Når hunden kommer til skade... {{forumTopicSubject}}

Nu kan jeg se, at folk så småt er ved at komme ud af køkkenerne og hen til pc'en. ;o)

Så jeg griber chancen og stiller et spørgsmål.

Bella og jeg var ude at lege idag. Vi gik forbi en gård, som ligger lige op til kvarteret her. Der er grise, heste, geder, får og en ko i indhegninger.

Vi er kommet derovre siden Bella var helt bette, så hun kunne vænne sig til dyr. Hun har kun en gang før, løbet ind i indhegningen til koen, hvor hun fik stød. Der kom hun dog hen til mig med det samme, og glemte det hurtigt.

Idag synes hun åbenbart at hun vare modig, og løb ind til hestene som blev forskrækket. Jeg sagde nej og kaldte... hun kom tibage med det samme. Vi gik lidt længere, og hun gik ind i busken for at lave stort... det var dog den busk, hvor der var stødhegn, og jeg prøvede at få hende ud inden hun fik stød.
Men hun fik stød og pev...

Som altid når hun blir forskrækket løber hun væk. Men når jeg kalder kommer hun som regel. Men i dag blev hun så bange, at hun havde halen nede, og bare ville hjem. Jeg kunne ikke kalde hende til mig. Jeg satte mig på hug med hendes yndlingbold og godbidder, prøvede at kaste bolden, som ALTID virker. Men hun gik bare skræmt frem og tilbage. Hun kunne jo ikke holde sig, så mens hun satte sig midt i det hele og lavede bummelum (det gør hun aldrig ude midt i det hele).

Der gik lang tid før jeg måtte ae hende og give hende godbidder. Jeg gik dog ikke hen til hende, men ventede til hun kom til mig.

Er det normalt at hunden ikke løber hen til sin ejer, i en skræmmende situation? Burde hun ikke opsøge mig med det samme?
Ser hun ikke mig som lederen, der hjælper hende?

Jeg må indrømme at jeg var lidt skuffet. Jeg troede at hun stolede på mig, og ville komme til mig.
_____________________________________________

En god slutning dog.
Vi gik hen på banen hvor hun legede i en times tid med en masse børn. Og hun nød det.