varmeste tanker

  • Maj-Britt H
    Maj-Britt H Tilmeldt:
    jan 2008
    Følger: 26 Følgere: 25 Hunde: 5 Emner: 140 Svar: 4.177
    #4   2. sep 2008 Man kan ikke og man skal ikke forberede sig på døden. Den kommer, når den kommer og man skal bare nyde den tid, man har med kæledyr, familie, venner, kærester mv. i stedet for.

  • Helle L
    Helle L Tilmeldt:
    jan 2007
    Følger: 2 Følgere: 1 Hunde: 2 Emner: 9 Svar: 111
    #5   2. sep 2008 Melene---> Jeg tror du har ret....Selvfølgelig skal man acceptere døden som en del af livet..men ih hvor er det altså hårdt!
    Heldigvis har mine forældre to andre, unge hunde..men alligevel..hun er bare så speciel..

  • Michelle
    Michelle Tilmeldt:
    jan 2007
    Følger: 18 Følgere: 52 Hunde: 4 Emner: 552 Svar: 31.070
    #6   2. sep 2008 Da først beslutningen var taget med Møffe, ja så ville jeg egentlig gerne have hende herfra snarest muligt. Jeg synes det værdste var de par dage hvor man går og træner, leger og tager sig af sin hund som man plejer, velvidende at om 2 dage får den sprøjten... DET synes jeg var svært.

    Men ingen særlige forberedelser, andet end at vi fandt ud af hvor hun skulle ligge (hun er begravet i de gamles have) og min bror tog et rigtig fint træ med hjem der skulle plantes hvor hun ligger.

    For mig er det ikke noget man kan forberede sig på... Det er bare noget der sker.

    Jeg er så efterfølgende heller ikke en af dem der dyrker hunden i månedsvis. Vi er jo forskellige og det er stor forskel på hvordan man "kommer over" at miste sin hund.
    For mit vedkommende har jeg beholdt et par af hendes ting og hun har sit eget sted i haven hvor hun ligger. Det er det.

    Jeg tænker ikke så tit på hende mere, og når det sker er det ikke med tårer i øjnene mere. Det var det så de første par uger.

  • annelise h
    annelise h Tilmeldt:
    nov 2007
    Følger: 26 Følgere: 24 Hunde: 3 Emner: 542 Svar: 10.735
    #7   2. sep 2008 Jeg tror ikke man kan forberede sig... Min Emma led af diabetes i 1½ år og jeg vidste hele vejen igennem forløbet, at det var begrænset hvor længe hun var hos os.... men at jeg en morgen skulle vågne til en hund, der havde besluttet at nu var det nok, det var slemt...

  • *CH* -
    *CH* - Tilmeldt:
    aug 2006
    Følger: 38 Følgere: 71 Hunde: 4 Emner: 649 Svar: 48.131
    #8   2. sep 2008 Vores gamle hund levede fra dag til dag i to år. Det vil sige, at vi vurderede hver dag, om det var denne, han skulle have fred.

    Hold fast, det var hårdt - og man kan vel også sige, at vi om nogen var forberedt på, at det snart skulle ske.

    Da dagen kom, var chokket så stort, som havde det kommet fra dag til dag. Sorgen var enorm og savnet ikke til at bære. En fuldstændig egoistisk sorg, for det var det bedste for hunden - men det værste for mig. At miste min soulmate var rædselsfuldt.

    Forberedelse er bare ikke mulig.

  • Anne R *I love my Silky's* .
    Anne R *I love my Silky's* . Tilmeldt:
    feb 2007
    Følger: 19 Følgere: 20 Hunde: 7 Emner: 940 Svar: 10.329
    #9   2. sep 2008 Man kan ikke forberede sig på sådan noget. Det eneste man kan gøre, at at gøre en ende på dyrets (hundens) liv inden den får det alt for skidt.
    Men det du kan gøre, er at bede din forældre orientere dig om, hvis de tager beslutningen om at den skal aflives, så du evt. har mulighed for at være tilstede og sige farvel.
    Hvis hunden af sig selv går hen og dør af alderdom, så bed dine forældre give dig besked så hurtigt som muligt, så du stadig har mulighed for at komme og se hunden og sige farvel, selv om den allerede er død.

    Jeg har det selv personligt sådan, at jeg skal helst se at dyret er dødt, for at få fred med mig selv. Så da mine forældres hund skulle aflives, aftalte vi at jeg skulle være med eller i hvert fald nå at komme, inden dyrlægen tog hunden med til kremering.

  • Anne R *I love my Silky's* .
    Anne R *I love my Silky's* . Tilmeldt:
    feb 2007
    Følger: 19 Følgere: 20 Hunde: 7 Emner: 940 Svar: 10.329
    #10   2. sep 2008 *Irene 48 år*
    Det lyder som en rar afslutning, så længe man stadig er indstillet på, at når ugen på de stærke piller er slut, ja så er det SLUT. Og den indstilling havde I heldigvis.

  • Anne R *I love my Silky's* .
    Anne R *I love my Silky's* . Tilmeldt:
    feb 2007
    Følger: 19 Følgere: 20 Hunde: 7 Emner: 940 Svar: 10.329
    #12   2. sep 2008 Som jeg tidligere skrev, så har jeg i hvert fald brug for at se at dyret er død, for at afslutte det for mig.
    For mange år siden havde jeg en hest, min bedste ven. Han havde dårlige ben og skulle aflives (slagtes). Så jeg red ham til slagteren om morgenen og satte ham ind i en bås. Men jeg fik aldrig set ham efter han var død, hvilket betyder at jeg stadig nu mange, mange år efter, ind imellem drømmer om ham. At jeg har efterladt ham i en stald hvor han fik lov at stå for lud og koldt vand. Jeg kan stadig vågne med en tåre i øjnene eller ved at jeg græder lidt.
    Det kapitel med denne dejlige hest, er bare aldrig blevet ordentlig afsluttet. Har aldrig haft det sådan med andre af mine dyr som er døde eller blevet aflivet, da jeg har set dem alle døde.

  • julie p
    julie p Tilmeldt:
    jan 2008
    Følger: 3 Følgere: 2 Hunde: 2 Emner: 31 Svar: 85
    #13   2. sep 2008 Tror helller ikke man kan forberede sig på døden....
    man kan selvfølgelig tage stilling til hvad man vil gøre med hunde, begrave brænde osv,....
    jeg tænker nogen gang på at den da bailey skal forlades os, men hver gang bliver jeg frygtelig ked af det og begynder og græde, ligger og putter ham ind til mig, men der er heldigvis mange gode år tilbage:-)

    varmeste tanker fra os alle tre

Gå til toppen
Kommentér på:
At forberede sig på døden?

Annonce